Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDen 23. juni 2010
Tale til åbent samråd BZ og BÆ-BØ, der afholdesden 16. juni 2010 (sammen med justitsministeren)Det talte ord gæder
Samrådsspørgsmål BZ”I forlængelse af ministrenes besvarelse af FLF alm. Del – samrådsspørgsmålÆ, Ø og Å om vold mod grise den 13. januar 2010 hvor det blev oplyst, atFødevarestyrelsen havde udarbejdet en analyse af sammenhængen mellemslagmærker og læssetid, og det efterfølgende har vist sig, at det er branchenselv, der har udarbejdet analysen, bedes ministrene på baggrund afmyndighedernes oplysninger give en vurdering af, om der er en sammenhængmellem slagmærker og læssetid, herunder om Danish Crownsafregningssystem har påvirket stigningen i antallet af forhold om slagmærkerpå svin?”
Samrådsspørgsmål BÆ”Hvad agter ministrene at foretage sig, efter at de har givet FolketingetsFødevareudvalg urigtige oplysninger om, hvem der har udarbejdet analysen omsammenhængen mellem slagmærker og læssetid?”
Samrådsspørgsmål BØ
1
”Hvad vil ministrene gøre for at genvinde tilliden fra FolketingetsFødevareudvalg efter vildledningen af udvalget?”
Svar:- Jeg vil besvare udvalgets spørgsmål BZ, BÆ og BØ samlet.Derefter vil jeg give ordet til justitsministeren.
Baggrund- I januar 2010 var der samråd her i Fødevareudvalget omslagmærker hos svin. Baggrunden var, at der var set enkraftig stigning i antallet af politianmeldte forhold medslagmærker på svin fra 2006 til 2008. Det faldt sammenmed, at der i 2006 blev indført et nyt afregningssystem hosDanish Crown slagterierne, som indebærer, at der er flerepenge at tjene for landmanden, hvis svinene bliver læssethurtigere på transportvognen til slagteriet.
- Stigningen i antallet af politianmeldelser for slag på svinblev sammenkoblet med indførslen af det nyeafregningssystem, og nogle mente, at afregningssystemetkunne være en del af forklaringen på stigningen.
- Afregningssystemet er baseret på den tid, det tager at flyttesvinene fra stalden og ud på lastbilen.
- For at få et udgangspunkt for at vurdere, om der var ensammenhæng mellem læssetiden og forekomsten af2
slagmærker, blev der gennemført en statistisk analyse afsammenhængen mellem politianmeldelser for slagmærkerog læssetider. Konklusionen i analysen var, at dengennemsnitligelæssetid pr. gris ikke var anderledes i detilfælde, der var blevet politianmeldt, end i de tilfælde, derikke var meldt.
- Efterfølgende er der i medierne blevet stilletspørgsmålstegn ved uvildigheden af den analysen.
Baggrund for udførelsen af analysen- Når det under samrådet i januar blev oplyst, atFødevarestyrelsen havde lavet analysen, var det korrekt.Analysen blev udført på Fødevarestyrelsens anmodning, ogFødevarestyrelsen var ansvarlig for valget af metoder oghvordan studiet skulle designes.
-
Fødevarestyrelsen udførte analysen med bistand fraerhvervet. Erhvervet bidrog på to måder: for det førstestillede erhvervet data om læssetider til rådighed, somFødevarestyrelsen ellers ikke har adgang til. For det andetgav de bistand til at gennemføre den statistiske test.
- Den statistiker, som blev valgt til at løse opgaven, er enanerkendt forsker, der har arbejdet på Århus Universitet, ogsom nu er ansat i Landbrug og Fødevarer.
3
- Fødevarestyrelsen havde ikke selv medarbejdere, der har entilsvarende kompetence på det område. Statistikeren blevaltså valgt på baggrund af kendskabet til hanskvalifikationer.
