”Ministeren bedes redegøre for, om danske myndigheder har konkrete erfaringer med, at derher i landet er opstået problemer i form af lovkonflikter på det familie- og strafferetlige områ-de, som involverer herboende personer, som har dobbelt statsborgerskab, hvoraf det ene erdansk. Desuden bedes ministeren redegøre for, om danske myndigheder på noget tidspunkthar oplevet problemer i forhold til spørgsmålet om diplomatisk bistand til herboende perso-ner, som har dobbelt statsborgerskab, hvoraf det ene er dansk.”

Svar:

Integrationsministeriet anmodede ved breve af 8. marts 2010 Justitsministeriet og Uden-rigsministeriet om bidrag til brug for besvarelsen af spørgsmålet. Justitsministeriet har i denforbindelse indhentet bidrag fra Rigsadvokaten og Familiestyrelsen.Ministeriet kan på baggrund af Justitsministeriets bidrag oplyse, at Familiestyrelsen ikkeumiddelbart er bekendt med, at der her i landet er opstået problemer i form af lovkonflikterpå det familieretlige område, som involverer herboende personer med dobbelt statsborger-skab, hvoraf det ene er dansk.Ministeriet kan endvidere oplyse, at Rigsadvokaturen ikke umiddelbart er bekendt med sa-ger, hvor strafforfølgning af lovovertrædelser har været forbundet med vanskeligheder somfølge af, at de er begået af personer med dobbelt statsborgerskab. Det fremgår af straffelo-vens § 6, nr. 1, at handlinger, som foretages i den danske stat, hører under dansk straffe-myndighed. Bestemmelsen udgør hovedreglen om dansk straffemyndighed og er udtryk fordet såkaldte territorialprincip, som indebærer, at lovovertrædelser, der begås i Danmark, kanretsforfølges ved danske domstole, uanset hvilken nationalitet lovovertræderen måtte have.

Ministeriet kan på baggrund af Udenrigsministeriets bidrag oplyse, at det jævnligt opleves, atet land uden for EU/EØS modsætter sig anmodning fra Danmark om at yde konsulær bi-stand til danske statsborgere, der enten opholder sig i et land, hvor den pågældende tillige erstatsborger, eller i et tredjeland.Disse vanskeligheder gør sig typisk gældende i fængselssager og barnebortførelsessagerved, at opholdsstaten nægter besøgsadgang til fængslede danske statsborgere med dobbeltstatsborgerskab eller nægter at efterleve dansk lovgivning i situationer, hvor den lokale lov-givning adskiller sig fra den danske.Årsagen hertil er almindeligvis, at opholdsstaten ikke anerkender det danske statsborger-skab, eller at Danmark i henhold til folkerettens regler ikke kan gøre krav på at yde konsulærbistand i den pågældende situation. Dette gør sig eksempelvis gældende i tilfælde, hvor dendanske statsborger opholder sig i et land, hvor den pågældende tillige er statsborger, oghvor opholdsstaten modsætter sig, at der ydes konsulærbistand fra dansk side.I EU-regi findes der særlige regler, som sikrer, at EU-borgere typisk behandles med lige ellerbedre rettigheder end nationale borgere. Som følge heraf samt på grund af det særlige EU-retlige samarbejde om civilret og strafferet, der sikrer effektive mekanismer for at modtageog yde assistance landene i mellem, opstår der sjældent problemer i forhold til at yde konsu-lær assistance til danske statsborgere, som befinder sig i et EU-land, hvor vedkommendeogså har statsborgerskab. Det kan dog ikke fuldstændig udelukkes, at det andet EU-land ivisse exceptionelle situationer kan afstå fra at anerkende den praktiske betydning af etdansk statsborgerskab.

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 15 stillet af Folketingets Indfødsretsudvalg efter

ønske fra Lennart Damsbo-Andersen (S) til ministeren for flygtninge, indvandrere og

integration den 23. februar 2010.

Spørgsmål:

Svar: