UDKAST TIL TALE

til ministeren til brug ved

åbent samråd i Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

onsdag den 9. juni 2010 kl. 14.00

(med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri)

Spørgsmål BQ:

”Vil ministeren redegøre for, om vilkårene for ammesøerne er i overens-stemmelse med dyreværnsloven?”

Spørgsmål BS:

”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at stramme op på lovgivning,regler og kontrol, så dødeligheden blandt smågrise på 25 pct., inden forde første fire uger og kuldstørrelser på over 20 smågrise bringes ned?”

Spørgsmål BT:

”Mener ministrene, at det er etisk forsvarligt at danske svineproducenteravler større antal grise pr. kuld end soen selv kan passe?”

Spørgsmål BW:

”Hvad er ministerens holdning til, at 25.000 pattegrise hver dag dør idanske svinestalde?”Slotsholmsgade 101216 København K.

Spørgsmål BX:

”Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med dyreværnslovens §1, at 25.000 pattegrise dagligt dør i danske svinestalde, fordi svineprodu-

Spørgsmål BY:

”Mener ministeren, at den store avl af pattegrise og den dertil høje døde-lighed er i overensstemmelse med § 17, stk. 1, i bekendtgørelse ommindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, der fastslår, at der ikke måanvendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører ellerkan påføre de berørte dyr smerte, skade, lidelse, angst, varigt men ellervæsentlig ulempe?”

1.

Lad mig starte med at understrege, at jeg naturligvis støtter,at fødevareministeren har bedt Fødevarestyrelsen om at iværk-sætte udarbejdelsen af en redegørelse om den stigende patte-grisdødelighed.

2.

Jeg vil i min tale koncentrere mig om de retlige aspekter afproblemstillingen. Udvalget har spurgt til tre forhold: Den sti-gende pattegrisdødelighed, den stigende kuldstørrelse og denstigende brug af ammesøer.

De større kuld indebærer således, at det i stigende grad er nød-vendigt at anvende ammesøer, dvs. søer, der – efter at have gi-vet die til først deres egne grise – giver die til overskydendegrise fra andre søer. Sammenlignet med andre søer tilbringerammesøerne herved længere tid i farebokse, hvor de har be-grænset bevægelsesfrihed.

3.

Dyreværnslovens § 1 fastslår, at dyr skal behandles forsvar-ligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe.

Det fremgår endvidere af § 17, stk. 1, i bekendtgørelsen ommindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, at der ikke må an-vendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påførereller kan påføre de berørte dyr smerte, skade, lidelse, angst,varigt men eller væsentlig ulempe.

Denne bestemmelse er en gennemførelse af pkt. 20 i bilaget tilRådets direktiv om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugs-formål.

4.

En høj pattegrisdødelighed er ikke i sig selv i strid med dy-reværnsloven eller bekendtgørelsen om mindstekrav til beskyt-telse af landbrugsdyr. Hertil vil det kræve, at pattegrisene dørsom følge af, at de er behandlet uforsvarligt eller ikke er be-skyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men ogvæsentlig ulempe.

Når det er sagt, skal jeg samtidig sige, at jeg – ligesom fødeva-reministeren – finder det problematisk, at den samlede døde-lighed i svineproduktionen er steget. Jeg synes derfor somnævnt, at det er hensigtsmæssigt, at Fødevarestyrelsen er ble-vet bedt om at iværksætte udarbejdelsen af en redegørelse her-om.

5.

For så vidt angår det forhold, at kuldstørrelsen er steget, erdet på det foreliggende grundlag Justitsministeriets opfattelse,at dette heller ikke i strid med den gældende lovgivning. I detomfang der er en sammenhæng mellem den stigende kuldstør-relse og den stigende pattegrisdødelighed, vil den stigende3

kuldstørrelse dog kunne være problematisk. Jeg afventer også iden sammenhæng redegørelsen, som Fødevarestyrelsen fårudarbejdet.

Jeg kan endvidere oplyse, at jeg – på baggrund af en henven-delse fra Dyreværnsrådet og Det Dyreetiske Råd – har beslut-tet at nedsætte en arbejdsgruppe, der nærmere skal overveje,hvordan det bedst muligt sikres, at avl af dyr finder sted på enmåde, der er etisk og dyrevelfærdsmæssig forsvarlig.

En central problemstilling, som arbejdsgruppen skal behandle,er spørgsmålet om, hvorledes man sikrer en effektiv håndhæ-velse af regler om avl.

6.

For så vidt angår ammesøerne er det forlængede ophold ifareboksen hverken i strid med dyreværnsloven eller bekendt-gørelsen om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr. Deter således forudsat i lov om indendørs hold af drægtige søer oggylte, at søer og gylte kan opbokses i farebokse. Det forhold,at ammesøerne tvinges til at give die i en længere periode, ersom udgangspunkt – selv om det formentlig er til nogen ulem-pe for søerne – efter Justitsministeriets opfattelse heller ikke istrid med hverken dyreværnsloven eller bekendtgørelsen ommindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr.

En overgang til løsdrift vil kunne afhjælpe en del af ulemperneved det længere ophold i farestalden. Jeg kan i den forbindelseoplyse, at spørgsmålet om løsdrift er et af de emner, der be-handles i Justitsministeriets arbejdsgruppe om hold af svin. I4

forhold til spørgsmålet om løsdrift afventer arbejdsgruppen pånuværende tidspunkt bl.a. beregninger fra Det Fødevareøko-nomiske Institut, som skal belyse de produktions- og omkost-ningsmæssige konsekvenser af en overgang til løsdrift. Ar-bejdsgruppen forventer at afgive sin rapport inden udgangen af2010.

I øvrigt vil den redegørelse, som Fødevarestyrelsen vil få ud-arbejdet, også behandle spørgsmålet om ammesøers velfærd.

7.

Som I kan høre, er der altså allerede iværksat en række initi-ativer med henblik på at afdække, hvilke tiltag der bør gen-nemføres for bl.a. at få sænket pattegrisdødeligheden.

Jeg agter derfor umiddelbart at vente og se, hvad der kommerud af disse initiativer, før jeg – i dialog med fødevareministe-ren – tager nærmere stilling til, hvilke konkrete tiltag der even-tuelt bør tages på området.