FLF, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om fremlæggelse af den analyse, der skulle vise, at landbruget skaber 150.000 jobs i Danmark m.v., til fødevareministeren

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del
Offentligt

Den danske landbrugs og fødevareklyngelandbrugs-i et internationalt perspektivFebruar 2010

Jørgen Rosted, Henrik Lynge Hansen og Trine Fuglsang

ForordI denne rapport sammenlignes beskæftigelsen i den danske landbrugs- og fødevareklyngemed andre store landbrugs- og fødevareklynger i Europa, Nordamerika og Australien, og dergennemføres en detaljeret sammenligning mellem de største europæiske landbrugs- og føde-vareklynger. Analysen er den første af sin art, idet der har været adgang til verdens største ogmest detaljerede klyngedatabase fra Monitor Group, Boston, USA.Monitor Group anvender en bredere definition af landbrugs- og fødevareklyngen end tidligereanalyser, der har anvendt data fra European Cluster Observatory. Forskellen gør sig især gæl-dende ved, at Monitor inkluderer primærsektoren blandt de globale erhverv, hvilket meddenne analyse har gjort det muligt at tegne et mere retvisende billede af den danske land-brugs- og fødevareklynge i et internationalt perspektiv.Formålet med analysen har været at identificere den danske landbrugs- og fødevareklyngesinternationale styrkepositioner og identificere, hvor vigtige konkurrenter er lokaliseret.Analysen er udført for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri af et team i FORA bestå-ende af Jørgen Rosted, Henrik Lynge Hansen og Trine Fuglsang. Lasse Nielsen og Tobias Rit-zau-Kjærulff har bidraget med research, datakørsler og beregninger. Henning Otte Hansen fraFødevareøkonomisk Institut har bidraget med sparring og input om virksomhederne i dendanske landbrugs- og fødevareklynge.

IndholdForord ................................................................................................................................................................................................. 21. Sammenfatning........................................................................................................................................................................... 42. Introduktion til international benchmark af klynger ................................................................................................. 72.1 Hvad er en erhvervsklynge? .......................................................................................................................................... 72.2 International benchmarkanalyse af klynger........................................................................................................... 73. Udvælgelse af benchmarkregioner .................................................................................................................................... 93.1 Datagrundlag ....................................................................................................................................................................... 93.2 Benchmarkregioner ....................................................................................................................................................... 103.3 Den japanske udfordring ............................................................................................................................................. 104. De største og bredest funderede landbrugs- og fødevareklynger...................................................................... 124.1 De største klynger ........................................................................................................................................................... 124.2 De bredest funderede klynger ................................................................................................................................... 135. Styrkepositioner i den danske landbrugs- og fødevareklynge ............................................................................ 155.1. Fremstilling af kød ......................................................................................................................................................... 185.2. Fremstilling af mejeriprodukter .............................................................................................................................. 195.3. Fremstilling af chokolade, sukkervarer og småkager ..................................................................................... 205.4. Fremstilling af øl og alkohol ...................................................................................................................................... 215.5. Fremstilling af andre forarbejdede fødevarer ................................................................................................... 225.6. Fiskeri og fiskeprodukter ........................................................................................................................................... 236. Fremstilling af landbrugsudstyr og maskiner til fødevareproduktion ............................................................ 247. Landbrugs- og fødevareeksport på verdensmarkedet............................................................................................ 27Bilag 1. Eksempler på danske virksomheder i landbrugs- og fødevareklyngen ............................................... 30Bilag 2. Regionernes beskæftigelse og befolkning. Top 20, landbrugs- og fødevareklynger....................... 33Bilag 3. De nederlandske landbrugs- og fødevareklynger ......................................................................................... 34

