FLF, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 373: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/5-10 fra Søren Spandet Thielsen, Næstved, vedrørende veterinærforlig samt bekendtgørelser i forbindelse hermed, jf. FLF alm. del

Kære Søren Spandet ThielsenTak for dit brev med kommentarer til de kommende regler for obligatorisk sundhedsrådgivning.Beslutningen om at indføre obligatorisk sundhedsrådgivning i større kvæg- og svinebesætningerindgår som en del af Veterinærforliget mellem regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale, somblev indgået i sommeren 2008.Formålet med veterinærforliget er at øge velfærden for dyr i besætninger. I den forbindelse er der iforliget lagt vægt på, at ansvaret for dyrevelfærden er besætningsejerens. Det er efter min meningbåde rimeligt og fornuftigt.Samtidig har det været en prioritet, at aftalen skulle medføre forenkling af administrative regler ogdokumentationskrav på området – særligt i forhold til de eksisterende sundhedsrådgivningsaftaler.Det har endeligt været en klar forudsætning, at de gennemførte ændringer ikke må forringefødevaresikkerheden i form af øget forbrug af antibiotika og forekomst af resistens.I dit brev stiller du en række spørgsmål og fremkommer med en række forslag og kommentarer.Dem har jeg forsøgt at svare på i det følgende.Antallet af dyr i besætninger omfattet af obligatorisk sundhedsrådgivning.Jeg kan oplyse, at målet hele tiden været, at allestørrebesætninger skal omfattes af obligatorisksundhedsrådgivning.Ud over simple besætninger alene med sohold, klimagrise eller slagtesvin findes imidlertid enrække kombinationsformer af de tre i forskellige integrerede besætningstyper, hvilket harvanskeliggjort opgaven med at definere, hvad en større besætning er.Jeg synes, at vi overordnet set med de fastsatte grænser er kommet godt i mål.Fællesaftaler med flere ejendomme involveretFødevarestyrelsen har vurderet og fundet det forsvarligt, at der bliver mulighed for at indgå aftaler,der omfatter flere ejendomme indenfor et snævert begrænset geografisk område.Fødevarestyrelsen har oplyst, at de nærmere forhold vedrørende disse aftaler vil blive vurderet irelation til de høringssvar, som er modtaget i forbindelse med den officielle høring.

Besætningsdyrlægens vurdering af om en besætning egner sig til overflytning til ”godlandmandspraksis”, GLPJeg har generelt stor tillid til det arbejde, danske dyrlæger udfører. Endvidere har Fødevarestyrelsenoplyst, at den erklæring, som dyrlægen i henhold til de påtænkte regler skal udstede, bygger på enrække dokumenterbare forhold i besætningen.Jeg er derfor helt tryg ved at overlade dyrlægerne en mulighed for at indstille besætninger tiloprykning i GLP.Udenlandsk arbejdskraft og administrative lettelserDet danske landbrug tiltrækker arbejdskraft fra mange dele af verden. Jeg er bekendt med, at detkan give store sproglige udfordringer. Imidlertid må dokumenter mv. naturligvis føres på en måde –herunder på et sprog – så både besætningsdyrlægen og kontrolpersonalet forstår indholdet og er istand til at kontrollere det. Det er i øvrigt en problemstilling, som såvel dyrlæger og besætningsejerehar arbejdet med i en årrække.Som allerede nævnt har det for forligspartierne været vigtigt, at landbruget samlet blev lettet foradministrative byrder i forbindelse med udarbejdelse reglerne. De nye regler tilfører nyeadministrative opgaver i besætningerne, men fjerner samtidig mange andre administrative byrder.Jeg deler derfor ikke din opfattelse af, at de nye regler vil øge papirmængden og reducere tiden tildialog om dyrevelfærdsmæssige problemstillinger.Såfremt reglerne mod forventning skulle gennemføre nogle uhensigtsmæssigheder, er jeg imidlertidparat til at kigge på dem igen.Inddeling af landmænd i niveauerDu foreslår i dit brev, at landmænd deles i tre niveauer afhængig af en række objektive kriterier.Jeg er enig med dig i, at det er vigtig at skabe systemer, der udpeger de dygtige og de mindredygtige landmænd, så vi kan sikre en relevant forskelsbehandling.Det er et princip, som allerede er indarbejdet i bekendtgørelserne om sundhedsrådgivning, hvorbesætningernes inddeles efter graden af ”landmandspraksis”. Med de tre niveauer af”landmandspraksis”; 1) God landmandspraksis, 2)Tilfredsstillende Landmandspraksis, 3) MindreGod landmandspraksis indføres en incitamentstruktur, der belønner de landmænd, der har evne ogvilje til at overholde gældende regler.Dette princip er desuden gældende i den nye ”gult kort” ordning på medicinområdet, som jeg netophar taget initiativ til at indføre.Med et ”gult kort” pålægges besætningsejere i samarbejde med deres besætningsdyrlæge atreducere antibiotikaforbruget i besætningen, hvis forbruget når over et vist niveau. Samtidigpåbydes bl.a. en række begrænsninger for reordinering af antibiotika i besætningen. Niveauet forgult kort fastlægges i løbet af juni måned i år.Lykkes det ikke inden ni måneder at nedbringe forbruget til under det fastlagte niveau, vilbesætningen blive påbudt et skærpet tilsyn med en række yderligere begrænsninger, der sammenskal sikre, at antibiotikaforbruget nedbringes.

Egenkontrol i større besætningerIndførelse af egenkontrol med dyrevelfærd i besætninger blev besluttet med Finanslovsaftalen fra2006 mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Reglerne har hjemmel i dyreværnslovgivningen, derhører under Justitsministeriet. Hensigten med at indføre egenkontrol er at etablere et system, dersikrer overholdelse af gældende regler på dyrevelfærdsområdet i besætningen.I forbindelse med udarbejdelse af veterinæraftalen blev det besluttet, at egenkontrol meddyrevelfærd skal indarbejdes i de obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler, så der sikres enordentlig synergi på området. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at landmænd der allerede har etstyringssystem på dette område, som lever op til Justitsministeriets krav, ikke vil blive påvirket afreglerne om egenkontrol.Jeg er enig med dig i, at det er vigtigt, at de regler, vi indfører, tager højde for faktiske forhold istørre danske besætninger. Derfor har erhvervet og Den Danske Dyrlægeforening da også væretinddraget i forbindelse med udarbejdelse af de nye regler. Derudover har bekendtgørelserne væretsendt i offentlig høring, og Fødevarestyrelsen er netop nu ved at se på de indkomne høringssvar. Iden forbindelse vil der bl.a. blive set på, om der er uhensigtsmæssigheder, der skal ændres indenreglerne træder i kraft – forventet 1. juli i år. Jeg har derfor også sendt dine bemærkninger tilFødevarestyrelsen, så de kan indgå i det afsluttende arbejde i forbindelse med udstedelse af de nyebekendtgørelser.