Kirkeudvalget 2009-10
KIU Alm.del
Offentligt

Psykosocialt arbejdsmiljøi FolkekirkenAfHans Ole Hein, Poul Suadicani & Finn Gyntelberg

Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, H:S Bispebjerg Universitetshospital2002

FORORDArbejdet med ’Psykosocialt arbejdsmiljø i Folkekirken’ blev iværksat så sent som i det tidli-ge forår, 2002. Aftalen med kirkeminister Tove Fergo blev, at rapporten skulle ligge klar påministerens bord senest 1. november 2002. Vi forudså et betydeligt tidspres og gik derforstraks i gang med at indhente tilladelser til undersøgelsen og med at udarbejde de nød-vendige spørgeskemaer. Ultimo april fik deltagerne tilsendt spørgeskemaerne. I de føl-gende måneder modtog vi overraskende mange telefonopringninger og breve fra deltage-re. Langt de fleste, som henvendte sig, udtrykte tilfredshed med, at der var taget initiativ tilundersøgelsen og gav udtryk for, at de ønskede at besvare de tilsendte spørgsmål bedstmuligt.

Vi vil benytte lejligheden til at takke de mange deltagere, som har engageret sig og hartaget del i undersøgelsen ved at svare på spørgeskemaerne. Det kan formuleres kort:Uden de mange spørgeskemasvar havde vi ikke opnået nogen ny viden. Vi vil også takkefor et inspirerende samarbejde med ministeriets embedsmænd, især specialkonsulentHanne Lett, afdelingschef Steffen Brunés og ministeriets IT-konsulent Per B Kristiansen,som hjalp os med udtrækning af stikprøvepopulationen og andre praktiske opgaver. For oshar hele forløbet med undersøgelsen været lærerigt og spændende at leve og arbejdemed. Vi håber, at der vil blive taget godt imod rapporten i Kirkeministeriet, af biskopper,provster og ikke mindst af Folkekirkens mange andre ansatte og deres arbejdsgivere imenighedsrådene.

Bispebjerg 22.X.2002

Hans Ole Heinoverlægeprojektleder

Poul Suadicaniseniorforskerstatistisk konsulent

Finn Gyntelbergprofessor dr medprojektansvarlig

Resumé:Psykosocialt arbejdsmiljøi FolkekirkenAfHans Ole Hein, Poul Suadicani & Finn Gyntelberg

1.BaggrundHyppigheden af arbejdsbetingede stress-symptomer synes at være tiltagende i Danmark. Kasuisti-ske meddelelser har tydet på at hyppigheden af stress-symptomer er høj blandt ansatte i Folkekir-ken. Der er i en række undersøgelser påvist en klar sammenhæng mellem øget forekomst af ar-bejdsbetingede stress-symptomer ved lav grad af jobkontrol, således at ens evner ikke bliver brugtog at de kvantitative og kvalitative jobkrav er høje. Et sådant misforhold anses yderligere for poten-tielt at være helbredsskadeligt, hvis tillige graden af social støtte fra nærmeste foresatte eller andremedarbejdere er ringe. Stress-symptomerne omfatter en lang række legemlige og psykiske manife-stationer: hjertebanken, blodtryksforhøjelse og svækket immunforsvaret og almensymptomer somhovedpine, muskelsmerter, svimmelhed, ufysiologisk træthed, irritabilitet, rastløshed, koncentrati-onsbesvær og depressive symptomer med risiko for øget brug af medicin, tobak og alkohol. Ar-bejdsudløste stress-symptomer vides tillige, at medføre forringede arbejdspræstationer og øget sy-gefravær; i begyndelsen som sporadisk fravær, i mere alvorlige tilfælde som langvarigt sygefraværmed risiko for udstødelse fra arbejdsmarkedet.

1.1 Formål med undersøgelsenFormålet med undersøgelsen var at kortlægge det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken og forekom-sten af arbejdsbetingede stress-symptomer. Samtidig var undersøgelsen tilrettelagt således, at denskulle kunne pege på, hvorledes en eventuelt målrettet forebyggelse af psykiske arbejdsmiljøpro-blemer kan iværksættes enten generelt eller overfor bestemte grupper af ansatte.1.2 Arbejdshypoteser1. Det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken adskiller sig fra det psykiske arbejdsmiljø i baggrunds-befolkningen.2. Det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken varierer fra jobkategori til jobkategori.3. Det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken opleves forskelligt af de ansatte, afhængigt af alder ogkøn og urbaniseringsgrad i sognet.4. Det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken påvirker forekomsten af stress-symptomer blandt deansatte.1.3 Materiale og metodeUndersøgelsen bestod af to dele:1. En undersøgelse af ansatte i Folkekirken med oplysninger om arbejdsbelastninger og hel-bredsforhold2. En undersøgelse af menighedsrådenes opfattelse af de ansattes arbejdsforhold og trivselEfter tilfældighedsprincippet udvalgtes 500 sogne til at indgå i undersøgelsen. Undersøgelsen blevdesignet som en epidemiologisk tværsnitsundersøgelse af de ansatte i de udvalgte sogne. Kun ansat-te pr 1.IV.2002 indgik i undersøgelsen. Tjenestemænd indgik i undersøgelsen uanset beskæftigel-sesgrad. Følgende grupper blev ekskluderet: deltidsbeskæftigede med en kvote på mindre end 50%samt ansatte under SID på større bykirkegårde bortset fra kirkegårdsledere. I alt var der 2254 muli-ge deltagere; 1640 returnerede et udfyldt spørgeskema svarende til en responsrate på 73%. Svar-procenten varierede og var højest for præster med 82%, kordegne 76%, organister 71% og 59% forgravere, kirketjenere og øvrige. Spørgeskemaet til de ansatte indeholdt spørgsmål til belysning af deopstillede arbejdshypoteser. En del af spørgeskemaet indeholdt spørgsmål udarbejdet af Arbejds-miljøinstituttet i København og svarene fra de ansatte i Folkekirken blev sammenlignet med svarenei en landsdækkende lønmodtagerundersøgelsen fra Arbejdsmiljøinstituttet, i tabellerne omtalt somAMIs referencegruppe, der fungerede som kontrolgruppe i undersøgelsen.Undersøgelsens anden del omfattede menighedsrådene i de udvalgte sogne, som blevanmodet om kollektivt at besvare spørgsmålene. Der kom 340 svar, svarprocent: 68.

2.Psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Alle ansatteI dette afsnit vises i 20 tabeller forskellige psykiske arbejdsbelastninger for alle ansatte om indstil-ling til deres arbejde uanset jobfunktion, alder, køn eller urbaniseringsgrad sammenholdt med sva-rene i referencegruppen. Tabellerne viser, at ansatte i Folkekirken har et arbejdsmiljø, som isærkvalitativt på en række punkter adskiller sig fra andre danske lønmodtagere, karakteriseret ved:store emotionelle krav til de ansatte og en klart ringere social støtte i arbejdet for Folkekirkens an-satte i forhold til andre danskere. Til gengæld har Folkekirkens ansatte god indflydelse på arbejds-tilrettelæggelse og gode udviklingsmuligheder i arbejdet, ret betydelige frihedsgrader, og de følersig stærkt involveret i deres arbejdsplads. Mål for informationsniveau, rolleklarhed og rollekonflik-ter adskiller sig ikke fra andre danske lønmodtagere.

3.Helbred og trivsel i Folkekirken. Alle ansatteI syv tabeller vises hyppigheden af forskellige typer af stress-symptomer hos ansatte i Folkekirkenuanset jobfunktion, alder, køn eller urbaniseringsgrad sammenholdt med svarene i referencegrup-pen. Tilsyneladende ser det ikke ud til, at Folkekirkens ansatte er mere stressede end gennemsnittetaf danske lønmodtagere. Vurderingen af generelt helbred og mentalt helbred adskiller sig hellerikke fra referencegruppen. Flere af Folkekirkens ansatte føler sig veloplagte og energiske sammen-lignet med referencegruppen. Uanset hvilket mål man anvender for stress, ser det ud til, at det er retfå af Folkekirkens ansatte og i referencegruppen, som føler sig udtalt stressede.

4. Psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken fordelt på erhvervskategorierI dette afsnit vises i 20 tabeller de ansattes forskellige psykiske arbejdsbelastninger og indstilling tilderes arbejde opgjort efter jobfunktion, uden hensyntagen til alder, køn eller urbaniseringsgradsammenholdt med svarene i referencegruppen. Det psykiske arbejdsmiljø opleves forskelligt for deforskellige erhvervsgrupper i Folkekirken. Præster, kordegne og organisters psykosociale arbejds-miljø opleves forskelligt fra AMIs referencegruppe, mens det for gravere, kirketjenere og øvrigeansatte gælder, at disse gruppers arbejdsmiljø ligger tæt på referencegruppen.Der stilles ganske betydelige kvantitative krav til præster, til dels også til kordegne. Nogle kognitivekrav er høje for både præster, kordegne og organister, mens andre først og fremmest er betydeligefor præster. Til alle grupper af Folkekirkens ansatte stilles der store emotionelle krav; først ogfremmest gælder dette for præster.Alle kategorier af ansatte i Folkekirken synes at have betydelig indflydelse på deres arbejdssituati-on, især gælder dette for præster og organister. I lidt højere grad end i referencegruppen, har allekategorier inden for Folkekirken gode udviklingsmuligheder i deres arbejde og store frihedsgrader i

arbejdet. Et positivt træk for Folkekirkens ansatte er, at et stort flertal føler, at deres arbejde er me-ningsfyldt. For alle grupper af ansatte i Folkekirken gælder, at de føler sig stærkt involveret i deresarbejde, i højere grad end referencegruppen. Informationsniveauet om det som skal ske på arbejds-pladsen synes i Folkekirken generelt at være tilfredsstillende, og Folkekirkens ansatte ved, hvad derforventes af dem. For præster gælder det, at der ofte er rollekonflikter.For samtlige grupper af ansatte i Folkekirken, mest udtalt for kordegne og præster, bedømmes le-delseskvaliteten i Folkekirken lidt ringere end det ses i AMIs referencegruppe. Det psykiske ar-bejdsmiljømål, som adskiller Folkekirkens ansatte mest fra AMIs referencegruppe, er social støtte iarbejdet, hvor især præster og kordegne angiver at få betydeligt mindre støtte fra nærmeste foresatteeller andre medarbejdere end AMIs referencegruppe, og præster og kordegne får meget lidt tilba-gemelding om deres arbejdsindsats fra både andre medarbejdere og overordnede. Ligeledes visersvarene, at arbejdet i Folkekirken indebærer større isolation fra andre medarbejdere og manglendemulighed for kontakt med disse sammenlignet med referencegruppen. De sociale kontakter, der er iarbejdet, bedømmes dog som gode af et betydeligt flertal inden for alle grupper af ansatte i Folke-kirken. Graden af tryghed i arbejdet er høj, og der er ligeledes en betydelig tilfredshed med arbejdeti Folkekirken for alle gruppers vedkommende.

5. Helbred og trivsel i Folkekirken fordelt på erhvervskategorierI syv tabeller vises hyppigheden af forskellige typer af stress-symptomer hos ansatte i Folkekirkenuanset jobfunktion, alder, køn eller urbaniseringsgrad samt i referencegruppen. Et betydeligt flertal ialle grupper af ansatte i Folkekirken angiver at have et godt helbred. Med hensyn til vitalitet er derblandt Folkekirkens ansatte, specielt for præster og kordegnes vedkommende, en lidt større spred-ning i svarene end i referencegruppen. Præster og kordegne har en noget højere forekomst af ad-færdsmæssige stress-symptomer end det ses i referencegruppen. Alle kategorier af Folkekirkensansatte lider af spændinger i forskellige muskler i højere grad end i referencegruppen. Kognitivestress-symptomer angives at være markant hyppigere blandt præster, kordegne og organister sam-menlignet med andre ansatte i Folkekirken og referencegruppen. Dette viser, at især præster og inogen grad kordegne og organister lider mere af stress-symptomer end andre ansatte i Folkekirkenog andre danske lønmodtagere.

6. Betydning af køn. Psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken fordelt på erhvervI fem tabeller vises forskellige svar opgjort på køn og erhverv. Kønsforskellene i selvoplevet psy-kisk arbejdsmiljø i de forskellige erhvervskategorier i Folkekirken er alt i alt ret små, om end de nårstatistisk signifikans. Der er dog god grund til at sondre imellem statistisk signifikante forskelle, og

hvad man vil kalde relevante forskelle. Den mest relevante kønsforskel er, at flere kvindelige endmandlige præster ser ud til at være generet af stress-symptomer.

7. Betydning af alder. Psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken fordelt på erhvervI fem tabeller vises forskellige svar opgjort efter alder og erhverv. Det er interessant, at de ældreansatte, selvom de angiver ringere helbredstilstand, alligevel føler sig mere rolige og afslappede ogenergiske end de yngre. Også jobtilfredsheden blandt de ældre synes at være lidt større, hvilket na-turligvis kan skyldes en selektion gennem årene, således at de der er mindre tilfredse, forlader ar-bejdspladsen, og de tilfredse bliver. Organister og gravere/kirketjenere synes, at deres helbred erringere, når de kommer op i årene, i modsætning til præster og kordegne, hvilket kunne skyldes, atder stilles mindre fysiske krav i deres erhverv, hvorimod jobkravene til gravere/kirketjenere og or-ganister i højere grad forudsætter en stærk fysik. Alt i alt er forskellene mellem de yngre og ældremedarbejderes svar ret små for alle folkekirkeansattes vedkommende.

8. Urbaniseringsgrad. Psykisk arbejdsmiljø og forskellige jobkategorierI to tabeller vises forskellige svar efter urbaniseringsgrad og erhverv. Kun i gruppen af præster erder væsentlige forskelle. Tabel 8.2 medtager de variable, der har vist signifikante forskelle opgjortefter urbaniseringsgrad. Præster i de mindre urbaniserede områder føler sig mere isolerede. Præsteri de mindre samfund må i højere grad end i hovedstadsområdet, undlade at sige deres mening, even-tuelt som udtryk for en større social kontrol i de små samfund. Flere præster i små sogne når ikkederes arbejdsopgaver end i hovedstadsområdet. Alle tre grupper af præster angiver, at arbejdet kræ-ver stor præcision, størst i hovedstadsområdet. Indflydelsen på hvem man arbejder sammen medfalder med faldende urbaniseringsgrad, ligesom muligheden for at tale med en anden medarbejder. Ialle tre grupper mener man, at man yder en vigtig arbejdsindsats, dog lavest i landkommunerne.Med stigende urbaniseringsgrad er der færre, der angiver, at deres nærmeste foresatte sørger for atden enkelte medarbejder har gode udviklingsmuligheder, og det samme gælder den nærmeste fore-sattes prioritering af trivselen på arbejdspladsen. Kun en femtedel af præster i hovedstadsområdetsvarer bekræftende på dette spørgsmål mod lidt mere end en tredjedel i landkommunerne. Ved sti-gende urbaniseringsgrad er der mere støtte fra andre medarbejdere. Med faldende urbaniseringsgrader nærmeste foresatte mere villig til at lytte til problemer med arbejdet. Med faldende urbanise-ringsgrad angives ringere mulighed for at tale med andre medarbejdere under arbejdet. Derimodangives det samarbejde, der er, at være bedre med faldende urbaniseringsgrad. Enkelte stress-spørgsmål falder forskelligt ud. I hovedstadsområdet har flere præster følt sig irritable end i land-kommunerne, og der er også en tendens til mere ondt i maven med stigende urbaniseringsgrad og

faldende koncentrationsevne og problemer med at tænke klart. Stressniveauet hos præster er såledesstigende med stigende urbaniseringsgrad.

9. Stress-karakteristika for forskellige erhvervsgrupper i FolkekirkenPræsenteres i 6 tabeller, der ud fra spørgsmålene i Symptom Checkliste 90 viser for mentalt hel-bred, at præster, efterfulgt af kordegne, organister, gravere/kirketjenere og gruppen øvrige opnårlaveste score, som udtryk for at gruppen af præster med hensyn til mentalt helbred har flest med lavindeks score. Der er små variationer, men opgjort efter erhvervsgruppe viser rækkefølgen for vitali-tet, adfærdsmæssig stress, somatisk stress og kognitiv stress sig at have en lignende tendens. Ved ensamlet symptom score for alle 90 spørgsmål scorer gruppen af præster lavest, efterfulgt af kordegne,organister, gruppen øvrige og med gruppen gravere/kirketjenere med højeste score.

10. Psykosocialt arbejdsmiljø og stress. Hvilke faktorer betyder mest? Allegrupper af ansatte.I fem tabeller vises at stress-symptomer hos ansatte i Folkekirken typisk er associeret med høje job-krav og med arbejde, der hober sig op. Arbejde, der bringer en i følelsesmæssige situationer og det,ikke at kunne sige sin mening, er ligeledes associeret til stress. Det synes også at gå igen, at lav ind-flydelse i arbejdssituationen og manglende støtte hos andre medarbejdere og foresatte er væsentligefaktorer. Høje krav, lav indflydelse og mangelfuld støtte er risikofaktorer for stress, påvist i en ræk-ke tidligere videnskabelige undersøgelser om psykosocialt arbejdsmiljø. Disse fund er således i godoverensstemmelse med den eksisterende viden om årsager til arbejdsbetinget stress.

11. Psykosocialt arbejdsmiljø og stress. Mest betydende risikofaktorer i forskel-lige jobkategorierEfter samme metode som i afsnit 10 vises i fem tabeller risikofaktorer, som er associeret med præ-sters stress-symptomer, henholdsvis reduceret mentalt helbred, reduceret vitalitet, øget adfærds-mæssig og kognitivt stress og risiko for samlet lav score på Symptom Checkliste 90 spørgsmål op-gjort for gruppen med 20% laveste score sammenlignet med de resterende 80%. Risikofaktorerneer for præster de samme, som for andre grupper af ansatte i Folkekirken: store kvantitative arbejds-mæssige krav, følelsesmæssige krav i arbejdet, lav indflydelse og mangel på støtte. For de øvrigeansatte er summarisk vist de hyppigste risikofaktorer for arbejdsbetinget stress. Risikofaktorerne erde samme, rækkefølgen varierer. I gruppen af gravere er til forskel fra andre grupper, er det at skul-le træffe svære beslutninger en stress-faktor og manglende udviklingsmuligheder i jobbet er også etproblem for nogle gravere.

12. Menighedsrådets rapportering af samarbejdsforhold og konflikthåndteringI tre tabeller afrapporteres anden del af undersøgelsen omhandlende menighedsrådenes spørgeske-maundersøgelse. 340 ud af 500 menighedsråd besvarede et kort spørgeskema til belysning af me-nighedsrådets opfattelse af de ansattes psykiske arbejdsmiljø, personalets faglige kompetence, ud-viklingsmuligheder menighedsrådets syn på om personalet udfører deres arbejde tilfredsstillende.Menighedsrådene svarede fra neutralt til stærkt positivt på samtlige spørgsmål, der blev stillet. Deter ganske få procent, som har negativ opfattelse af deres personales indsats. Menighedsrådene anfø-rer at have et udmærket kendskab til det kirkelige personales opgaver, og menighedsrådene oplyser,at personalet har stor indflydelse på beslutninger om og planlægning af arbejdet. Menighedsrådenebedømmer personalets faglige og personlige kompetence til at udføre arbejdet særdeles højt, ogmenighedsrådene mener, at personalet har god mulighed for faglig og personlig udvikling i arbej-det. Menighedsrådene er ligeledes meget tilfredse med personalets udførelse af deres arbejde, menmenighedsrådene er knap så sikre på, at personalet ved, hvordan menighedsrådene vurderer arbej-dets udførelse. En klar majoritet af menighedsrådene finder samarbejdet med personalet om arbej-dets udførelse tilfredsstillende, og tilsvarende anføres, at også personalet vurderer samarbejdet medmenighedsrådet om arbejdets udførelse som tilfredsstillende. I Tabel 12.4 vises signifikante forskel-le mellem sogne, hvor menighedsrådene rapporterer, at de er inddraget i konflikter mellem ansatteved kirken sammenlignet med menighedsråd, hvor dette ikke er tilfældet. Opgjort på panelet af psy-kosociale arbejdsmiljøspørgsmål er forskellene relativt små, men dog klare. Svarene tyder på, at derikke er nogen egentlig diskrepans mellem de ansattes svar og menighedsrådenes opfattelse.

13. Generel diskussion og interventionsmulighederUndersøgelsen viste, at alle fire opstillede arbejdshypoteser kunne underbygges.En række metodemæssige spørgsmål diskuteres. Det er en styrke ved undersøgelsen, at svarprocen-ten er så høj som 73, idet en høj svarprocent øger sandsynligheden for at svarene er repræsentativefor den udtrukne tilfældige stikprøve og dermed for de ansatte i Folkekirken. I kontrolgruppen afandre danske lønmodtagere var svarprocenten 62. Undersøgelsen har designmæssigt den svaghed,at deltagerne ikke er blevet undersøgt klinisk ligesom oplysninger om arvelige dispositioner oglivsstil ikke blev indhentet. Et mere ideelt design ville være blevet meget kostbart og tidskrævende.De klare sammenhænge undersøgelsen finder mellem en række stress-symptomer hos de ansatte ogen række psykiske arbejdsmiljøbelastninger er påfaldende. Det er næppe tilfældigt, at disse sam-menhænge også er fundet i lignende undersøgelser udført i andre lande på andre undersøgelsespo-pulationer, hvor man som i denne undersøgelse har fundet, at arbejdets tilrettelæggelse, manglendestøtte i arbejdet, manglende rolleklarhed, mm, er forbundet med en øget risiko for stress-

symptomer. Erfaringen er, at man ved ændringer i arbejdets tilrettelæggelse, og ved anden interven-tion, har kunnet konstatere et fald i stress-symptomernes hyppighed, hvilket stærkt understøtter, atet uhensigtsmæssigt psykisk arbejdsmiljø er en væsentlig årsag til stress. Det skal understreges, atvores undersøgelse er blindet, vi kender ikke navnene på deltagerne i undersøgelsen og kan derforikke udtale os om enkeltpersoner eller arbejdsmiljøet i de enkelte sogne, som deltog i undersøgel-sen.Som gruppe betragtet er præster de mest stressede blandt de ansatte i Folkekirken og samtidig dengruppe i Folkekirken, som har det mest belastende psykiske arbejdsmiljø. Fra nogle få procent op tilmere end 20% angiver præsterne at have forskellige stress-symptomer, hvilket i mange tilfælde erdobbelt så hyppigt som i referencepopulationen. De præster som rapporterer om øget hyppighed afstress-symptomer rapporterer samtidig, at de har øget hyppighed af psykiske arbejdsbelastninger.Det gælder problemer med at nå arbejdet, problemer med at overskue mange ting i arbejdet, at ar-bejdet kræver, at følelser skal skjules, og at den nærmeste foresatte ikke er villig til at lytte til pro-blemer i arbejdet. For en mindre del af præsterne er symptomerne så udtalte, at det tyder på at delider af såkaldt udbrændthed med egentlige depressive træk, som må siges at være til betydelig genei udførelsen af deres gerning. Billedet er broget, der er både forskelle fra mindre sogne til hovedstadog sammenhæng med alder og køn, alt sammen forhold, der er med til at tegne billedet af et regu-lært kludetæppe af arbejdsmiljøproblemer for en mindre del af de ansatte præster. Det er vigtigt atunderstrege, at der ikke er påvist alvorlige arbejdsmiljøproblemer for flertallet af præster ansat iFolkekirken. De øvrige jobkategorier af ansatte i Folkekirken har ligeledes psykiske arbejdsmiljø-problemer, men i mindre grad end for præsternes vedkommende med faldende hyppighed fra kor-degne, organister, kirketjenere, gravere til gruppen øvrige.Der er arbejdsmiljøbelastninger som går igen i alle eller flere erhvervsgrupper. Mange af faktorerneer velkendte fra tidligere undersøgelser af årsager til arbejdsbetinget stress. Specielt i denne under-søgelse har det været overraskende, at der er så mange af de ansatte i Folkekirken med stress-symptomer, som anfører, at det er et problem, at de ikke kan sige deres mening. Undersøgelse viserikke i hvilke situationer, det er nødvendigt for de ansatte i Folkekirken at undlade at fremkommemed deres mening. Kun en ny undersøgelse vil kunne give et svar på det spørgsmål.13.1 InterventionsmulighederDe arbejdsopgaver de ansatte i Folkekirken udfører ligger fast. Men konstateringen af de psykiskearbejdsmiljøproblemer gør, at man bør overveje, om det er muligt at:

1. Forbedre supervisionen:Eksempelvis overfor yngre eller nyansatte medarbejdere ved atindføre tutorordninger. Undersøgelsen tyder på, at der for alle personalekategorier i Folkekirkenkan være behov for en tættere supervision og en mere synlig ledelse.2. Forbedre efteruddannelsen:Eksempelvis for yngre medarbejdere, som føler sig usikre i de-res professionelle rolle og for mere modne medarbejdere, som har brug for mere kompetence.3. Forbedre det kollegiale samarbejde:Eksempelvis således at de som tilhører den store grup-pe, der anfører at føle sig ensomme i arbejdet får lettere ved at opbygge et fagligt baseret net-værk; typisk den, der er alene om at varetage et særligt arbejde i sognet.4. Forslag til strukturændringer:Eksempelvis i sogne, hvor der kan konstateres et misforholdmellem arbejdsbelastningerne og antallet af ansatte, tyder undersøgelsen på, at der må være etbehov for at rationalisere arbejdsgange, reducere arbejdsmængden eller omfordele arbejdet mel-lem sogne med større og mindre arbejdsbelastning. I sogne hvor der er en høj urbaniseringsgradsynes dette behov særlig stort. For gruppen af præster så stort at der subsidiært kan blive behovfor nyansættelser.Spørgeskemaundersøgelsen viser, at de fleste menighedsråd viser betydelig interesse for at imødegåkonflikter og stress-problemer blandt de ansatte i deres respektive sogne. I praksis bliver det ikkenogen umiddelbar let opgave at iværksætte en forebyggelse af psykiske arbejdsmiljøproblemer,blandt andet fordi så mange faktorer er med til at bestemme vores psykiske velfindende og at Fol-kekirken består af så mange relativt mindre og små arbejdspladser gør ikke opgaven lettere. Hvor-dan og i hvilken udstrækning man skal sætte ind med en forebyggelse kræver et større detailkend-skab til strukturen i Folkekirken og i hvert fald et bedre kendskab til de forskellige typer af sogneend vi i øjeblikket sidder inde med på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, H:S Bispebjerg Hospital.Denne rapport vil ved at pege på konkrete arbejdsmiljøproblemer blandt de ansatte i Folkekirkenkunne tjene som en blandt flere mulige inspirationskilder til en målrettet forebyggelsesindsats afpsykiske arbejdsmiljøproblemer blandt ansatte i Folkekirken.

1. BaggrundArbejdsbetingede stress-symptomer har i de senere år i Danmark og andre økonomisk udvikledelande været genstand for stigende opmærksomhed fra arbejdsmarkedets parter. Emnet er blevet ud-forsket videnskabeligt af bl.a. arbejdsmedicinere og arbejdspsykologer, således at der er ved at teg-ne sig et billede af hvilke belastninger, der synes at være relevante for helbredet. Der er i en rækkeundersøgelser påvist en klar sammenhæng mellem øget forekomst af arbejdsbetingede stress-symptomer ved lav grad af jobkontrol, hvis ens evner ikke bliver brugt og hvis de kvantitative ogkvalitative jobkrav er høje. Sådanne belastninger er yderligere potentielt helbredsskadeligt, hvisgraden af social støtte fra nærmeste foresatte og medarbejdere er ringe. Stress-symptomerne omfat-ter en lang række legemlige og psykiske manifestationer: hjertebanken, blodtryksforhøjelse og etsvækket immunforsvar og almensymptomer som hovedpine, muskelsmerter, svimmelhed, ufysiolo-gisk træthed, irritabilitet, rastløshed, koncentrationsbesvær og depressive symptomer med risiko forøget brug af medicin, tobak og alkohol. Arbejdsbetingede stress-symptomer medfører forringedearbejdspræstationer og øget sygefravær; i begyndelsen sporadisk fravær, i mere alvorlige tilfældelangvarigt sygefravær med risiko for udstødelse fra arbejdsmarkedet.Den øgede opmærksomhed på arbejdsbetinget stress har også på de arbejdsmedicinskeklinikker betydet, at der bliver henvist flere patienter til undersøgelse, om end stigningstakten måbetegnes som moderat, således at antallet af henviste patienter med stress-symptomer som hoveddi-agnose stadig er beskedent. På Arbejdsmedicinsk Klinik (AMK) på Bispebjerg Hospital (BBH) haruforholdsmæssigt mange patienter med psykiske arbejdsmiljøproblemer haft ansættelse i Folkekir-ken. Noget tilsvarende gælder flere andre arbejdsmedicinske klinikker i Danmark. Samtidig harArbejdstilsynet i København modtaget en del anmeldelser, der kunne tyde på at der er særlige pro-blemer med det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken. Efter en henvendelse til kirkeministeren blevvi bedt om at undersøge det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken.

1.1 FormålFormålet med undersøgelsen var at kortlægge det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken og forekom-sten af arbejdsbetingede stress-symptomer. Samtidig var undersøgelsen tilrettelagt således, at denskulle kunne pege på, hvorledes en eventuelt målrettet forebyggelse af psykiske arbejdsmiljøpro-blemer kan iværksættes enten generelt eller overfor bestemte grupper af ansatte.

1.2 Arbejdshypoteser1. Det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken adskiller sig fra det psykiske arbejdsmiljø i baggrunds-befolkningen.2. Det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken varierer fra jobkategori til jobkategori.3. Det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken opleves forskelligt af de ansatte, afhængigt af alder ogkøn og urbaniseringsgrad i sognet.4. Det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken påvirker forekomsten af stress-symptomer blandt deansatte.