Den danske landbrugs- og fødevareklyngei et internationalt perspektiv1. SammenfatningDen danske landbrugs- og fødevareklynge er stor og fylder meget både i dansk økonomi og iden globale konkurrence på landbrugs- og fødevarer.Klyngeanalyser bygger på en antagelse om, at virksomheder, der er lokaliseret i store er-hvervsklynger, er mere effektive og innovative, og at det er erhvervsklynger, der driver enregions vækst og velstand. Der er mange empiriske belæg for, at antagelsen også holder ipraksis. I denne analyse sættes der fokus på styrken af den danske landbrugs- og fødevare-klynge i et internationalt perspektiv.I denne analyse foretages der en international sammenligning af landbrugs- og fødevareklyn-ger. Sammenligningen foretages på antal beskæftigede, hvilket er en god indikator for enklynges styrke. Det ville være godt at supplere sammenligningen på beskæftigelse med sam-menligninger af for eksempel klyngernes produktivitet og eksport. Denne analyse er imidler-tid begrænset til klyngebeskæftigelse og landeeksport.Målt på antal beskæftigede1er den danske landbrugs- og fødevareklynge blandt de ti størstelandbrugs- og fødevareklynger i den udviklede del af verden. De 5 største ligger i Japan, menjapansk landbrug er rettet mod det japanske hjemmemarked og har en meget beskeden eks-port, hvorfor denne internationale analyse af landbrugs- og fødevareklynger er begrænset tilNordamerika, Europa og Australien.Af de ti største landbrugs- og fødevareklynger i Nordamerika, Europa og Australien ligger deseks i Europa, tre i Canada og én i Australien. Den største landbrugs- og fødevareklynge liggeri Bretagne, Frankrig med næsten 200.000 beskæftigede. Den næststørste klynge ligger i Onta-rio, Canada med ca. 190.000 beskæftigede. Den danske landbrugs- og fødevareklynge er dentredjestørste med ca. 175.000 beskæftigede, og dermed den næststørste landbrugs- og føde-vareklynge i Europa.Store erhvervsklynger præger ofte hele regioners erhvervsudvikling. Et velkendt eksempel erbilindustrien, som i nogle regioner er meget dominerende. Et andet velkendt eksempel er IKT,som i nogle regioner sætter sit afgørende præg på erhvervsudviklingen. Men det gælder ogsålandbrugs- og fødevareproduktion. Den største landbrugs- og fødevareklynge i Bretagne op-fattes af nogle franskmænd som hele Frankrigs spisekammer. I Bretagne er 6.3 pct. af befolk-Der er tale om det antal personer, der har haft et ansættelsesforhold i 2006, som er det seneste år med detalje-rede tal. En stor del af beskæftigelsen er ejerne (landmændene) i landbruget. Ofte anvendes antal fuldtidsbe-skæftigede, som er en del mindre, men der findes ikke sammenlignelige tal for fuldtidsbeskæftigede. Det skønnesat antal fuldtidsbeskæftigede i Danmark er ca. 25.000 mindre end antal beskæftigede.1

ningen direkte beskæftiget med fremstilling af landbrugsprodukter og fødevarer, men ligeefter Bretagne følger en anden fransk region, Loire, hvor 4.1 pct. af befolkningen er beskæfti-get med landbrug og fødevarer. Blandt de 10 største landbrugs- og fødevareklynger fylder dendanske klynge tredje mest, idet 3.2 pct. af den danske befolkning er beskæftiget med land-brugsproduktion og fremstilling af fødevarer, hvilket understreger betydningen af den danskefødevareproduktion. I Øst Nederlandene er kun 1.3 pct. af befolkningen beskæftiget medlandbrugsproduktion og fremstilling af fødevarer, jf. bilag 2.Produktionen af landbrugs- og fødevarer er i denne analyse opdelt i fem hovedområder:land-brugsafgrøder, animalsk produktion, fremstilling af fordærvelige fødevarer, fremstilling af ikke-fordærvelige fødevarersamtfiskeri og fiskeprodukter.Det er en styrke, hvis en fødevareklynge er bredt funderet inden for alle fem hovedområder.Fremtidens globale konkurrence vil i stigende grad blive en konkurrence på innovation, ogdet kommer også til at gælde for landbrugs- og fødevarer. Innovation bygger blandt andet påkombination af viden inden for flere forskellige områder, hvorfor det er en fordel, at en er-hvervsklynge er bredt funderet. Den danske landbrugs- og fødevareklynge har den bredestefundering blandt alle klyngerne i Nordamerika, Europa og Australien. Den danske klynge ersåledes den eneste klynge, som målt på beskæftigelsen er i Top 20 inden for alle fem hoved-områder.Det er naturligvis også en styrke, hvis en erhvervsklynge har nogle spidskompetencer, hvorden er blandt de absolut førende i den globale konkurrence. I denne analyse er produktionenaf landbrugs- og fødevarer yderligere opdelt på 29 underklynger.Den danske landbrugs- og fødevareklynge har i international sammenhæng sine styrkepositi-oner inden forfremstilling af kødogfremstilling af mejeriprodukter.Der er næsten 20.000 beskæftigede på danske slagterier m.v. inden for fremstilling af kød. Detplacerer Danmark på en 16. plads sammenlignet med de europæiske og amerikanske under-klynger. Det kan forekomme som en beskeden placering, da den danske landbrugs- og fødeva-reklynge er den næststørste landbrugs- og fødevareklynge i Europa. Forklaringen er forment-lig, at den danske klynge er specialiseret i svinekød, mens flere af de øvrige klynger er megetstore inden for fremstilling af oksekød. Data giver imidlertid ikke mulighed for at skelne mel-lem fremstilling af oksekød, svinekød, fjerkræ m.v., men der er datamæssigt belæg for, at dendanske underklynge for fremstilling af svinekød og kylling er blandt af de absolut største iverden.Der er knap 9.500 ansatte på danske mejerier m.v., der er beskæftiget med fremstilling af me-jeriprodukter. Det placerer Danmark på en 5. plads sammenlignet med de europæiske ogamerikanske klynger, hvorfor fremstilling af mejeriprodukter også må betragtes som endansk styrkeposition.Danmark har også en række andre styrkepositioner inden for produkter baseret på land-brugsafgrøder og animalsk produktion, hvor vi er blandt de førende i verden. Det gælderfremstilling af chokolade, sukkervarer og småkager, fremstilling af andre forarbejdede fødevarer

