Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 2. december 2009stillet følgende spørgsmål nr. 89 (alm. del) vedrørende fiskerikontrolskibet Havørnensudfasning, som hermed besvares.

Spørgsmål 89:

Ministeren bedes kommentere materialet modtaget fra Kim Rømer, Havørnen, jf. FLFalm. del – bilag 70, herunder oplyse om der er nogle muligheder for at hjælpe Havørneni denne situation.

Svar:

Enslydende spørgsmål er stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fi-skeri til Forsvarsministeren. Det er aftalt mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrugog Fiskeri og Forsvarsministeriet, at fødevareministeren besvarer spørgsmålet på beggeministres vegne, idet Forsvarsministeriet har bidraget til besvarelsen med aspekter i for-hold til havmiljø- og søredningsberedskab.Det modtagne materiale (FLF alm. del – bilag 70) er struktureret i 4 hovedafsnit, somsøges besvaret enkeltvis.Med hensyn til afsnit 4 ”om nye besparelser i Fiskeridirektoratets søkontrol og søred-ningsberedskab” skal jeg først og fremmest henvise til mit talepapir fra besvarelsen afsamrådsspørgsmål CA og CB, der er oversendt til udvalget som besvarelse af spørgsmål509 samt min besvarelse af spørgsmål 63.Der er her detaljeret redegjort for planerne om at udfase fiskerikontrolskibet Havørnen,herunder konsekvenserne for fiskerikontrol og redningsberedskab. Jeg kan i den forbin-delse kort henlede opmærksomheden på følgende hovedkonklusioner med hensyn tilfiskerikontrol:Flere uvildige analyser har peget på, at Fiskeridirektoratet råder over en større kontrol-kapacitet til søs, end der er behov for i forhold til kontrolopgaven.

Det er relativt få overtrædelser, der konstateres til søs. I 2008 blev der i alt konstateret34 overtrædelser til søs for alle direktoratets 4 fartøjer. Kontrol til søs er forholdsvis dyrog mindre effektiv end kontrol på land.Det er derfor fornuftigt at foretage en omprioritering af direktoratets ressourcer fra kon-trol til søs til nye og kommende opgaver i den landbaserede kontrol og i direktoratetscentrale del. Fiskeridirektoratets resterende 3 fartøjer vil samlet set kunne udføre en fuldforsvarlig fiskerikontrol.Hvad angår søredningsberedskabet har forsvarsministeren oplyst følgende:”For så vidt angår søredningstjenesten kan der henvises til forsvarsministerensudtalelser i forbindelse med samrådet i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeriden 12. november 2009 samt besvarelserne af FLF alm. del. – spørgsmål 46 samt 61-62.Som det fremgår heraf, er Havørnen ikke den eneste ressource, som indgår iredningsberedskabet i de danske farvande, herunder Østersøen. Der er en række andreressourcer, som indgår i det faste redningsberedskab, herunder bl.a. søværnets fartøjer,Farvandsvæsenets fartøjer og redningsstationer, flyvevåbnets redningshelikoptere,Marinehjemmeværnets fartøjer samt Fiskeridirektoratets fartøjer. Hertil kommer deikke-permanent tilknyttede ressourcer, som er et supplement til de faste ressourcer isøredningsberedskabet. De omfatter bl.a. lodsbåde, som henhører underFarvandsvæsenet, evt. fartøjsberedskab, som kommunerne måtte have, kommunaleaftaler med Falck og nabolandenes ressourcer mv.I forbindelse med en aktuel redningsaktion vil også civile skibe i området bistå, idet alleskibe på havet i henhold til bl.a. internationale regler og lov om sikkerhed til søs er for-pligtet til at hjælpe i forbindelse med en eventuel redningsaktion eller nødsituation påhavet.Det er Joint Rescue Coordination Centre Danmark ved Søværnets Operative Komman-do i Århus, som leder og koordinerer eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindel-se med nødstedte skibe, luftfartøjer og havanlæg.I forlængelse af ovenstående og som oplyst i forbindelse med samrådet samt besvarel-serne af spørgsmål 46 og 61-62, er det ikke muligt at svare på, hvilke konkrete konse-kvenser en udfasning af Havørnen vil kunne have for den enkelte søredningsaktion.”Vedrørende afsnit 3 ”om havmiljøvinklen og Havørnens fremtidige rolle” har forsvars-ministeren oplyst følgende:

