nder det arktiske miljøministermøde i regi af Arktisk Råd den 8. juni 2010 udtalte ministeren ifølge Berlingske Tidende den 8. juni 2010: »Jeg vil opfordre landene til at udvise maksimal åbenhed omkring deres tilladelser til olieboringer, og hvilke sikkerhedskrav de stiller. Det er den eneste måde som alle kan være sikre på, at miljøhensynene bliver fulgt til punkt og prikke«. Vil ministeren på baggrund af den udtalelse redegøre for, hvorvidt hun mener, at ansvaret for havmiljøet i Arktis er eller ikke er et dansk ansvar? Og vil ministeren herunder præcisere grundlaget for, hvorfor ansvaret er eller ikke er dansk?
Spørgsmålene skal ses i lyset af, at højhedsretten ikke er overgået til Grønlands Selvstyre, men fortsat ligger hos Danmark, og bestemmelsen om anvendelsen af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009, jf. lovens § 9, stk. 3, hvor det bl.a. fremgår, at sagsområdet havmiljø er ikke overgået til Grønlands Selvstyre.
Dato: 29-06-2010
Status: Endeligt besvaret