1.3 Materiale og metodeUndersøgelsen bestod af to dele:1. En undersøgelse af ansatte i Folkekirken med oplysninger om arbejdsbelastninger og psyki-ske helbredsforhold2. En undersøgelse af menighedsrådenes opfattelse af de ansattes arbejdsforholdUndersøgelsen blev designet som en epidemiologisk tværsnitsundersøgelse med ekstern reference-gruppe som kontrol i første del af undersøgelsen. Blandt Folkekirkens 2.125 sogne udvalgtes eftertilfældighedsprincippet 500 sogne. Et inklusionskriterium var, at sognet skulle være tilsluttet Folke-kirkens Lønservice, FLØS. Kirkeministeriets Informationssystem, KIS blev brugt til at finde adres-ser på præster og kordegne. Kun ansatte pr 1.IV.2002 indgik i undersøgelsen. Tjenestemænd indgiki undersøgelsen uanset beskæftigelsesgrad. Følgende grupper blev ekskluderet: deltidsbeskæftigedemed en kvote på mindre end 50% samt ansatte under SID på større bykirkegårde bortset fra kirke-gårdsledere. Som kontrolgruppe anvendtes en kohorte af danske lønmodtagere, som har besvaret detsamme spørgeskema, som i let modificeret version er anvendt i denne undersøgelse. Kontrolgrup-pen bestod af 1858 tilfældigt udtrukne lønmodtagere (alder 20-60, 49% kvinder, svarprocent 62%).Spørgeskemaet, Bilag 1, er oprindelig udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet, København.Det indeholdt standardiserede spørgsmål til belysning af 26 mål for det psykiske arbejdsmiljø ogstress, samt et antal spørgsmål om psykisk velbefindende. I skemaet er der en række basale spørgs-mål om uddannelseslængde, jobkategori, ansættelseslængde i nuværende job, samt køn og alder.Skemaerne er besvaret i anonymiseret form, men det er muligt senere at finde frem til deltagerne,hvis en opfølgningsundersøgelse skulle blive aktuel. Den sidste del af skemaet indeholdt standard-spørgsmålene fra Symptom Checkliste 90, et standardiseret og ofte anvendt spørgeskema til belys-ning af psykisk velbefindende, se Bilag 1, spørgsmål 21. I følgebrevet til deltagerne understregedes

det, at det var ønskeligt om deltagerne ville besvare disse spørgsmål, men ikke absolut nødvendigt,idet spørgsmålene går ret tæt på private forhold.Der udsendtes spørgeskemaer til alle inkluderede, i alt 2.254 deltagere; 1640 returne-rede et udfyldt spørgeskema svarende til en responsrate på 73%. Svarprocenten varierede og varhøjest for præster med 82%, kordegne 76%, organister 71% og 59% for gravere, kirketjenere ogøvrige. En egentlig bortfaldsanalyse har ikke været mulig. Nedenstående Tabel 1.3 viser køns- ogaldersfordelingen fordelt på forskellige erhvervsgrupper i Folkekirken blandt undersøgelsens delta-gere.Tabel 1.3ErhvervsgruppePræstern=567Kordegne Organister Gravere/kirketjenere Øvrigen=139n=179n=618n=13752,7(13,2)44,9%Alle delta-geren= 164050,6(10,4)43,3%

Alder i år, gennemsnit (Standardaf-vigelse)Køn, procent kvinder

48,9(9,4) 53,7(9,4) 48,1(10,7) 51,7(10,4)42,9%64,7%50,3%36,4%

Undersøgelsens anden del omfatter menighedsrådene. Udover de ansatte indgik ogsåmenighedsrådene i de udvalgte sogne, idet disse blev anmodet om kollektivt at besvare et spørge-skema med spørgsmål om menighedsrådets syn på samarbejdsforhold, psykisk arbejdsmiljø, kon-flikter og de ansattes kompetence, se Bilag 2. I alt 500 menighedsråd kunne indgå i undersøgelsen;340 deltog (68%). Fra to menighedsråd kom der kritik af undersøgelsen og afslag på medvirken.Alle skemaer både til de ansatte og til menighedsrådene er udsendt fra og modtaget påArbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital. Herfra er skemaerne videresendt tilUNI-C, hvor de er blevet scannet ind i et elektronisk databehandlingssystem og efter logisk fejlret-ning er den færdige database overført til AMK, BBH med henblik på analyse.

1.4 StatistikVed dataanalysen er der anvendt konventionelle statistiske metoder: chi2test, t-test, variansanalyse,trend test (Kendalls tau B) og regressionsanalyse. Hvor det er relevant præsenteres p-værdier foranalyseresultaterne i tabellerne. Ved præsentation af resultaterne i tabeller hvor der sammenlignesmed Arbejdsmiljøinstituttets referencemateriale, er der typisk ikke angivet p-værdier, idet selv småforskelle mellem grupperne vil være statistisk signifikante på 0,05 niveau ved tosidet test.

2. Psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Alle ansatteSom nævnt i indledningen er der undersøgt 26 mål for psykisk arbejdsmiljø, heraf 20 vedrørende enbred vifte af arbejdsforhold. Derudover blev der indhentet oplysninger om generelt selvvurderethelbred, mentalt helbred, vitalitet og adfærdsmæssige, somatiske og kognitive stresssymptomer.Svarene er sammenlignet med resultaterne af lønmodtagerundersøgelsen fra Arbejdsmiljøinstituttet(AMI), som er medtaget i tabellerne under benævnelsen: AMIs referencegruppe. På den måde er detmuligt at få et indtryk af, om Folkekirkens ansatte generelt adskiller sig fra et repræsentativt udsnitaf danske lønmodtagere. Svarprocenterne på enkeltspørgsmål i vores undersøgelse var høj, variatio-nen af manglende svar var fra en til seks procent, typisk to til tre procent, hvilket metodologisk setikke er noget problem.

2.1 Kvantitative kravKvantitative krav i arbejdet er defineret som forholdet mellem arbejdets omfang og den tid, der ertil rådighed til at udføre det. Til belysning af disse er der stillet fire spørgsmål. Som det fremgår afTabel 2.1 har Folkekirkens ansatte et mindre behov for at arbejde meget hurtigt sammenlignet medandre danske lønmodtagere. Derimod angiver de lidt hyppigere at have ophobning af arbejdet, og atde ikke når deres arbejdsopgaver. Folkekirkens ansatte angav at have overarbejde hyppigere endreferencegruppen.

Tabel 2.1 Kvantitative krav.Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?Altid2,5%Ofte28,0%Somme tider Sjældent53,6%13,7%Aldrig/næsten aldrig2,1%

Er dit arbejde ujævnt fordelt, så at det hober sigop?

(6,6%)7,3%

(35,6%)38,9%

(44,1%)32,8%

(10,1%)15,2%

(3,6%)5,8%

Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine ar-bejdsopgaver?

(3,9%)2,5%

(31,7%)16,7%

(39,2%)26,2%

(16,9%)36,2%

(8,3%)18,4%

Er det nødvendigt at arbejde over?

(2,2%)10,4%(2,6%)

(12,6%)30,9%(21,1%)

(23,9%)30,0%(42,9%)

(40,7%)16,7%(20,9%)

(20,6%)12,0%(12,1%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

2.2 Kognitive kravKognition har sprogligt at gøre med viden og erkendelse. Kognitive krav i arbejdet omfatter dette atskulle overskue mange ting, skulle træffe beslutninger, skulle huske meget, og skulle få idéer. Somdet fremgår af Tabel 2.2 er kravene til at overskue mange ting på én gang nogenlunde de samme forFolkekirkens ansatte som for referencegruppen af lønmodtagere, hvilket også gælder for kraveneom at træffe svære beslutninger, huske meget og krav om være kreativ. De kognitive krav for Fol-kekirkens ansatte er således på niveau med, hvad der gælder for andre danske lønmodtagere.

Tabel 2.2 Kognitive krav.Skal du overskue mange ting på en gang?Altid25,1%Ofte40,6%Somme tider Sjældent25,4%7,2%Aldrig/næsten aldrig1,7%

Kræver dit arbejde, at du træffer svære be-slutninger?

(29,6%)1,3%

(43,8%)18,8%

(19,1%)36,7%

(6,6%)31,9%

(0,8%)11,2%

Kræver dit arbejde, at du husker meget ?

(5,1%)31,4%

(22,0%)41,0%

(34,4%)20,5%

(24,9%)5,8%

(13,6%)1,3%

(33,4%)Kræver dit arbejde, at du er god til at få ideer? 18,7%(18,1%)

(41,7%)39,2%(36,6%)

(16,0%)29,8%(26,8%)

(5,6%)9,4%(12,1%)

(3,2%)2,9%(6,5%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

2.3 Emotionelle kravEmotionelle krav omfatter de krav, der stilles til vores følelser, til vores evne til at leve os ind i an-dres situation, og til at vise forståelse og medfølelse. Som det fremgår af Tabel 2.3 angiver Folke-kirkens ansatte langt hyppigere end andre lønmodtagere, at de kommer i følelsesmæssigt belastendesituationer, og at arbejdet er følelsesmæssigt belastende. Dette gælder dobbelt så mange som andrelønmodtagere, og ca. dobbelt så mange føler sig også følelsesmæssigt berørt af deres arbejde.

Tabel 2.3 Emotionelle krav.AltidBringer dit arbejde dig i følelsesmæssigtbelastende situationer?1,9%Ofte27,4%Sommetider43,2%Sjældent20,0%Aldrig/næsten al-drig7,5%

Er dit arbejde følelsesmæssigt belastende?

(2,6%)I meget højgrad11,8%

(17,0%)I høj grad26,1%

(30,7%)Delvist42,1%

(31,2%)(18,6%)I ringe grad I meget ringe grad15,5%4,5%

Bliver du følelsesmæssigt berørt af ditarbejde?

(5,3%)10,0%

(14,3%)27,4%

(26,1%)39,9%

(29,0%)17,1%

25,4%)5,6%

(5,1%)

(13,5%)

(31,5%)

(26,4%)

(23,5%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

2.4 Krav om at skjule følelserKrav om at skjule følelser vedrører i princippet både negative og positive følelser. I praksis er derprimært tale om negative reaktioner og meninger, som en ansat er nødt til at holde tilbage overforsognebørn, pårørende eller andre ansatte ”af professionelle grunde”. Tabel 2.4 viser at Folkekirkensansatte dobbelt så ofte som andre danske lønmodtagere ”altid” eller ”ofte” må undlade at sige deresmening, og mere end dobbelt så mange må skjule deres følelser sammenlignet med referencegrup-pen.Tabel 2.4 Krav om at skjule følelser.AltidKræver dit arbejde, at du lader være medsige din mening?2,3%Ofte18,5%Sommetider38,5%Sjældent27,1%Aldrig/næsten al-drig13,6%

(2,2%)I meget højgradKræver dit arbejde, at du skjuler dine følel- 10,1%ser?(4,8%)

(8,3%)I høj grad20,0%

(25,2%)Delvist42,6%

(30,3%)(33,9%)I ringe grad I meget ringe grad19,4%7,8%

(6,1%)

(34,2%)

(28,6%)

(26,2%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

2.5 Sensoriske kravDe arbejdsmæssige krav til vores sanser og motorik kaldes sensoriske krav. Til belysning af dissekrav er der anvendt to spørgsmål. Tabel 2.5 viser at kravene til opmærksomhed er de samme somfor andre lønmodtagere, hvorimod en del flere i vores undersøgelse angiver, at arbejdet kræver storpræcision.Tabel 2.5 Sensoriske krav.AltidKræver dit arbejde konstant opmærksom-hed?35,0%Ofte36,5%Sommetider19,8%Sjældent7,0%Aldrig/næsten al-drig1,6%

Kræver dit arbejde stor præcision?

(32,5%)40,6%

(36,8%)33,5%

(18,9%)20,8%

(8,0%)4,5%

(3,8%)0,6%

(26,4%)

(34,4%)

(24,2%)

(9,7%)

(5,3%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

Resultaterne der er præsenteret i de foregående tabeller vedrører forskellige krav i arbejdet. Detfremgår, at kravene i Folkekirkens arbejde i flere henseender adskiller sig fra kravene på det dan-ske arbejdsmarked. Der er tegn til, at arbejdsopgaverne ind imellem overstiger ressourcerne, idetoverarbejde forekommer hyppigere blandt Folkekirkens ansatte end i referencegruppens repræsen-tative udsnit af danske lønmodtagere. I overensstemmelse hermed angiver en del, at de har sværtved at nå alle deres arbejdsopgaver. De kognitive krav er derimod påfaldende lig øvrige lønmodta-geres, mens der er betydelig forskel med hensyn til emotionelle krav, som er klart større blandtFolkekirkens ansatte. Der rapporteres ikke om påfaldende tempokrav blandt Folkekirkens ansatte.

2.6 IndflydelseIndflydelse i arbejdet er et centralt mål i det psykiske arbejdsmiljø. Som det fremgår af Tabel 2.6,har Folkekirkens ansatte nogenlunde samme indflydelse på beslutninger i deres arbejde, indflydelsepå, hvem de arbejder sammen med, samt indflydelse på mængden af arbejde som i referencegrup-pen. Derimod angiver Folkekirkens ansatte at have større indflydelse på, hvad de laver på deresarbejde end gennemsnittet af lønmodtagere. Ovennævnte spørgsmål udgør den ene del af to væsent-lige mål for psykisk arbejdsmiljø, nemlig indflydelse i arbejdet, det vil sige beslutningskompetence,mens det andet væsentlige mål omhandler udviklingsmuligheder i arbejdet.

Tabel 2.6 Indflydelse.AltidHar du stor indflydelse på beslutninger omdit arbejde?20,6%Ofte47,8%Sommetider17,7%Sjældent9,9%Aldrig/næsten al-drig3,9%

Har du indflydelse på, hvem du arbejdersammen med?

(17,9%)11,2%

(42,1%)16,5%

(24,7%)18,9%

(11,1%)24,5%

(4,3%)28,8%

Har du indflydelse på mængden af ditarbejde?

(10,7%)7,4%

(21,8%)20,7%

(21,8%)28,2%

(22,7%)28,0%

(23,0%)15,7%

Har du indflydelse på, hvad du laver på ditarbejde?

(14,7%)36,1%

(21,1%)41,9%

(24,4%)13,6%

(24,0%)5,3%

(15,8%)3,1%

(24,7%)

(30,8%)

(24,7%)

(14,0%)

(5,8%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

2.7 Udviklingsmuligheder i arbejdetTabel 2.7 viser det andet mål for indflydelse i arbejdet, udviklingsmuligheder, hvor Folkekirkensansatte anser deres arbejde for lidt mere varieret end gennemsnittet af lønmodtagere, men ellers ersvarene som for baggrundsbefolkningen.Alt i alt viser svarene i Tabel 2.6 og Tabel 2.7, at Folkekirkens ansatte har en lidt stør-re indflydelse på deres arbejde end referencegruppen.

Tabel 2.7 Udviklingsmuligheder i arbejdet.AltidEr dit arbejde varieret?37,4%Ofte48,9%Sommetider10,3%Sjældent2,8%Aldrig/næsten al-drig0,5%

Kræver dit arbejde, at du er initiativrig?

(32,2%)I meget højgrad18,3%

(42,8%)I høj grad45,1%

(14,0%)Delvist29,0%

(7,5%)(3,6%)I ringe grad I meget ringe grad6,0%1,6%

Har du muligheder for at lære noget nytgennem dit arbejde?

(21,6%)17,5%

(39,5%)42,1%

(29,3%)30,3%

(5,8%)7,5%

(3,8%)2,5%

(22,7%)Kan du bruge din kunnen eller færdigheder 31,0%i dit arbejde?

(42,6%)54,3%

(23,0%)13,0%

(8,2%)1,2%

(3,6%)0,5%

(35,6%)(45,5%)Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

(13,3%)

(3,4%)

(2,2%)

2.8 Frihedsgrader i arbejdetFrihedsgrader i arbejdet omhandler indflydelse på en række konkrete forhold i hverdagen: Kan manselv bestemme, hvornår man holder pause eller holder ferie? Kan man selv lægge sine fridage ogweekend frihed? Har man indflydelse på arbejdstidens placering? Kan man forlade sin personligearbejdsplads for at tale med andre, for at foretage telefonopkald eller for at gå et ærinde?Det fremgår af Tabel 2.8, at Folkekirkens ansatte i højere grad selv kan bestemme,hvornår de holder pauser end gennemsnittet, mens deres muligheder for at vælge ferieperioder ernogenlunde som i referencegruppen. Muligheden for at gå et privat ærinde uden særlig tilladelse erbedre. Til gengæld er muligheden for at gå hen til en anden medarbejder for at snakke ringere endfor øvrige danskere (AMIs referencegruppe). Folkekirkens ansatte har de samme frihedsgrader iarbejdet, men lidt ringere muligheder for kommunikation med andre medarbejdere sammenlignetmed referencegruppen.Tabel 2.8 Frihedsgrader i arbejdet.AltidKan du bestemme, hvornår du holder pau-ser?39,6%Ofte43,0%Sommetider11,2%Sjældent3,0%Aldrig/næsten al-drig3,1%

Kan du stort set tage ferie, som det passerdig?

(32,5%)20,9%

(29,6%)42,4%

(16,2%)22,0%

(9,5%)11,0%

(12,1%)3,8%

Hvis du har brug for at gå et privat ærinde,kan du så forlade arbejdspladsen i en halvtime uden at få særlig tilladelse?

(21,5%)63,1%

(34,4%)21,9%

(19,4%)6,4%

(11,8%)2,6%

(12,9%)6,1%

(40,5%)Kan du gå hen til en anden medarbejder for 25,5%at snakke?(49,6%)

(15,8%)22,7%

(10,1%)23,9%

(8,7%)14,2%

(24,9%)13,7%

(24,5%)

(16,7%)

(5,8%)

(3,4%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

2.9 Mening i arbejdetAt kunne se en mening i arbejdet vil sige, at man kan relatere sit arbejde til værdier eller mål, derligger ud over det at tjene penge og blot at være i beskæftigelse. Hvis arbejdet opleves som me-ningsfuldt, vil det, alt andet lige, være lettere at håndtere de problemer og besværligheder, der måtteoptræde i løbet af en arbejdsdag. Forekommer arbejdet i sig selv uden særlig mening, vil der væreen tendens til, at de negative aspekter ved arbejdet kommer til at dominere. Tabel 2.9 viser, at flereaf de ansatte i Folkekirken end i referencegruppen angiver, at deres arbejdsopgaver er meningsful-

de, og at de yder en vigtig arbejdsindsats. Folkekirkens ansatte har en motivation og et engagementi arbejdet som ikke afviger fra andre danskeres. De ansatte i Folkekirken viser sig i denne undersø-gelse at være mindst ligeså engagerede, interesserede og tilfredse med deres arbejde som et repræ-sentativt udsnit af lønmodtagere i Danmark.Tabel 2.9 Mening i arbejdet.I meget højgrad34,9%I høj grad54,6%Delvist9,7%I ringe grad I meget ringe grad0,4%0,4%

Er dine arbejdsopgaver meningsfulde?

Føler du, at du yder en vigtig arbejdsind-sats?

(29,3%)31,4%

(47,9%)57,8%

(18,9%)9,8%

(2,6%)0,9%

(1,4%)0,1%

Føler du dig motiveret og engageret i ditarbejde?

(42,1%)28,5%

(45,5%)53,1%

(11,6%)15,6%

(0,7%)2,2%

(0,2%)0,6%

(31,4%)

(47,4%)

(17,9%)

(2,6%)

(0,8%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

2.10 Involvering i arbejdspladsenDette mål for psykisk arbejdsmiljø hænger tæt sammen med det forrige, idet vi også her ser på en-gagement, motivation og mening. Der ønskes et mål for, i hvor høj grad den enkelte føler sig inte-greret på arbejdspladsen, og i hvor høj grad den enkelte føler, at arbejdspladsens problemer også ervedkommendes problem. Som det fremgår af Tabel 2.10, angiver Folkekirkens ansatte at de, i end-nu højere grad end i referencegruppen, føler at arbejdspladsens problemer også er deres, og at ar-bejdspladsen har stor personlig betydning for dem. Lysten til at fortælle andre om arbejdspladsen ernogenlunde som referencegruppen, men flere end i referencegruppen kunne tænke sig at være påderes nuværende arbejdsplads resten af deres arbejdsliv.Alt i alt føler de ansatte i Folkekirken sig involveret i deres arbejdsplads i højere gradend den danske befolkning i øvrigt.

Tabel 2.10 Involvering i arbejdspladsen.I meget højgrad26,9%I høj grad34,1%Delvist27,1%I ringe grad I meget ringe grad6,3%5,6%

Kunne du tænke dig at være på din nuvæ-rende arbejdsplads resten af dit arbejdsliv?

Nyder du at fortælle om din arbejdspladstil andre mennesker?

(17,6%)12,4%

(21,8%)33,9%

(35,3%)36,5%

(11,2%)13,1%

(14,1%)4,1%

Føler du, at arbejdspladsens problemerogså er dine?

(10,2%)17,6%

(25,7%)40,9%

(41,2%)30,5%

(17,9%)7,6%

(4,9%)3,5%

Synes du, at din arbejdsplads har stor per-sonlig betydning for dig?

(12,3%)32,4%

(26,6%)46,0%

(36,1%)15,3%

(16,2%)4,8%

(8,9%)1,5%

(15,7%)

(35,4%)

(31,2%)

(10,7%)

(7,2%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

2.11 InformationsniveauInformationsniveau omhandler hvor god information medarbejderne får om planlagte større æn-dringer på arbejdspladsen, eksempelvis vigtige nye arbejdsopgaver, omstruktureringer og lignende.Tabel 2.11 viser, at de ansatte i Folkekirken har et informationsniveau nogenlunde som i referen-cegruppen.

Tabel 2.11 Informationsniveau.I meget højgrad12,3%I høj grad34,4%Delvist36,6%I ringe grad I meget ringe grad10,8%6,0%

Får du på din arbejdsplads information omf.eks. vigtige beslutninger, ændringer ogfremtidsplaner i god tid?Får du al den information, du behøver forat kunne klare dit arbejde godt?

(14,3%)11,6%

(25,4%)45,9%

(35,6%)33,5%

(16,4%)6,7%

(8,3%)2,3%

(11,9%)

(38,2%)

(39,2%)

(8,5%)

(2,2%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

2.12 RolleklarhedRolleklarhed er et af de klassiske mål inden for socialpsykologien. Enhver rolle er karakteriseretved, at der rettes en række forventninger til indehaveren af rollen – i denne sammenhæng en ar-bejdsfunktion. Hvis disse forventninger er uklare eller indbyrdes modstridende, vil der være mang-lende rolleklarhed. Tabel 2.12 viser, at Folkekirkens ansatte har samme rolleklarhed i deres arbejdesom referencegruppen.

Tabel 2.12 Rolleklarhed.I meget højgrad22,3%I høj grad45,3%Delvist25,7%I ringe grad I meget ringe grad4,9%1,9%

Ved du præcist, hvor megen selvbestem-melse du har i dit arbejde?

Er der klare mål for dit arbejde?

(22,7%)20,7%

(47,2%)43,5%

(25,2%)25,2%

(3,4%)8,0%

(1,5%)2,6%

Ved du helt klart, hvad der er dine an-svarsområder?

(21,3%)35,9%

(54,3%)50,3%

(21,5%)11,6%

(2,4%)1,8%

(0,5%)0,4%

(37,6%)Ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig 17,4%i dit arbejde?(28,6%)

(49,2%)55,1%

(11,1%)24,2%

(1,7%)2,8%

(0,3%)0,4%

(51,1%)

(18,1%)

(1,7%)

(0,5%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

2.13 RollekonflikterRollekonflikter kan handle om modstridende krav til rolleindehaveren eller om konflikter af fagligeller etisk karakter, hvor de ydre krav kommer i konflikt med den ansattes egne normer. Som detfremgår af Tabel 2.13, bliver der lidt oftere stillet modstridende krav til Folkekirkens ansatte sam-menlignet med andre danskere. Svarene på de andre spørgsmål afviger ikke væsentligt fra svarfor-delingen i referencepopulationen.Tabel 2.13 Rollekonflikter.I meget højgradBliver der stillet modstridende krav til dig i 4,4%dit arbejde?(2,7%)9,4%I høj grad10,6%Delvist24,5%I ringe grad I meget ringe grad33,6%27,0%

Foretager du dig noget i dit arbejde, sombliver accepteret af nogle personer, menikke af andre?Må du somme tider gøre noget, der egent-lig skulle have været gjort anderledes?

(6,0%)19,5%

(26,9%)34,8%

(38,5%)22,6%

(25,9%)13,7%

(3,4%)2,6%

(15,3%)11,9%

(36,5%)42,4%

(27,1%)31,2%

(17,7%)11,8%

Må du sommetider foretage dig ting i ditarbejde, som forekommer dig unødvendi-ge?

(3,4%)3,7%

(10,2%)10,6%

(41,7%)35,5%

(32,5%)36,7%

(12,3%)13,6%

(3,4%)

(9,4%)

(36,6%)

(34,6%)

(16,0%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

2.14 LedelseskvalitetDe ansattes trivsel, motivation og velbefindende påvirkes af ledelsens synlighed og tilstedeværelse.Som det fremgår af Tabel 2.14, angiver Folkekirkens ansatte, at de har udviklingsmuligheder pålinie med gennemsnittet, og de angiver hyppigere end referencegruppen, at deres leder prioriterertrivslen på arbejdspladsen højt. Med hensyn til ledelsens evne til at planlægge arbejdet og løse kon-flikter er svarene på samme niveau som i referencegruppen. Både Folkekirkens ansatte og referen-cegruppens lønmodtagere giver mange negative svar vedrørende ledelseskvalitet.

Tabel 2.14 Ledelseskvalitet.I meget højgradI hvor høj grad kan man sige, at den nær-meste ledelse på din arbejdsplads -- sørger for, at den enkelte medar-bejder har gode udviklingsmulig-heder?-prioriterer trivslen påpladsen højt?arbejds-I høj gradDelvistI ringe grad I meget ringe grad

8,5%

32,1%

30,9%

18,0%

10,5%

(10,1%)11,9%

(32,6%)36,6%

(37,5%)27,0%

(13,3%)13,7%

(6,5%)10,7%

er god til at planlægge arbejdet?

(13,0%)8,2%

(26,3%)30,1%

(34,1%)33,7%

(10,4%)15,8%

(6,2%)12,2%

er god til at løse konflikter?

(6,5%)7,2%

(29,6%)26,3%

(43,6%)33,2%

(13,5%)17,4%

(6,8%)15,8%

(7,3%)(26,9%)Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

(40,9%)

(16,0%)

(8,9%)

2.15 Social støtte i arbejdetInden for den psykosociale forskning deler man ofte begrebet socialt netværk op i to delbegreber:sociale relationer og social støtte. De sociale relationer er den strukturelle side af sagen: Hvor man-ge omgås man og i hvilke sammenhænge? Den sociale støtte er det funktionelle aspekt af det socia-le netværk. Social støtte omfatter den form for hjælp, man har behov for på et givet tidspunkt. Derkan være tale om praktisk eller psykisk støtte – alt efter situationen. Tabel 2.15 viser, at Folkekir-kens ansatte mindre ofte får hjælp og støtte fra andre medarbejdere sammenlignet med andre danskelønmodtagere. De har heller ikke i så høj grad som gennemsnittet adgang til, at andre medarbejderelytter til deres problemer, og de får i mindre grad hjælp og støtte fra deres overordnede sammenlig-net med referencegruppen. Lydhørheden overfor de ansattes problemer fra de nærmeste overordne-de angives også at være lidt ringere end for andre lønmodtagere. Især for Folkekirkens ansatte, men

også for andre danske lønmodtagere kunne den sociale støtte på arbejdspladsen være betydeligtbedre, end det aktuelt ser ud til at være tilfældet.

Tabel 2.15 Social støtte i arbejdet.AltidHvor ofte får du hjælp og støtte fra andremedarbejdere?9,6%Ofte23,6%Sommetider35,7%Sjældent22,4%Aldrig/næsten al-drig9,1%

Hvor ofte er andre medarbejdere villige tilat lytte til dine problemer med arbejdet?

(18,4%)20,1%

(35,5%)28,1%

(30,3%)30,1%

(11,4%)13,2%

(4,4%)8,5%

Hvor ofte får du hjælp og støtte fra dinenærmeste overordnede?

(38,0%)10,1%

(41,9%)15,1%

(14,4%)30,4%

(4,3%)27,0%

(1,4%)17,4%

Hvor ofte er din nærmeste overordnedevillig til at lytte til dine problemer medarbejdet?

(18,6%)37,7%

(27,2%)25,4%

(29,0%)18,4%

(17,0%)11,9%

(8,2%)6,5%

(41,2%)

(32,3%)

(14,8%)

(8,4%)

(3,3%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

2.16 FeedbackVed feedback forstås tilbagemeldinger fra overordnede, kolleger eller andre medarbejdere om,hvordan man fungerer på sin arbejdsplads. Tabel 2.16 viser, at Folkekirkens ansatte svarer på liniemed andre danske lønmodtagere, dog således, at Folkekirkens ansatte taler lidt mindre med deresoverordnede og andre medarbejdere om, hvor godt de udfører deres arbejde, sammenlignet medandre danske lønmodtagere. For Folkekirkens ansatte ser det ud til, at feedback i arbejdet kunnevære meget bedre, men dette gælder også i høj grad for øvrige danske lønmodtagere.Tabel 2.16 Feedback.AltidHvor ofte taler du med andre medarbejdereom, hvor godt du udfører dit arbejde?2,4%Ofte11,3%Sommetider29,4%Sjældent35,7%Aldrig/næsten al-drig21,3%

Hvor ofte taler du med din overordnedeom, hvor godt du udfører dit arbejde?