samtfremstilling af øl og alkohol.Herudover har den danske landbrugs- og fødevareklynge enstyrkeposition indenforfiskeri og fiskeprodukter.Den store danske landbrugsproduktion har dannet grundlag for en betydelig dansk produkti-on af landbrugsudstyr og maskiner til fødevareproduktion, hvor Danmark stadig er blandt destore producenter.Danmark har en samlet eksport af landbrugsprodukter og fødevarer på 109 mia. kr. Knap 80mia. kr. af eksporten udgøres af forarbejdede fødevarer. Knap 20 mia. kr. er eksport af land-brugsafgrøder og animalsk produktion, og godt 10 mia. kr. er fisk og fiskeprodukter.Der findes ikke sammenlignelige tal for klyngernes eksport, men der er grund til at tro, at dendanske landbrugs- og fødevareklynge er blandt verdens mest eksportintensive landbrugs- ogfødevareklynger.Satsning på nye og innovative fødevarer er formentlig vejen frem for at sikre og udbygge dendanske topposition på landbrugs og fødevareområdet.Et detaljeret (peerreview)studie af de førende landbrugs- og fødevareklynger kunne give etgodt udgangspunkt for at skabe en faktabaseret erhvervsstrategi for den danske landbrugs-og fødevareklynge. Dette studie er et første skridt på vejen.I det følgende afsnit gives en introduktion til klyngeanalyser og datagrundlag.

2. Introduktion til international benchmark af klynger2.1 Hvad er en erhvervsklynge?En erhvervsklynge er en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig i samme økonomiskeregion, fordi det giver nogle konkurrencemæssige fordele.Det kan være beslægtede virksomheder, der er i samme branche og konkurrerer på det sam-me marked, hvorfor de trækker på de samme regionale ressourcer. De beslægtede virksom-heder kan både rivalisere og samarbejde, og begge dele kan være med til at gøre dem merekonkurrencedygtige.Klyngedannelse kan også opstå mellem virksomheder, der er i forskellige led af den sammeværdikæde, og som har nogle effektivitetsfordele ved at være lokaliseret det samme sted. Detsamme gælder rådgivningsvirksomheder, der kan have klare fordele af at lokalisere sig i nær-heden af klienterne.Klynger består ikke nødvendigvis kun af erhvervsvirksomheder. Der er mange eksempler på,at offentlige eller halvoffentlige videns- og uddannelsesinstitutioner er lokaliseret i sammeregion som de virksomheder, der er primære aftagere af deres videns- og kandidatprodukti-on.Det er markedet og konkurrencen på markedet, der danner klyngerne. Mange af de vilkår, derhar betydning for virksomhederne er forskellige fra region til region, hvorfor konkurrencenbetyder, at erhvervsspecialiseringen bliver forskellig mellem regionerne.Erhvervsklynger er hele tiden under forandring. Nogle klynger - eller dele af klynger - er i til-bagegang mens andre klynger - eller dele af klynger - er i fremgang, og nye klynger kan væreunder dannelse. Klyngernes forandringer sker langsomt og strækker sig over lang tid i megetkomplekse sammenhænge, som ingen har det fulde billede af, men der er et sikkert empiriskbelæg for, at virksomheder, der er lokaliseret i store klynger, har højere produktivitet og atregioner og lande, der er hjemsted for store klynger, har højere økonomisk velstand.

2.2 International benchmarkanalyse af klyngerFormålet med internationale benchmarkanalyser af erhvervsklynger er at identificere styrkerog svagheder og danne grundlag for analyser af de muligheder og trusler, erhvervsklyngenstår over for. En benchmarkanalyse fører ikke umiddelbart til en handlingsorienteret strategifor erhvervsklyngen, men kan være et meget værdifuldt grundlag for en faktabaseret klynge-strategi.Klyngens virksomheder kan også have gavn af en international benchmark og især en dybtgå-ende sammenligning med de bedste konkurrentklynger. Men hovedformålet med benchmarkaf erhvervsklynger er at skaffe et bedre beslutningsgrundlag for de organisationer og myn-digheder, der arbejder på at forbedre de erhvervsmæssige rammebetingelser.

