Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, 12. maj 2010Sagsnr.: 5203Dok.nr.: 90205
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 26.04.2010 stilletfølgende spørgsmål nr. 306 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efterønske fra Bjarne Laustsen (S).Spørgsmål 306:
”Ministeren bedes oplyse, om det med den nuværende teknologi ikke er muligt atbibeholde de nuværende tolerancer i bilag IV i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning 767/2009, jf. FLF alm. del - bilag 226?”Svar:
I forbindelse med vedtagelsen af den nye markedsføringsforordning var der blandtMedlemslandene bred enighed om, at de nuværende tolerancer i bilag IV varutilstrækkelige, og at bilaget derfor hurtigst muligt skulle revideres, så det kunnevedtages i god tid, inden forordningen tages i anvendelse den 1. september 2010.De nuværende tolerancer i bilag IV er generelt vide sammenlignet med de tolerancer, derp.t. anvendes i EU, og som har været velfungerende gennem en lang årrække. Man harderfor under forhandlingerne af det reviderede forslag til bilag IV fra dansk side arbejdetfor, at de nye tolerancer skulle tilnærmes, og i visse tilfælde, bl.a. når det gælderråprotein og fosfor, gøres mere restriktive end de tolerancer, der anvendes p.t. Dette forat sikre, at husdyrproducenterne i endnu højere grad får korrekte oplysninger omkvaliteten af det foder, de anvender, men også af miljøhensyn som indirekte virkemiddeltil begrænsning af udledningen af kvælstof og fosfor fra husdyrproduktionen. Forslagethar været i høring bl.a. hos repræsentanter for foderindustrien, så der er sikkerhed for, atman her med den nuværende teknologi på området realistisk set vil være i stand til atoverholde de nye tolerancer. Det nye bilag IV lever fuldt ud op til disse kriterier.
Henrik Høegh/Kim Holm Boesen