(3,2%)2,4%

(18,4%)9,8%

(31,1%)24,6%

(30,1%)35,1%

(17,2%)28,1%

(2,9%)

(15,4%)

(31,7%)

(30,5%)

(19,5%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

2.17 Sociale relationerSom nævnt ovenfor består det sociale netværk af to delkomponenter: sociale relationer og socialstøtte. Tabel 2.17 viser, at Folkekirkens ansatte har et arbejde, som er mere isoleret fra andre med-arbejdere, sammenlignet med andre danske lønmodtagere, og Folkekirkens ansatte har klart mindremulighed for at tale med andre medarbejdere under arbejdet sammenlignet med andre. Det tyder på,at Folkekirkens ansatte således arbejder mere alene, isolerede fra andre, sammenlignet med et gen-nemsnit af danske lønmodtagere.Tabel 2.17 Sociale relationer.AltidArbejder du isoleret fra andre medarbejde-re?22,5%Ofte35,9%Sommetider16,5%Sjældent12,1%Aldrig/næsten al-drig13,0%

Har du mulighed for at tale med andremedarbejdere under arbejdet?

(8,1%)11,7%

(13,9%)20,3%

(15,3%)27,2%

(19,0%)22,7%

(43,7%)18,2%

(40,8%)

(28,7%)

(17,0%)

(7,1%)

(6,5%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

2.18 Socialt fællesskabDe tre følgende spørgsmål anvendes til at belyse kvaliteten af det sociale fællesskab på arbejdet.Tabel 2.18 viser, at Folkekirkens ansatte svarer på linie med svarene i referencegruppen på spørgs-målene om socialt fællesskab.

Tabel 2.18 Socialt fællesskab.AltidEr der en god stemning mellem dig ogandre medarbejdere?50,1%Ofte37,4%Sommetider9,9%Sjældent1,2%Aldrig/næsten al-drig1,4%

Er der et godt samarbejde blandt medar-bejderne på din arbejdsplads?

(51,4%)39,8%

(42,1%)36,8%

(5,4%)16,7%

(0,7%)4,5%

(0,5%)2,2%

Føler du dig som en del af et fællesskab pådin arbejdsplads?

(35,5%)45,3%

(46,4%)27,6%

(14,1%)16,2%

(2,6%)7,6%

(1,5%)3,3%

(52,9%)(31,8%)Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

(9,3%)

(3,2%)

(2,8%)

Svarene, som de ses i Tabel 2.14 - Tabel 2.18, tyder på, at Folkekirkens ansatte får forlidt social støtte i deres arbejde sammenlignet med andre danske lønmodtagere.

2.19 Utryghed i arbejdetDette mål omfatter risikoen for arbejdsløshed og udstødelse fra arbejdsmarkedet. Tabel 2.19 viser,at færre ansatte i Folkekirken bekymrer sig om at blive arbejdsløse sammenlignet med andre danskelønmodtagere. Skulle de blive arbejdsløse, ville de være lige så bekymrede som andre danske løn-modtagere for, at det ville blive svært at finde et nyt job.Tabel 2.19 Utryghed i arbejdet.JaEr du bekymret for at -- blive arbejdsløs?Nej

8,6%

91,4%

- du på grund af ”ny teknik” bliver overflødig?

(21,5%)3,2%

(78,5%)96,8%

- du får svært ved at finde nyt job, hvis du bliver arbejdsløs?

(5,6%)30,1%

(94,4%)69,9%

(27,4%)Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

(72,6%)

2.20 Tilfredshed med arbejdetTilfredshed med arbejdet er ofte i tidligere undersøgelser blevet anvendt som et overordnet mål forkvaliteten af arbejdsmiljøet. Tabel 2.20 viser, at Folkekirkens ansatte hverken er mere eller mindretilfredse med deres arbejde end andre danske lønmodtagere.

Tabel 2.20 Tilfredshed med arbejdet.Meget tilfredsHvor tilfreds er du med -- dine fremtidsudsigter i arbejdet?25,9%Tilfreds61,7%Utilfreds9,3%Meget util-freds3,1%

- det fysiske arbejdsmiljø?

(16,9%)22,3%

(65,3%)64,5%

(14,2%)11,0%

(3,6%)2,2%

- måden dine evner bruges på?

(17,3%)23,6%

(61,8%)64,2%

(16,6%)10,7%

(4,3%)1,6%

- dit job som helhed, alt taget i betragtning?

(21,1%)30,6%

(67,2%)61,4%

(9,2%)7,1%

(2,5%)1,0%

(29,4%)Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

(63,5%)

(5,8%)

(1,2%)

På baggrund af ovennævnte gennemgang af de enkelte mål for det psykiske arbejdsmiljø kan mankonkludere, at Folkekirkens ansatte har et arbejdsmiljø, som især kvalitativt på en række punkteradskiller sig fra andre danske lønmodtagere, karakteriseret ved: store emotionelle krav til de ansatteog en klart ringere social støtte i arbejdet for Folkekirkens ansatte i forhold til andre danskere. Tilgengæld har Folkekirkens ansatte god indflydelse på arbejdstilrettelæggelse og gode udviklingsmu-ligheder i arbejdet, ret betydelige frihedsgrader, og de føler sig stærkt involveret i deres arbejds-plads. Mål for informationsniveau, rolleklarhed og rollekonflikter adskiller sig ikke fra andre dan-ske lønmodtagere.

3. Helbred og trivsel i Folkekirken. Alle ansatte3.1 Generelt selvvurderet helbredEt individs egen vurdering af sit helbred, kaldetselvvurderet helbred,har vist sig at være en måskeoverraskende stærk prædiktor for en række forskellige helbredsmål og sociale begivenheder så somdød, sygelighed, sygefravær, brug af sundhedsvæsnet, førtidspension og arbejdsløshed. Tabel 3.1a,viser, at Folkekirkens ansatte bedømmer deres helbred som lidt ringere end et gennemsnit af danskelønmodtagere. Det er dog kun få blandt Folkekirkens ansatte og blandt andre lønmodtagere, derbedømmer deres generelle helbred som mindre godt eller ligefrem dårligt, som vist i Tabel 3.1b.Tabel 3.1a Generelt selvvurderet helbred.Fremragende12,7%Vældig godt37,8%Godt40,3%Mindre godt7,7%Dårligt1,5%

Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt?

(19,0%)

(41,7%)

(34,1%)

(4,6%)

(0,6%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppeTabel 3.1bGenerelt selvvurderet helbred.HeltrigtigtHvor rigtige eller forkerte er følgende udsagnfor dit vedkommende?Jeg bliver nok lidt lettere syg en andreOvervejenderigtigtVedIkkeOvervejendeforkertHelt for-kert

1,1%

3,0%

9,2%

26,9%

59,7%

(0,7%)Jeg er lige så rask som enhver anden, jeg kender 49,0%

(4,9%)31,0%

(7,8%)12,8%

(17,4%)5,2%

(69,2%)2,0%

Jeg forventer, at mit helbred bliver dårligere

(53,5%)2,5%

(25,6%)10,8%

(12,8%) (4,8%)34,7%20,4%

(3,4%)31,6%

Mit helbred er fremragende

(1,7%)24,8%

(6,5%)49,0%

(22,8%) (15,8%)14,2%9,5%

(53,1%)2,6%

(28,8%)

(52,0%)

(9,7%)

(6,5%)

(3,1%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

3.2 Mentalt helbredEt vigtigt aspekt ved vores helbred er, at vi føler os godt tilpas rent psykisk. Det har en værdi i sigselv, idet et godt mentalt helbred er afgørende for en god livskvalitet. Tabel 3.2 viser, at svarene på

de fem spørgsmål om mentalt helbred fra Folkekirkens ansatte ikke afviger meget fra svarene fraandre danske lønmodtagere.Tabel 3.2 Mentalt helbred.HeletidenHvor stor en del af tiden de sidste4 uger- har du været meget nervøs?0,3%Det meste aftidenEn del aftidenNoget aftidenLidt aftidenPå intet tids-punkt

2,0%

6,3%

9,3%

32,1%

50,0%

- har du været så langt nede, atintet kunne opmuntre dig?

(0,0%)0,2%

(1,2%)0,9%

(3,4%)3,5%

(7,7%)4,5%

(28,1%)13,9%

(59,6%)77,1%

- har du følt dig rolig og afslap-pet?

(0,0%)13,2%

(0,3%)43,5%

(2,2%)18,6%

(4,1%)13,5%

(11,1%)8,6%

(82,3%)2,6%

- har du været trist til mode?

(8,0%)0,7%

(33,6%)2,8%

(25,9%)7,1%

(17,4%)11,9%

(13,8%)38,2%

(2,2%)39,4%

- har du været glad og tilfreds?

(0,3%)13,3%

(1,0%)48,3%

(4,4%)17,2%

(10,4%)12,0%

(43,1%)7,3%

(40,7%)1,9%

(8,5%)

(45,8%)

(18,9%)

(15,7%)

(9,9%)

(1,2%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

3.3 VitalitetVitalitet måles i denne sammenhæng på en skala, der går fra veloplagthed og energi til udslidthedog træthed. Tabel 3.3 viser, at flere af Folkekirkens ansatte sammenlignet med andre lønmodtagereangiver, at de er veloplagte og fulde af liv og energi hele tiden eller det meste af tiden, 56% mod38%, mens svarene på spørgsmål om at føle sig udslidt og træt er nogenlunde som andre ansattes.

Tabel 3.3 Vitalitet.Hele tiden Det me-Hvor stor en del af tiden de sidste 4ste afugertiden- har du følt dig veloplagt og fuld af 10,3%45,5%liv?(3,6%)8,6%(34,8%)37,4%En del af Noget aftidentiden21,5%13,7%Lidt af tidenPå intet tids-punkt1,0%

8,1%

- har du været fuld af energi?

(22,3%)25,7%

(25,7%)15,4%

(10,9%)9,2%

(2,7%)3,7%

- har du følt dig udslidt?

(3,2%)1,4%

(29,1%)3,5%

(25,7%)10,5%

(24,5%)14,2%

(13,5%)32,0%

(3,9%)38,8%

- har du følt dig træt?

(0,3%)2,3%

(3,1%)6,8%

(9,4%)17,3%

(14,3%)21,1%

(37,5%)39,6%

(35,4%)12,8%

(2,4%)

(7,7%)

(12,1%)

(27,4%)

(41,6%)

(8,9%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

3.4 Adfærdsmæssige stresssymptomerStress defineres som en tilstand domineret af en kombination af anspændthed og ulyst forårsaget afstærke legemlige eller psykiske belastninger over længere tid. Stress ytrer sig ved, at personen rea-gerer uhensigtsmæssigt i forbindelse med løsning af arbejdsopgaver. Samtidig optræder en rækkesymptomer som kroppens reaktion på de fysiske og psykiske belastninger, symptomer, som får denstressede person til at føle sig uoplagt, træt, rastløs og irritabel. Tabel 3.4 viser svarfordelingen påen række spørgsmål om adfærd, som ofte ses at være forbundet med stress. Svarene viser, at Folke-kirkens ansatte har adfærdsmæssige stresssymptomer på linie med referencegruppen.

Tabel 3.4 Adfærdsmæssige stress-symptomer.PasserHvor godt har følgende udsagn passet pådig de sidste 4 uger?Jeg har ikke orket at beskæftige mig medandrePasserganskegodt4,6%PasserPasser lidtnogenlunde8,5%24,7%Passer ikke

1,7%

60,5%

Jeg har ikke haft tid til afslapning ellerfornøjelser

(0,5%)4,4%

(2,0%)12,4%

(6,0%)11,1%

(16,4%)27,6%

(75,1%)44,5%

Jeg har været lettere irritabel

(1,9%)1,8%

(10,2%)7,1%

(10,4%)9,4%

(24,0%)37,2%

(53,5%)44,5%

Jeg har været initiativløs

(2,6%)1,5%

(5,6%)3,6%

(9,5%)8,1%

(45,0%)22,6%

(37,3%)64,1%

(1,4%)

(3,4%)

(6,1%)

(23,2%)

(65,9%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

3.5 Somatiske stress-symptomerMange mennesker har oplevet, at stress udløser somatiske, det vil sige kropslige, symptomer hosden, som rammes af stress. Tabel 3.5 viser, at Folkekirkens ansatte har somatiske stresssymptomer iet omfang, som ikke er væsensforskellige fra andre lønmodtagere.

Tabel 3.5 Somatiske stress-symptomer.AltidHvor ofte har du i de sidste 4 uger -- haft ondt i maven eller problemer medmaven?0,7%Ofte5,1%Sommetider13,8%Sjældent20,1%Aldrig/næsten al-drig60,3%

- haft trykken for brystet eller brystsmer-ter?

(0,5%)0,2%

(6,8%)3,3%

(15,5%)9,9%

(24,2%)14,4%

(53,0%)72,2%

- været svimmel?

(0,2%)0,2%

(2,2%)3,4%

(9,0%)8,1%

(11,9%)18,9%

(76,7%)69,3%

- haft spændinger i forskellige muskler?

(0,2%)4,6%

(2,9%)20,4%

(9,4%)28,3%

(17,0%)20,6%

(70,5%)26,2%

(3,6%)

(15,7%)

(32,5%)

(24,0%)

(24,2%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

3.6 Kognitive stress-symptomerDe fleste oplever, at stress har konsekvenser for en række kognitive (se side 10) funktioner. Tabel3.6, viser, at Folkekirkens ansatte har kognitive stresssymptomer svarende til referencegruppen.Tabel 3.6 Kognitive stress-symptomer.AltidHvor ofte har du i de sidste 4 uger -- haft koncentrationsbesvær?0,9%Ofte5,4%Sommetider21,1%Sjældent31,4%Aldrig/næsten al-drig41,2%

- haft svært ved at tage beslutninger?

(0,2%)0,6%

(4,3%)3,8%

(17,2%)16,8%

(34,2%)33,7%

(44,1%)45,1%

- haft svært ved at huske?

(0,3%)0,9%

(2,2%)6,9%

(16,0%)24,0%

(32,2%)30,8%

(49,2%)37,4%

- haft svært ved at tænke klart?

(0,8%)0,4%

(4,6%)3,3%

(20,3%)16,6%

(31,4%)33,5%

(42,9%)46,2%

(0,2%)

(2,9%)

(11,8%)

(32,0%)

(53,1%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

Sammenfattende for dette afsnit ser det ikke ud til, at Folkekirkens ansatte er mere stressede endgennemsnittet af danske lønmodtagere. Vurderingen af generelt helbred og mentalt helbred adskillersig heller ikke fra referencegruppen. Flere af Folkekirkens ansatte føler sig veloplagte og energiskesammenlignet med referencegruppen. Uanset hvilket mål man anvender for stress, ser det ud til, atdet er ret få af Folkekirkens ansatte og i referencegruppen, som føler sig udtalt stressede.

4. Psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken fordelt på erhvervskategorierDe følgende tabeller viser, hvorledes det psykiske arbejdsmiljø opleves i de forskellige kategorieraf ansatte i Folkekirken. Det er de selv samme mål for psykisk arbejdsmiljø, helbred og stressfor-hold som blev anvendt i afsnit 2 og 3, hvor svarene blev vist uden hensyn til jobkategori. Analyser-ne tager ikke hensyn til alder og køn; betydningen af alder og køn vises i afsnit 6 og 7.

4.1 Kvantitative kravTabel 4.1 viser, at præster og kordegne har et arbejdstempo på linie med AMIs referencegruppe,mens de øvrige ansatte i Folkekirken har et klart mindre behov for at arbejde meget hurtigt. Præster,kordegne og organister angiver et arbejde, som i højere grad hober sig op end referencegruppen ogi højere grad end øvrige folkekirkeansatte. Det er mere udtalt for præster og kordegne, at de ofteikke når alle deres arbejdsopgaver sammenlignet med øvrige folkekirkeansatte og referencegrup-pen. Det er de samme to grupper, men mest udtalt præster, som hyppigere har behov for at arbejdeover, igen sammenlignet med andre ansatte og referencegruppen. Det er således ret markant, at præ-ster og kordegne har kvantitative krav i deres arbejde, som er højere i forhold til andre folkekirke-ansatte og AMIs referencegruppe.Tabel 4.1 Kvantitative kravAltidEr det nødvendigt at arbejdemeget hurtigt?2,6%5,8%2,2%1,8%2,3%(6,6%)Er dit arbejde ujævnt fordelt, 12,0%så at det hober sig op?8,6%8,2%1,3%9,9%(3,9%)Hvor ofte sker det, at du ikke 4,5%når alle dine arbejdsopgaver? 2,9%0,6%0,8%3,1%(2,2%)Er det nødvendigt at arbejde 24,8%over?3,6%5,3%1,6%4,6%(2,6%)Ofte44,3%33,8%20,3%15,8%20,8%(35,6%)60,8%40,0%39,0%23,0%19,1%(31,7%)25,4%29,5%7,7%9,6%11,5%(12,6%)56,1%34,1%18,2%13,3%20,8%(21,1%)Sommetider47,0%50,4%55,5%60,2%53,1%(44,1%)24,8%35,7%36,8%38,8%33,6%(39,2%)28,7%35,3%16,0%25,4%22,1%(23,9%)17,8%35,5%41,2%36,6%30,8%(42,9%)Sjældent5,9%8,6%16,5%19,8%19,2%(10,1%)2,1%14,3%12,1%27,4%20,6%(16,9%)26,7%25,2%43,1%46,3%35,1%(40,7%)1,3%15,9%14,1%31,5%17,7%(20,9%)Aldrig/næstenaldrig0,2%1,4%5,5%2,4%4,6%(3,6%)0,3%1,4%3,8%9,6%16,8%(8,3%)14,6%7,2%32,6%17,9%28,2%(20,6%)0%10,9%21,2%17,0%26,2%(12,1%)ErhvervsgruppePræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs referencegruppePræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs referencegruppePræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs referencegruppePræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs referencegruppe

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

4.2 Kognitive kravTabel 4.2 viser, at præster og kordegne skal overskue mange ting på én gang lidt mere end andreansatte i Folkekirken og i forhold til referencegruppen. Præsters arbejde kræver, at de træffer sværebeslutninger i højere grad end referencegruppen, mens de øvrige folkekirkeansatte i mindre grad harsådant arbejde. Præster og kordegne angiver i lidt højere grad end referencegruppen, at de skal hu-ske meget i deres arbejde, mens de øvrige folkekirkeansatte ligger på niveau med AMIs reference-gruppe. Det er især præster og organister, der har et arbejde, som kræver, at man er god til at få idé-er, mens de øvrige folkekirkeansatte ligger på niveau med eller lidt lavere end andre danske løn-modtagere.

Tabel 4.2 Kognitive kravAltidSkal du overskue mange ting på engang?38,1%33,1%23,3%12,4%22,9%(29,6%)3,0%0%0,5%0,5%0%(5,1%)41,8%42,9%31,3%19,2%27,7%(33,4%)34,5%0,2%26,8%5,2%21,7%(18,1%)Ofte49,0%49,6%45,0%30,7%33,6%(43,8%)38,6%13,7%7,7%5,2%16,9%(22,0%)46,2%44,3%43,4%36,9%33,8%(41,7%)52,9%21,9%43,2%30,6%31,8%(36,6%)Sommetider12,2%13,7%26,7540,6%25,2%(19,1%)46,8%46,8%37,4%26,7%26,2%(34,4%)10,9%10,7%20,3%31,2%23,1%(16,0%)12,3%46,7%26,8%44,7%24,0%(26,8%)Sjældent0,5%2,9%4,4%13,9%11,5%(6,6%)11,0%29,5%42,3%49,3%31,5%(24,9%)0,9%2,1%4,4%10,7%10,0%(5,6%)0,3%24,1%3,3%15,5%12,4%(12,1%)Aldrig/næstenaldrig0,2%0,7%0,6%2,4%6,9%(0,8%)0,7%10,1%12,1%18,2%25,4%(13,6%)0,2%0%0,5%2,1%5,4%(3,2%)0%6,6%0%3,9%10,1%(6,5%)

Kræver dit arbejde, at du træffersvære beslutninger?

Kræver dit arbejde, at du huskermeget ?

Kræver dit arbejde, art du er god tilat få ideer?

PræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppePræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppePræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppePræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppe

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

4.3 Emotionelle kravTabel 4.3 viser, at alle folkekirkeansatte lidt hyppigere end referencegruppen angiver, at deres ar-bejde bringer dem i følelsesbelastende situationer; især præster angiver hyppigt at komme i sådannesituationer. Alle Folkekirkens ansatte angiver også, at arbejdet er følelsesmæssigt belastende, igener angivelsen klart højest blandt præster. Præster og til en vis grad organister bliver følelsesmæssigtmere berørt af deres arbejde end andre folkekirkeansatte og referencegruppen.

Tabel 4.3 Emotionelle kravAltidBringer dit arbejde dig i følelses-mæssigt belastende situationer?4,2%2,9%1,6%0,5%0,8%(2,6%)I megethøj grad24,2%2,9%6,6%5,1%3,8%(5,3%)Ofte51,5%15,1%22,0%11,7%18,3%(17,0%)I højgrad42,7%15,1%25,3%14,2%22,1%(14,3%)46,1%13,3%32,4%12,5%22,0%(13,5%)Sommetider38,8%54,0%49,5%43,8%36,6%(30,7%)Delvist30,3%54,0%46,7%49,4%42,7%(26,1%)32,1%53,3%34,6%46,5%37,0%(31,5%)Sjældent5,2%23,0%23,1%31,3%24,4%(31,2%)I ringegrad2,6%23,0%15,4%24,5%21,4%(29,0%)3,0%20,7%17,6%28,7%20,5%(26,4%)Aldrig/næstenaldrig0,3%5,0%3,8%12,7%19,8%(18,6%)I meget ringegrad0,2%5,0%6,0%6,9%9,9%25,4%)0,7%8,1%2,2%9,0%14,2%(23,5%)

PræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppe

Er dit arbejde følelsesmæssigtbelastende?

Bliver du følelsesmæssigt berørt af 18,2%dit arbejde?4,4%13,2%3,3%6,3%(5,1%)

PræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppePræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppe

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

4.4 Krav om at skjule følelserTabel 4.4 viser, at især præster og kordegne, har arbejde, hvor de lader være med at sige deres me-ning oftere end i referencegruppen. Arbejde, der kræver, at man skjuler sine følelser, forekommerlangt hyppigere for alle kategorier af ansatte i Folkekirken sammenlignet med andre danske løn-modtagere.

Tabel 4.4 Krav om at skjule følelserAltidKræver dit arbejde, at du ladervære med sige din mening?1,7%3,6%2,7%2,1%3,9%(2,2%)I megethøj grad11,0%8,0%7,2%10,1%9,4%(4,8%)Ofte19,2%29,3%16,5%16,5%13,2%(8,3%)I højgrad21,9%19,0%16,1%19,5%21,9%(6,1%)Sommetider47,7%42,1%30,2%33,6%31,0%(25,2%)Delvist51,1%48,9%34,4%38,0%34,4%(34,2%)Sjældent25,1%16,4%29,1%30,9%27,9%(30,3%)I ringegrad14,1%19,0%30,0%21,8%18,0%(28,6%)Aldrig/næstenaldrig6,3%8,6%21,4%16,9%24,0%(33,9%)I meget ringegrad1,9%5,1%12,2%10,6%16,4%(26,2%)

PræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppe

Kræver dit arbejde, at du skjulerdine følelser?

PræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppe

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

4.5 Sensoriske kravTabel 4.5 viser, at præster, kordegne og organister angiver, at arbejdet i udtalt grad kræver opmærk-somhed, klart i højere grad end blandt andre ansatte i Folkekirken og i referencegruppen. Præster,kordegne og organister angiver med større hyppighed end referencegruppen, at arbejdet kræver storpræcision, mens gravere, kirketjenere og øvrige ansatte i Folkekirken ligger på niveau med referen-cegruppen.Tabel 4.5 Sensoriske kravAltidKræver dit arbejde konstant op-mærksomhed?41,8%54,7%53,0%19,8%29,7%(32,5%)40,6%79,1%69,0%25,6%29,2%(26,4%)Ofte45,1%29,9%32,6%31,5%39,1%(36,8%)41,3%16,5%27,3%33,8%26,9%(34,4%)Sommetider11,9%13,9%11,0%31,5%18,0%(18,9%)16,2%4,3%2,7%31,7%30,8%(24,2%)Sjældent1,0%1,5%2,8%14,3%8,6%(8,0%)1,8%0%0,5%7,7%11,5%(9,7%)Aldrig/næstenaldrig0,2%0%0,6%3,0%4,7%(3,8%)0,2%0%0%1,1%1,5%(5,3%)

Kræver dit arbejde stor præcision?

PræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppePræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppe

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

4.6 IndflydelseTabel 4.6 viser, at Folkekirkens ansatte har samme eller højere grad af indflydelse på beslutningerom arbejdet end referencegruppen. Hvad angår indflydelse på, hvem man arbejder sammen med,har Folkekirkens ansatte indflydelse på niveau med referencegruppen. Kordegne har markant min-dre indflydelse på mængden af deres arbejde, sammenlignet med Folkekirkens andre ansatte ogreferencegruppen. Derimod har præsterne større indflydelse på, hvad de arbejder med, end bådeAMIs referencegruppe og kordegne, men også organister, gravere og kirketjenere har større indfly-delse på, hvad de arbejder med, end referencegruppen.Tabel 4.6 IndflydelseAltidHar du stor indflydelse på beslut-ninger om dit arbejde?20,9%11,4%18,0%22,6%24,6%(17,9%)3,4%2,2%3,3%20,6%19,2%(10,7%)1,6%1,4%5,5%14,0%11,8%(14,7%)32,6%18,2%25,8%44,9%43,4%(24,7%)Ofte57,9%44,3%41,0%43,9%40,0%(42,1%)19,5%12,3%13,3%15,8%18,5%(21,8%)17,7%2,9%27,5%24,6%26,0%(21,1%)49,5%28,5%54,9%36,4%32,6%(30,8%)Sommetider14,5%18,6%23,0%18,9%15,4%(24,7%)28,1%10,1%22,7%12,0%18,5%(21,8%)43,0%7,9%28,0%19,7%22,8%(24,4%)14,8%19,0%13,7%11,9%9,3%(24,7%)Sjældent5,8%20,7%15,3%9,6%10,8%(11,1%)33,1%26,8%26,5%17,6%16,2%(22,7%)28,5%42,4%24,2%26,9%22,0%(24,0%)2,5%20,4%4,4%4,4%7,0%(14,0%)Aldrig/næstenaldrig0,9%5,0%2,7%5,0%9,2%(4,3%)15,9%48,6%34,2%33,9%27,7%(23,0%)9,2%45,3%14,3%14,8%17,3%(15,8%)0,7%13,9%1,1%2,4%7,8%(5,8%)

Har du indflydelse på, hvem duarbejder sammen med?

Har du indflydelse på mængden afdit arbejde?

Har du indflydelse på, hvad dulaver på dit arbejde?

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

4.7 Udviklingsmuligheder i arbejdetTabel 4.7 viser, at 75-95% af alle folkekirkeansatte, generelt lidt flere end i AMIs referencegruppeangiver at have et varieret arbejde. Krav om initiativrigdom i arbejdet angives noget højere for præ-sters og organisters vedkommende end i AMIs referencegruppe, noget lavere for kordegne, gravereog kirketjenere. Mulighederne for at lære noget nyt gennem arbejdet angives for de fleste grupper at

være enten på niveau med eller lidt højere end AMIs referencegruppe; for gravere, kirketjenere oggruppen af øvrige dog lidt lavere end AMIs referencegruppe. Alle grupper af ansatte i Folkekirkensynes at kunne bruge deres færdigheder i deres arbejde i lidt højere grad end AMIs referencegruppe.Tabel 4.7 Udviklingsmuligheder i arbejdetAltidEr dit arbejde varieret?49,6%40,7%28,9%27,5%38,8%(32,2%)I megethøj grad27,3%7,2%27,3%9,3%20,0%(21,6%)28,0%15,1%22,0%7,6%14,8%(22,7%)33,5%30,9%48,4%23,3%32,0%(35,6%)

Ofte46,6%45,0%51,1%54,4%34,9%(42,8%)I højgrad55,7%33,1%48,1%39,5%34,6%(39,5%)49,0%46,0%45,6%35,0%38,3%(42,6%)55,3%55,4%46,7%56,7%52,3%(45,5%)

Sommetider3,7%9,3%15,0%13,7%18,6%(14,0%)Delvist16,3%42,4%22,4%40,0%28,5%(29,3%)20,6%30,2%25,8540,2%30,5%(23,0%)10,5%10,1%3,8%17,9%12,5%(13,3%)

Sjældent0,2%5,0%4,4%3,6%6,2%(7,5%)I ringegrad0,3%12,9%2,2%9,3%13,1%(5,8%)1,7%6,5%5,5%12,7%11,7%(8,2%)0,7%2,2%0,5%17,9%1,6%(3,4%)

Aldrig/næstenaldrig0%0%0,6%0,8%1,6%(3,6%)I meget ringegrad0,3%4,3%0%2,0%3,8%(3,8%)0,7%2,2%1,1%4,4%4,7%(3,6%)0%1,4%0,5%0,7%1,6%(2,2%)

PræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppe

Kræver dit arbejde, at du er initia-tivrig?

Har du muligheder for at lærenoget nyt gennem dit arbejde?

Kan du bruge din kunnen ellerfærdigheder i dit arbejde?

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

4.8 Frihedsgrader i arbejdetTabel 4.8 viser, at alle Folkekirkens ansatte i højere grad end i referencegruppen har indflydelse på,hvornår man holder pauser. Folkekirkens ansatte kan også i højere grad end referencegruppen tageferie, som det passer dem. Sammenlignet med AMIs referencegruppe angiver flere af de ansatte iFolkekirken, at de har mulighed for at gå et privat ærinde i en halv time uden særlig tilladelse. Der-imod ser det ud til, at præster og kordegne har mindre mulighed for at opsøge en anden medarbejderfor at samtale end organister, gravere, kirketjenere og de øvrige folkekirkeansatte.