- Fødevarestyrelsen designede som sagt analysen, ogundersøgelsen foregik i styrelsens regi, også rent fysisk.- Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at undersøgelsen erretvisende, valid og kvalificeret, og at rapporten tilhørerstyrelsen – ikke erhvervet. Denne opfattelse kan jeg tilsluttemig.- Endvidere har jeg fået en grundig og fyldestgørenderedegørelse fra veterinærdirektøren, som jeg er tilfreds med.Dermed er der heller ingen grund til, at udvalget ikke skullehave tillid til ministeriet.
Uvildig vurdering fra DJF- For at fjerne mulig tvivl om analysens gennemførelse, harjeg dog bedt Fødevarestyrelsen om at indhente en uvildigvurdering af den gennemførte dataanalyse. Denne erindhentet hos Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF)ved Aarhus Universitet.
- Konklusionen af denne vurdering foreligger nu.
4
- Det er DJF’s vurdering, at databehandlingen ogafrapporteringen i Fødevarestyrelsens analyse af læssetid iforbindelse med politianmeldelser af slagsår er seriøs iforhold til den stillede opgave med fokus på læssetid pr.gris. Det er endvidere DJF’s vurdering, at der er sket enforsvarlig databehandling, og at datamaterialet ikkeindikerer en sammenhæng mellem læssetid pr. gris ogforekomst af politianmeldelse.- I overensstemmelse med det tidligere udmeldte er detderfor DJF’s vurdering, at der ikke entydigt kan fortolkes iforhold til en eventuel sammenhæng mellem slagskader ogafregningssystem, og der findes ikke dokumentation for,hvordan læssetiden pr. gris generelt påvirkes af, at griseneudsættes for slag.- Udover at vurdere Fødevarestyrelsens analyse, så harforskeren ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultetpå egetinitiativforetaget en statistisk vurdering af datamaterialet.Denne analyse kan indikere, at læssetiden pr. gris faldt medstigende størrelse af leverancen, og at sandsynligheden forpolitianmeldelse på grund af slagskader var større, jolængere den totale læssetid var.
- Universitetet mener dog selv, at analysen ikke umiddelbartkan tolkes entydigt, da datamaterialets natur og kvalitet gørdet vanskeligt at adskille forskellige årsagsfaktorer.Forskeren har i den forbindelse fremført, at der blandt andet5
savnes informationer om eksempelvis slagteri ogtransporttid.- Der er således fortsat usikkerhed om, hvad der er årsagen –eller årsagerne – til, at grise i nogle besætninger påføresflere slagmærker end grise i andre besætninger.- Fødevarestyrelsen har fra januar 2010 ændret registreringenpå slagterierne. Før blev slagmærker og bidsår registreretmed samme nummerkode af kødkontrollen, men fra januar iår blev koden delt op, så menneske-påførte slag, ikke-menneske-påførte slag og bidsår registreres hver for sig.Det betyder, at man præcist kan overvåge udviklingen iantallet af slagmærker påført af mennesker.- Når disse data foreligger i 2011 for hele 2010, vil jegforanledige, at der bliver foretaget en registerbaseretforundersøgelse, der ser på risikoen for slagmærker hos denenkelte gris. På baggrund af denne vil det blive vurderet,om der er grundlag for at sætte en større undersøgelse igang.
Initiativer, som branchen kunne tage for at nedbringe antal af slag- Afslutningsvist vil jeg understrege – som det også blev sagtunder samrådet i januar – at det mest centrale i forbindelsemed slag mod grise selvfølgelig stadig vil være, at branchenselv gør en indsats, for at komme problemerne medslagmærker til livs.6
- De foreløbige tal for politianmeldelser i 2009 tyder da ogsåpå, at branchen har taget problemet alvorligt, i det antalletaf politianmeldelser ser ud til at falde betydeligt fra ca. 230i 2008 til knap 40 i 2009.- Med indførsel af den nye nummerkode for menneske-påførte slagmærker har branchen fået yderligere mulighederfor at reagere passende, når der registreres svin medslagmærker.
- Samtidig vil Fødevarestyrelsens personale i kødkontrollennaturligvis også fremover være opmærksomme påslagmærker og melde overtrædelser til politiet.- Jeg vil nu give ordet til justitsministeren.
7
