Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 03.06.2010 stilletfølgende spørgsmål nr. 401 (Alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål 401:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2/6-10 fra Den DanskeDyrlægeforening om høringssvar over bekendtgørelser om sundhedsrådgivningsaftalerfor svinebesætninger og kvægbesætninger, jf. FLF alm. del - bilag 285.”

Svar:

Den Danske Dyrlægeforening har i sit høringssvar af den 2. juni 2010 gentaget sinetidligere fremførte synspunkter om, at det valgte koncept for obligatorisksundhedsrådgivning vil medføre, at de praktiserende dyrlægers kendskab til de enkeltebesætninger forringes, fordi antallet af rådgivningsbesøg i besætninger med godlandmandspraksis reduceres i forhold til de nu gældende sundhedsrådgivningsordninger.Efter min mening er der imidlertid god fornuft i at belønne de landmænd, der har orden idyrevelfærden og husdyrsundheden. Derfor er der også indbygget enincitamentsstruktur, som indebærer, at landmænd med orden i tingene skal have færrerådgivningsbesøg end de landmænd, hvis besætninger har problemer med dyrevelfærdog husdyrsundhed. Det overordnede formål med veterinærforliget er at flytte fokus frabehandling til forebyggelse, og det er netop det, som incitamentsstrukturen i ordningenskal søge at fremme.Samtidig vil jeg gerne understrege, at indførelse af egenkontrol medfører, at landmæn-dene får et større ansvar for, at dyrevelfærden og husdyrsundheden i besætningerne er iorden. Endvidere får myndighederne mulighed for at skride ind med kontrol på grundlagaf objektive kriterier som medicinforbrug og dødelighed.Det er derfor stadig min opfattelse, at den foreslåede ordning samlet set vil resultere i etbetydeligt løft i dyrevelfærden i større kvæg- og svinebesætninger, bl.a. gennem enstyrkelse af den forebyggende indsats på dyrevelfærds- og husdyrsygdomsområdet.