Tabel 4.8 Frihedsgrader i arbejdetAltidKan du bestemme, hvornår duholder pauser?25,4%39,3%20,5%55,7%50,8%(32,5%)

Ofte58,0%37,9%52,3%32,8%20,0%(29,6%)42,1%49,3%46,2%43,6%26,9%(34,4%)26,6%12,9%35,7%18,2%10,2%(15,8%)19,0%27,3%32,4%22,4%22,3%(24,5%)

Sommetider13,8%12,1%15,3%7,0%12,3%(16,2%)31,0%23,2%18,7%15,8%13,8%(19,4%)1,9%22,3%8,2%6,5%4,7%(10,1%)28,4%30,2%26,8%18,3%20,8%(16,7%)

Sjældent2,4%5,0%4,0%2,1%6,9%(9,5%)12,8%7,2%11,5%9,2%13,8%(11,8%)0,2%10,0%1,2%2,3%7,8%(8,7%)22,0%11,5%10,6%10,9%4,6%(5,8%)

Aldrig/næstenaldrig0,3%5,7%8,0%2,3%10,0%(12,1%)4,5%4,3%2,7%3,0%5,4%(12,9%)0%30,9%12,3%2,9%14,1%(24,9%)15,8%14,4%7,2%14,4%7,7%(3,4%)

Kan du stort set tage ferie, som det 9,5%passer dig?15,9%20,9%28,5%40,0%(21,5%)Hvis du har brug for at gå et privatærinde, kan du så forlade arbejds-pladsen i en halv time uden at fåsærlig tilladelse?71,4%23,0%42,7%70,1%63,3%(40,5%)14,9%16,5%22,9%34,0%44,6%(49,6%)

Kan du gå hen til en anden medar-bejder for at snakke?

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

4.9 Mening i arbejdetTabel 4.9 viser, at alle grupper af folkekirkeansatte finder deres arbejdsopgaver meningsfulde i hø-jere grad end referencegruppen af andre danske lønmodtagere, og i lighed med referencegruppenfinder over 80%, at de yder en vigtig arbejdsindsats.Tabel 4.9 Mening i arbejdetI megethøj grad48,0%26,6%30,8%25,4%38,9%(29,3%)36,3%28,3%28,4%28,9%31,3%(42,1%)33,6%32,4%25,1%23,2%32,0%(31,4%)I højgrad46,9%63,3%59,9%58,9%51,1%(47,9%)54,1%65,2%62,8%59,0%52,7%(45,5%)50,9%47,5%55,2%57,9%46,1%(47,4%)Delvist4,9%8,6%9,3%14,4%8,4%(18,9%)9,1%5,8%8,2%11,0%13,7%(11,6%)13,3%18,0%16,4%16,0%16,4%(17,9%)I ringegrad0,2%0,7%0%0,8%0%(2,6%)0,5%0,7%0,5%1,0%1,5%(0,7%)1,7%2,2%2,2%2,1%4,7%(2,6%)I meget ringegrad0%0,7%0%0,5%1,5%(1,4%)0%0%0%0,2%0,8%(0,2%)0,5%0%1,1%0,7%0,8%(0,8%)

Er dine arbejdsopgaver menings-fulde?

Føler du, at du yder en vigtig ar-bejdsindsats?

Føler du dig motiveret og engage-ret i dit arbejde?

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

4.10 Involvering i arbejdspladsenTabel 4.10 viser, alle kategorier af folkekirkeansatte kunne tænke sig at være på deres nuværendearbejdsplads resten af arbejdslivet i højere grad end referencegruppen, og lidt flere af samtligegrupper af folkekirkeansatte nyder at fortælle om deres arbejdsplads til andre mennesker. Alle kate-gorier af ansatte i Folkekirken føler, at arbejdspladsens problemer er deres i højere grad end refe-rencegruppen. Også klart flere af samtlige kategorier af folkekirkeansatte synes, at deres arbejds-plads har stor personlig betydning for dem, igen klart hyppigere end i referencegruppen.

Tabel 4.10 Involvering i arbejdspladsenI megethøj gradKunne du tænke dig at være på din 19,7%nuværende arbejdsplads resten af32,8%dit arbejdsliv?20,6%33,4%27,7%(17,6%)Nyder du at fortælle om din ar-bejdsplads til andre mennesker?11,3%14,5%11,5%12,7%15,5%(10,2%)21,5%12,3%12,1%15,2%25,0%(12,3%)39,4%34,7%30,7%24,9%30,3%(15,7%)

I højgrad34,7%32,1%32,8%35,9%30,8%(21,8%)34,3%42,0%35,5%31,6%30,2%(25,7%)48,8%42,0%34,6%37,1%28,9%(26,6%)48,1%48,5%47,7%41,8%48,3%(35,4%)

Delvist33,1%24,1%28,9%21,8%26,2%(35,3%)38,8%29,0%33,3%38,5%32,6%(41,2%)25,0%34,1%39,0%33,6%27,3%(36,1%)9,7%9,9%16,3%23,7%11,2%(31,2%)

I ringegrad8,3%5,8%8,9%3,6%7,7%(11,2%)12,4%11,6%13,1%13,2%15,5%(17,9%)3,9%8,7%11,0%9,1%11,1%(16,2%)1,7%5,0%4,6%8,0%6,7%(10,7%)

I meget ringegrad4,2%5,1%8,9%5,2%7,7%(14,1%)3,2%2,9%6,6%4,1%6,2%(4,9%)0,9%2,9%3,3%5,1%7,0%(8,9%)1,1%2,0%0,7%1,7%3,4%(7,2%)

Føler du, at arbejdspladsens pro-blemer også er dine?

Synes du, at din arbejdsplads harstor personlig betydning for dig?

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

4.11 InformationsniveauTabel 4.11 viser, at bortset fra organister angiver folkekirkeansatte at få informationer på arbejds-pladsen i lidt højere grad end referencegruppen, og lidt flere af alle kategorier af ansatte i Folkekir-ken angiver at få al den information de behøver, for at kunne udføre deres arbejde godt.

Tabel 4.11 InformationsniveauI megethøj gradFår du på din arbejdsplads informa- 12,4%tion om f.eks. vigtige beslutninger, 10,1%ændringer og fremtidsplaner i god 7,1%tid?13,0%18,3%(14,3%)Får du al den information, du be-12,6%høver for at kunne klare dit arbejde 5,8%godt?19,4%11,0%16,2%(11,9%)I højgrad43,3%33,3%28,0%30,7%27,1%(25,4%)48,1%45,3%47,8%44,5%43,8%(38,2%)Delvist35,0%37,0%45,6%36,0%31,8%(35,6%)34,6%38,8%31,3%33,1%28,5%(39,2%)I ringegrad6,5%13,0%13,2%12,5%13,2%(16,4%)3,9%7,9%6,6%8,5%8,5%(8,5%)I meget ringegrad2,8%6,5%6,0%7,9%9,3%(8,3%)0,7%2,2%3,8%2,9%3,1%(2,2%)

PræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppePræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppe

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

4.12 RolleklarhedTabel 4.12 viser, at alle grupper af ansatte i Folkekirken ligger på samme niveau som reference-gruppen med hensyn til præcis viden om, hvor megen selvbestemmelse man har i sit arbejde, meden tendens til, at kordegne svarer lidt mere negativt. Med hensyn til klare mål for eget arbejde liggerFolkekirkens ansatte for alle gruppers vedkommende på niveau med AMIs referencegruppe, og detsamme gælder for klarhed over, hvad der er egne ansvarsområder og for viden om, hvad der nøjag-tigt forventes af de ansatte i deres arbejde.

Tabel 4.12 RolleklarhedI megethøj grad29,1%20,0%19,9%17,8%19,5%(22,7%)16,4%23,2%21,3%23,6%22,3%(21,3%)35,4%29,5%37,9%37,5%35,4%(37,6%)9,8%18,8%18,2%22,3%24,0%(28,6%)I højgrad51,9%38,5%43,6%43,6%36,7%(47,2%)34,7%50,0%36,6%52,2%46,9%(54,3%)49,2%53,2%51,5%50,8%49,6%(49,2%)51,1%54,3%53,6%60,3%52,7%(51,1%)Delvist15,8%31,9%29,8%29,5%36,7%(25,2%)31,4%19,6%31,7%19,0%21,5%(21,5%)13,1%15,1%8,8%9,8%11,8%(11,1%)34,4%24,6%23,8%15,2%20,9%(18,1%)I ringegrad2,3%8,1%3,9%6,5%5,5%(3,4%)13,1%5,8%9,3%3,8%5,4%(2,4%)1,9%1,4%2,2%1,1%3,1%(1,7%)3,9%2,2%4,4%1,8%2,3%(1,7%)I meget ringegrad0,9%1,5%2,8%2,6%1,6%(1,5%)4,4%1,4%1,1%1,3%3,8%(0,5%)0,3%1,4%0%0,7%0%(0,3%)0,9%0%0%0,3%0%(0,5%)

Ved du præcist, hvor megen selv-bestemmelse du har i dit arbejde?

Er der klare mål for dit arbejde?

Ved du helt klart, hvad der er dineansvarsområder?

Ved du nøjagtigt, hvad der forven-tes af dig i dit arbejde?

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

4.13 RollekonflikterTabel 4.13 viser, at præster og kordegne i højere grad end øvrige folkekirkeansatte og AMIs refe-rencegruppe angiver, at der stilles modstridende krav til dem i deres arbejde. Sammenlignet medreferencegruppen angiver alle grupper af ansatte i Folkekirken, at de foretager sig noget i deres ar-bejde, som accepteres af nogle, men ikke af andre. Dette forekommer mest udtalt i gruppen af præ-ster. Det, at man somme tider må gøre noget, der egentlig skulle have været gjort anderledes, angi-ves af alle Folkekirkens ansatte på nogenlunde samme niveau som i referencegruppen. Lidt flerepræster og kordegne end de øvrige folkekirkeansatte og referencegruppen angiver at måtte foretagesig ting i deres arbejde, som forekommer dem unødvendige.

Tabel 4.13 RollekonflikterI megethøj gradBliver der stillet modstridende krav 7,0%til dig i dit arbejde?3,7%2,8%2,5%4,0%(2,7%)Foretager du dig noget i dit arbej-de, som bliver accepteret af noglepersoner, men ikke af andre?11,5%9,6%7,1%7,4%8,7%(3,4%)I højgrad18,8%10,4%4,5%5,5%8,1%(6,0%)27,6%14,0%15,9%14,7%16,7%(15,3%)16,6%10,3%11,1%8,4%10,2%(10,2%)15,7%13,0%8,2%7,1%6,2%(9,4%)Delvist35,1%22,2%21,9%16,9%16,1%(26,9%)41,3%33,8%34,6%31,0%27,0%(36,5%)52,4%38,2%43,3%35,4%33,6%(41,7%)50,3%33,3%32,2%25,8%22,5%(36,6%)I ringegrad24,1%35,6%44,4%39,0%33,1%(38,5%)14,9%22,1%27,5%28,3%24,6%(27,1%)21,8%34,6%33,3%39,2%32,0%(32,5%)23,4%39,9%38,8%45,9%47,7%(34,6%)I meget ringegrad14,9%28,1%26,4%36,2%38,7%(25,9%)4,7%20,6%14,8%18,6%23,0%(17,7%)6,9%13,2%11,1514,4%20,3%(12,3%)4,9%10,1%18,0%19,2%22,5%(16,0%)

Må du somme tider gøre noget, der 2,3%egentlig skulle have været gjort3,2%anderledes?1,1%2,6%3,9%(3,4%)Må du sommetider foretage digting i dit arbejde, som forekommerdig unødvendige?5,8%3,6%2,7%2,0%1,6%(3,4%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

4.14 LedelseskvalitetTabel 4.14 viser en klar tendens til, at præster og kordegne synes, at ledelsen på arbejdspladsenikkesørger for gode udviklingsmuligheder for den enkelte medarbejder, modsat alle andre folkekirkean-satte, som ligger på niveau med AMIs referencegruppe. Både præster, kordegne og organister an-giver hyppigere end referencegruppen, at ledelsen i ringe eller meget ringe grad prioriterer trivselenhøjt, i ringe eller meget ringe grad er god til at planlægge arbejdet, og det samme gælder med hen-syn til ledelsens evne til at løse konflikter.

Tabel 4.14 LedelseskvalitetI megethøj gradI hvor høj grad kan man sige, atden nærmeste ledelse på din ar-bejdsplads -- sørger for, at den enkeltemedarbejder har godeudviklings-muligheder?I høj grad DelvistI ringegradI megetringegrad

prioriterer trivslen påarbejdspladsen højt?

er god til at planlæggearbejdet?

er god til at løse konflik-ter?

6,1%8,8%9,9%9,0%15,5%(10,1%)5,6%8,1%13,7%16,1%21,5%(13,0%)4,9%2,3%7,4%10,5%18,0%(6,5%)4,9%3,0%7,3%9,2%12,7%(7,3%)

24,1%31,6%33,5%38,4%34,9%(32,6%)26,7%37,0%35,2%44,0%43,1%(26,3%)28,4%16,3%27,1%34,7%34,4%(29,6%)20,2%17,3%19,7%33,5%34,9%(26,9%)

33,3%25,0%33,0%30,3%25,6%(37,5%)32,8%25,2%28,0%24,1%19,2%(34,1%)40,0%31,0%30,9%31,1%26,6%(43,6%)37,0%36,1%34,3%32,1%20,6%(40,9%)

21,8%21,3%15,4%15,1%16,3%(13,3%)20,3%16,3%13,2%8,5%9,2%(10,4%)15,3%32,6%17,7%13,0%11,7%(13,5%)19,4%19,5%20,8%14,2%17,5%(16,0%)

14,6%13,2%8,2%7,2%7,8%(6,5%)14,5%13,3%9,9%7,4%6,9%(6,2%)11,4%17,8%16,6%10,7%9,4%(6,8%)18,5%24,1%18,0%10,9%14,3%(8,9%)

PræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs referencegruppePræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs referencegruppePræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs referencegruppePræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs referencegruppe

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

4.15 Social støtte i arbejdetTabel 4.15 viser, at ansatte i Folkekirken ikke så ofte får hjælp og støtte fra andre medarbejderesammenlignet med referencegruppen; mest markant gælder dette for præster og kordegne. Andremedarbejderes villighed til at lytte til ens problemer med arbejdet, angives ret markant sjældnere afFolkekirkens ansatte sammenlignet med AMIs referencegruppe, igen specielt udtalt for præster ogkordegne. Hvor ofte man får hjælp og støtte fra nærmeste overordnede, er også markant mere sjæl-dent for Folkekirkens ansatte end i referencegruppen, især markant for præster, noget mindre forkordegne og organister. Også spørgsmålet om hvor ofte den nærmeste overordnede er villig til atlytte til den ansattes problemer med arbejdet tenderer mod et noget lavere niveau end i reference-gruppen.

Tabel 4.15 Social støtte i arbejdetAltidHvor ofte får du hjælp og støtte fra 5,5%andre medarbejdere?5,1%12,1%11,7%19,5%(18,4%)Hvor ofte er andre medarbejdere14,0%villige til at lytte til dine problemer 12,7%med arbejdet?20,7%25,0%30,7%(38,0%)Hvor ofte får du hjælp og støtte fra 4,1%dine nærmeste overordnede?13,1%8,8%14,0%15,4%(18,6%)Hvor ofte er din nærmeste over-ordnede villig til at lytte til dineproblemer med arbejdet?37,4%27,7%31,7%41,4%42,3%(41,2%)Ofte25,4%20,4%24,7%20,8%29,7%(35,5%)26,8%23,9%31,2%28,5%29,9%(41,9%)7,0%15,3%13,7%21,5%23,1%(27,2%)22,8%24,8%31,7%27,0%21,5%(32,3%)Sommetider37,8%38,7%35,7%33,8%26,6%(30,3%)35,3%38,8%34,1%24,5%21,3%(14,4%)31,3%29,2%32,6%30,5%23,8%(29,0%)20,9%25,5%17,8%15,2%17,7%(14,8%)Sjældent22,8%30,7%18,1%23,1%14,8%(11,4%)15,1%14,9%6,7%14,0%8,7%(4,3%)33,6%25,5%29,3%22,3%20,8%(17,0%)11,3%15,3%12,2%11,4%11,5%(8,4%)Aldrig/næstenaldrig8,5%5,1%9,3%10,5%9,4%(4,4%)8,7%9,7%7,3%8,1%9,4%(1,4%)24,1%16,8%16,0%11,7%16,9%(8,2%)7,6%6,6%6,7%5,1%6,9%(3,3%)

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

4.16 FeedbackTabel 4.16 viser, at især præster og kordegne betydeligt sjældnere taler med andre medarbejdereom, hvor godt de udfører deres arbejde sammenlignet med de øvrige folkekirkeansatte og referen-cegruppen. Dette samme gælder spørgsmålet om, hvor ofte præster og kordegne taler med deresoverordnede om, hvor godt de udfører deres arbejde. På dette spørgsmål svarer især præsterne mar-kant mere negativt end andre folkekirkeansatte og AMIs referencegruppe.

Tabel 4.16 FeedbackAltidHvor ofte taler du med andre med- 0,9%arbejdere om, hvor godt du udfører 0%dit arbejde?1,6%3,8%6,3%(3,2%)Hvor ofte taler du med din over-ordnede om, hvor godt du udførerdit arbejde?0,4%1,5%1,7%4,1%3,8%(2,9%)Ofte7,1%2,2%11,5%15,5%17,2%(18,4%)2,0%7,3%7,2%15,5%23,8%(15,4%)Sommetider30,0%25,7%37,7%27,2%29,7%(31,1%)16,4%24,8%24,4%31,6%26,9%(31,7%)Sjældent40,9%45,6%28,4%33,2%25,8%(30,1%)36,4%43,1%37,8%32,3%31,5%(30,5%)Aldrig/næstenaldrig21,2%26,5%20,8%20,3%21,1%(17,2%)44,9%23,4%28,9%16,5%13,8%(19,5%)

PræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppePræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppe

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

4.17 Sociale relationerTabel 4.17 viser, at på spørgsmålet om at arbejde isoleret fra anden medarbejdere svarer alle kate-gorier af Folkekirkens ansatte langt hyppigere ’Altid’ eller ’Ofte’, igen mest markant for præster ogmeget tydeligt afvigende fra referencegruppen. Også muligheden for at tale med en anden medar-bejder under arbejdet er markant sjældnere forekommende for alle kategorier af Folkekirkens ansat-te sammenlignet med AMIs referencegruppe.

Tabel 4.17 Sociale relationerAltidArbejder du isoleret fra andremedarbejdere?29,3%31,6%20,9%17,5%8,5%(8,1%)5,6%10,8%5,0%17,3%22,5%(40,8%)Ofte49,6%22,1%48,4%25,2%26,4%(13,9%)16,0%25,2%16,1%23,5%24,0%(28,7%)Sommetider11,6%19,1%15,9%19,4%22,5%(15,3%)30,9%28,1%27,8%23,5%27,1%(17,0%)Sjældent4,2%16,2%7,7%18,0521,7%(19,0%)29,8%20,9%26,7%17,7%13,2%(7,1%)Aldrig/næstenaldrig5,3%11,0%7,1%19,9%20,9%(43,7%)17,6%15,1%24,4%18,0%13,2%(6,5%)

Har du mulighed for at tale medandre medarbejdere under arbej-det?

PræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppePræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppe

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

4.18 Socialt fællesskabTabel 4.18 viser, at alle kategorier af ansatte i Folkekirken angiver, at der er en god stemning mel-lem dem selv og anden medarbejdere på niveau med referencegruppen. En meget høj procentdel afansatte i Folkekirken i alle stillingskategorier angiver, at der er et godt samarbejde blandt medarbej-derne på deres arbejdsplads, på linie med referencegruppen. Især organister præster og kordegneføler i lidt mindre grad end de andre ansatte i Folkekirken, at de er en del af et fællesskab på ar-bejdspladsen; gruppen af organister afviger mest fra referencegruppen.Tabel 4.18 Socialt fællesskabAltidEr der en god stemning mellem dig 40,0%og andre medarbejdere?41,6%42,5%60,8%64,8%(51,4%)Er der et godt samarbejde blandtmedarbejderne på din arbejds-plads?30,0%21,2%28,0%54,5%50,4%(35,5%)34,5%39,3%35,5%55,6%65,4%(52,9%)Ofte49,3%47,4%40,9%26,5%22,4%(42,1%)46,6%44,5%32,4%28,0%26,4%(46,4%)30,6%38,5%33,3%23,4%14,2%(31,8%)Sommetider9,5%8,8%14,4%9,3%9,6%(5,4%)18,6%27,0%26,4%10,1%16,0%(14,1%)23,2%14,8%14,2%12,1%9,4%(9,3%)Sjældent0,5%0,7%1,7%1,4%3,2%(0,7%)3,8%4,4%5,5%4,8%4,8%(2,6%)7,9%3,0%13,7%6,1%8,7%(3,2%)Aldrig/næstenaldrig0,7%1,5%0,6%2,0%0(0,5%)1,1%2,9%2,7%2,6%2,4%(1,5%)3,7%4,4%3,3%2,7%2,4%(2,8%)

Føler du dig som en del af et fæl-lesskab på din arbejdsplads?

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

4.19 Utryghed i arbejdetTabel 4.19 viser, at alle kategorier af ansatte i Folkekirken sammenlignet med referencegruppen,har færre som er bekymrede for at blive arbejdsløse, og med undtagelse af kordegne, er færre be-kymrede for at blive overflødige pga. ny teknik. Lidt flere kordegne end i referencegruppen mener,at de vil få svært ved at finde et nyt job, hvis de bliver arbejdsløse. De øvrige ansatte i Folkekirkenligger på niveau med referencegruppen.

Tabel 4.19 Utryghed i arbejdetJaEr du bekymret for at -- blive arbejdsløs?Nej

4,3%15,1%7,7%11,6%6,9%(21,5%)0,4%7,9%1,1%5,2%3,0%(5,6%)28,5%40,6%21,4%32,4%24,6%(27,4%)

95,7%84,9%92,3%88,4%93,1%(78,5%)99,6%92,1%98,9%94,8%97,0%(94,4%)71,5%59,4%78,6%67,6%75,4%(72,6%)

- du på grund af ”ny teknik” bliver overflødig?

- du får svært ved at finde nyt job, hvis du bliver arbejdsløs?

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

4.20 Tilfredshed med arbejdetTabel 4.20 viser for alle jobkategorier i Folkekirken, at tilfredsheden med fremtidsudsigterne i ar-bejdet er højere end i referencegruppen. Tilsvarende gælder for tilfredsheden med det fysiske ar-bejdsmiljø. Måden, ens evner bruges på, er der tilfredshed med for alle grupper af Folkekirkensansatte og tilfredsheden med jobbet som helhed, alt taget i betragtning, er for stort set alle grupperaf ansatte i Folkekirken på niveau med referencegruppen.

Tabel 4.20 Tilfredshed med arbejdetHvor tilfreds er du med -- dine fremtidsudsigter i arbejdet?Meget til-freds23,4%26,5%27,9%25,5%34,9%(16,9%)28,0%26,0%22,5%15,7%22,9%(17,3%)25,1%25,5%29,8%18,7%29,5%(21,1%)31,0%27,2%31,1%30,3%34,4%(29,4%)Tilfreds62,1%56,6%54,2%67,0%52,7%(65,3%)62,3%51,1%59,3%70,3%68,7%(61,8%)61,0%59,1%55,8%71,9%58,9%(67,2%)60,9%64,0%55,6%64,6%54,2%(63,5%)Utilfreds11,3%12,5%12,6%5,7%9,3%(14,2%)8,1%19,4%14,8%11,6%6,1%(16,6%)11,8%13,1%13,3%8,4%10,1%(9,2%)6,9%7,4%12,8%4,1%11,5%(5,8%)Megetutilfreds3,2%4,4%5,5%1,8%3,1%(3,6%)1,6%2,9%3,3%2,3%2,3%(4,3%)2,1%2,2%1,1%1,0%1,6%(2,5%)1,2%1,5%0,6%1,0%0%(1,2%)

- det fysiske arbejdsmiljø?

- måden dine evner bruges på?

- dit job som helhed, alt taget i betragtning?

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

Sammenfattende for dette afsnit fremgår det, at det psykiske arbejdsmiljø opleves forskelligt for deforskellige erhvervsgrupper i Folkekirken. Præster, kordegne og organisters psykosociale arbejds-miljø opleves forskelligt fra AMIs referencegruppe, mens det for gravere, kirketjenere og øvrigeansatte gælder, at disse gruppers arbejdsmiljø ligger tæt på referencegruppen.Der stilles ganske betydelige kvantitative krav til præster, til dels også til kordegne.Nogle kognitive krav er høje for både præster, kordegne og organister, mens andre først og frem-mest er betydelige for præster. Til alle grupper af Folkekirkens ansatte stilles der store emotionellekrav; først og fremmest gælder dette for præster.Alle kategorier af ansatte i Folkekirken synes at have betydelig indflydelse på deresarbejdssituation, især gælder dette for præster og organister. I lidt højere grad end i referencegrup-pen, har alle kategorier inden for Folkekirken gode udviklingsmuligheder i deres arbejde og storefrihedsgrader i arbejdet. Et positivt træk for Folkekirkens ansatte er, at et stort flertal føler, at deresarbejde er meningsfyldt. For alle grupper af ansatte i Folkekirken gælder, at de føler sig stærkt in-volveret i deres arbejde, i højere grad end referencegruppen. Informationsniveauet i Folkekirken om

det som skal ske på arbejdspladsen synes generelt at være tilfredsstillende, og Folkekirkens ansatteved, hvad der forventes af dem. For præster gælder det, at der ofte er rollekonflikter.For samtlige grupper af ansatte i Folkekirken, mest udtalt for kordegne og præster,bedømmes ledelseskvaliteten i Folkekirken lidt ringere end det ses i AMIs referencegruppe. Detpsykiske arbejdsmiljømål, som adskiller Folkekirkens ansatte mest fra AMIs referencegruppe, ersocial støtte i arbejdet, hvor især præster og kordegne angiver at få betydeligt mindre støtte fra an-den medarbejdere og nærmeste foresatte end AMIs referencegruppe, og præster og kordegne fårmeget lidt tilbagemelding om deres arbejdsindsats fra både overordnede og andre medarbejdere.Ligeledes viser svarene, at arbejdet i Folkekirken indebærer større isolation fra anden medarbejdereog manglende mulighed for kontakt med disse sammenlignet med referencegruppen. De socialekontakter, der er i arbejdet, bedømmes dog som gode af et betydeligt flertal inden for alle grupper afansatte i Folkekirken. Graden af tryghed i arbejdet er høj, og der er ligeledes en betydelig tilfreds-hed med arbejdet i Folkekirken for alle gruppers vedkommende.

5. Helbred og trivsel i Folkekirken fordelt på erhvervskategorier5.1 Generelt selvvurderet helbred.Tabel 5.1a viser, at alle grupper af ansatte i Folkekirken angiver at have et godt helbred, nogenlundepå samme niveau som i referencegruppen. I alle stillingskategorier, især i gruppen af øvrige er derlidt flere end i referencegruppen som angiver det selvopfattede helbred som ’mindre godt’ eller’dårligt’ sammenholdt med referencegruppen. Gruppen af organister angiver at have det bedste hel-bred. Tabel 5.1b viser at alle grupper af ansatte i Folkekirken vurderer deres helbred på niveau medeller lidt ringere end i AMIs referencegruppe.Tabel 5.1a Generelt selvvurderet helbredFremragende VældiggodtHvordan synes du, at dit helbred er 13,9%38,2%alt i alt?15,1%34,5%14,9%41,0%10,9%37,2%8,4%38,2%(19,0%)(41,7%)

Godt

Mindregodt38,5% 7,6%41,0% 7,9%37,7% 4,4%43,7% 7,0%36,6% 15,3%(34,1%) (4,6%)

Dårligt1,4%1,4%2,2%1,0%1,5%(0,6%)PræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs referencegrup-pe

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

Tabel 5.1b Generelt selvvurderet helbredHeltOvervejenderigtigtrigtigt

VedIkke

Overvejendeforkert

Heltforkert

Hvor rigtige eller forkerte erfølgende udsagn for dit ved-kommende?Jeg bliver nok lidt lettere sygen andre

1,6%0,7%0%0,7%3,1%(0,7%)40,9%43,1%43,4%56,7%58,3%(53,5%)2,7%0%2,8%2,8%1,6%(1,7%)19,0%27,2%20,2%29,2%29,1%(28,8%)

5,0%2,9%1,1%2,5%0,8%(4,9%)34,9%32,8%37,9%27,1%24,4%(25,6%)13,3%5,8%9,4%9,9%10,9%(6,5%)50,3%44,9%57,9%47,9%42,5%(52,0%)

8,9%8,0%12,0%8,0%11,7%(7,8%)14,5%15,3%12,6%11,4%9,4%(12,8%)34,8%31,2%32,0%36,3%35,7%(22,8%)16,8%14,0%11,5%13,1%13,4%(9,7%)

31,2%24,6%27,9%23,7%27,3%(17,4%)7,2%7,3%2,7%3,5%6,3%(4,8%)24,1%21,7%24,9%17,6%13,2%(15,8%)10,4%11,0%8,2%8,0%12,6%(6,5%)

53,3%63,8%59,0%65,1%57,0%(69,2%)2,5%1,5%3,3%1,3%1,6%(3,4%)25,1%41,3%30,9%33,5%38,8%(53,1%)3,6%2,9%2,2%1,8%2,4%(3,1%)

Jeg er lige så rask som enhveranden, jeg kender

Jeg forventer, at mit helbredbliver dårligere

Mit helbred er fremragende

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

5.2 Mentalt helbredTabel 5.2 viser, at oplevelsen af nervøsitet angives at være noget hyppigere blandt alle grupper affolkekirkeansatte, mest udtalt for præster og kordegne. Præster og kordegne rapporterer lidt hyppi-gere depression sammenlignet med de øvrige ansatte i Folkekirken i referencegruppen. Alle grupperaf ansatte i Folkekirken angiver i højere grad end referencegruppen at have følt sig rolige og afslap-pede, men alle grupper angiver også i lidt højere grad end referencegruppen at have været trist tilmode. Gravere og kirketjenere angiver i højere grad end referencegruppen at have været glade ogtilfredse; de øvrige grupper ligger på niveau med referencegruppen.