Eksempel på en klyngespecifik rammebetingelse er om universiteternes uddanner tilstrække-ligt med kandidater, der har de kompetencer, som virksomheder i klyngen efterspørger. Etandet eksempel er kvaliteten og relevansen af den vidensopbygning, der er afgørende forvirksomhedernes effektivitet og innovationskapacitet samt videndelingen mellem virksom-hederne og mellem virksomheder og vidensinstitutioner. Et yderligere eksempel på vigtigeerhvervsvilkår er de rammebetingelser, der er afgørende for iværksætteraktiviteten. Formange erhvervsklynger kan det offentliges efterspørgsel og den offentlige regulering ogsåvære afgørende rammebetingelser.Dette studie er første fase af en international benchmark af den danske landbrugs- og fødeva-reklynge. Sammenligningen er alene foretaget på omfanget af beskæftigelsen, men ikke påklyngernes vækst, produktivitet eller innovation. Der er heller ikke i denne omgang foretagetsammenligninger af de klyngespecifikke rammebetingelser. Indikatorer, der har et detalje-ringsniveau, som gør det muligt at give et billede af de klyngespecifikke rammebetingelser erikke umiddelbart tilgængelige, men må konstrueres særskilt eller indsamles via en spørge-skemaundersøgelse.I denne analyse er der benchmarket på landbrugs- og fødevareklyngens samlede beskæftigel-se og på beskæftigelsen inden for en række delområder. Det undersøges, hvor de størstelandbrugs- og fødevareklynger er lokaliseret, hvor bredt specialiseret den danske klynge er iforhold til de internationale konkurrenter, og til sidst identificeres danske styrkepositioner oghvor de internationale konkurrenter inden for de danske styrkepositioner er lokaliseret. Ana-lysen afsluttes med en sammenligning af landbrugs- og fødevareeksporten på landeniveau.

3. Udvælgelse af benchmarkregioner3.1 DatagrundlagAnalysen baserer sig på 2006 data fra Monitor Group’s klyngedatabase2.Monitordatabasen indeholder blandt andet beskæftigelsesdata for 329 OECD regioner, samteksportdata for 29 OECD-lande. Beskæftigelsen er opdelt på 40 globale erhvervsklynger, hvorlandbrugs- og fødevareklyngen er en af dem.Landbrugs- og fødevareklyngen er i Monitors database opdelt i følgende fem hovedområder:•••••LandbrugsafgrøderAnimalsk produktionFremstilling af fordærvelige fødevarerFremstilling af ikke-fordærvelige fødevarerFiskeri og fiskeriprodukter

Landbrugsafgrøderomfatter underklynger som dyrkning af korn og fremstilling af grøntsagerog planter. Området landbrugsafgrøder omfatter også fremstilling af de landbrugsmaskiner,der er en nødvendig forudsætning for at kunne drive moderne landbrug, og den rådgivningder er rettet mod produktion af landbrugsafgrøder. At produktionen af landbrugsmaskiner ogrådgivning om landbrugsproduktion er medtaget skyldes netop, at der er tale om en klynge-analyse, og at det historisk har vist sig, at produktionen af landbrugsafgrøder, produktionen aflandbrugsmaskiner og rådgivning om produktionen af landbrugsafgrøder har en tendens til atlokalisere sig i samme region. Det gælder internationalt og det gælder i Danmark.Animalsk produktionomfatter kvæg, svin og fjerkræ samt andre dyr, der anvendes til fødeva-rer. Produktionen af pelsdyr er også en del af den animalske produktion. Beskæftigelsen påblandede brug, hvor der både fremstilles landbrugsafgrøder og animalsk produktion er hen-regnet til animalsk produktion.Fremstilling af fordærvelige fødevarerhar slagterier som en af aktørerne. Det gælder bådeslagtning af kvæg, svin og fjerkræ. Fremstilling af mejeriprodukter er en anden aktivitet indenfor hovedområdet fremstilling af fordærvelige fødevarer.Fremstilling af ikke-fordærvelige fødevarerindeholder en lang række forskellige produkter.Området indeholder blandt andet produktion af øl og sodavand, fremstilling af te og kaffe,

For mere information om Monitor Group’s klyngedatabase kontakt Cluster Database Project ManagerChristopher Tyler, '[email protected]'.

chokolade- og sukkervarer samt olie, fedt og ingredienser til fremstilling af fødevarer. Frem-stilling af maskiner til fødevareproduktion er også en del af dette hovedområde.

Fisk og fiskeriprodukterindeholder dambrug og fiskeavl samt selve fiskerierhvervet. Forar-bejdning og konservering af fisk er endvidere omfattet af hovedområdet.Af bilag 1 fremgår hvilke større danske virksomheder, der falder inden under de fem hoved-områder.De fem hovedområder er yderligere opdelt i 29 forskellige underklynger, der defineres ud frabranchestatistikken (NACE rev.1.1 DB07). Monitor Group databasen indeholder kun data forde 29 underklynger for klyngerne i Europa og USA.