”I danske farvande er der på Forsvarsministeriets foranledning v/COWI A/S gennemførten risikoanalyse for olie- og kemikalieforurening. Risikoanalysen dækker perioden fra2007 frem til 2020, herunder er der i analyseberegningerne indregnet den forventedeudvikling af skibstrafikken i danske farvande, således også en markant stigning i ud-skibningen af olie fra Rusland.Forsvarsministeriet har blandt andet på grundlag af risikoanalysen udarbejdet en kapaci-tetsundersøgelse vedrørende havmiljø. I kapacitetsundersøgelsen vurderes havmiljøbe-redskabet til søs generelt for værende tilstrækkeligt frem mod år 2020. Denne vurderinger også gældende for farvandene omkring Bornholm.Med hensyn til skibe med flydespærringer ved Bornholm, skal det understreges, at derer stationeret et marinehjemmeværnsfartøj af 900-klassen med flydespærringer om bordi Rønne. Marinehjemmeværnsfartøjet ligger på 1 times varsel.Det skal desuden påpeges, at forsvarsministeren har iværksat et projekt vedrørende for-længelse af to marinehjemmeværnsfartøjer af 800-klassen, således disse fartøjer lige-som fartøjerne af 900-klassen kan have flydespærringer om bord. Endvidere har For-svarsministeriet ligeledes med henblik på styrkelse af havmiljøberedskabet valgt at af-holde udgifter til etablering af havmiljøkapacitet på det nye fiskerikontrolskib ”NyNordsøen”, således at skibet kan udlægge flydespærringer.Det skal supplerende bemærkes, at ”European Maritime Safety Agency” (EMSA) harindgået rådighedskontrakter med civile firmaer, således at der blandt andet i danskefarvande er to skibe til rådighed, der på 24 timer kan omrigges til ”miljøskibe” og deref-ter supplere det øvrige havmiljøberedskab. De to EMSA-skibe i de danske farvande, der”til dagligt” er bunkerskibe, har basehavn i henholdsvis Frederikshavn og København.Skibene har efter omrigningen såvel flydespærringer som opsamlings- og oplagringska-pacitet om bord.”Jeg kan som supplement hertil gøre opmærksom på, at der på FL2010 ikke er afsat be-villing til fortsat drift af Havørnen. Dette medfører, at Havørnen udgår af beredskabetog af Fiskeridirektoratets drift ved årsskiftet.

2014, bør erstattes. Det anføres endvidere, at muligheden for hel eller delvis udliciteringaf miljøopgaven eller anden tilvejebringelse af miljøkapacitet bør undersøges på kortsigt, herunder mulighederne for yderligere udnyttelse af marinehjemmeværnets kapaci-teter på dette område.Forsvarskommissionens anbefalinger ses afspejlet i forsvarsforliget 2010-2014, hvorafdet bl.a. fremgår, at der lægges vægt på styrkelse af hjemmeværnets havmiljøkapacitet.Det er således besluttet, at der i forligsperioden skal bygges endnu et marinehjemme-værnsfartøj af 900-klassen med flydespærringer om bord. Hjemmeværnet vil herefterråde over 12 fartøjer af 900-klassen.Desuden kan det påpeges, at myndigheder mv. i landene omkring Østersøen under for-mandskab af Søværnets Operative Kommando i perioden frem til foråret 2012 vil gen-nemføre en risikoanalyse for olie- og kemikalieforurening dækkende hele Østersøen.Risikoanalysen, der gennemføres i regi af Helsinki-koventionen (HELCOM), vil indgå igrundlaget for de fortsatte overvejelser om udviklingen af den nationale forureningsbe-kæmpelseskapacitet.”Jeg kan supplerende oplyse, at Havørnen ikke er udrustet med udstyr, som aktivt kanbruges i forbindelse med miljøbekæmpelse samt, at Havørnen alene har medvirket vedprøveindsamlinger. Målt på behovet for aktiv bekæmpelse af forurening kan fortsat driftaf Havørnen derfor ikke begrundes.Angående afsnit 2 ”om polsk fiskeri” kan jeg oplyse, at der i regi af EU-kontrol samar-bejdet i de senere år har været stor fokus på overfiskeri i Østersøen, og det er vurderin-gen, at dette samarbejde har båret frugt. Således vurderes torskebestanden i den østligeat være genoprettet. Polen har i de seneste år gjort en stor indsats for at opgradere kon-trolmæssigt, herunder ansat og videreudannet personale, samt sat et nationalt mål omkontrol af alle landinger af torsk. Polen har endvidere erhvervet et nyt kontrolskib, somskal operere i den polske del af Østersøen.Afslutningsvis skal det understreges, at den danske fiskerikontrolindsats fortsat vil leveop til de forpligtigelser, som følger af blandt andet den fælles fiskeripolitik.