Tabel 5.2 Mentalt helbredHeletidenHvor stor en del af tiden desidste 4 uger- har du været meget ner-vøs?Det mesteaf tidenEn del aftidenNoget aftidenLidt aftidenPå intettidspunkt

0%0%1,1%0,3%0,8%(0,0%)

2,7%1,4%2,2%1,0%1,7%(1,2%)1,3%1,4%1,1%0,5%0%(0,3%)36,4%48,9%40,8%48,2%48,8%(33,6%)3,4%5,1%3,9%1,2%1,7%(1,0%)45,2%51,8%44,1%51,8%48,3%(45,8%)

7,7%9,4%8,9%4,0%4,1%(3,4%)4,1%2,9%4,5%2,2%5,0%(2,2%)24,2%17,5%25,7%14,3%5,8%(25,9%)8,8%5,8%9,5%4,8%8,3%(4,4%)21,8%11,7%19,6%14,4%13,3%(18,9%)

12,2%6,5%15,0%6,2%7,4%(7,7%)6,5%7,2%6,7%2,2,%0,8%(4,1%)17,0%12,4%12,8%10,1%17,4%(17,4%)16,7%13,8%14,5%7,3%7,5%(10,4%)15,9%14,6%14,0%8,7%5,8%(15,7%)

36,7%38,4%32,2%27,0%28,9%(28,1%)15,4%15,2%15,2%11,5%15,7%(11,1%)13,3%10,2%8,4%5,3%4,1%(13,8%)44,6%37,7%37,4%35,6%29,2%(43,1%)8,4%12,4%8,4%4,5%8,3%(9,9%)

40,7%44,2%40,6%61,6%57,0%(59,6%)72,8%73,2%71,9%83,4%77,7%(82,3%)3,6%1,5%2,8%1,3%3,3%(2,2%)26,3%37,0%34,1%50,1%51,7%(40,7%)1,6%0%3,4%1,5%3,3%(1,2%)

- har du været så langt nede, 0%at intet kunne opmuntre0%dig?0,6%0,2%0,8%(0,0%)- har du følt dig rolig ogafslappet?5,6%9,5%9,5%20,8%20,7%(8,0%)0,2%0,7%0,6%1,0%1,7%(0,3%)7,1%9,5%10,6%19,2%20,8%(8,5%)

- har du været trist til mo-de?

- har du været glad og til-freds?

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

5.3 VitalitetTabel 5.3 viser, at alle grupper af ansatte i Folkekirken i højere grad end referencegruppen angiverat have følt sig veloplagte og fulde af liv. Med hensyn til energi ligger præsterne på niveau medreferencegruppen, mens de andre kategorier af ansatte i Folkekirken føler sig mere energiske.Blandt præster er der flere, som føler sig udslidte og trætte, uden at niveauet adskiller sig udprægetfra referencegruppen.

Tabel 5.3 VitalitetHvor stor en del af tiden desidste 4 uger- har du følt dig veloplagt ogfuld af liv?HeletidenDetmeste aftiden4,6% 39,8%5,1% 48,9%7,9% 41,6%16,2% 50,4%13,3% 50,8%(3,6%) (34,8%)29,7%39,4%31,3%44,1%46,6%(29,1%)4,7%5,1%2,8%1,7%6,6%(3,1%)9,3%8,8%7,3%3,3%6,6%(7,7%)En delaf tiden27,3%17,5%22,5%17,8%15,8%(22,3%)28,1%24,8%28,5%23,7%18,6%(25,7%)13,6%8,0%7,8%9,4%7,4%(9,4%)22,1%15,3%16,8%14,8%14,0%(12,1%)Nogetaf tiden15,2%19,0%18,0%19,0%12,5%(25,7%)18,8%15,3%22,7%10,7%14,4%(24,5%)16,5%13,8%10,6%14,6%9,1%(14,3%)24,5%19,0%21,2%20,6%12,4%(27,4%)Lidt af tiden På intettidspunkt12,1%8,0%7,9%5,2%5,8%(10,9%)12,7%10,9%8,4%6,7%5,1%(13,5%)33,3%30,4%30,2%33,9%22,3%(37,5%)34,6%40,9%39,1%42,5%47,1%(41,6%)0,9%1,5%2,2%0,3%1,7%(2,7%)5,2%7,3%4,5%1,0%4,2%(3,9%)30,3%42,0%46,9%39,4%52,9%(35,4%)6,6%13,9%12,3%17,3%17,4%(8,9%)PræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppePræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppePræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppePræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppe

- har du været fuld af energi? 5,4%2,2%5,0%13,7%11,0%(3,2%)- har du følt dig udslidt?1,6%0,7%1,7%1,0%1,7%(0,3%)2,9%2,2%3,4%1,5%2,5%(2,4%)

- har du følt dig træt?

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

5.4 Adfærdsmæssige stress-symptomerTabel 5.4 viser, at lidt flere præster, kordegne og organister sammenlignet med referencegruppenangiver, at de ikke har orket at beskæftige sig med andre, et symptom som ses ved udbrændthed.Markant flere præster end andre folkekirkeansatte og referencegruppen angiver, at de ikke har hafttid til afslapning eller fornøjelser, og lidt flere præster og kordegne angiver at have været lettereirritable og initiativløse sammenlignet med andre ansatte og referencegruppen.

Tabel 5.4 Adfærdsmæssige stress-symptomerPasserHvor godt har følgende udsagnpasset på dig de sidste 4 uger?Jeg har ikke orket at beskæftigemig med andrePasserganskegodt6,3%5,1%6,1%2,3%4,9%(2,0%)19,7%12,3%10,5%7,7%5,8%(10,2%)9,2%6,5%9,4%5,2%5,7%(5,6%)4,7%5,0%3,9%2,3%4,1%(3,4%)Passer no-genlunde9,5%10,1%7,2%7,2%9,0%(6,0%)12,6%16,7%8,8%9,0%10,7%(10,4%)12,4%8,7%7,2%7,2%8,2%(9,5%)10,4%7,2%10,1%6,2%4,9%(6,1%)Passerlidt29,1%24,6%22,1%23,1%18,9%(16,4%)31,4%23,9%23,8%26,9%23,1%(24,0%)41,4%37,7%38,2%34,8%28,7%(45,0%)25,7%21,6%24,6%21,1%16,4%(23,2%)Passer ikke

1,8%2,9%2,2%1,3%0,8%(0,5%)8,5%2,9%2,8%1,5%4,1%(1,9%)2,3%2,2%2,2%0,8%1,6%(2,6%)1,4%2,2%2,2%1,3%1,6%(1,4%)

53,3%57,2%62,4%66,0%66,4%(75,1%)27,8%44,2%54,1%54,8%56,2%(53,5%)34,6%44,9%42,8%52,0%55,7%(37,3%)57,7%64,0%59,2%69,1%73,0%(65,9%)

Jeg har ikke haft tid til afslapningeller fornøjelser

Jeg har været lettere irritabel

Jeg har været initiativløs

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

5.5 Somatiske stress-symptomerTabel 5.6 viser, at alle kategorier af ansatte i Folkekirken ligger på niveau med referencegruppenmed hensyn til forekomsten af somatiske stress-symptomer så som ondt i maven, trykken for brysteteller brystsmerter og svimmelhed. Alle kategorier af folkekirkeansatte har i lidt højere grad end ireferencegruppen haft spændinger i forskellige muskler.

Tabel 5.5 Somatiske stress-symptomerAltidHvor ofte har du i de sidste 4 uger-- haft ondt i maven eller problemer 1,1%med maven?0%1,7%0,5%0%(0,5%)- haft trykken for brystet ellerbrystsmerter?0,2%0%0%0,3%0%(0,2%)0,2%0%0%0,5%0%(0,2%)5,7%7,3%3,3%3,2%4,9%(3,6%)

Ofte

Sommetider16,8%18,2%15,5%9,3%14,8%(15,5%)10,6%9,4%9,4%10,0%11,6%(9,0%)7,7%10,9%7,2%8,0%9,0%(9,4%)26,5%34,%25,0%31,0%21,3%(32,5%)

Sjældent

Aldrig/næstenaldrig58,0%60,6%58,6%63,5%58,1%(53,0%)71,1%71,0%74,0%72,2%77,7%(76,7%)67,1%66,7%71,8%70,5%73,8%(70,5%)29,9%20,4%27,2%23,5%28,7%(24,2%)PræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppePræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppePræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppePræsterKordegneOrganisterGravere/kirketjenereØvrigeAMIs reference-gruppe

5,0%4,4%4,4%5,3%4,9%(6,8%)3,6%3,6%3,9%3,2%0%(2,2%)4,5%2,2%3,9%2,2%4,1%(2,9%)18,6%21,2%20,0%21,3%24,6%(15,7%)

19,1%16,8%19,9%21,4%22,1%(24,2%)14,4%15,9%16,6%14,3%10,7%(11,9%)20,5%20,3%17,1%18,8%13,1%(17,0%)19,2%16,8%24,4%21,0%20,5%(24,0%)

- været svimmel?

- haft spændinger i forskelligemuskler?

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

5.6 Kognitive stress-symptomer

Tabel 5.6 viser at koncentrationsbesvær angives lidt hyppigere blandt præster, kordegne og organi-ster sammenlignet med gravere, kirketjenere og referencegruppen. Flere præster, kordegne og orga-nister angiver også, at de har svært ved at tage beslutninger sammenlignet med gravere, kirketjenereog referencegruppen. Præster og kordegne angiver hyppigere besvær med at huske sammenlignetmed referencegruppen og de andre grupper af ansatte. Præster, kordegne og organister angiver hyp-pigere at de har svært ved at tænke klart, sammenlignet med gravere, kirketjenere og referencegrup-pen.Tabel 5.6 Kognitive stress-symptomerAltidHvor ofte har du i de sidste 4 uger -- haft koncentrationsbesvær?1,3%1,4%1,7%0,5%0%(0,2%)- haft svært ved at tage beslutnin-ger?0,4%1,5%1,1%0,5%0%(0,3%)1,3%1,5%0,6%0,5%0,8%(0,8%)0,4%0,7%0%0,5%0%(0,2%)Ofte7,0%5,1%4,4%3,8%8,3%(4,3%)5,0%4,4%5,0%2,0%5,0%(2,2%)7,5%6,6%6,1%6,6%6,6%(4,6%)3,6%5,8%4,4%2,2%2,4%(2,9%)Sommetider26,2%25,4%23,2%14,9%17,4%(17,2%)20,5%21,9%22,1%11,6%10,7%(16,0%)25,0%27,0%21,7%21,7%30,3%(20,3%)21,1%18,2%18,2%10,2%18,7%(11,8%)Sjældent31,2%32,6%40,3%29,2%31,4%(34,2%)33,5%32,1%31,5%34,1%37,2%(32,2%)29,8%32,8%33,9%31,3%27,9%(31,4%)37,3%33,6%33,1%30,9%30,1%(32,0%)Aldrig/næstenaldrig34,3%35,5%30,4%51,6%43,0%(44,1%)40,6%40,1%40,3%51,8%47,1%(49,2%)36,4%32,1%37,8%39,9%34,4%(42,9%)37,6%41,6%44,2%55,6%48,8%(53,1%)

- haft svært ved at huske?

- haft svært ved at tænke klart?

Procenterne i parentes angiver fordelingen for AMIs referencegruppe

Sammenfattende for dette afsnit angiver et betydeligt flertal i alle grupper af ansatte i Folkekirken athave et godt helbred. Med hensyn til vitalitet er der blandt Folkekirkens ansatte, specielt for præsterog kordegnes vedkommende, en lidt større spredning i svarene end i referencegruppen. Præster ogkordegne har en noget højere forekomst af adfærdsmæssige stress-symptomer end det ses i referen-cegruppen. Alle kategorier af Folkekirkens ansatte lider af spændinger i forskellige muskler i højeregrad end i referencegruppen. Kognitive stress-symptomer angives at være markant hyppigere blandtpræster, kordegne og organister sammenlignet med andre ansatte i Folkekirken og referencegrup-pen. Dette viser, at især præster og i nogen grad kordegne og organister lider mere af stress-symptomer end andre ansatte i Folkekirken og andre danske lønmodtagere.

6. Betydningen af køn. Psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken fordelt på erhvervI de tidligere afsnit er påvist, at der er forskelle i karakteren af det psykosociale arbejdsmiljø forFolkekirkens ansatte og andre danske lønmodtagere. I dette afsnit præsenteres svarene opgjort formænd og kvinder inden for de tidligere præsenterede jobkategorier. Kriteriet har været kun at præ-sentere de sammenhænge, der viser statistisk sikre forskelle. Ved den statistiske bearbejdning eranvendt et signifikansniveau på 0,05 ved Chi2test.

6.1 PræsterTabel 6.1 viser, at der er ret betydelige forskelle i besvarelserne fra mandlige og kvindelige præster.De mandlige præster oplever oftere end de kvindelige, at de ikke når alle deres arbejdsopgaver. Demandlige præster er mere tilbøjelige til at ville blive på deres nuværende arbejdsplads resten af ar-bejdslivet end de kvindelige, og de mandlige præster føler i højere grad, at arbejdspladsens proble-mer er deres end kvinderne. Mandlige præster føler også, at de ved, hvor megen selvbestemmelsede har i højere grad end kvinderne, og mandlige præster mener også, at de i højere grad end kvin-derne foretager sig noget i deres arbejde, som bliver accepteret af nogle, men ikke af andre. Job-tilfredsheden er for begge køn meget høj, mest udtalt for mænd. I øvrigt viser analysen, at mandligeog kvindelige præster vurderer deres arbejdsmiljøforhold ret ens med de ovennævnte undtagelser.Mandlige præster er mere tilfredse med deres helbred end de kvindelige, og de mandlige præstersynes i det hele taget at svare mere positivt på spørgsmålene om befindende end de kvindelige præ-ster, således føler de sig mere end de kvindelige præster rolige og afslappede, glade og tilfredse,fulde af energi, og i mindre grad udslidte og trætte. På spørgsmålet om at orke at beskæftige sigmed andre er der en ret markant forskel på de kvindelige og mandlige præster, idet dobbelt så man-ge kvindelige præster angiver symptomer på såkaldt udbrændthed. Somatiske stress-symptomersom svimmelhed og muskelspændinger er langt mere almindelige hos kvindelige præster end hosmandlige.De stillede spørgsmål om helbred og stress synes at indikere, at kvindelige præster op-lever en ringere helbredstilstand end deres mandlige kolleger og føler sig mere stressede end demandlige præster, men et stort flertal i begge grupper har ikke stress-symptomer og anser deres hel-bred for at være godt.

Tabel 6.1 Præster. Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer med statistisk signifikant forskel mellem kønnene.Altid/OfteHvor ofte sker det, at du ikke når alledine arbejdsopgaver?34,3%25,2%I høj grad/meget højgradKunne du tænke dig at blive på din nuvæ- 59,0%rende arbejdsplads resten af dit arbejds-45,9%liv?Føler du at arbejdspladsens problemer73,3%også er dine problemer?63,3%Ved du præcist hvor megen selvbestem-83,2%melse du har i dit arbejde?75,6%Foretager du dig noget i dit arbejde som46,0%bliver accepteret af nogle men ikke af30,2%andre?Meget tilfreds/tilfredsHvor tilfreds er du med dit job som hel-91,9%hed alt taget i betragtning?86,4%Fremragende/vældiggodtHvordan synes du dit helbred alt i alt er? 55,0%45,5%Hele tiden/Det mesteaf tidenHvor stor en del af tiden de sidste 4 uger 47,5%har du følt dig rolig og afslappet?31,4%Hvor stor en del af tiden de sidste 4 uger 55,0%har du været glad og tilfreds?45,5%Hvor stor en del af tiden de sidste 4 uger 39,4%har du været fuld af energi?26,9%Hvor stor en del af tiden de sidste 4 uger 4,3%har du følt dig udslidt?8,7%Hvor stor en del af tiden de sidste 4 uger 8,1%har du følt dig træt?16,9%Passer/passer ganskegodtHvor godt passer følgende udsagn på dig 4,7%de sidste 4 uger?: Jeg har ikke orket at12,4%beskæftige mig med andre.Altid/OfteHvor ofte har du i de sidste 4 uger væretsvimmel?Hvor ofte har du i de sidste 4 uger haftspændinger i forskellige muskler?2,2%7,9%17,1%33,1%Somme tider/sjældent/aldrig/næstenaldrig65,8%74,8%Delvist/I ringe grad/I meget ringegrad41,0%54,1%26,7%36,8%16,8%24,4%54,0%69,8%Utilfreds/meget utilfreds8,1%13,6%Godt/mindre godt/dårligt45,0%54,5%En del af tiden/noget af tiden/lidt aftiden/på intet tidspunkt52,5%68,6%45,0%54,5%60,6%73,1%95,7%91,3%91,9%83,1%Passer nogenlunde/passer lidt/passerikke95,3%87,6%Somme tider/sjældent/aldrig/næstenaldrig97,8%92,1%82,9%66,9%Køn PMK0,02

MKMKMKMK

0,002

0,010,03<0,001

0,03

MKMKMKMKMK

<0,0010,030,0020,040,001

0,001

MKMK

<0,001<0,001

6.2 KordegneTabel 6.2 viser, at mandlige kordegne oftere har behov for at arbejde over. De føler oftere end dekvindelige, at arbejdspladsens problemer også er deres. De ved i højere grad, hvad der er deres an-svarsområder, og i lighed med de mandlige præster foretager de sig oftere end de kvindelige kor-degne noget, som ikke bliver accepteret af andre. Under indtryk af de mange spørgsmål, der er stil-let, er kønsforskellen i besvarelserne beskeden blandt kordegne.Tabel 6.2 Kordegne. Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer med statistisk signifikant forskel mellem kønnene.Altid/Ofte51,0%27,8%I høj grad/megethøj gradFøler du at arbejdspladsens problemer også er dine 67,3%problemer?44,4%Ved du helt klart, hvad der dine ansvarsområder? 91,8%75,6%Foretager du dig noget i dit arbejde som bliver36,7%accepteret af nogle men ikke af andre?15,6%Er det nødvendigt at arbejde over?Somme tider/ sjæl-dent/aldrig/næsten aldrig49,0%72,2%Delvist/I ringe grad/I megetringe grad32,7%55,6%8,2%24,4%63,3%84,4%Køn PMK0,007

MKMKMK

0,0090,01<0,001

6.3 OrganisterTabel 6.3 viser, at flere mandlige end kvindelige organister mener, at de har indflydelse på, hvem dearbejder sammen med. Mandlige organister har bedre muligheder for at tage ferie, som det passerdem og bedre kommunikationsmuligheder med andre medarbejdere end de kvindelige. De mandligeorganister føler i højere grad end de kvindelige, at de yder en vigtig arbejdsindsats, og de mandligeorganister føler også, at de præcist ved, hvor megen selvbestemmelse, de har sammenlignet medkvinderne. De mandlige organister føler, at deres helbred er ringere end de kvindelige gør, et andetmønster end for præster og kordegne. Alt i alt er det meget få spørgsmål, hvor der er kønsforskelle ibesvarelserne vedrørende arbejdsmiljøet blandt organister.Tabel 6.3 Organister. Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer med statistisk signifikant forskel mellem kønnene.Somme tider/ sjældent/aldrig/næsten aldrigHar du indflydelse på hvem du arbejder sammen24,3%75,3%med?8,9%91,1%Kan du stort set tage ferie som det passer dig?75,3%24,7%57,8%42,2%Kan du gå hen til en anden medarbejder for at snak- 64,0%36,0%ke?44,4%55,6%I høj grad/meget høj Delvist/I ringe grad/I megetgradringe gradFøler du at du yder en vigtig arbejdsindsats?96,6%3,4%85,6%14,4%Ved du præcist hvor megen selvbestemmelse du har i 73,0%27,0%dit arbejde?53,3%46,7%Helt rigtigt/ overve- Ved ikke/overvejende for-jende rigtigtkert/helt forkertHvor rigtige eller forkerte er følgende udsagn for dit 70,8%29,2%vedkommende?: Mit helbred er fremragende.84,4%15,6%Altid/OfteKøn PMKMKMK0,0040,010,008

MKMK

0,0070,006

0,001

6.4 Gravere/kirketjenereGruppen af gravere og kirketjenere omfatter mange, som bestrider begge funktioner. Tabel 6.4 viserkønsforskellene i vurderingen af arbejdsmiljøet. Ret konsistent ser det ud til, at de mandlige graverehar lidt større krav i deres arbejdsfunktion og lidt større indflydelse end kvinderne; forskellene erikke særlig markante. Lidt flere mænd end kvinder kunne tænke sig at være på deres nuværendearbejdsplads resten af arbejdslivet, og mændene synes også i højere grad at have selvbestemmelse,mens kvinderne angiver lidt hyppigere at måtte foretage sig ting i deres arbejde, som forekommerdem unødvendige. I lighed med kvindelige præster angiver også flere kvindelige gravere/ kirketje-nere tendens til spændinger i muskulaturen sammenlignet med deres mandlige kolleger.

Tabel 6.4 Gravere/kirketjenere. Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer med statistisk signifikant forskel mellemkønnene.Altid/OfteSkal du overskue mange ting på en gang i dit arbej-de?Kræver dit arbejde stor præcision?Kræver dit arbejde, at du er god til at få ideer?Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbej-de?Kræver dit arbejde, at du husker meget?Kræver dit arbejde konstant opmærksomhed?Hvis du har brug for at gå et privat ærinde, kan duforlade arbejdspladsen en halv time uden særlig tilla-delse?47,1%34,8%61,9%52,2%39,6%28,1%69,8%58,9%59,1%50,0%55,0%42,0%89,8%82,6%Somme tider/ sjældent/ al-drig/næsten aldrig52,9%65,2%38,1%47,8%60,4%71,9%30,2%41,1%40,9%50,0%45,0%58,0%10,2%17,4%Delvist/I ringe grad/I megetringe grad48,8%57,6%28,4%38,4%36,6%45,1%93,1%87,9%Somme tider/ sjæl-dent/aldrig/næsten aldrig81,3%67,9%Køn PMKMKMKMKMKMKMK0,0030,020,0040,0060,040,0020,001

I høj grad/megethøj gradKræver dit arbejde, at du er initiativrig?51,2%42,4%Kunne du tænke dig at være på din nuværende ar-71,6%bejdsplads resten af dit arbejdsliv?61,6%Ved du præcist hvor megen selvbestemmelse du har i 63,4%dit arbejde?54,9%Må du somme tider foretage dig ting i dit arbejde,6,9%som forekommer dig unødvendige?12,1%Altid/OfteHvor ofte har du i de sidste 4 uger haft spændinger iforskellige muskler?18,7%32,1%

MKMKMKMK

0,040,010,040,03

<0,001

6.5 Øvrige ansatteTabel 6.5 viser, at der i denne inhomogene gruppe af ansatte kun ses få kønsforskelle. Kvinder sy-nes mere følelsesmæssigt berørt af deres arbejde, og angiver at arbejdspladsen har stor personligbetydning for dem. Kvinderne har mindre mulighed for at tale med andre medarbejdere under ar-bejdet end deres mandlige kolleger.Tabel 6.5 Øvrige ansatte. Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer med statistisk signifikant forskel mellem kønnene.I høj grad/megethøj grad17,3%37,7%40,0%63,9%Altid/OfteDelvist/I ringe grad/I meget ringegrad82,7%62,3%%60,0%36,1%Somme tider/sjældent/aldrig/næstenaldrig46,7%67,2%Køn PMKMK0,0070,005

Bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbej-de?Synes du, at din arbejdsplads har stor person-lig betydning for dig?

Har du mulighed for at tale med andre medar- 53,3%bejdere under arbejdet?32,8%

<0,001

Generelt kan det konstateres, at kønsforskelle i selvoplevet psykisk arbejdsmiljø i de forskelligeerhvervskategorier i Folkekirken alt i alt er ret små, om end de når statistisk signifikans. Der er doggod grund til at sondre imellem statistisk signifikante forskelle, og hvad man vil kalde relevanteforskelle. Den mest relevante kønsforskel er, at flere kvindelige end mandlige præster ser ud til atvære generet af stress-symptomer.

7. Betydningen af alder. Psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken fordelt på erhvervEn række helbredseffekter og oplevelser af ydre påvirkninger som belastninger påvirkes af alderen.Det gælder også psykiske arbejdsmiljøpåvirkninger og oplevelse af stress. Alderen har samtidigbetydning for funktionsevnen på en helt anden måde, idet yngre personer med mindre joberfaringofte griber arbejdet an på en anden måde end ældre kolleger med mange års erfaring inden for egetarbejdsområde. De følgende tabeller illustrerer alderens betydning hos ansatte i Folkekirken, op-gjort efter jobkategori. Ved analyserne er der anvendt trend tests og et signifikansniveau på 0,05.7.1 PræsterTabel 7.1 viser, at der er flere ældre end yngre præster, der angiver at de ikke altid når deres ar-bejdsopgaver, mens de yngre præster har en tilbøjelighed til at svare, at de skal overskue mange tingpå én gang i deres arbejde i højere grad end de ældre. De yngre præster finder også, at de skal væregode til at få idéer i deres arbejde i højere grad end de ældre præster, mens de ældre præster synes,at deres arbejde kræver stor præcision i højere grad end de yngre gør. Meget få af de ældre præstertaler med andre medarbejdere om, hvor godt de udfører deres arbejde, lidt flere, men ikke mange,blandt de yngre gør dette. Flere af de ældre præster end de yngre kunne tænke sig at blive på deresnuværende arbejdsplads resten af arbejdslivet, færre blandt de ældre nyder at fortælle andre om de-res arbejdsplads end de yngre gør, og flere ældre præster synes, de har klare mål for deres arbejde,end de yngre gør, og flere yngre end ældre præster synes, de må foretage sig ting i deres arbejde,som forekommer dem unødvendige. Vedrørende stress er der flere yngre end ældre præster, dermener, de lettere bliver syge end andre, og flere af de ældre præster føler sig mere rolige og afslap-pede end de yngste og midaldrende. Interessant nok finder flere af de ældre præster sig fulde afenergi end de yngre og specielt midaldrende præster gør. De midaldrende præster synes at havestørre tilbøjelighed til at være irritable end både de yngste og de ældste præster.

Tabel 7.1 Præster. Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer med statistisk signifikant sammenhæng med alder.Altid/Ofte14,3%29,3%34,1%Skal du overskue mange ting på en gang i dit 89,8%arbejde?89,6%82,4%Kræver dit arbejde, at du er god til at få93,9%ideer?90,0%83,5%Kræver dit arbejde stor præcision?71,4%74,9%85,9%Hvor ofte taler du med andre medarbejder14,3%om, hvor godt du udfører dit arbejde?10,054,3%I høj grad/megethøj gradKunne du tænke dig at blive på din nuvæ-42,9%rende arbejdsplads resten af dit arbejdsliv?41,3%67,8%Nyder du at fortælle om din arbejdsplads til 63,3%andre mennesker?49,0%37,6%Er der klare mål for dit arbejde?36,7%44,0%60,0%Må du somme tider gøre noget , der egentlig 12,2%skulle have været gjort anderledes?25,5%12,9%Må du somme tider foretage dig ting i dit30,6%arbejde, som forekommer dig unødvendige? 23,9%16,9%Helt rigtigt/ over-vejende rigtigtHvor rigtige eller forkerte er følgende ud-6,1%sagn for dit vedkommende?: Jeg bliver nok 9,7%lidt lettere syg end andre3,5%Hele tiden/Detmeste af tidenHvor stor en del af tiden de sidste 4 uger har 42,9%du følt dig rolig og afslappet?32,0%48,2%Hvor stor en del af tiden de sidste 4 uger har 34,7%du været fuld af energi?27,8%40,0%Passer/passerganske godtHvor godt passer følgende udsagn på dig de 8,2%sidste 4 uger?: Jeg har været lettere irritabel. 16,2%7,1%Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dinearbejdsopgaver?Somme tider/ sjæl-dent/aldrig/næsten aldrig85,7%70,7%65,9%10,2%10,4%17,6%6,1%10,0%16,5%28,6%25,1%14,1%85,7%90,0%95,7%Delvist/I ringe grad/I meget ringegrad57,1%58,7%32,2%36,7%51,0%62,4%63,3%56,0%40,0%87,8%74,5%87,1%69,4%76,1%83,1%Ved ikke/overvejende for-kert/helt forkert93,9%90,3%96,5%En del af tiden/noget af tiden/lidtaf tiden/på intet tidspunkt57,1%68,0%51,8%65,3%72,2%60,0%Passer nogenlunde/passerlidt/passer ikke91,8%83,8%92,9%Alder-3536-50> 50-3536-50> 50-3536-50> 50-3536-50> 50-3536-50> 50P0,01

0,02

0,007

0,001

0,003

-3536-50> 50-3536-50> 50-3536-50> 50-3536-50> 50-3536-50> 50

<0,001

0,01

-3536-50> 50

0,01

-3536-50> 50-3536-50> 50

0,004

0,02

-3536-50> 50

0,01

7.2 KordegneTabel 7.2 viser, at de ældste kordegne oftere svarer, at deres arbejde kræver konstant opmærksom-hed sammenlignet med de yngre. De yngste kordegne synes lettere at kunne gå et privat ærinde endde ældste, og de midaldrende kordegne har bedre muligheder for at gå hen til en anden medarbejderog snakke end de yngste og ældste. De yngste og midaldrende kordegne har oftere mulighed for atfå andre medarbejdere til at lytte til deres problemer i arbejdet, og de midaldrende kordegne følersig mindre isolerede fra andre medarbejdere end de øvrige grupper. Flest af de ældste kordegnekunne tænke sig at blive på deres nuværende arbejdsplads resten af livet, og de yngste kordegneføler i højere grad, at der er klare mål med deres arbejde, end hvad der gælder for de ældste. Deyngste kordegne synes dog i højere grad end de ældste, at der bliver stillet modstridende krav tildem. For alle aldersgrupper af kordegne er der en høj jobtilfredshed, størst blandt de midaldrende.Kun et enkelt stressspørgsmål har relation til alder hos kordegnene hvor henholdsvis 12% af deyngste og 17% af de midaldrende angiver, at de inden for de sidste fire uger har haft svært ved athuske, sammenlignet med de ældste kordegne, hvor kun 3% svarer bekræftende på dette spørgsmål.