3.2 BenchmarkregionerI klyngeanalyser er det helt afgørende, at den økonomiske region, som er hjemsted for klyn-gen, er en veldefineret økonomisk region, hvilket statistisk set er en større udfordring end detumiddelbart kunne lyde.USA, der har en længere tradition for klyngeanalyser, har opdelt USA i 179 regioner, som kanopfattes som egentlige økonomiske regioner omfattende et fælles arbejdsmarked og et natur-ligt geografisk område for vidensdeling. De amerikanske data udarbejdes afCommerce Depar-tement, Bureau of Economic Analysis.3

De europæiske lande opdeles i regioner, der følger administrative kriterier snarere end øko-nomiske. De europæiske regioner følger NUTS – klassifikationen, som indrapporteres til Eu-rostat.4Regionsopdelingen i Canada, Japan og Australien følger også administrative inddelinger sna-rere end økonomiske kriterier.Det er vurderingen, at regionsopdelingen til trods for de forskellige kriterier er et brugbartgrundlag for internationale sammenligninger. Var i stedet anvendt administrative kriterier iUSA ville Californien f.eks. være en region og have den klart største landbrugs- og fødevare-klynge, men Californien er et stort område både arealmæssigt og befolkningsmæssigt og in-deholder flere landbrugs- og fødevareklynger. I bilag 2 er Top 20 landbrugs- og fødevare-klyngernes rangering efter klyngebeskæftigelse og befolkning angivet.

3.3 Den japanske udfordringDer findes naturligvis landbrugs- og fødevareproduktion overalt i verden og i de nyindustria-liserede lande og i udviklingslandene er der ofte en meget stor landbrugsproduktion. Det eren produktion, som har stigende betydning for verdenshandlen med fødevarer, men produk-tionsforholdene er stadig en del forskellig fra forholdene i de mest udviklede lande, hvorforhttp://www.bea.gov4http://ec.europa.eu/eurostat/ramon/nuts/basicnuts_regions_en.html3

denne analyse tager udgangspunkt i landbrugs og fødevareproduktionen i de udviklede lalandbrugs-lan-de.Japan har en meget stor produktion af landbrugs og fødevarer, og verdens fem største lanlandbrugs-land-brugs- og fødevareklynger ligger i Japan. Den sjettestørste klynge ligger i Bretagne, Frankrig.Nummer syv i Ontario, Canada. Den danske landbrugs og fødevareklynge er nr. 8, jf. figur 3.1.landbrugs-e

Figur 3.1: De 10 største landbrugs og fødevareklynger (2006)1:landbrugs-

Prairies ( 9)

Danmark (8)Nordrhein-Westfalen (10)Ontario (7)Bretagne (6)Osaka (2)Aichi (3)Tokyo (1)Hokkaido (4)Kanagawa (5)

Antal beskæftigede:

0-200.000

200.001-250.000

250.001-

Kilde: Monitor Group's Global Cluster Database Note: Regionernes placering er angivet i parentes. StøDatabase.Størrelsen på boblerneangiver det interval klyngens beskæftigelse ligger inden for.se

Den japanske landbrugs- og fødevareproduktion er i høj grad koncentreret om leverancer tilhjemmemarkedet. På eksportmarkederne spiller Japan en beskeden rolle med kun 0.4 pct. afverdensmarkedet for fødevarer Det japanske landbrug er formentlig også væsfødevarer.væsentligt merebeskæftigelsesintensivt end landbrugsproduktionen i den vestlige verden. Det er derfor valgtat fokusere på de landbrugs- og fødevareklynger de danske virksomheder vuvurderes at være idirekte konkurrence med på det globale marked Den mere detaljerede sammenligning ermarked.aljeredederfor koncentreret om landbrugs og fødevareklyngerne i Nordamerika, Europa og Australlandbrugs-Australi-en.

