Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 23. august 2010bedt mig besvare FLF alm. del – spm.500, som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Jens Kirk (V).

Spørgsmål 500:

”Vil ministeren redegøre for årsagen til, at de i udkastet til "Bekendtgørelse om betalingfor kontrol af fødevarer og levende dyr m.v. ”annoncerede gebyrer for kontrol medlevende dyr på samlesteder og ved direkte eksport fra besætninger er højere end gebyretfor kontrol på slagterierne?”

Svar:

Jeg kan oplyse, at Fødevarestyrelsens takster for kontrol bygger på styrelsensomkostninger for de områder, der er omfattet af den pågældende kontrol. Både de storeslagterivirksomheder og de, der eksporterer levende dyr, betaler således de faktiskeomkostninger ved kontrollen inden for netop deres område.Kontrollens karakter og organisering for så vidt angår kødkontrol på store slagteriermed fast bemanding og Fødevarestyrelsens øvrige kontrol, herunder kontrol iforbindelse med eksport af levende dyr, er forskellig. Dette medfører, atoverheadomkostningerne i forbindelse med kødkontrol på de store slagterier er lavereend omkostningerne forbundet med den øvrige kontrol. Derfor er betalingen for bl.a.eksport af levende dyr højere end for kødkontrol.De lavere overhead-omkostninger skyldes blandt andet, at Kødkontrollens personaleopholder sig på slagterierne, og at slagterierne således direkte uden forgebyropkrævningen afholder udgifter til husleje og drift af bygninger, menskontrolpersonalet på den øvrige kontrol har til huse i Fødevarestyrelsens afdelinger

rundt om i landet. Endvidere er IT-udgifterne forbundet med den øvrige kontrol højereend ved Kødkontrollen, hvor den enkelte medarbejder i mindre omfang end i den øvrigeFødevarestyrelse anvender alle IT systemerne i forbindelse med kontrollen.Hertil kommer, at udgifter til kørsel i forbindelse med kødkontrol på slagterier med fastbemanding relativt set er væsentligt mindre end udgifter til kørsel i forbindelse medFødevarestyrelsens øvrige kontrol og tilsyn. Dette skyldes, at personalet i kødkontrollenhovedsageligt har fast tjenestested på ét slagteri og at direkte kontrolrelateredekørselsudgifter således kun forekommer i de tilfælde, hvor et mindre slagteri bemandesaf kontrolpersonale med fast tjenested på et andet slagteri.Endelig kan oplyses, at takseringsmetoden for syn af levende dyr til eksport sker således,at den enkelte virksomhed faktureres efter det omfang af anvendt tid, somkontrolpersonalet er fysisk til stede på samlestedet eller i besætningen. Gebyrerne skalimidlertid også dække omkostningerne til forberedelse og efterbehandling af kontrollensamt til kørsel, som derfor er indregnet i den takst, der opkræves pr. påbegyndt kvarterstilstedetid i virksomheden. Virksomhedens betaling for kontrol svarer således til densamlede reelle udgift forbundet med kontrolopgaven.