Tabel 7.2 Kordegne. Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer med statistisk signifikant sammenhæng med alder.Altid/OfteSomme tider/ sjæl-AlderPdent/aldrig/næsten aldrigKræver dit arbejde konstant opmærksomhed?75,0%25,0%-350,0165,7%34,3%36-5088,4%11,6%> 50Hvis du har brug for at gå et privat ærinde, kan du 50,0%50,0%-350,03forlade arbejdspladsen i en halv time uden særlig48,6%51,4%36-50tilladelse?28,4%71,6%> 50Kan du gå hen til en anden medarbejder og snak-37,5%62,5%-350,02ke?65,7%34,3%36-5036,8%63,2%> 50Hvor ofte er de andre medarbejdere villige til at50,0%50,0%-350,01lytte til dine problemer med arbejdet?51,4%48,6%36-5027,4%72,6%> 50Arbejder du isoleret fra de andre medarbejdere?50,0%50,0%-350,0231,4%68,6%36-5057,9%42,1%> 50Hvor ofte i de sidste 4 uger har du haft svært ved at 12,5%87,5%-350,03huske?17,1%82,9%36-503,2%96,8%> 50I højDelvist/I ringe grad/I megetgrad/meget høj ringe gradgradKunne du tænke dig at blive på din nuværende12,5%87,5%-350,002arbejdsplads resten af dit arbejdsliv?51,4%48,6%36-5070,5%29,5%> 50Er der klare mål for dit arbejde?87,5%12,5%-350,0182,9%17,1%36-5065,3%34,7%> 50Bliver der stillet modstridende krav til dig i dit25,0%75,0%-350,007arbejde?28,6%71,4%36-507,4%92,6%> 50Meget tilfreds/ Utilfreds/meget utilfredstilfredsHvor tilfreds er du med dit job som helhed alt taget 87,5%12,5%-35<0,05i betragtning?97,1%2,9%36-5084,2%15,8%> 50

7.3 OrganisterTabel 7.3 viser, at organisters trivsel i arbejdet i betydelig grad er aldersafhængig. De yngste ogmidaldrende organister føler i højere grad end de ældste, at deres arbejde er ujævnt fordelt, så dethober sig op. De ældste svarer til gengæld, at deres arbejde kræver konstant opmærksomhed i høje-re grad end de yngste gør. De yngste organister taler lidt oftere med de nærmeste foresatte om, hvorgodt de udfører deres arbejde end de ældste gør. De ældste organister synes, at der er et godt samar-bejde blandt medarbejderne på arbejdspladsen i højere grad end de yngste, og de føler sig også ihøjere grad som en del af et fællesskab på arbejdspladsen. De yngste organister føler i langt mindregrad end de ældste, at de yder en vigtig arbejdsindsats, og de føler sig også i langt mindre grad mo-tiverede og engagerede i deres arbejde end de ældste. De ældste kunne også i langt højere grad end

de yngste tænke sig at være på deres nuværende arbejdsplads resten af arbejdslivet. De ældste sva-rer, at de har klare mål for deres arbejde i højere grad end de yngste, og de svarer i højere grad endde yngste, at de ved, hvad der forventes af dem i deres arbejde. De ældste foretager sig i mindregrad end de yngste noget, som bliver accepteret af nogle personer, men ikke af andre, og de yngsteorganister synes også, at de foretager sig ting i deres arbejde, som forekommer dem unødvendige ilangt højere grad end de ældste. De ældste organister svarer, at de nærmeste foresatte sørger forgode udviklingsmuligheder i langt højere grad end de yngste gør, og de ældste organister svarer, atden nærmeste foresatte prioriterer trivslen på arbejdspladsen højt i højere grad end de yngste gør.De ældste organister er meget tilfredse med deres fremtidsudsigter i arbejdet, de yngste i nogetmindre grad. De ældste er også yderst tilfredse med den måde, deres evner bruges på, i højere gradend de yngste, og de ældste organister er klart mest tilfredse med deres arbejde.De ældste organister vurderer, at deres helbred er ringere end de yngre synes. Til gen-gæld svarer de ældre at de føler sig mere rolige og afslappede end de yngre. Ingen af de ældste or-ganister har følt sig udslidt de sidste fire uger. De ældste organister har mest tid til afslapning ogfornøjelser.

Tabel 7.3 Organister. Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer med statistisk signifikant sammenhæng med alder.Somme tider/ sjældent/aldrig/næsten aldrigEr dit arbejde ujævnt fordelt, så at det hober sig op?44,0%56,0%59,5%40,5%36,0%64,0%Kræver dit arbejde konstant opmærksomhed?76,0%24,0%82,3%17,7%90,7%9,3%Hvor ofte taler du med din nærmeste foresatte om, hvor 12,0%88,0%godt du udfører dit arbejde?12,7%87,3%2,7%9,3%Er der et godt samarbejde blandt medarbejderne på din 52,0%48,0%arbejdsplads?57,0%43,0%77,3%22,7%Føler du dig som en del af et fællesskab på din arbejds- 52,0%48,0%plads?67,1%32,9%76,0%24,0%I høj grad/meget Delvist/I ringe grad/Ihøj gradmeget ringe gradFøler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?68,0%32,0%93,7%6,3%96,0%4,0%Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde?64,0%36,0%77,2%22,8%90,7%9,3%Kunne du tænke dig at være på din nuværende arbejds- 36,0%64,0%plads resten af dit arbejdsliv?39,2%60,8%72,0%28,0%Er der klare mål for dit arbejde?48,0%52,0%45,6%54,4%74,7%25,3%Ved du nøjagtig, hvad der forventes af dig i dit arbejde? 52,0%48,0%67,1%32,9%82,7%17,3%Foretager du dig noget i dit arbejde, som bliver accepte- 32,0%68,0%ret af nogle personer, men ikke af andre?30,4%69,6%12,0%88,0%Må du somme tider gøre noget, der egentlig skulle have 20,0%80,0%været gjort anderledes?15,2584,8%5,3%94,7%Må du somme tider foretage dig ting i dit arbejde, som 20,0%80,0%forekommer dig unødvendige?13,9%86,1%2,7%97,3%I hvor høj grad sørger den nærmeste foresatte for at den 28,0%72,0%enkelt medarbejder har gode udviklingsmuligheder?40,5%59,5%52,0%48,0%I hvor høj grad sørger den nærmeste foresatte for at40,0%60,0%prioritere trivslen på arbejdspladsen højt?43,0%57,0%58,7%41,3%Altid/OfteAlder-3536-50> 50-3536-50> 50-3536-50> 50-3536-50> 50-3536-50> 50P<0,05

<0,05

0,02

0,002

0,03

-350,00836-50> 50-350,00236-50> 50-35<0,00136-50> 50-35<0,00136-50> 50-350,00136-50> 50-350,00336-50> 50-350,0236-50> 50-350,00336-50> 50-350,0236-50> 50-350,0336-50> 50fortsættes..

Tabel 7.3 fortsat.Meget tilfreds/tilfredsHvor tilfreds er du med dine fremtidsudsigter i 72,0%arbejdet?75,9%92,0%Hvor tilfreds er du med måden dine evner68,0%bruges på?79,7%94,7%Hvor tilfreds er du med dit job som helhed alt 72,0%taget i betragtning?79,7%94,7%Fremragende/vældiggodtHvordan synes du dit helbred alt i alt er?80,0%53,2%48,0%Helt rigtigt/ overvejen-de rigtigtHvor rigtige eller forkerte er følgende udsagn 96,0%for dit vedkommende?: Jeg er lige så rask som 75,9%enhver anden, jeg kender.73,3%Hvor rigtige eller forkerte er følgende udsagn 96,0%for dit vedkommende?: Mit helbred er frem- 75,9%ragende.73,3%Hele tiden/det meste aftidenHvor stor en del af tiden de sidste 4 uger hardu følt dig rolig og afslappet?Hvor stor en del af tiden de sidste 4 uger hardu følt dig udslidt?44,0%40,5%58,7%4,0%8,9%0%Passer/passer ganskegodt20,0%16,5%6,7%Utilfreds/meget utilfreds28,0%24,1%8,0%32,0%20,3%5,3%28,0%20,3%5,3%Godt/mindre godt/dårligt20,0%46,8%52,0%Ved ikke/overvejendeforkert/helt forkert4,0%%24,1%26,7%4,0%24,1%26,7%En del af tiden/noget aftiden/lidt af tiden/på intettidspunkt56,0%59,5%41,3%96,0%91,1%100%Passer nogenlunde/passerlidt/passer ikke80,0%83,5%93,9%-3536-50> 50-3536-50> 50-3536-50> 500,003

<0,001

-3536-50> 50

0,02

-3536-50> 50-3536-50> 50

<0,05

-3536-50> 50-3536-50> 50

<0,05

0,01

Hvor godt passer følgende udsagn på dig desidste 4 uger?: Jeg har ikke haft tid til afslap-ning eller fornøjelser.

-3536-50> 50

0,03

7.4 Gravere/kirketjenereTabel 7.4 viser, at de ældste gravere og kirketjenere oftere lader være med at sige deres mening. Deangiver i højere grad end de yngre, at deres arbejde kræver konstant opmærksomhed og præcision,de finder arbejdet mere varieret, og de angiver at have større indflydelse på deres arbejde end deyngre. De ældste gravere og kirketjener føler sig mere motiverede og engagerede i deres arbejde, ogde ønsker i større udstrækning end de yngre at være på nuværende arbejdsplads resten af arbejdsli-vet. De yngste foretager sig oftere end de ældste noget i deres arbejde, som bliver accepteret af nog-le personer, men ikke af andre, og de yngste må også i højere grad end de ældste gøre noget, deregentlig skulle have været gjort anderledes. De yngste må også oftere end de ældste foretage sigting i deres arbejde, som forekommer dem uvigtige. De ældste gravere/kirketjenere synes i højere

grad end de yngste og de midaldrende, at den nærmeste foresatte sørger for, at den enkelte medar-bejder har gode udviklingsmuligheder, og de yngste gravere og kirketjenere synes også, at de ofterefår hjælp og støtte fra andre medarbejdere, end de ældste gør. De ældste føler sig som en del af fæl-lesskabet på arbejdspladsen i lidt højere grad end de yngste. De ældste er også mest tilfredse medderes fremtidsudsigter i arbejdet. De yngste gravere/kirketjenere angiver, at deres helbred er bedst,men de ældste angiver at være mere rolige og afslappede og energiske end de yngre. De synes ogsåi lidt mindre grad at være lettere irritable.Tabel 7.4 Gravere/kirketjenere. Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer med statistisk signifikant sammenhæng medalder.Altid/OfteSomme ti-der/sjældent/aldrig/næstenaldrig95,5%82,7%79,4%63,6%55,1%45,0%63,6%46,3%35,5%38,6%19,6%16,3%34,1%21,5%17,5%Delvist/I ringe grad/I megetringe grad22,7%26,2%16,6%61,4%41,6%22,3%65,9%76,2%81,1%88,6%84,6%92,6%86,4%85,0%95,7%54,5%62,5%49,9%AlderP

Kræver dit arbejde, at du lader være med at sigedin mening?

4,5%17,3%20,6%Kræver dit arbejde konstant opmærksomhed?36,4%44,9%55,0%Kræver dit arbejde stor præcision?36,4%53,7%64,5%Har du indflydelse på, hvad du laver på dit arbej- 61,4%de?80,4%83,7%Er dit arbejde varieret?65,9%78,5%82,5%I højgrad/megethøj gradFøler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? 77,3%73,8%83,4%Kunne du tænke dig at være på din nuværende38,6%arbejdsplads resten af dit arbejdsliv?58,4%77,7%Foretager du dig noget i dit arbejde, som bliver34,1%accepteret af nogle personer, men ikke af andre?23,8%18,9%Må du somme tider gøre noget, der egentlig skul- 11,4%le have været gjort anderledes?15,4%7,4%Må du somme tider foretage dig ting i dit arbejde, 13,6%som forekommer dig unødvendige?15,0%4,3%I hvor høj grad kan man sige, at den nærmeste45,5%forsatte sørger for, at den enkelte medarbejder har 37,4%gode udviklingsmuligheder?50,1%

-3536-50> 50-3536-50> 50-3536-50> 50-3536-50> 50-3536-50> 50

0,02

0,003

0,02

0,03

-3536-50> 50-3536-50> 50-3536-50> 50-3536-50> 50-3536-50> 50-3536-50> 50

0,01

<0,001

0,03

0,009

<0,001

0,01

fortsættes..

56,8%30,8%28,4%Føler du dig som en del af et70,5%fællesskab på din arbejdsplads? 70,1%78,8%Meget tilfreds/tilfredsHvor tilfreds er du med dine84,1%fremtidsudsigter i arbejdet?88,3%92,6%Fremragende/vældiggodtHvordan synes du dit helbred75,0%alt i alt er?46,7%43,3%Helt rig-tigt/overvejende rig-tigtHvor rigtige eller forkerte er95,5%følgende udsagn for dit ved-83,6%kommende?: Jeg er lige så rask 78,8%som enhver anden, jeg kender.Hele tiden/Det mesteaf tidenHvor stor en del af tiden de56,8%sidste 4 uger har du følt dig57,5%rolig og afslappet?73,1%Hvor stor en del af tiden de65,9%sidste 4 uger har du følt dig57,0%veloplagt og fuld af liv?68,2%Hvor stor en del af tiden de47,7%sidste 4 uger har du været fuld49,1%af energi?60,5%Passer/passer ganskegodtHvor godt passer følgende ud-6,8%sagn på dig de sidste 4 uger?:8,9%Jeg har været lettere irritabel.4,0%

Tabel 7.4 fortsat.Hvor ofte får du hjælp og støttefra de andre medarbejdere?

43,2%69,2%71,6%29,5%29,9%21,2%Utilfreds/meget utilfreds15,1%11,7%7,4%Godt/mindre godt/dårligt25,0%53,3%56,7%Ved ikke/overvejende forkert/helt forkert

-3536-50> 50-3536-50> 50-3536-50> 50

0,02

0,04

-3536-50> 50

0,007

4,5%%16,4%21,2%En del af tiden/noget af tiden/lidt af ti-den/på intet tidspunkt43,2%42,5%26,9%34,1%43,0%31,8%52,3%50,9%39,5%Passer nogenlunde/passer lidt/passer ikke93,2%91,1%96,0%

-3536-50> 50

0,007

-3536-50> 50-3536-50> 50-3536-50> 50

<0,001

0,03

0,005

-3536-50> 50

0,04

7.5 Øvrige ansatteTabel 7.5 viser, at der blandt gruppen af midaldrende og yngre er betydeligt flere, der finder at ar-bejdet er ujævnt fordelt, så det hober sig op, og at det er nødvendigt med overarbejde.Tabel 7.5 Øvrige ansatte. Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer med statistisk signifikant sammenhæng med alder.Altid/OfteSomme tider/sjældent/aldrig/næsten aldrig AlderPEr dit arbejde ujævnt fordelt, så 38,5%61,5%-350,02at det hover sig op?42,1%57,9%36-5020,5%79,5%> 50Er det nødvendigt at arbejde23,1%76,9%-350,005over?44,7%55,3%36-5014,1%85,9%> 50Kræver dit arbejde , at du er46,2%53,8%-350,04initiativrig?68,4%31,6%36-5041,0%59,0%> 50Hvis du har brug for at gå et69,2%30,8%-350,008privat ærinde, kan du forlade89,5%10,5%36-50arbejdspladsen en halv time60,3%39,7%> 50uden særlig tilladelse?I høj grad/meget højDelvist/I ringe grad/I meget ringe gradgradFøler du, at du yder en vigtig76,9%23,1%-35<0,05arbejdsindsats?92,1%7,9%36-5071,8%28,2%> 50Er der klare mål for dit arbej-30,8%69,2%-350,03de?60,5%39,5%36-5069,2%30,8%> 50Ved du nøjagtigt, hvad der46,2%65,9%-350,008forventes af dig i dit arbejde?60,5%39,5%36-5078,2%21,8%> 50Må du somme tider gøre noget, 23,1%76,9%-350,02der egentlig skulle have været21,1%78,9%36-50gjort anderledes?6,4%93,6%> 50Fremragende/vældig Godt/mindre godt/dårligtgodtHvordan synes du dit helbred69,2%30,8%-350,02alt i alt er?50,0%50,0%36-5035,9%64,1%> 50Helt rig-Ved ikke/overvejende forkert/helt forkerttigt/overvejende rig-tigtHvor rigtige eller forkerte er76,9%23,1%-350,03følgende udsagn for dit ved-73,7%26,3%36-50kommende?: Mit helbred er56,4%43,6%> 50fremragende.Hele tiden/Det meste En del af tiden/noget af tiden/lidt af ti-af tidenden/på intet tidspunktHvor stor en del af tiden de46,2%53,8%-35<0,05sidste 4 uger har du følt dig50,0%50,0%36-50rolig og afslappet?66,7%33,3%> 50Hvor stor en del af tiden de30,8%69,2%-350,01sidste 4 uger har du følt dig44,7%55,3%36-50veloplagt og fuld af liv?61,5%38,5%> 50Hvor stor en del af tiden de38,5%61,5%-35<0,05sidste 4 uger har du været fuld 36,8%63,2%36-50af energi?56,4%43,6%> 50

Sammenfattende for dette afsnit om alderens betydning er det interessant, at de ældre ansatte, selv-om de angiver ringere helbredstilstand, alligevel føler sig mere rolige og afslappede og energiskeend de yngre gør. Også jobtilfredsheden blandt de ældre synes at være lidt større, hvilket naturligviskan skyldes en selektion gennem årene, således at de der er mindre tilfredse, forlader arbejdsplad-sen, og de tilfredse bliver. Organister og gravere/kirketjenere synes, at deres helbred er ringere, nårde kommer op i årene, i modsætning til præster og kordegne, hvilket kunne skyldes, at der stillesmindre fysiske krav i deres erhverv, hvorimod jobkravene til gravere/kirketjenere og organister ihøjere grad forudsætter en stærk fysik. Alt i alt er forskellene mellem de yngre og ældre medarbej-deres svar ret små for alle folkekirkeansattes vedkommende.

8. Urbaniseringsgrad. Psykisk arbejdsmiljø og forskellige jobkategorierArbejdsbetingelserne i Folkekirken påvirkes af mange forskellige faktorer. En af dem vi har forsøgtat tage højde for i vore analyser er urbaniseringsgraden. I det følgende opdeles de ansatte i Folke-kirken efter tre områder: 1. Sogne i Hovedstaden med forstæder, 2. Større provinsbyer og sognemed≥50%urbaniseringsgrad og 3. Sogne med op til 50% urbaniseringsgrad samt landsogne.

8.1 Urbanisering og jobkategoriTabel 8.1 viser, at de ansatte, som har besvaret spørgeskemaet fordeler sig ret uensartet med hensyntil urbanisering. Den eneste erhvervsgruppe, som er nogenlunde ligeligt repræsenteret i de tre urba-niseringskategorier er præsterne. På grund af den skæve fordeling i de andre jobkategorier har vivalgt kun at analysere sammenhængen mellem urbaniseringsgrad og psykosocialt arbejdsmiljø ogpsykosocialt stress i gruppen af præster.Tabel 8.1. Jobkategoriers fordeling efter urbaniseringsgrad. Tabellen viser antallet og den procentuelle forde-ling af jobkategori i tre urbaniseringsgrupperJob kategoriUrbaniseringsgradHovedstadsområdet inklusive forstæderPræstKordegn Kirketjener Organist Graver Øvrige

113

41(12,5%

51(15,6%)

(34,6%) (17,7%)

(12,5%) (7,0%)

Provinsbyer m. indbyggertal over 10.00024269samt øvrige kommuner med 50% bymæssig bebyg-gelse(35,4%) (10,1%)Kommuner med op til 50% bymæssig bebyggelse 212samt kommuner uden bymæssig bebyggelse12

167

(10,0%)20

(11,7%)48

(24,5%) (8,3%)28157

(35,4%) (1,9%)

(3,2%)

(7,6%)

(44,6%) (9,0%)

8.2 Præster. Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og urbaniseringsgrad.Tabel 8.2 medtager de variable, der har vist signifikante forskelle opgjort efter urbaniseringsgrad.Præster i de mindre urbaniserede områder føler sig mere isolerede. Præster i de mindre samfund måi højere grad end i hovedstadsområdet, undlade at sige deres mening, eventuelt som udtryk for enstørre social kontrol i de små samfund. Flere præster i små sogne når ikke deres arbejdsopgaver endi hovedstadsområdet. Alle tre grupper af præster angiver, at arbejdet kræver stor præcision, størst i

hovedstadsområdet. Indflydelsen på hvem man arbejder sammen med falder med faldende urbanise-ringsgrad, ligesom muligheden for at tale med en anden medarbejder. I alle tre grupper mener man,at man yder en vigtig arbejdsindsats, dog lavest i landkommunerne. Med stigende urbaniseringsgrader der færre, der angiver, at deres nærmeste foresatte sørger for at den enkelte medarbejder har godeudviklingsmuligheder, og det samme gælder den nærmeste foresattes prioritering af trivselen påarbejdspladsen. Kun en femtedel af præster i hovedstadsområdet svarer bekræftende på dettespørgsmål mod lidt mere end en tredjedel i landkommunerne. Ved stigende urbaniseringsgrad er dermere støtte fra andre medarbejdere. Med faldende urbaniseringsgrad er nærmeste foresatte merevillig til at lytte til problemer med arbejdet. Med faldende urbaniseringsgrad angives ringere mu-lighed for at tale med andre medarbejdere under arbejdet. Derimod angives det samarbejde der er,for at være bedre med faldende urbaniseringsgrad. Enkelte stressspørgsmål falder forskelligt ud. Ihovedstadsområdet har flere præster følt sig irritable end i landkommunerne, og der er også en ten-dens til mere ondt i maven med stigende urbaniseringsgrad og faldende koncentrationsevne og pro-blemer med at tænke klart. Stressniveauet hos præster er således stigende med stigende urbanise-ringsgrad.

Tabel 8.2 Præster. Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og stress-symptomer med statistisk signifikant sammen-hæng med urbaniseringsgrad (p<0,05, trend test).HovestadsområdetProvinsbyer m. indbyg- Kommuner med op tilinklusive forstædergertal over 10.000 samt 50% bymæssig bebyg-øvrige kommuner med gelse samt kommuner≥50% bymæssig be-uden bymæssig be-byggelsebyggelsen=113n=242n=212Psykiske arbejdsmiljøfaktorerHvor ofte sker det, at du ikke når alledine arbejdsopgaver? Svar:altid/ofte, %22,1%29,8%34,9%Kræver dit arbejde, at du lader være medat sige din mening? Svar: altid/ofte, %13,3%20,1%23,1%Kræver dit arbejde stor præcision? Svar: 86,7%79,8%75,0%altid/ofte, %Har du indflydelse på, hvem du arbejdersammen med? Svar: altid/ofte, %28,8%24,4%17,0%Kan du gå hen til en anden medarbejderfor at snakke? Svar: altid/ofte, %39,4%40,1%21,2%Føler du, at du yder en vigtig arbejdsind-sats?Svar: I meget høj grad/i høj grad, %93,8%90,1%86,8%I hvor høj grad kan man sige, at dennærmeste foresatte sørger for at denenkelte arbejder har gode udviklingsmu-ligheder? Svar: I meget høj grad, i højgrad, %20,4%28,1%34,3%I hvor høj grad kan man sige, at dennærmeste foresatte prioriterer trivslen påarbejdspladsen højt? Svar: I meget højgrad, i høj grad, %19,5%29,8%37,7%Hvor ofte får du hjælp og støtte fra deandre medarbejdere? Svar: altid/ofte, % 37,2%31,8%24,1%Hvor ofte er din nærmeste foresatte villigtil at lytte til dine problemer med arbej-det? Svar: altid/ofte, %48,7%58,3%62,7%Arbejder du isoleret fra de andre medar-bejdere? Svar: altid/ofte, %75,2%74,0%84,0%Har du mulighed for at tale med de andremedarbejdere under arbejdet? Svar: al-tid/ofte, %25,7%24,0%15,6%Er der et godt samarbejde blandt medar-bejderne på din arbejdsplads?Svar: altid/ofte, %66,4%70,7%81,6%Stress-symptomerHvor godt passer følgende udsagn på digde sidste 4 uger?: Jeg har været lettereirritabel. Svar: passer godt/passer ganske 21,2%9,5%8,0%godt.Hvor ofte har du de sidste 4 uger haftondt i maven eller problemer med ma-ven? Svar: altid/ofte, %11,5%3,3%6,1%Hvor ofte har du de sidste 4 uger haftkoncentrationsbesvær?Svar: altid/ofte, %10,6%9,9%4,7%Hvor ofte har du de sidste 4 uger haftsvært ved at tænke klart?Svar: altid/ofte, %7,1%4,1%1,9%

9. Stress-karakteristika for forskellige erhvervsgrupper i FolkekirkenI de foregående afsnit er der blevet præsenteret fem forskellige mål for psykisk velbefindende ogoplevelse af stress: mentalt helbred, vitalitet, adfærdsmæssig stress, somatiske stress-symptomer ogkognitive stress-symptomer. I dette afsnit præsenteres resultaterne af en række analyser, hvor hen-sigten er at foretage en samlet vurdering af de ansattes psykiske velbefindende. Metoden der er an-vendt er baseret på en risiko score, dels bestående af de tidligere omtalte mål for psykisk velbefin-dende, dels en indeksscore på basis af svarene på det tidligere omtalte Symptom Checkliste 90 ske-ma (side 8). Udregningen af samlet score er simpel, vægtningen af de enkelte svar er den samme,således at svar, der angiver psykisk velbefindende, kan give 5 eller 6 point afhængig af muligesvarkategorier, mens svar som angiver dårligste psykiske velbefindende giver 1 point. For mentalthelbred med fem spørgsmål kan således opnås en score på maksimalt 5 x 6 = 30 point, som udtrykfor et fremragende mentalt helbred. En indeksscore på 5 vil tilsvarende repræsentere et elendigtmentalt helbred. For vitalitet er maksimumværdien 20 (fire spørgsmål og fem kategorier), sammeværdi opnås for adfærdsmæssige stress-symptomer, somatiske stress-symptomer og kognitivestress-symptomer. De fem spørgsmål om psykisk helbred kan således maksimalt ved psykisk velbe-findende give en score på 110. Symptom Checkliste 90 med 90 spørgsmål kan maksimalt give enscore på 90 x 5 = 450, mens den teoretisk dårligste score er på 90 x 1 = 90 point.I de følgende tabeller vises gennemsnitsværdier for forskellige jobkategorier. P-værdien viser resultatet af en variansanalyse, der overordnet tester om grupperne er ens. Forskellenemellem de enkelte jobkategorier er desuden analyseret ved brug af en multiple sammenligninger admodum Scheffe, en statistisk metode, som tillader at bedømme, hvilke grupper der adskiller sigstatistisk signifikant fra andre.9.1 Mentalt helbredTabel 9.1 viser, at der overordnet er statistisk signifikant forskel mellem grupperne, og at præsternehar den laveste score. Ved Scheffe test viste det sig at præsterne havde en signifikant lavere scoreend gruppen af graver/kirketjener og gruppen øvrige ansatte.

Tabel 9.1 Mentalt helbred, indeksscoreGennemsnit (standardafvigelse)Præster23,5(4,3)Kordegne24,3(4,4)Gravere/kirketjenere25,7(3,8)Organister23,9(4,7)Øvrige25,3(4,5)p<0,001

9.2 VitalitetTabel 9.2 viser, at der overordnet er statistisk signifikant forskel mellem grupperne, og at præsternehar den ringeste score. Ved Scheffe test viste det sig at præsterne havde en signifikant dårligerescore end gruppen graver/kirketjener og gruppen øvrige ansatte.

Tabel 9.2 Vitalitet, indeksscoreGennemsnit (standardafvigelse)Præster15,4(2,4)Kordegne15,9(2,5)Gravere/kirketjenere16,3(2,2)Organister16,0(2,3)Øvrige16,3(2,6)p<0,001

9.3 Adfærdsmæssig stressTabel 9.3 viser, at der overordnet er statistisk signifikant forskel mellem grupperne, og at præsternehar den laveste score. Ved Scheffe test viste det sig at præsterne havde en signifikant lavere scoreend grupperne graver/kirketjener, organister, og gruppen øvrige ansatte.Tabel 9.3 Adfærdsmæssige stress-symptomer, indeksscoreGennemsnit (standardafvigelse)Præster16,1(3,3)Kordegne16,9(3,3)Gravere/kirketjenere17,6(2,9)Organister17,0(3,3)Øvrige17,6(3,1)p<0,001

9.4 Somatiske stress-symptomerSom det fremgår af Tabel 9.4 er der ingen statistisk signifikante forskelle mellem grupperne medhensyn til somatiske stress-symptomer.Tabel 9.4 Somatiske stress-symptomer, indeksscoreGennemsnit (standardafvigelse)Præster16,8(2,8)Kordegne16,6(2,7)Gravere/kirketjenere17,0(2,7)Organister17,0(2,7)Øvrige17,1(2,6)p0,49

9.5 Kognitive stress-symptomerTabel 9.5 viser, at der overordnet er statistisk signifikant forskel mellem grupperne, og at præsternehar den laveste score sammen med kordegne. Ved Scheffe test viste det sig, at præsterne havde ensignifikant lavere score end gruppen graver/kirketjener.