4. De største og bredest funderede landbrugs- og fødevareklynger4.1 De største klyngerAf de ti største landbrugs- og fødevareklynger i Nordamerika, Europa og Australien ligger deseks i Europa, tre i Canada og en i Australien. Den største landbrugs- og fødevareklynge liggeri Bretagne, Frankrig med næsten 200.000 beskæftigede. Den næststørste klynge ligger i Onta-rio, Canada med ca. 190.000 beskæftigede. Den danske landbrugs- og fødevareklynge er dentredjestørste med ca. 175.000 beskæftigede, og altså den næststørste landbrugs- og fødevare-klynge i Europa. Tyskland er hjemsted for tre store landbrugs- og fødevareklynger nemlig iNordrhein-Westfalen, Bayern og Niedersachsen.Nederlandene har også en meget stor produktion af landbrugs- og fødevarer, men i Eurostatsregionsstatistik er Nederlandene opdelt i 4 regioner. Regnes Nederlandene som én region harNederlandene den største landbrugs- og fødevareklynge i Europa med godt 200.000 beskæf-tigede, hvilket er ca. 5.000 flere end i Bretagne.Ved identificeringen af de landbrugs- og fødevareklynger er det derfor afgørende, om Neder-landene regnes som en region ligesom Danmark, eller om Nederlandene opdeles i flere regio-ner som tilfældet er med de større lande. Den største nederlandske region er Vest Nederlan-dene med 7.6 mio. indbyggere. De to næststørste regioner har 3.5 mio. indbyggere, hvilket erstort set det samme som Bretagne.Arealmæssigt hører Nederlandene til de små lande som Danmark, hvilket kunne begrunde, atNederlandene blev opfattet som en økonomisk region. Der er imidlertid en ret markant for-skel på landbrugs- og fødevareproduktionen mellem de nederlandske regioner. I Vest Neder-landene er produktionen domineret af landbrugsafgrøder, hvilket ikke mindst drejer sig omden store produktion af grøntsager og blomster, mens de 3 andre regioner har en sammen-sætning på hovedområder, som minder mere om de øvrige europæiske klynger.I denne analyse er det valgt at opdele Nederlandene i 2 regioner; Vest Nederlandene og ØstNederlandene, der kommer til at bestå af de tre regioner i henholdsvis syd, øst og nord, jf. bi-lag 3.Med denne opdeling får Øst Nederlandene den trettendestørste landbrugs- og fødevareklyngemed 110.000 beskæftigede. Vest Nederlandene har godt 90.000 beskæftigede i landbrugs- ogfødevareklyngen, hvilket giver en placering som nr. 23. Da de nederlandske klynger tilsam-men udgør Europas største koncentration af beskæftigede på landbrugs- og fødevareområdet,er begge klynger inddraget i den mere detaljerede analyse, som ellers kun omfatter Top 10klyngerne, jf. figur 4.1.

Figur 4.1: De 10 største landbrugs og fødevareklynger (2006).1:landbrugs-

Danmark (3)Ontario (2)Prairies (4)Øst Nederlandene (13)Vest Nederlandene (23)Quebec( 9)Bretagne (1)Pays de la Loire (7)Niedersachsen (10)Nordrhein-Westfalen (5)Bayern (6)

New South Wales(8)

Antal beskæftigede:

0-150.000

150.001-175.000

175.001-

Kilde: Monitor Group's Global Cluster Database Note: Regionernes placering er angivet i parentes. Størrelsen på boblerneDatabase.angiver det interval klyngens beskæftigelse ligger inden for.se

4.2 De bredest funderede klyngerUdover at være en stor klynge i et internationalt perspektiv, kan det også være en styrke athave en landbrugs- og fødevareklynge, der er bredt funderet inden for flere forskellige land-brugs- og fødevareområder. I fremtidens konkurrence på viden og innovater.innovation, hvor der blandtandet konkurreres på at kombinere viden fra forskellige underklynger, kan det være en fo,for-del, at fødevareklyngen har en betydelig bredde. D gør klyngen mindre sårbar i den globaleenDetkonkurrence. Nogle regioner i verden er meget koncentreret på en enkelt eller få underklyunderklyn-ger, mens andre regioner formår at være godt repræsenteret inden for flere af de fem hoved-,områder.Den danske landbrugs- og fødevareklynge er bredt funderet, og for hver af de fem hovedom-råder rangerer Danmark blandt de 20 største aktører i Nordamerika, Europa og Australienrtemålt på beskæftigelse. På landbrugsafgrøder og animalsk produktion er Danmark helt opandbrugsafgrødernimalskoppeblandt Top 5 regionerne.

Det er kun Danmark, der formår at placere sig i Top 20 på alle fem hovedområder. Det indike-rer, at Danmark er i den absolutte top på internationalt plan, når det gælder om at have enbred fundering inden for landbrugs- og fødevareaktiviteter. Landbrugs- og fødevareklyngen iOntario er den eneste med 4, mens de øvrige Top 10 klynger har 3 hovedområder i Top 20undtagen New South Wales i Australien, der kun har 2, jf. tabel 4.1.

Tabel 4.1: De 10 bredest funderede landbrugs- og fødevareklynger (2006)Top 20 placeringer,Antal

DanmarkOntario, CanadaBretagne, FrankrigNordrhein-Westfalen, TysklandBayern, TysklandPays de la Loire, FrankrigNiedersachsen, TysklandBaden-Württemberg, TysklandPrairies, CanadaNew South Wales, Australien

5433333322

Kilde: Monitor Group's Global Cluster Database. Note: Tabellen er lavet på baggrund af en Top 20 rangering af OECD regio-nerne målt på antal beskæftigede inden for hver af de fem hovedområder. Herefter er det undersøgt, hvor mange gange enregion ligger i Top 20.

