Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del
Offentligt
864652_0001.png
864652_0002.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og FiskeriChristiansborg1240 København K
J.nr. MST-607-00038Den 15. juni 2010
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 20. maj2010 stillet følgende spørgsmål nr. 377 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 377 (alm. del)

Vil ministeren redegøre for, efter hvilke regler nogen medlemslande har ind-ført GMO-frie zoner?

Svar

I en lang række medlemslande har regioner, kommuner, landsbyer, enkeltegårde, restaurationer, lokale landbrugsorganisationer og grønne organisati-oner udnævnt et større eller mindre område som GMO-fri zoner.Imidlertid findes der i fællesskabslovgivningen ingen specifikke regler ometablering af GMO-frie zoner.Traktaten og udsætningsdirektivet rummer dog bestemmelser (miljøgaranti-en og sikkerhedsklausulen), der muliggør begrænsning af dyrkning af GM-afgrøder, der er tilladt i EU, og således også begrænsning af dyrkning ispecifikke zoner indenfor medlemslandets territorium – f.eks. særlig sårbareområder eller skrøbelige økosystemer.Anvendelse af disse bestemmelser kræver imidlertid videnskabelig doku-mentation, der retfærdiggør sådanne tiltag. Kommissionen skal underrettesmed hensyn til en stillingtagen til, hvorvidt de pågældende skridt er begrun-dede, ligesom medlemslandene skal underrettes.Danmark har kun modtaget én underretning om etablering af en GMO-frizone begrundet i disse regler, nemlig fra den portugisiske regering, der påvegne af den selvstyrende region Madeira har erklæret Madeira som GMO-fri zone under henvisning til miljøgarantien. Kommissionen har endnu ikketaget stilling til denne anvendelse af miljøgarantien.Rådet (miljø) behandlede i sine konklusioner om Genetisk Modificerede Or-ganismer den 8. december 2008 spørgsmålet om følsomme og beskyttedeområder og påpeger bl.a., at medlemslandene kan anvende sameksistens-reglerne til en regulering af dyrkningen af GMO-afgrøder, og at GMO-friezoner kan skabes gennem frivillige aftaler.
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
I hvert fald en enkelt region – Vallonien i Belgien – har indført sameksi-stensregler, der vanskeliggør dyrkning af GMO’er i Vallonien.For de øvrige GMO-frie zoner må etableringen af sådanne zoner betragtessom frivillige aftaler, som ikke er bindende for tredjemand.
Karen Ellemann/ Anne-Marie Rasmussen
2