Tabel 9.5 Kognitive stress-symptomer, indeksscoreGennemsnit (standardafvigelse)Præster16,0(3,3)Kordegne16,0(3,2)Gravere/kirketjenere17,0(3,0)Organister16,2(3,2)Øvrige16,5(3,1)p<0,001

9.6 Symptom Checkliste 90 indeksscore.Tabel 9.6 viser, at resultatet med hensyn til Symptom Checkliste 90 score er i overensstemmelsemed de øvrige stresssymptomer, selv om antallet af manglende svar på disse spørgsmål i gennem-snit var noget højere end for de øvrige anvendte spørgsmål i skemaet.Samlet viser resultaterne i dette afsnit, at den jobkategori, som oplever flest stress-symptomer er præsterne, efterfulgt af kordegnene. For alle jobkategorier gælder, at gennemsnitssco-ren ikke er alarmerende dårlig, med der findes, som det også er fremgået af tidligere analyser, per-soner med en relativt lav score, specielt i kategorierne præster og kordegne.Tabel 9.6. Symptom Checkliste 90, indeksscoreGennemsnit (standardafvigelse)Præster408,9(39,5)Kordegne410,0(43,7)Gravere/kirketjenere423,7(32,1)Organister412,7(41,1)Øvrige419,2(35,1)p<0,001

10. Alle grupper af ansatte. Psykosocialt arbejdsmiljø og stress. Hvilke faktorerbetyder mest?I dette afsnit analyseres for statistisk betydende sammenhænge mellem arbejdsmiljømæssige belast-ninger og psykiske reaktioner/stress-symptomer. Sammenhængen mellem psykosociale arbejdsmil-jøfaktorer og stress-relaterede helbredsindices er undersøgt ved multipel regressionsanalyse. Føl-gende faktorer blev inddraget i analyserne: alder og køn, samt de følgende 25 spørgsmål:1) Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?2) Er dit arbejde ujævnt fordelt, så at det hober sig op ?3) Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver?4) Er det nødvendigt at arbejde over?5) Skal du overskue mange ting på en gang i dit arbejde?6) Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer?7) Kræver dit arbejde, at du træffer svære beslutninger?8) Er dit arbejde følelsesmæssigt belastende?9) Bliver du følelsesmæssigt berørt at dit arbejde?10) Kræver dit arbejde, at du lader være med at sige din mening?11) Kræver dit arbejde, at du skjuler dine følelser?12) Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde?13) Har du indflydelse på, hvem du arbejder sammen med?14) Har du indflydelse på mængden af dit arbejde?15) Har du indflydelse på, hvad du laver på dit arbejde?16) I hvor høj grad kan man sige, at den nærmeste foresatte sørger for at den enkelte har gode ud-viklingsmuligheder?17) I hvor høj grad kan man sige, at den nærmeste foresatte prioriterer trivslen på arbejdspladsenhøjt?18) I hvor høj grad kan man sige, at den nærmeste foresatte er god til at planlægge arbejdet?19) I hvor høj grad kan man sige, at den nærmeste foresatte er god til at løse konflikter?20) Hvor ofte får du hjælp og støtte fra de andre medarbejdere?21) Hvor ofte taler du med de andre medarbejdere om, hvor godt du udfører dit arbejde?22) Hvor ofte er de andre medarbejdere villige til at lytte til dine problemer med arbejdet?23) Hvor ofte er din nærmeste foresatte villig til at lytte til dine problemer med arbejdet?24) Hvor ofte taler du med din nærmeste foresatte om, hvor godt du udfører dit arbejde?25) Hvor ofte får du hjælp og støtte fra din nærmeste foresatte?

Faktorerne præsenteres i rangorden efter styrken af statistisk sammenhæng med udfaldet i en lineærmultipel regressionsanalyse (p-værdien for samtlige viste faktorer er mindst 0,05). I tabellerne visesfordelingen af signifikante risikofaktorer blandt personer med lav og høj indeksscore, således at de20% med den laveste score præsenteres versus de øvrige 80%.10.1 Alle grupper af ansatte. Risikofaktorer for lav score med hensyn til mentalt helbredTabel 10.1 viser, at de væsentligste risikofaktorer for dårligt mentalt helbred er, at blive bragt i fø-lelsesmæssigt belastende situationer, at have en nærmeste foresat, som ikke er god til at løse kon-flikter, og at have lavere indflydelse på beslutninger om arbejdet end andre. Også krav om at skjulefølelser og blive følelsesmæssigt berørt af arbejdet er risikofaktorer. At andre medarbejdere ikke ervillige til at lytte til ens problemer, og at arbejdet kræver, at man undlader at sige sin mening, erligeledes faktorer, som karakteriserer den femtedel af de ansatte, som det mentalt dårligt. Lavereindflydelse og krav om overarbejde er ligeledes associeret med dårligt mentalt helbred.Tabel 10.1 Risikofaktorer for reduceret mentalt helbredFaktor/spørgsmålBringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt bela-stende situationer.Svar: altid/ofte, %I hvor høj grad kan man sige, at den nærmesteforesatte er god til at løse konflikter? Svar: imeget høj grad/i høj grad, %Har du stor indflydelse på beslutninger om ditarbejde? Svar: i meget høj grad/i høj grad, %Kræver dit arbejde, at du skjuler dine følelser?Svar: altid/ofte, %Alder, gennemsnit(standardafvigelse)Hvor ofte sker det, at du ikke når dine arbejds-opgaver? Svar: altid/ofte, %Bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde?Svar: i meget høj grad/i høj grad,%Hvor ofte er de andre medarbejdere villige tilat lytte til dine problemer med arbejdet? Svar:altid/ofte, %Kræver dit arbejde, at du lader være med atsige din mening?Svar: altid/ofte, %Har du indflydelse på, hvad du laver på ditarbejde? Svar: altid/ofte, %Er det nødvendigt at arbejde over?Svar: altid/ofte, %De 20% med laveste score56,6%Øvrige 80%24,5%

16,8%

34,3%

47,1%55,7%48,6(9,4)33,6%61,1%23,8%

73,0%24,7%50,7(10,4)16,3%32,7%50,3%

39,8%

16,5%

61,5%58,2%

80,4%37,4%

10.2 Alle grupper af ansatte. Risikofaktorer for lav score med hensyn til vitalitetTabel 10.2 viser, at statistisk signifikante risikofaktorer for nedsat vitalitet er: arbejde der hober sigop, lav indflydelse på beslutninger i arbejdssituationen, og det at man ikke når sine arbejdsopgaver.Også følelsesmæssig belastning påvirker vitaliteten negativt, og dårlig planlægning af nærmesteforesatte er ligeledes en risikofaktor. Krav i arbejdet om, at man er nødt til at skjule sine følelser ogsjælden kommunikation med nærmeste foresatte om, hvor godt man udfører sit arbejde, er ogsåkarakteristika for den dårligste femtedel.Tabel 10.2 Alle grupper af ansatte. Risikofaktorer for reduceret vitalitetFaktor/spørgsmålEr dit arbejde ujævnt fordelt, så at det hober sig op?Svar: altid/ofte, %Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde?Svar: altid/ofte, %Hvor ofte sker det, at du ikke når dine arbejdsopgaver?Svar: altid/ofte, %Er dit arbejde følelsesmæssigt belastende? Svar: i meget høj grad/i høj grad, %I hvor høj grad kan man sige, at den nærmeste foresatte er god til at planlægge ar-bejdet? Svar: i meget høj grad/i høj grad, %Alder, gennemsnit (standardafvigelse)Kræver dit arbejde, at du skjuler dine følelser? Svar: i meget høj grad/i høj grad, %Hvor ofte taler du med din nærmest foresatte om, hvor godt du udfører dit arbejde?Svar: altid/ofte, %De 20% med lave- Øvrige 80%ste score72,0%41,9%54,7%34,2%60,5%20,6%48,5(9,2)50,2%6,6%71,4%16,3%33,9%38,4%50,7(10,4)25,5%13,0%

10.3 Alle grupper af ansatte. Risikofaktorer for øget adfærdsmæssig stressTabel 10.3 viser, at ujævnt fordelt arbejde, der hober sig op og følelsesmæssigt belastende arbejdesamt lav indflydelse på arbejdet er de vigtigste risikofaktorer for adfærdsmæssig stress. Også det,ikke at nå sine arbejdsopgaver, og at andre medarbejdere og nærmeste foresatte ikke er så villige tilat lytte til ens problemer, synes at være væsentlige risikofaktorer. At skjule sine følelser og at und-lade at sige sin mening, er ligeledes karakteristika for den dårligste femtedel med hensyn til ad-færdsmæssig stress.

Tabel 10.3 Alle grupper af ansatte. Risikofaktorer for øget adfærdsmæssig stressFaktor/spørgsmålEr dit arbejde ujævnt fordelt, så at det hobersig op? Svar: altid/ofte, %Er dit arbejde følelsesmæssigt belastende?Svar: i meget høj grad/i høj grad, %Har du stor indflydelse på beslutninger omdit arbejde? Svar: altid/ofte, %Hvor ofte sker det, at du ikke når dine ar-bejdsopgaver? Svar: altid/ofte, %Hvor ofte er de andre medarbejdere villigetil at lytte til dine problemer med arbejdet?Svar: altid/ofte, %Alder, gennemsnit (standardafvigelse)Kræver dit arbejde, at du skjuler dine følel-ser? Svar:altid/ofte, %Hvor ofte er din nærmest foresatte villig tilat lytte til dine problemer med arbejdet?Svar: altid/ofte, %Kræver dit arbejde, at du lader være med atsige din mening? Svar: altid/ofte, %De 20% med laveste score71,7%62,8%54,3%37,5%27,6%Øvrige 80%40,7%32,6%71,8%14,8%50,8%

47,9(9,3)47,1%

51,0(10,4)25,6%

45,1%

66,0%

35,2%

16,9%

10.4 Alle grupper af ansatte. Risikofaktorer for øget kognitivt stressTabel 10.4 viser, at de tre vigtigste faktorer for kognitiv stress er at undlade at sige sin mening, athave arbejde, der er ujævnt fordelt, så det hober sig op og lav indflydelse i arbejdssituationen. Det,ikke at nå sine arbejdsopgaver, er analogt med spørgsmålet om arbejde, der hober sig op. Flere i denlaveste femtedel vedrørende kognitiv stress bliver følelsesmæssigt berørt af deres arbejde, og deangiver også, at arbejdet kræver, at man skjuler sine følelser i højere grad end de øvrige, og endeligsynes den laveste femtedel også i mindre grad end andre, at deres nærmeste foresatte er gode til atløse konflikter.

Tabel 10. 4 Alle grupper af ansatte. Risikofaktorer for øget kognitivt stressFaktor/spørgsmålKræver dit arbejde, at du lader være med atsige din mening? Svar: altid/ofte, %Er dit arbejde ujævnt fordelt, så at det hobersig op? Svar: altid/ofte,%Har du stor indflydelse på beslutninger omdit arbejde? Svar: i meget høj grad/i højgrad.Hvor ofte sker det, at du ikke når dine ar-bejdsopgaver? Svar: altid/ofte, %Bliver du følelsesmæssigt berørt af dit ar-bejde? Svar: i meget høj grad/i høj grad,%I hvor høj grad kan man sige, at den nær-meste foresatte er god til at løse konflikter?Svar: i meget høj grad/i høj grad, %Kræver dit arbejde, at du skjuler dine følel-ser? Svar: i meget høj grad/i høj grad, %De 20% med laveste score35,8%68,2%55,4%Øvrige 80%16,5%41,3%71,7%

31,8%56,8%19,9%

16,0%32,7%34,3%

44,3%

26,0%

10.5 Alle grupper af ansatte. Risikofaktorer for påvirket Symptom Checkliste 90 indeksscoreTabel 10.5 viser, at de tre vigtigste faktorer for at have en høj indeksscore er, at man undlader atsige sin mening i arbejdet, at man bliver følelsesmæssigt berørt, og at ens nærmeste foresatte ikke ergod til at løse konflikter. Dernæst er lav indflydelse en risikofaktor, og høje krav til at træffe beslut-ninger ser ud til at betyde noget. Krav i arbejdet om at skjule følelser er en risikofaktor, og lav ind-flydelse og manglende villighed hos nærmeste foresatte til at lytte til ens problemer, er ligeledes enrisikofaktor.

Tabel 10.5 Alle grupper af ansatte. Risikofaktorer for reduceret indeksscore baseret på Symptom Checkliste 90Faktor/spørgsmålKræver dit arbejde, at du lader være med atsige din mening? Svar: altid/ofte, %Bliver du følelsesmæssigt berørt af dit ar-bejde? Svar: i meget høj grad/i høj grad, %I hvor høj grad kan man sige, at den nær-meste foresatte er god til at løse konflikter?Svar: i meget høj grad/i høj grad, %Har du stor indflydelse på beslutninger omdit arbejde? Svar: i meget høj grad/i højgrad, %Kræver dit arbejde, at du træffer sværebeslutninger? Svar: altid/ofte, %Kræver dit arbejde, at du skjuler dine følel-ser? Svar: i meget høj grad/i høj grad, %Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dinearbejdsopgaver? Svar: altid/ofte, %Har du indflydelse på, hvad du laver på ditarbejde? Svar: altid/ofte, %Hvor ofte er din nærmest foresatte villig tilat lytte til dine problemer med arbejdet?Svar: altid/ofte, %De 20% med laveste score35,1%59,7%19,8%Øvrige 80%15,3%31,2%35,6%

55,6%

73,8%

31,5%51,2%32,3%68,5%43,1%

16,5%23,9%13,9%81,6%68,5%

Sammenfattende for dette afsnit er stress hos de ansatte i Folkekirken typisk associeret med højejobkrav og med arbejde, der hober sig op. Arbejde, der bringer en i følelsesmæssige situationer ogdet, ikke at kunne sige sin mening, er ligeledes associeret til stress. Det synes også at gå igen, at lavindflydelse i arbejdssituationen og manglende støtte hos nærmeste foresatte eller en anden medar-bejder er væsentlige faktorer. Høje krav, lav indflydelse og mangelfuld støtte er risikofaktorer forstress, påvist i en række tidligere videnskabelige undersøgelser om psykosocialt arbejdsmiljø. Dissefund er således i god overensstemmelse med den eksisterende viden om årsager til arbejdsbetingetstress.

11. Psykosocialt arbejdsmiljø og stress. Mest betydende risikofaktorer iforskellige jobkategorierEfter samme metode som i afsnit 10 vises i fem tabeller risikofaktorer, som er associeret med præ-sters stress-symptomer, henholdsvis reduceret mentalt helbred, reduceret vitalitet, øget adfærds-mæssig og kognitivt stress og risiko for samlet lav score på Symptom Checkliste 90 spørgsmål op-gjort for gruppen med 20% laveste score sammenlignet med de resterende 80%. En risikofaktor iepidemiologisk terminologi er en faktor, som påvirker udfaldet enten negativt eller positivt.

11.1 PræsterTabel 11.1.1 viser for præster, at de tre vigtigste risikofaktorer for et ringere end almindeligt mentalthelbred er, at arbejdet kræver, at man skjuler sine følelser, at man har lavere indflydelse på beslut-ninger i arbejdet, og at man ikke når sine arbejdsopgaver. Støtte i arbejdsfunktionen i form af, atnærmeste foresatte er gode til at planlægge arbejdet og andre medarbejdere villige til at lytte til ensproblemer, er også risikofaktorer. Det at blive følelsesmæssigt berørt er ligeledes en væsentlig risi-kofaktor.

Tabel 11.1 .1

Præster. Risikofaktorer for reduceret mentalt helbredDe 20% med laveste score55,7%47,1%33,6%48,6(9,4)18%Øvrige 80%24,6%73,0%16,3%50,7(10,4)39%

Faktor/spørgsmålKræver dit arbejde, at du skjuler dine følelser?Svar: altid/ofte, %Har du stor indflydelse på beslutninger om ditarbejde? Svar: i meget høj grad/i høj grad, %Hvor ofte sker det, at du ikke når dine arbejds-opgaver? Svar: altid/ofte, %Alder, gennemsnit(standardafvigelse)I hvor høj grad kan man sige, at den nærmesteforesatte er god til at planlægge arbejdet? Svar:i meget høj grad/i høj grad, %Hvor ofte er de andre medarbejdere villige tilat lytte til dine problemer med arbejdet? Svar:altid/ofte, %Bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde?Svar: i meget høj grad/i høj grad, %Har du indflydelse på, hvad du laver på ditarbejde? Svar:altid/ofte, %

23,8%

50,3%

61,1%61,5%

32,7%80,4%

Tabel 11.1.2 viser for præster, at de tre vigtigste risikofaktorer for nedsat vitalitet er at arbejdetkræver, at man skjuler sine følelser, at arbejdet hober sig op, og at man har lav indflydelse på, hvadman laver. Også et andet spørgsmål om indflydelse har betydning, og støtte fra nærmeste foresatte i

form af, at man taler om, hvor godt man udfører arbejdet, er også en risikofaktor, men dog ikkehyppigt forekommende.Tabel 11.1.2 Præster. Risikofaktorer for reduceret vitalitetFaktor/spørgsmålKræver dit arbejde, at du skjuler dine følelser?Svar: altid/ofte, %Er dit arbejde ujævnt fordelt, så at det hober sig op?Svar: altid/ofte, %Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde?Svar: i meget høj grad/i høj grad, %Hvor ofte sker det, at du ikke når dine arbejdsopgaver?Svar: altid/ofte, %Alder, gennemsnit (standardafvigelse)Hvor ofte taler du med din nærmest foresatte om, hvor godt du udfører dit arbejde?Svar: altid/ofte, %De 20% med lave- Øvrige 80%ste score52,4%26,1%87,1%64,5%46,0%48,8(9,4)1,6%68,2%81,7%24,9%49,1(9,7)2,6%

Tabel 11.1.3 viser for præster, at de tre vigtigste risikofaktorer for adfærdsmæssig stress er lav ind-flydelse i arbejdet, at man ikke når sit arbejde, og at man skal skjule sine følelser. Manglende støttei form af, at nærmeste foresatte er villig til at lytte til ens problemer, og at man ikke kan udtrykkesin mening, er ligeledes risikofaktorer.Tabel 11.1.3 Præster. Risikofaktorer for øget adfærdsmæssig stressFaktor/spørgsmålHar du indflydelse på, hvad du laver på ditarbejde? Svar: altid/ofte, %Hvor ofte sker det, at du ikke når dine ar-bejdsopgaver? Svar: altid/ofte, %Kræver dit arbejde, at du skjuler dine følel-ser? Svar:altid/ofte, %Hvor ofte er din nærmest foresatte villig tilat lytte til dine problemer med arbejdet?Svar: altid/ofte, %Er dit arbejde ujævnt fordelt, så at det hobersig op? Svar: altid/ofte, %Alder, gennemsnit (standardafvigelse)Har du stor indflydelse på beslutninger omdit arbejde? Svar: i meget høj grad/i højgrad, %Kræver dit arbejde, at du lader være med atsige din mening? Svar: altid/ofte, %De 20% med laveste score68,8%41,4%46,1%Øvrige 80%85,0%23,7%27,2%

46,8%

62,3%

87,2%47 (8,1)63,8%

67,8%49,4(9,8)82,5%

34,8%

15,2%

Tabel 11.1.4 viser for præster, at de tre vigtigste faktorer for kognitivt stress er lav grad af indfly-delse på beslutninger, at man undertrykker sin mening, og at man ikke når sine arbejdsopgaver.

Tabel 11.1.4 Præster. Risikofaktorer for øget kognitivt stressFaktor/spørgsmålHar du stor indflydelse på beslutninger omdit arbejde? Svar: i meget høj grad/i højgrad.Kræver dit arbejde, at du lader være med atsige din mening? Svar: altid/ofte, %Hvor ofte sker det, at du ikke når dine ar-bejdsopgaver? Svar: altid/ofte, %Er dit arbejde ujævnt fordelt, så at det hobersig op? Svar: altid/ofte, %Har du indflydelse på, hvad du laver på ditarbejde? Svar: altid/ofte, %Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?Svar: altid/ofte, %Alder, gennemsnit (standard-afvigelse)De 20% med laveste score62,6%Øvrige 80%82,5%

33,6%40,5%84,0%71,0%52,7%47,5(8,6)

16,0%26,5%68,9%83,5%45,4%49,2(9,7)

Tabel 11.1.5 viser for præster, at de tre væsentligste faktorer for en høj indeksscore er følelsesmæs-sigt belastende arbejde, lav indflydelse på beslutninger i arbejdet, og at man ikke når sine arbejds-opgaver. De to andre spørgsmål om ophobet arbejde underbygger dette, og endelig er det også enrisikofaktor, at foresatte ikke er villige til at lytte til ens problemer.

Tabel 11.1.5 Præster. Risikofaktorer for dårlig indeksscore baseret på Symptom checkliste 90Faktor/spørgsmålEr dit arbejde følelsesmæssigt belastende?Svar: i meget høj grad/i høj gradHar du stor indflydelse på beslutninger omdit arbejde? Svar: i meget høj grad/i højgrad, %Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dinearbejdsopgaver? Svar: altid/ofte, %Kræver dit arbejde, at du skjuler dine følel-ser? Svar: i meget høj grad/i høj grad, %Hvor ofte er din nærmest foresatte villig tilat lytte til dine problemer med arbejdet?Svar: altid/ofte, %Er dit arbejde ujævnt fordelt, så at det hobersig op? Svar: altid/ofte,%De 20% med laveste score83,9%64,3%Øvrige 80%62,5%83,8%

42,0%44,6%45,5%

23,9%30,2%62,8%

84,8%

66,3%

Som det fremgår af tabellerne vedrørende præster, er det de samme risikofaktorer for stress, der gårigen i denne erhvervsgruppe, som for Alle grupper af ansatte i Folkekirken. Det er store kvantitativearbejdsmæssige krav, følelsesmæssige krav i arbejdet, lav indflydelse og mangel på støtte, som erde betydende risikofaktorer for de forskellige mål for stress, i overensstemmelse med den eksiste-rende viden på området.

11.2 KordegneBlandt kordegnene afveg besvarelsen af arbejdsmiljøspørgsmålene og angivelserne af de forskelligestressmarkører ikke afgørende fra hele gruppen af folkekirkeansatte. I det følgende skal derfor kunnævnes hvilke risikofaktorer, der karakteriserede de enkelte stressmarkører.11.2.1 Risikofaktorer for mentalt helbredDe tre væsentligste faktorer for dårligt mentalt helbred var, at arbejdet bragte en i følelsesmæssigbelastende situationer, at den overordnede ikke var god til at løse konflikter, og at indflydelsen påbeslutninger var lav.11.2.2 Risikofaktorer for vitalitetHer var tre faktorer af betydning: at arbejdet kræver, at man skjuler følelser, at arbejdet kræver, atman lader være at sige sin mening og, at man skal overskue mange ting i sit arbejde. Enkelte andrefaktorer var også af betydning, specielt overarbejde og et spørgsmål vedrørende følelsesmæssigbelastning.11.2.3 Risikofaktorer for adfærdsmæssig stressHer var kun to faktorer af betydning: at arbejdet kræver, at man lader være at sige sin mening, og atden overordnede ikke prioriterer trivselen på arbejdspladsen højt.11.2.4 Risikofaktorer for kognitivt stressHer var tre faktorer af særlig betydning: at man bliver følelsesmæssigt berørt af sit arbejde, at manikke har stor indflydelse på beslutninger i arbejdet, og at det er nødvendigt at arbejde over.

11.2.5 Risikofaktorer for lav indeksscore baseret på Symptom Checkliste 90Følgende tre faktorer var af betydning: at arbejdet kræver, at man lader være at sige sin mening, atman bliver følelsesmæssigt berørt af arbejdet, og at den nærmeste foresatte ikke er særlig villig til atlytte til den ansattes problemer med arbejdet.

Som det fremgår af det ovenstående er følelsesmæssige forhold, støtte fra overordnede og mangel-fuld indflydelse igen de vigtigste faktorer, som har sammenhæng med stressmarkørerne, såledessom det gælder for hele gruppen af folkekirkeansatte.

11.3 OrganisterFor organistgruppen gælder det samme som for kordegne, at de faktorer, som har sammenhængmed stressmarkørerne ligner hele gruppen af folkekirkeansattes. I det følgende angives hvilke trefaktorer, som var vigtigst for de forskellige stressmarkører blandt organister.

11.3.1 Risikofaktorer for mentalt helbredDe tre vigtigste faktorer var: om arbejdet er følelsesmæssigt belastende, om den overordnede er godtil at løse konflikter, og hvilken indflydelse man har på, hvad man laver på sit arbejde.

11.3.2 Risikofaktorer for vitalitetDe tre vigtigste faktorer var: at arbejdet er så ujævnt fordelt, så det hober sig op, at den overordnedeer god til at løse konflikter, og at man bliver følelsesmæssigt berørt af sit arbejde.

11.3.3 Risikofaktorer for adfærdsmæssig stressDe tre vigtigste faktorer var: om arbejdet er ujævnt fordelt så det hober sig op, om den overordnedetrivselen på arbejdspladsen højt, og om arbejdet er følelsesmæssigt belastende.

11.3.4 Risikofaktorer for kognitivt stressDe tre vigtigste faktorer var: om arbejdet er følelsesmæssigt belastende, om den overordnede er godtil at løse konflikter, og hvor ofte man taler med andre medarbejdere om, hvor godt man udfører sitarbejde.

11.3.5 Risikofaktorer for lav indeksscore baseret på Symptom Checkliste 90De tre vigtigste faktorer var: om arbejdet er følelsesmæssigt belastende, om den overordnede er godtil at løse konflikter, og hvor ofte det sker, at man ikke når alle sine arbejdsopgaver.

For organisterne gælder stort set det samme som for kordegne og præster, at det er de følelsesmæs-sige belastninger, overordnedes mangel på støtte og manglende støtte hos kolleger eller andre med-arbejdere, og endelig lav indflydelse, som synes at være de vigtigste psykiske arbejdsmiljøfaktorermed relation til stressmarkørerne.

11.4 KirketjenereI de indledende afsnit blev kirketjenere slået sammen med gravere, idet kun ca. 100 deltagere i un-dersøgelsen udelukkende angav en beskæftigelse som kirketjenere. Kirketjenere har som andregrupper af ansatte i Folkekirken nogle risikofaktorer som kan associeres til stressmarkørerne.11.4.1 Risikofaktorer for mentalt helbredDe tre vigtigste faktorer var, om arbejdet kræver, at man lader være at sige sin mening, om man harindflydelse på, hvad man laver i sit arbejde, og om arbejdet bringer en i følelsesmæssigt belastendesituationer. Også hvor ofte andre medarbejdere er villige til at lytte til problemer med arbejdet, ogom de overordnede er gode til at løse konflikter havde betydning.

11.4.2 Risikofaktorer for vitalitetKun tre faktorer var af betydning: hvor ofte man får støtte og hjælp fra nærmeste foresatte, ungalder og om arbejdet kræver, at man lader være at sige sin mening.

11.4.3 Risikofaktorer for adfærdsmæssig stressDe tre vigtigste faktorer var, hvor villige andre medarbejdere er til at lytte til ens problemer, hvorofte det sker, at man ikke når alle sine arbejdsopgaver, og om arbejdet bringer en i følelsesmæssigtbelastende situationer. Også indflydelse på mængden af arbejde var væsentlig.

11.4.4 Risikofaktorer for kognitivt stressDe tre mest betydende faktorer var, om arbejdet kræver, at man undlader at sige sin mening, hvorofte andre medarbejdere lytter til ens problemer, og om arbejdet bringer en i følelsesmæssigt bela-stende situationer.

11.4.5 Risikofaktorer for lav indeksscore baseret på Symptom Checkliste 90Kun to faktorer var af væsentlig betydning: om den overordnede er god til løse konflikter, og omarbejdet kræver, at man skjuler sine følelser.

For kirketjenere er risikofaktorerne for stress som for andre grupper af ansatte i Folkekirken associ-eret med belastninger i arbejdet: at man ikke når sit arbejde, at der er ringe støtte fra overordnede,lav indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen og følelse af ikke at kunne udtrykke sin mening.

11.5 GravereMange af de tidligere tabeller har vist, at graverne overordnet har det relativt bedste psykiske ar-bejdsmiljø blandt ansatte i Folkekirken. Nogle gravere har dog stressproblemer.

11.5.1 Risikofaktorer for mentalt helbredDe tre vigtigste faktorer var, om den foresatte sørger for, at den enkelte medarbejder har gode ud-viklingsmuligheder, om man bliver følelsesmæssigt berørt af sit arbejde, og om man har indflydelsepå, hvad man laver i sit arbejde. Af mindre betydning var, at man ikke når alle sine arbejdsopgaver.

11.5.2 Risikofaktorer for vitalitetDe fire vigtigste faktorer var, at man ikke når alle sine arbejdsopgaver, indflydelsen på beslutningeri arbejdet, om den foresatte er god til at løse konflikter og følelsesmæssigt berørthed af arbejdet.

11.5.3 Risikofaktorer for adfærdsmæssig stressDe fire vigtigste faktorer var, om arbejdet er følelsesmæssigt belastende, om arbejdet er ujævnt for-delt, så det hober sig op, om man har indflydelse på beslutninger om arbejdet og om andre medar-bejdere er villige til at lytte til ens problemer.

11.5.4 Risikofaktorer for kognitivt stressDe fem vigtigste faktorer var, om arbejdet kræver, at man træffer svære beslutninger, om man harindflydelse på beslutninger om arbejdet, m arbejdet kræver, at man skjuler sine følelser og som no-get specielt for gruppen, om man har indflydelse på, hvem man arbejder sammen med.

11.5.5 Risikofaktorer for lav indeksscore baseret på Symptom Checkliste 90De vigtigste faktorer for graverne var her, om man bliver følelsesmæssigt berørt af sit arbejde, omarbejdet er ujævnt fordelt, så det hober sig op, og om man har indflydelse på, hvad man laver i sitarbejde, og om arbejdet kræver, at man træffer svære beslutninger. De eneste nye risikofaktorer,som ikke er set i andre grupper er, at arbejdet kræver, at man træffer svære beslutninger kommer udsom risikofaktor, og også faktoren om man har indflydelse på, hvem man arbejder sammen med.Interessant nok anser graverne det for vigtigt, at den foresatte sørger for, at den enkelte medarbejderhar gode udviklingsmuligheder ellers er mønsteret for graverne ikke forskelligt fra andre grupper.