5. Styrkepositioner i den danske landbrugs- og fødevareklyngeDet er naturligvis også vigtigt, at klynger har nogle spidskompetencer eller styrkepositioner,for at stå stærkt i den globale konkurrence. Styrkepositioner kan ikke alene måles på størrel-se, men må også måles på forhold som produktivitet, markedsandele og fremgang i markeds-andele på det globale marked. Det sker ikke i dette studie. Men størrelse og kritisk masse er etgodt udgangspunkt for en vurdering af klyngers styrkepositioner.I det følgende er de underklynger inden for landbrugs- og fødevareproduktionen, hvor dendanske klynge er koncentreret identificeret og sammenlignet med de underklynger, der haren tilsvarende koncentration. Koncentrationen er alene målt på beskæftigelsen. Det krævernaturligvis nærmere analyser at udpege de afgørende konkurrenter til de danske styrkeposi-tioner inden for landbrug og fødevareproduktion, ligesom det kræver nærmere analyser atafdække underklynger, hvor Danmark står særlig svagt, men det er vurderingen, at en analyseaf beskæftigelseskoncentrationen kan danne et godt udgangspunkt.Monitor Group databasen giver, som tidligere beskrevet, mulighed for at opdele de fem ho-vedområder i 29 underklynger, hvor størrelsen af beskæftigelsen kan sammenlignes. Der erkun mulighed for en detaljeret sammenligning af klyngerne i Europa og USA, hvorimod Cana-da og Australien må udelades af denne del af analysen.I figur 5 er de fem hovedområder og de 29 underklynger vist. I parentes er angivet hvor man-ge, der er beskæftigede inden for hovedområdet og de tilhørende underklynger.

Figur 5: Den danske landbrugs- og fødevareklynge (2006)Landbrugs-afgrøder(63 940)Dyrkning afafgrøder(36 784)LandbrugsSupportservice ogengroshandel medråvarer (19 602)Tobaksdyrkningog engros(1 467)Fremstilling afLandbrugs-udstyr(5 308)Fremstilling afgødningsstoffer ogpesticider (779)Animalskproduktion(44 364)Støttefunktionertil animalskproduktion(1 248)Husdyrproduktion(16 336)Fiskeri ogFiskeriprodukter(9 315)Fordærveligefødevarer(27 525)Fremstillingaf kød(17 596)Fremstilling afmejeriprodukter(9 555)Ikke fordærvelige fødevarer(29 670)

Aqua Kultur (669)

Produktion ogforarbejdning afkonserves (1 586)Fremstilling afkrydderi/ smag(496)Fremstilling afvand/sodavand(4250)Fremstilling afandreforarbejdedefødevarer(4 273)Fremstilling af teog kaffe (277)Fremstilling afchokolade, sukkerog småkager(4 840)Fremstilling afmaskiner tilfødevare-produktion(4 059)

Fremstilling affoder til dyr (2824)Fremstilling afspecial fødevarer(386)

Jagt og Fiskeri(3 727)

Engroshandelmed dyr(3 759)

Seafoodbearbejdning(4 919)

Fremstilling afgrøntsager (374)

Fremstilling af olieog fedt (734)

Husdyr(14 247)Svine- ogfjerkræs-produktion(8 774)

Fremstilling af ølog alkohol(4 715)Fremstilling afstivelsesprod.(215)Fremstilling afkornprodukter(1 016)

Kilde: Monitor Group's Global Cluster Database. Note: I parentes er angivet antal beskæftigede i her af de fem hovedområderog inden for de 29 underklynger i 2006.

Som det fremgår af figur 5 er den danske landbrugs- og fødevareklynge sammensat af mangeunderklynger, der dækker virksomheder inden for produktionen af råvarer, fødevarer, fiskeriog fremstilling af de maskiner, der bruges i landbruget og til fremstilling af fødevareproduk-terne.De to danske hovedområderLandbrugsafgrøderogAnimalsk produktionbeskæftiger tilsam-men ca. 100.000 med produktion af råvarer, der kan anvendes til fremstilling af fødevarer. Deter den andenstørste beskæftigelseskoncentration i USA og Europa til fremstilling af råvarer tilfødevareproduktion. Den største ligger i Bretagne med 133.500 beskæftigede, hvoraf hoved-parten er beskæftiget med animalsk produktion. Det betyder, at den danske underklynge in-den for landbrugsafgrøder er den største i USA og Europa målt på antal beskæftigede.Den tredjestørste beskæftigelseskoncentration inden for produktion af råvarer til fremstillingaf fødevarer findes i den franske region Loire, der har ca. 90.000 beskæftigede.Effektiviteten i fremstillingen af råvarer til fødevareproduktionen er naturligvis meget vigtig,og det gælder også kvaliteten af råvarerne, der kan være helt afgørende for konkurrenceposi-tionen for fødevareproducenterne. Der er grund til at tro, at både effektivitet og kvalitet har et

