Besvarelse af FOU spørgsmål nr. 62, stillet den 18. november 2009 på Forsvarsudvalgets vegneaf formand Hans Christian Thoning.

Spørgsmål nr. 62:

Vil ministeren redegøre for, om der i forbindelse med analysen af strålingsrisikoen for de ansattei Forsvaret, der har betjent radarudstyr i Nærluftforsvaret, har været gennemført en måling afstrålingen fra alle potentielle strålingskilder (herunder sende- og modulatorradiorør) forforskellige typer stråling, som eksempelvis ioniserende stråling, og vil ministeren tage initiativ tilen sådan undersøgelse, hvis den endnu ikke er gennemført?

Svar:

Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har Forsvarsministeriet indhentet en udtalelse fraForsvarskommandoen, som i den anledning har oplyst følgende:”Kræftens bekæmpelse offentliggjorde i januar 2008 deres undersøgelse af risikoen for udvalgtekræftformer i forsvaret i relation til arbejdsmiljømæssige påvirkninger.Et af undersøgelsens tre hovedformål var at undersøge, om personer, der har været beskæftigetmed radarudstyr o.l. har en øget risiko for at udvikle kræft.På dette område viste Kræftens Bekæmpelses undersøgelse, at der er en øget forekomst af enrække kræftformer, der kunne relateres til arbejdet med radarudstyr, herunder reparation afsenderør.Kræftens Bekæmpelse angiver imidlertid, at eventuelle sammenhænge mellem udviklingen af debestemte kræftformer og arbejdet med radarudstyr kan dateres tilbage til før 1981.Kræftens Bekæmpelses undersøgelse omfattede ikke en konkret måling af strålingen af allepotentielle strålingskilder. Undersøgelsen blev derimod foretaget på baggrund af enspørgeskemabaseret undersøgelse, hvor påvirkningerne, fx arbejdet med radarudstyr, blandtandet blev sammenholdt med personer med udvalgte kræftdiagnoser for dermed at kunnebestemme risikoen for udvikling af kræft.

I relation til ovenstående skal det bemærkes, at selve målingen af strålingen fra strålingskilderforetages af Statens Institut for Strålehygiejne. I den forbindelse kan det nævnes, at ingen afStatens Institut for Strålehygiejnes målinger på forsvarets radarudstyr siden 1977 har indikeret,at radarpersonel skulle have modtaget doser over de gældende dosisgrænser.På denne baggrund har rapporten ikke givet konkret anledning til, at forsvaret skal foretage sigyderligere i relation til iværksættelse af nye undersøgelser.”