2. december 2009Besvarelse af FOU spørgsmål nr. 58 stillet efter ønske fra folketingsmedlem Frank Aaen, EL

Spørgsmål nr. 58:

” Vil ministeren kommentere på nedennævnte artikler i Berlingske Tidende om danske lægersbehandling af civile ofre for kamphandlinger i Afghanistan?- "Førstehjælp uden fremtid", Magasin Søndag, side 2, søndag den 15. november 2009- "Danske læger beskyldes for konventionsbrud", 1. sektion, side 8, søndag den 15. november2009- "Minister ind i sag om militærlæger", 1. sektion, side 16, mandag den 16. november 2009? ”

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Forsvarskommandoen.Forsvarskommandoen har i den forbindelse udtalt følgende: ”I perioden 20. juli -16. oktober2009, hvor ISAF felthospitalet i Camp Bastion var under dansk ledelse, blev der behandlet 2072patienter på hospitalet. Heraf var 166 civile afghanere, der typisk havde traumatiske skaderforårsaget direkte eller indirekte af kamphandlinger af den ene eller anden karakter. Til tideroplevedes det umiddelbart vanskeligt entydigt at klarlægge og verificerer, i hvilket omfangskaderne var opstået som følge af kamphandlinger imellem oprørsstyrkerne og ISAF, påførtalene af oprørsstyrkerne (vejsidebomber), påført under lokale opgør eller f.eks. som følge afuheld med gammel ammunition og lignende. Behandlingen af denne gruppe civile omfattedebl.a. knoglebrud på ben og arme og amputationer. Af de civile afghanere var der også et antal,som havde skader af mere akut karakter uden direkte relation til kamphandlinger, såsomtrafikofre. Et mindre antal blev behandlet for medicinske sygdomme.Felthospitalet i Camp Bastion kan varetage den primære livreddende behandling aftraumepatienter og sikre bevarelse af lemmer, hvor det er muligt - eller foretage amputation. Påhospitalet kan man også operere i brysthulen og i bughulen og standse blødninger. Hospitalethar ikke mulighed for at foretage neurokirurgi eller kæbe-ansigtskirurgi. Patienter med behov forsådanne behandlinger henvises til det andet større multinationale hospital i den sydlige region aflandet, felthospitalet i Kandahar. Felthospitalet i Camp Bastion råder heller ikke over kapacitettil, eller ekspertise i, efterbehandling af patienter, herunder f.eks. tilpasning af proteser.

Sengekapaciteten på felthospitalet i Camp Bastion er meget lille, og hospitalet har derfor anlagten meget restriktiv politik omkring indlæggelse af patienter. Militære patienter skal således væreevakueret efter højst 72 timer. Der prioriteres opretholdt en beredskabsmæssig kontinuerligåben sengekapacitet i hospitalet til svært sårede soldater, der ankommer med kort varsel ognogle gange mange på en gang. Det er derfor ikke på nogen måde muligt, selv om man gerneville, at færdigbehandle civile patienter på felthospitalet i form af et længerevarendebehandlingsforløb.ISAF hovedkvarteret i Kandahar, der har ansvaret for den sydlige del af Afghanistan, varetagerkontakten til de lokale afghanske hospitaler. Når en civil patient skal udskrives tilefterbehandling, udfyldes der ved felthospitalet i Camp Bastion en særlig formular, derindeholder al nødvendig klinisk information om patienten. Ud fra oplysningerne anført iformularen udpeger ISAF hovedkvarteret et passende afghansk destinationshospital ikoordination og samråd med relevante afghanske myndighedspersoner, og indgår efterfølgendede nødvendige aftaler med hospitalet om modtagelse af patienten. Det er i den anledning ISAF,der forestår transporten af de civile patienter, der anvises efterbehandling på hospitalerne.Eksempler på sådanne destinationshospitaler er universitetshospitalet i Kabul og hospitalet i Bostved Lashkar Gah, med hvilke ISAF hovedkvarteret har et velfungerende samarbejde.Den læge, der er citeret i de aktuelle artikler i Berlingske Tidende, var under sin 6 uger langeudsendelse pålagt det primære ansvar for thoraxkirurgiske patienter, der oftest er de patientermed de mest alvorlige skader, men som udgjorde en marginalgruppe af det samlede antal lokalepatienter indlagt i hospitalet. Lægen har oplyst, at han i Camp Bastion omkring den 24.september havde talt med en journalist fra Berlingske Tidende. Under samtalen kom lægen bl.a.ind på, at nogle af ”hans” patienter (civile afghanere) var svært skadede og krævedeintensivbehandling (respiratorbehandling). I den anledning kan der være givet udtryk for, atcivile afghanere i denne gruppe med svære skader kunne risikere en dødelighed på 80-90 %.Det er lægernes erfaring, at selv hvis sådanne patienter behandles på et vestligt hospital af enmeget høj standard, vil de have en relativ øget risiko, der naturligvis afhænger af alvorlighedenaf skaden.Det kan afslutningsvis tilføjes, at ledelsen af hospitalet i Camp Bastion ikke er blevet kontaktetaf civile afghanske myndighedspersoner vedrørende påstanden om en høj dødelighed blandtcivile afghanere, der udskrives fra hospitalet.”