11.6 ØvrigeGruppen af øvrige bestod af flere forskellige faggrupper som kirkegårdsledere, sognemedhjælperemed flere. I det følgende vises, hvilke arbejdsmiljøfaktorer der havde størst betydning for stress-markørerne.11.6.1 Risikofaktorer for mentalt helbredDe tre vigtigste faktorer var, at arbejdet kræver, at man lader være at sige sin mening, om den fore-satte er god til at løse konflikter, og om arbejdet medførte følelsesmæssige belastende situationer.11.6.2 Risikofaktorer for vitalitetDe tre vigtigste faktorer var, om den foresatte var god til at planlægge arbejdet, om arbejdet kræve-de, at man skulle træffe svære beslutninger, og om de overordnede sørgede for, at den enkelte med-arbejder havde gode udviklingsmuligheder.11.6.3 Risikofaktorer for adfærdsmæssig stressVigtigste faktorer var, om arbejdet var følelsesmæssigt belastende, og om den foresatte prioriteredetrivselen på arbejdspladsen højt.

11.6.4 Risikofaktorer for kognitivt stressTo faktorer var af betydning, om den foresatte sørger for, at den enkelte medarbejder har gode ud-viklingsmuligheder, og om man blev følelsesmæssigt berørt af sit arbejde.

11.6.5 Risikofaktorer for lav indeksscore baseret på Symptom Checkliste 90De vigtigste faktorer var, om den foresatte sørgede for at den enkelte medarbejder havde gode ud-viklingsmuligheder, om man blev følelsesmæssigt berørt af sit arbejde, og kønnet, idet kvindernehavde den bedste score.

Gruppen af øvrige er som tidligere nævnt heterogen set ud fra et arbejdsmedicinsk synspunkt. Møn-steret for, hvad der anføres som kan betinge stress er et lidt andet end for andre grupper af ansatte iFolkekirken. Udviklingsmuligheder i arbejdet synes at være en væsentlig faktor, beslutningstagenanføres som et problem og foresattes støtte kan tillægges særlig betydning. Som for øvrige grupperaf ansatte i Folkekirken er følelsesmæssige belastninger en stressfaktor.

12. Menighedsrådets rapportering af samarbejdsforhold og konflikthåndteringDe første 11 afsnit har overvejende behandlet første del af undersøgelsen af Folkekirkens psykiskearbejdsmiljø, hvor problemerne anskues fra de ansattes synsvinkel. Anden del af undersøgelsen erden spørgeskemaundersøgelse, som omfattede menighedsrådene i de 500 udvalgte sogne.Som allerede nævnt i metodeafsnittet besvarede 340 menighedsråd et kort spørgeske-ma udarbejdet specielt til denne undersøgelse. Længe efter svarfristen indkom de sidste besvarelser,de sidste fire besvarelser modtog vi så sent, at svarene ikke har kunnet indgå i analyserne. Spørge-skemaet skulle belyse menighedsrådets opfattelse af de ansattes psykiske arbejdsmiljø, personaletsfaglige kompetence, udviklingsmuligheder og menighedsrådets syn på om personalet udfører deresarbejde tilfredsstillende.

12.1 Samarbejde og kompetenceTabel 12.1 viser, at menighedsrådene svarer fra neutralt til stærkt positivt på samtlige spørgsmål,der er stillet. Det er ganske få procent, som har negativ opfattelse af deres personales indsats. Me-nighedsrådene anfører at have et udmærket kendskab til det kirkelige personales opgaver, og me-nighedsrådene oplyser, at personalet har stor indflydelse på beslutninger om og planlægning af ar-bejdet. Menighedsrådene bedømmer personalets faglige og personlige kompetence til at udføre ar-bejdet særdeles højt, og menighedsrådene mener, at personalet har god mulighed for faglig og per-sonlig udvikling i arbejdet. Menighedsrådene er ligeledes meget tilfredse med personalets udførelseaf deres arbejde, men menighedsrådene er knap så sikre på, om personalet ved, hvordan menigheds-rådene vurderer arbejdets udførelse. En klar majoritet af menighedsrådene finder samarbejdet medpersonalet om arbejdets udførelse tilfredsstillende, og tilsvarende anføres, at også personalet vurde-rer samarbejdet med menighedsrådet om arbejdets udførelse som tilfredsstillende. De negative svarvedrørende samarbejde og kompetence er på alle områder meget få.

Tabel 12.1 Samarbejde og kompetenceI meget højgradHar menighedsrådet kendskab til det kirke-lige personales opgaver?Er det menighedsrådets opfattelse at:personalet har indflydelse på beslutningerom/planlægning af arbejdet?personalet har den nødvendige faglige ogpersonlige kompetence til at udføre arbej-det?personalet har mulighed for faglig og per-sonlig udvikling i arbejdet?personalet udfører arbejdet tilfredsstillen-de?23,7%I høj gradDelvistI ringe grad I meget ringe grad

58,3%

17,4%

0,6%

36,7%

54,2%

8,7%

0,3%

36,6%

58,0%

5,1%

0,3%

26,6%

59,2%

14,2%

43,5%

49,2%

6,9%

0,3%

personalet har kendskab til, hvorledesmenighedsrådet vurderer arbejdets udførel-se?18,7%menighedsrådets samarbejde med persona-let om arbejdets udførelse er tilfredsstillen-de?19,4%personalet vurderer samarbejdet med me-nighedsrådet om arbejdets udførelse somtilfredsstillende?

49,8%

27,5%

3,6%

0,6%

60,9%

17,0%

2,7%

15,3%

55,1%

26,2%

3,1%

0,3%

12.2 KonflikthåndteringTabel 12.2 viser, at ca. en fjerdedel af menighedsrådene har kendskab til, at der i det kirkelige per-sonale er uoverensstemmelser mellem enkeltpersoner eller personalegrupper, ca. en femtedel harkendskab til, at der er uoverensstemmelser mellem menighedsrådet eller enkelte medlemmer af det-te og enkeltpersoner eller personalegrupper blandt de ansatte. Næsten 30% af menighedsrådene erinddraget i konflikter mellem ansatte ved kirken, og ca. en femtedel af menighedsrådene er inddra-get i konflikter med ansatte i kirken. To tredjedele af menighedsrådene har taget initiativ til at fore-bygge konflikter. Næsten 90% af menighedsrådene mener at have taget initiativ til at fremme etgodt arbejdsmiljø for det kirkelige personale. Mellem en fjerdedel og en femtedel af menighedsrå-dene mener, at der er arbejdsrelaterede konflikter.

Tabel 12.2 Konflikter og konflikthåndteringJaHar menighedsrådet kendskab til, at der i det kirkelige personale er uoverensstemmelser mellem en-keltpersoner/personalegrupper?Har menighedsrådet kendskab til, at der er uoverensstemmelser mellem menighedsrådet/enkelte med-lemmer af dette, og enkeltpersoner eller personalegrupper i det kirkelige personale?Er menighedsrådet inddraget i konflikter mellem ansatte ved kirken?Er menighedsrådet inddraget i konflikter med ansatte i kirken?Har menighedsrådet taget initiativ til at forebygge konflikter?Har menighedsrådet taget initiativ til at fremme et godt arbejdsmiljø for det kirkelige personale?28,4% 71,6%22,6% 77,4%63,5% 36,5%88,7% 11,3%18,7% 81,3%Nej

26,7% 73,3%

12.3 Psykosocialt arbejdsmiljø og menighedsrådets rapporteringFormålet med at spørge menighedsrådene om deres syn på personalets psykiske arbejdsmiljø var atsammenholde menighedsrådenes opfattelse med de ansattes. Endvidere var der interesse for at få etindtryk af, hvorledes menighedsrådene opfattede kvantiteten af de ansattes arbejde. Det var også afinteresse at få at vide, i hvor høj grad menighedsrådene havde kendskab til konflikter blandt Folke-kirkens ansatte, og mellem menighedsråd og de ansatte. Med andre ord: hvor konfliktfyldt opfattermenighedsrådet Folkekirkens psykiske arbejdsmiljø?Der er en interessant diskrepans imellem svarene i Tabel 12.1 og i Tabel 12.2, idetmenighedsrådene har et meget positivt syn på deres personales kompetence og evne til at udførearbejdet, men samtidig må man konstatere, at der synes at være en uoverensstemmelser og konflik-ter i op mod hvert fjerde sogn.Menighedsrådene synes at have stor vilje til at fremme arbejdsmiljøet. Som det frem-går af begge tabeller har menighedsrådene en ret positiv opfattelse af det psykiske arbejdsmiljø isognene, men en del menighedsråd erkender dog, at der kan være konflikter.For at opnå et indtryk af om der er nogen sammenhæng imellem menighedsrådenesopfattelse af konflikter og de ansattes rapportering vedrørende det psykiske arbejdsmiljø, er derforetaget en analyse, hvor ansatte i sogne hvor menighedsråd, der har svaret ja til, at der er konflik-ter, er blevet sammenlignet med ansatte i de sogne, hvor menighedsrådet har svaret nej til de sam-me spørgsmål. De ansattes svar på de samtlige stillede spørgsmål om psykisk arbejdsmiljø er sam-menlignet for ansatte i ovennævnte to kategorier af menighedsråd. Tabel 12.3.1 viser, at der er enrække spørgsmål, som er besvaret signifikant forskelligt. De faktorer som adskiller sig signifikantviser forventelige sammenhænge, idet der hvor menighedsrådet har svaret ja til, at der er konflikter,

afgiver medarbejderne tilsvarende mere negative svar end i de sogne, hvor menighedsrådene harsvaret nej til, at der er konflikter. Generelt er forskellene beskedne, men dog klare.Tabel 12.3.1 Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer med signifikant sammenhæng til menighedsrådets rapporteringaf konflikter mellem ansatte ved kirkenMenighedsrådets svar på spørgsmålet:Er menighedsrådet inddraget i konfliktermellemansatte ved kirken?Jan=624Nejn=1016

Alle grupper af ansatte:Psykosociale arbejdsmiljøspørgsmålBringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer?Svar: altid/ofte, %Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver?Svar: altid/ofte, %Er der en god stemning mellem dig og de andre medarbejdere?Svar: altid/ofte, %Er der et godt samarbejde blandt medarbejderne på din arbejdsplads?Svar: altid/ofte, %Får du på din arbejdsplads information om f.eks. vigtige beslutninger, ændringer ogfremtidsplaner i god tid? Svar: I meget høj grad/i høj grad, %Hvor ofte taler du med de andre medarbejdere om, hvor godt du udfører dit arbejde?Svar: altid/ofte, %Hvor ofte får du hjælp og støtte fra din nærmeste foresatte? Svar: altid/ofte, %Hvor stor en del af tiden de sidste 4 uger har du følt dig rolig og afslappet? Svar:Hele tiden/det meste af tiden, %Hvor stor en del af tiden de sidste 4 uger har du været glad og tilfreds? Svar: Heletiden/det meste af tiden, %Udsagn: Jeg har ikke haft tid til afslapning eller fornøjelser. Svar:Passer præcis/passer ganske godt, %32,4%21,6%79,8%67,3%34,3%10,1%20,8%49,0%54,5%18,8%26,9%17,4%86,2%76,4%41,2%15,1%26,5%57,4%61,9%14,3%

For alle svar gælder, at der er overensstemmelse mellem menighedsrådenes opfattelse af arbejds-miljøproblemerne og svarprofilen blandt ansatte. På lignende måde, som ovenfor beskrevet, er derforetaget en analyse mellem menighedsråd, som mener, at de er inddraget i konflikter mellem ansat-te ved kirken versus menighedsråd, hvor dette ikke er tilfældet. De signifikante forskelle er vist iTabel 12.3.2, og her ses også relativt små, men dog klare forskelle.

Tabel 12.3.2 Psykosociale arbejdsmiljø faktorer med signifikant sammenhæng til menighedsrådets rapporte-ring af konflikter med ansatte ved kirkenMenighedsrådets svar på spørgsmålet: JaEr menighedsrådet inddraget i konfliktermedansatte ved kirken? n=293Nejn=1347

Alle grupper af ansatte:Psykosociale arbejdsmiljøspørgsmålKræver dit arbejde, at du husker meget?Svar: altid/ofte, %Har du indflydelse på, hvad du laver på dit arbejde?Svar: altid/ofte, %Kan du stort set tage ferie, som det passer dig?Svar: altid/ofte, %Hvor ofte er de andre medarbejdere villige til at lytte til dine problemer med arbej-det? Svar: altid/ofte, %Hvor ofte får du hjælp og støtte fra din nærmeste foresatte? Svar: altid/ofte, %Er der en god stemning mellem dig og de andre medarbejdere?Svar: altid/ofte, %Er der et godt samarbejde blandt medarbejderne på din arbejdsplads?Svar: altid/ofte, %Føler du dig som en del af et fællesskab på din arbejdsplads?Svar: altid/ofte, %Hvor stor en del af tiden de sidste 4 uger har du følt dig rolig og afslappet? Svar:Hele tiden/det meste af tiden, %79,5%70,0%54,6%37,5%18,4%78,5%59,4%62,5%44,7%69,7%78,0%64,1%47,4%25,6%84,9%75,9%72,1%56,3%

Sammenfattende fremgår det af dette afsnit, at de fleste menighedsråd allerede viser betydelig inte-resse for at imødegå konflikter og stress-problemer blandt de ansatte i deres respektive sogne. Dersynes tillige at være betydelig grad af overensstemmelse mellem det psykiske arbejdsmiljø som detopleves af de ansatte og menighedsrådets opfattelse af de ansattes trivsel.

13. Generel diskussion og interventionsmuligheder13.1 Generel diskussionIndledningsvis opstillede vi fire arbejdshypoteser:1. Det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken adskiller sig fra det psykiske arbejdsmiljø i baggrunds-befolkningen.2. Det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken varierer fra jobkategori til jobkategori.3. Det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken opleves forskelligt af de ansatte, afhængigt af alder ogkøn og urbaniseringsgrad i sognet.4. Det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken påvirker forekomsten af stress-symptomer blandt deansatte.På en række målbare punkter var der forskelle i de psykiske arbejdsmiljøbelastningerhos de undersøgte fra Folkekirken og i referencegruppen. Der var store forskelle i de psykiske ar-bejdsmiljøbelastninger i de forskellige jobkategorier af ansatte i Folkekirken, forskelle, som delviskunne tilskrives urbaniseringsgraden i sognet. Der var også store variationer i forekomsten af stress-symptomer i de forskellige jobkategorier, variationer, som viste sig at hænge sammen med de psy-kiske arbejdsmiljøbelastninger og til en vis grad alder og køn. Alle fire opstillede arbejdshypoteserkunne således underbygges.En række metodemæssige spørgsmål skal overvejes, før der kan drages konklusioner.Kun sogne tilmeldt FLØS er indgået i undersøgelsen, idet det ville have taget ufor-holdsmæssig lang tid at inddrage sogne med andre lønudbetalingssystemer i undersøgelsen. Isærmindre sogne er ikke tilmeldt FLØS. Dette indebærer en potentiel risiko for selektionsbias. Imidler-tid indgår der også mindre sogne tilsluttet FLØS i vores undersøgelse og i analyserne har vi tagethøjde for urbaniseringsgraden. Der er således ikke grundlag for at antage, at selektion skulle væreen årsag til at resultaterne i vores undersøgelse skulle være misvisende.I alle undersøgelser uanset kvalitet i gennemførelsen og uanset design vil der være envis usikkerhed om validiteten af resultaterne. I vores undersøgelse er det en styrke, at svarprocentener så høj som 73, idet en høj svarprocent øger sandsynligheden for at svarene er repræsentative forden udtrukne tilfældige stikprøve og dermed for de ansatte i Folkekirken. I kontrolgruppen af andredanske lønmodtagere var svarprocenten kun 62. Måske kunne det ydermere tages til indtægt forundersøgelsens validitet, at den gruppe - præsterne - som har den højeste svarprocent også er dengruppe som er mest belastet af stress-symptomer, ud fra den følgeslutning, at den som har skoen på,også er den, som er mest villig til tilkendegive, hvor skoen måtte trykke? Undersøgelsen har de-

signmæssigt den svaghed, at vi ikke har haft lejlighed til at undersøge deltagerne klinisk. Vi harheller ikke oplysninger om en række helbredsvariable så som arvelige dispositioner eller livsstilsop-lysninger som brug af tobak, spiritus, medicin eller fysisk aktivitetsniveau. En mere omfattendeundersøgelse ville kunne tage højde for såkaldt konfounding eller årsagsforveksling – men rent vi-denskabeligt ville man stadig stå tilbage med selve kausalitetsproblemet uløst, altså spørgsmålet,om der er en årsagssammenhæng. En klinisk udført forløbsundersøgelse med intervention og efter-følgende genundersøgelse ville alt andet lige være et ideelt design, men også meget kostbart ogtidskrævende.Én spørgeskemaundersøgelse kan således ikke besvare alle spørgsmål om samspilletmellem psykiske arbejdsmiljøbelastninger og risiko for stress-symptomer. Alligevel er de klaresammenhænge vi finder mellem en række stress-symptomer hos de ansatte og en række psykiskearbejdsmiljøbelastninger påfaldende. Det er næppe tilfældigt, at de sammenhænge vi finder er ioverensstemmelse med lignende undersøgelser udført i andre lande på andre undersøgelsespopula-tioner. I disse undersøgelser har man også vist, at arbejdets tilrettelæggelse, manglende støtte i ar-bejdet, manglende rolleklarhed, mm er forbundet med en øget risiko for stress-symptomer. Erfarin-gen er, at man ved ændringer i arbejdets tilrettelæggelse, og ved anden intervention, har kunnetkonstatere et fald i stress-symptomernes hyppighed, hvilket stærkt understøtter, at et uhensigtsmæs-sigt psykisk arbejdsmiljø er en væsentlig årsag til stress. Det skal understreges, at vores undersø-gelse er blindet, vi kender ikke navnene på deltagerne i undersøgelsen og kan derfor ikke udtale osom enkeltpersoner eller arbejdsmiljøet i de enkelte sogne, som deltog i undersøgelsen.I rapporten er der præsenteret ganske mange delresultater i form af statistisk opgjortefordelinger af risikofaktorer og symptomer. En del af disse beregninger har vi medtaget for at kunneredegøre for betydningen af enkeltfaktorer, og for at kunne identificere forskelle og ligheder mellemde grupper af ansatte i Folkekirken og mellem de ansatte i Folkekirken og referencegruppen. Nogletabeller blev udeladt, hvor vi skønnede, at informationsværdien var for beskeden. Det indsamledemateriale er så omfattende, at en række andre interessante problemstillinger også kunne være belyst.Vi har i denne undersøgelse valgt at anskue stress-symptomer som de vigtigste ud-faldsvariable. Et relevant spørgsmål må være: Hvilke blandt de mange præsenterede fund skal derlægges særlig vægt på, når formålet med undersøgelsen er at forebygge psykiske arbejdsmiljøpro-blemer hos ansatte i Folkekirken?Som nævnt, er hyppigheden af arbejdsbetinget stress ikke den samme i de forskelligejobkategorier i Folkekirken.

1. PræsterSom gruppe betragtet er præster de mest stressede blandt de ansatte i Folkekirken og samtidig dengruppe i Folkekirken, som har det mest belastende psykiske arbejdsmiljø. Med en hyppighed franogle få procent op til mere end 20% angiver præsterne at have forskellige stress-symptomer, hvil-ket i mange tilfælde er dobbelt så hyppigt som i referencepopulationen – i parentes bemærket erangivelserne i referencegruppen også ret høje, som et tegn på hvor udbredte stress-symptomer erblevet i Danmark. Symptomerne er ulige fordelt efter alder, køn og urbaniseringsgrad. De præstersom rapporterer om øget hyppighed af stress-symptomer rapporterer samtidig, at de har øget hyp-pighed af psykiske arbejdsbelastninger. Det gælder problemer med at nå arbejdet, problemer med atoverskue mange ting i arbejdet, at arbejdet kræver, at følelser skal skjules, og at den nærmeste fore-satte ikke er villig til at lytte til problemer i arbejdet. For en mindre del af præsterne er symptomer-ne så udtalte, at det tyder på at de lider af såkaldt udbrændthed med egentlige depressive træk, sommå siges at være til betydelig gene i udførelsen af deres gerning. Billedet er broget, der er både for-skelle fra mindre sogne til hovedstad og sammenhæng med alder og køn, alt sammen forhold, der ermed til at tegne billedet af et regulært kludetæppe af arbejdsmiljøproblemer for en mindre del af deansatte præster. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er påvist alvorlige arbejdsmiljøproblemerfor flertallet af præster ansat i Folkekirken.2. Kordegne.Kordegne har mange af de samme arbejdsmiljøbelastninger, som er identificeret blandt præster,hyppigheden af såvel belastninger som symptomer er noget mindre. Symptomerne er også uligefordelt efter alder, køn og urbaniseringsgrad. Kordegne, som rapporterer om øget hyppighed afstress-symptomer rapporterer samtidig med øget hyppighed om psykiske arbejdsbelastninger, såsom manglende støtte fra nærmeste foresatte og manglende indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse.Det er vigtigt at påpege, at der ikke er påvist alvorlige arbejdsmiljøproblemer for flertallet af kor-degne ansat i Folkekirken.3. Organister.Organister har mange af de samme arbejdsmiljøbelastninger, som er identificeret blandt præster,hyppigheden af såvel belastninger som symptomer er mindre. Symptomerne er også ulige fordeltefter alder, køn og urbaniseringsgrad. Organister, som rapporterer om øget hyppighed af stress-symptomer rapporterer samtidig med øget hyppighed om psykiske arbejdsbelastninger, så sommanglende støtte fra nærmeste foresatte, manglende støtte fra anden medarbejdere og lav indflydel-se på arbejdets tilrettelæggelse. Det er vigtigt at påpege, at der ikke er påvist alvorlige arbejdsmiljø-problemer for flertallet af organister ansat i Folkekirken.

4. Kirketjenere.Kirketjenere har mange af de samme arbejdsmiljøbelastninger, som er identificeret blandt præster,hyppigheden af såvel belastninger som symptomer er mindre. Symptomerne er også ulige fordeltefter alder, køn og urbaniseringsgrad. Kirketjenere, som rapporterer om øget hyppighed af stress-symptomer rapporterer samtidig med øget hyppighed om psykiske arbejdsbelastninger, så som pro-blemer med at nå sit arbejde, ringe støtte fra nærmeste foresatte og lav indflydelse på arbejdets til-rettelæggelse. Det er vigtigt at påpege, at der ikke er påvist alvorlige arbejdsmiljøproblemer for fler-tallet af kirketjenere ansat i Folkekirken.

5. Gravere.Gravere har nogle af de samme arbejdsmiljøbelastninger, som er identificeret blandt præster, hyp-pigheden af såvel belastninger som symptomer er betydelig mindre. Symptomerne er også uligefordelt efter alder, køn og urbaniseringsgrad. Gravere, som rapporterer om øget hyppighed af stress-symptomer rapporterer samtidig med øget hyppighed om psykiske arbejdsbelastninger, så som pro-blemer med at nå arbejdet, ringe støtte fra nærmeste foresatte og lav indflydelse på arbejdets tilrette-læggelse. Det er vigtigt at påpege, at der ikke er påvist alvorlige arbejdsmiljøproblemer for flertalletaf gravere ansat i Folkekirken.6. Øvrige.Gruppen øvrige er inhomogen og består af ret få personer. Alligevel er der i gruppen identificeretenkelte undersøgelsesdeltagere som har nogle af de samme arbejdsmiljøbelastninger, som er identi-ficeret i de andre jobgrupper, samtidig med at de rapporterer om øget hyppighed af stress-symptomer.Der er arbejdsmiljøbelastninger som går igen i alle eller flere erhvervsgrupper. Mangeaf faktorerne er velkendte fra tidligere undersøgelser af årsager til arbejdsbetinget stress. Specielt idenne undersøgelse har det været overraskende, at der er så mange af de ansatte i Folkekirken medstress-symptomer, som anfører, at det er et problem, at de ikke kan sige deres mening. Vores under-søgelse kan ikke redegøre for i hvilke situationer, det er nødvendigt for de ansatte i Folkekirken atundlade at fremkomme med deres mening. Kun en ny undersøgelse vil kunne give et sikkert svar pådet spørgsmål.

13.2 InterventionsmulighederNår vi som arbejdsmedicinere præsenteres for sådanne arbejdsmedicinske problemstillinger som erforsøgt analyseret i denne store undersøgelse, ønsker vi efterfølgende at vurdere mulighederne for

forebyggelse gennem intervention. Formålet med en sådan intervention bør være at tilstræbe, at deallerede ansatte kan få det helbredsmæssigt bedre på deres arbejde, og at nyansatte kan undgå at fåsymptomer eller blive syge som følge af at arbejde i Folkekirken.De arbejdsopgaver de ansatte i Folkekirken udfører ligger fast. Men konstateringen afde psykiske arbejdsmiljøproblemer gør, at man bør overveje, om det er muligt at:

Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at de fleste menighedsråd allerede viserbetydelig interesse for at imødegå konflikter og stress-problemer blandt de ansatte i deres respektivesogne. I praksis bliver det ikke nogen umiddelbar let opgave at iværksætte en forebyggelse af psyki-ske arbejdsmiljøproblemer, blandt andet fordi så mange faktorer er med til at bestemme vores psy-kiske velfindende. At Folkekirken består af så mange relativt mindre og små arbejdspladser gørikke opgaven lettere. Hvordan og i hvilken udstrækning man skal sætte ind med en forebyggelsekræver et større detailkendskab til strukturen i Folkekirken og i hvert fald et bedre kendskab til deforskellige typer af sogne end vi i øjeblikket sidder inde med på AMK, BBH. Vi mener, at dennerapport ved at pege på nogle konkrete arbejdsmiljøproblemer blandt de ansatte i Folkekirken vilkunne tjene som en blandt flere mulige inspirationskilder til en målrettet forebyggelsesindsats afpsykiske arbejdsmiljøproblemer blandt ansatte i Folkekirken.

INDEKS

FORORDResumé1. Baggrund1.1 Formål1.2 Arbejdshypoteser1.3 Materiale og metode1.4 Statistik2. Psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Alle ansatte2.1 Kvantitative krav2.2 Kognitive krav2.3 Emotionelle krav2.4 Krav om at skjule følelser2.5 Sensoriske krav2.6 Indflydelse2.7 Udviklingsmuligheder i arbejdet2.8 Frihedsgrader i arbejdet2.9 Mening i arbejdet2.10 Involvering i arbejdspladsen2.11 Informationsniveau2.12 Rolleklarhed2.13 Rollekonflikter2.14 Ledelseskvalitet2.15 Social støtte i arbejdet2.16 Feedback2.17 Sociale relationer2.18 Socialt fællesskab2.19 Utryghed i arbejdet2.20 Tilfredshed med arbejdet3. Helbred og trivsel i Folkekirken. Alle ansatte3.1 Generelt selvvurderet helbred3.2 Mentalt helbred3.3 Vitalitet3.4 Adfærdsmæssige stress-symptomer3.5 Somatiske stress-symptomer3.6 Kognitive stress-symptomer4. Psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken fordelt på erhvervskategorier4.1 Kvantitative krav4.2 Kognitive krav

Sidetal

I-IX112234455677899101111121313141515161618181819202122232324

4.3 Emotionelle krav4.4 Krav om at skjule følelser4.5 Sensoriske krav4.6 Indflydelse4.7 Udviklingsmuligheder i arbejdet4.8 Frihedsgrader i arbejdet4.9 Mening i arbejdet4.10 Involvering i arbejdspladsen4.11 Informationsniveau4.12 Rolleklarhed4.13 Rollekonflikter4.14 Ledelseskvalitet4.15 Social støtte i arbejdet4.16 Feedback4.17 Sociale relationer4.18 Socialt fællesskab4.19 Utryghed i arbejdet4.20 Tilfredshed med arbejdet5. Helbred og trivsel i Folkekirken fordelt på erhvervskategorier5.1 Generelt selvvurderet helbred5.2 Mentalt helbred5.3 Vitalitet5.4 Adfærdsmæssige stress-symptomer5.5 Somatiske stress-symptomer5.6 Kognitive stress-symptomer6. Betydningen af køn. Psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken fordelt på erhverv6.1 Præster6.2 Kordegne6.3 Organister6.4 Gravere/kirketjenere6.5 Øvrige ansatte7. Betydningen af alder. Psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken fordelt på erhverv7.1 Præster7.2 Kordegne7.3 Organister7.4 Gravere/kirketjenere7.5 Øvrige ansatte8. Urbaniseringsgrad. Psykisk arbejdsmiljø og forskellige jobkategorier8.1 Urbanisering og jobkategori

252526272728303031323334353637383839424243444546485050525354555656585962656767

8.2 Præster. Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og urbaniseringsgrad9.Stress-karakteristika for forskellige erhvervsgrupper i Folkekirken9.1 Mentalt helbred9.2 Vitalitet9.3 Adfærdsmæssig stress9.4 Somatiske stress-symptomer9.5 Kognitive stress-symptomer9.6 Symptom Checkliste 9010. Alle grupper af ansatte. Psykosocialt arbejdsmiljø og stress. Hvilke faktorer betyder mest?10.1 Alle grupper af ansatte. Risikofaktorer for lav score med hensyn til mentalt helbred10.2 Alle grupper af ansatte. Risikofaktorer for lav score med hensyn til vitalitet10.3 Alle grupper af ansatte. Risikofaktorer for øget adfærdsmæssig stress10.4 Alle grupper af ansatte. Risikofaktorer for øget kognitivt stress10.5 Alle grupper af ansatte. Risikofaktorer for påvirket Symptom Checkliste 90 indeksscore

6770707171717272737475757677

11. Psykosocialt arbejdsmiljø og stress. Mest betydende risikofaktorer i forskellige jobkategorier7911.1 Præster11.2 Kordegne11.3 Organister11.5 Kirketjenere11.6 Gravere11.7 Øvrige12. Menighedsrådenes rapportering af samarbejdsforhold og konflikthåndtering12.1 Samarbejde og kompetence12.2 Konflikthåndtering12.3 Psykosocialt arbejdsmiljø og menighedsrådets rapportering13. Generel diskussion og interventionsmuligheder13.1 Generel diskussion13.2 InterventionsmulighederBilag 1: Spørgeskema, ansatteBilag 2: Spørgeskema, menighedsråd79828384858687878889929295