Forsvarsudvalget 2009-10
FOU Alm.del
Offentligt
(FOU alm.del-Spørgsmål 78)
2. december 2009Besvarelse af FOU spørgsmål nr. 78 stillet efter ønske fra folketingsmedlem Frank Aaen, EL.Spørgsmål nr. 78:
Vil ministeren oversende en ny tidsplan for arbejdet med indkøb af nyt kampfly, og en oversigtover hvornår den militærfaglige vurdering og tværministerielle rapport forventes at ligge klar,samt hvorvidt disse vil blive offentliggjort?Svar:
Som nævnt i min besvarelse af FOU spørgsmål nr. 293, så nærmer udarbejdelsen af det samle-de beslutningsgrundlag, herunder den militærfaglige vurdering og den tværministerielle rapportom de økonomiske forhold, sig generelt sin afslutning. Herefter skal det samlede beslutnings-grundlag til en afsluttende omgang ekstern kvalitetssikring, før forudsætningerne er til stede forat indlede de politiske forhandlinger om foreløbigt typevalg og antal nye kampfly.For så vidt angår tidsplanen, nævnte jeg ligeledes i besvarelsen af spørgsmål nr. 293, at det varhensigten, at der foretages en politisk principbeslutning om foreløbigt typevalg og antal nyekampfly i 2009. Udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget samt gennemførelse af ekstern kvali-tetssikring er dog omfattende og komplicerede opgaver, hvorfor det nu er forventningen, at depolitiske forhandlinger indledes i starten af 2010. Her vil jeg endnu engang understrege, at deter vigtigere for mig, at beslutningsgrundlaget er i orden, end at det er færdigt på en bestemtdato.Endeligt vil jeg gerne gentage, at det lige fra begyndelsen har været min hensigt at sikre enåben proces med henblik på at tilvejebringe et gennemskueligt og uvildigt beslutningsgrundlag.Dette indebærer blandt andet, at så stor en del af beslutningsgrundlaget, herunder også denmilitærfaglige vurdering og den tværministerielle rapport, som muligt skal kunne offentliggøres.Dette skal selvfølgelig ske på en sådan måde, at det ikke kompromitterer forsvarets forhand-lingsposition i de efterfølgende kontraktforhandlinger.
Side 1/1