FLF, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om, hvilke faglige, saglige, videnskabelige og politiske begrundelser der foreligger fra de lande, der stemmer imod godkendelse af de 6 gmo majs, jf. FLF alm del

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 16. juni 2010 iforlængelse af udvalgsmødet den 16. juni 2010 bedt om min besvarelse af FLF alm. del– spm. 449:Spørgsmål 449:”Vil ministeren oplyse, hvilke faglige, saglige, videnskabelige og politiskebegrundelser der foreligger fra de lande, der stemmer imod godkendelse af de 6gmo majs, jf. FLF alm del - bilag 293?”Svar:De lande, der stemte imod godkendelserne af de 6 GMO majs i den Stående Komitéanførte forskellige begrundelser herfor. En række af landene begrundede deres nej-stemme med politiske årsager samt en negativ indstilling i offentligheden. Andreargumenter gik på forhold vedrørende risikovurderingerne eller forhold vedrørendeadministration og fortolkning af reglerne.Forhold vedrørende risikovurderingenFodringsforsøg med dyrNogle medlemslande fremførte, at der i tilfælde af GMO’er, der er dannet vedkrydsning af flere GMO’er, bør udføres fodringsforsøg med krydsningen og ikke kunmed de enkelte genmodificerede planter. Ifølge EFSA’s retningslinjer er det ikke etgenerelt krav, at ansøgeren skal udføre fodringsforsøg med hele fødevarer eller foder,hverken for de enkelte genmodificerede planter eller for krydsningerne. EFSA vil dogkræve det, hvis det skønnes nødvendigt ud fra de analyser, der foreligger af majsenssammensætning. Det bemærkes, at samtlige nye proteiner i GM-planterne har værettestet i dyreforsøg.Derudover har EFSA i en rapport gennemgået argumenterne for og imod dyreforsøg,hvor de fastholder, at dyreforsøg kun bør kræves i de tilfælde, hvor det kan bidrage tilafklaring af en usikkerhed om GMO’en i relation til sundhed.

Danske eksperter ved DTU Fødevareinstituttet støtter EFSA i denne holdning ogtilføjer, at dyreforsøg i mange tilfælde ikke er nær så følsomme som andre af deundersøgelser, der er foretaget på planterne.Forhold vedrørende administration og fortolkning af reglerneAnalysemetodeIfølge GMO-forordningen skal ansøger indsende en metode til påvisning,prøveudtagning og identifikation af den GMO, der ønskes godkendt.Nogle medlemslande anfører, som begrundelse for deres afslag på godkendelse, atansøgeren for krydsninger som fx 1507x59122 majs, ikke har ikke leveret en entydiganalysemetode for majsen. Med de tilgængelige analysemetoder er man kun i stand til atmåle for fx 1507 og 59122-genstykkerne hver for sig og ud fra resultaterne kan manikke sige, om stykkerne kommer fra samme plante eller fra forskellige planter.Danske eksperter anser de leverede metoder som tilstrækkelige. De bedste metoder erifølge DTU Fødevareinstituttet dem, ansøger har leveret. Det er ikke analytisk/tekniskmuligt at levere en metode, der entydigt kan påvise, at der er tale om en krydsning.Godkendelse til andre formål end fødevarer og foderNogle medlemslande mener ikke, at godkendelser til andre formål end fødevare- ogfoderbrug fx maskinolie bør kunne gives i henhold til GMO-forordningen. Disse landemener derfor, at godkendelserne af de 6 GMO-majs til andre formål end fødevarer ogfoder bør gives i henhold til udsætningsdirektivet.GMO-forordningen blev forhandlet under det seneste danske formandskab af EU i 2002.Med forordningen indførtes det såkaldte one-door-one key princip, som betyder, at allegodkendelser til brug af en bestemt GMO kan opnås ved ansøgning efter denneforordning. Hensigten hermed er, at ansøgeren ikke skal søge under flere forskelligelovgivninger for at få lov at bruge fx en GMO-majs til henholdsvis fødevarebrug,foderbrug eller andre anvendelser.