pænt niveau i dansk landbrug. Det understreges blandt andet af en anselig eksport af land-brugsprodukter – vegetabilske og animalske – på godt 18 mia. kr., hvilket svarer til 16 pct. afden samlede danske eksport fra landbrugs- og fødevareklyngen, jf. senere.Ligesom fødevareproducenterne er afhængige af adgangen til gode og billige råvarer, er pro-ducenterne af råvarerne afhængige af, at fødevareproducenterne klarer sig godt i den globalekonkurrence.I det følgende identificeres danske styrkepositioner inden for fremstilling af fødevarer, og be-skæftigelsen sammenholdes med beskæftigelsen i de største underklynger i USA og Europa.Inden for fremstillingen af fødevarer har Danmark seks styrkepositioner. Det er isærfremstil-ling af kødogfremstilling af mejeriprodukter,hvor Danmark har en meget stærk placering,men der er fire andre styrkepositioner, hvor Danmark også har en pæn placering i Europa ogUSA. Det erfremstilling af chokolade, sukkervarer og småkager, fremstilling af øl og alkohologfremstilling af andre forarbejdede fødevarerogfiskeri og fiskeprodukter.De seks danske styr-kepositioner beskæftiger tilsammen godt 50.000, jf. tabel 5.

Tabel 5: De danske styrkepositionerBeskæftigede (2006)Landbrugsafgrøder og Animalsk produktion 1)Fordærvelige fødevarerFremstilling af kødFremstilling af mejeriprodukterIkke fordærvelige fødevarerFremstilling af chokolade, sukkervarer og småkagerFremstilling af øl og alkoholFremstilling af færdige fødevarer og ingredienser til fødevarerFiskeri og fiskeprodukterStyrkepositioner i altFremstilling af landbrugsudstyr og maskiner til fødevareproduktionØvrige fordærvelige og ikke fordærvelige fødevarerSamlet beskæftigelse i den danske landbrugs- og fødevareklyngeKilde: Monitor Group's Global Cluster Database. Note 1: Eksklusiv fremstilling af landbrugsudstyr.

102.99617.5969.5554.8404.7154.2739.31550.2949.36712.157174.814

Den europæiske fødevareklynge, der er størst inden for de seks danske styrkepositioner erBayern med en samlet beskæftigelse på ca. 78.000. Herefter følger Central Polen og Nordrhe-in-Westfallen med ca. 55.000 beskæftigede. Den danske klynge har med sine 50.000 beskæfti-gede en Top 4 placering, mens Bretagne med godt 37.000 beskæftigede er nr. 5 og Schweizmed 15.000 beskæftigede er den 6. største beskæftigelses koncentration inden for de 6 dan-ske styrkepositioner.Den danske landbrugs- og fødevareklynge har også en stor koncentration af beskæftigede in-den for fremstilling af landbrugsudstyr og maskiner til fødevareproduktion, hvor de to danske

underklynger er placeret i Top 10.I de følgende afsnit er der en mere detaljeret omtale af de danske styrkepositioner.

5.1. Fremstilling af kødDer er næsten 20.000 beskæftigede på danske slagterier m.v. inden forfremstilling af kød.Detplacerer Danmark på en 16. plads sammenlignet med de europæiske og amerikanske klynger,der også står stærkt inden for fremstilling af kød. Det kan forekomme som en beskeden place-ring, da den danske landbrugs- og fødevareklynge er den næststørste landbrugs- og fødevare-klynge i Europa. Forklaringen er formentlig, at den danske klynge er specialiseret i svinekød,mens flere af de øvrige klynger er meget store på fremstilling af oksekød. Data giver imidlertidikke mulighed for at skelne mellem fremstilling af henholdsvis oksekød, svinekød, fjerkræ m.v.I hovedområdet Animalsk produktion, sondres der mellem underklyngernesvine- og fjerkræ-produktionoghusdyrproduktion.Danmark rangerer som nr. 2 påsvine- og fjerkræproduktionog som nr. 6 påhusdyrproduktion.Det er derfor sandsynligt, at Danmark har en af de størsteklynger for fremstilling af svinekød og fjerkræ.Inden forfremstilling af kødligger de største europæiske klynger i Bayern, Bretagne og Cen-tral Polen, Nordrhein-Westfalen og Attica i Grækenland med 25-35.000 beskæftigede. Dan-mark har med næsten 20.000 beskæftigede, som nævnt en placering som nr. 16, jf. figur 5.1.

Figur 5.1: Top 10 – Fremstilling af kød (2006)

Niedersachsen (7)Nordrhein-Westfalen(5)Westfalen(5)Danmark (16)Nordvest Polen (9)Øst Nederlandene (18)Raleigh (8)Atlanta (3)Pays de la Loìre(10)Bretagne(2)Central Polen (4)Bayern (1)Attica (6)

Antal beskæftigede:

0-20.0000

20.001-25.000

25.001-

Kilde: Monitor Group's Global Cluster Database Note: Top 10 er udvalgt på baggrund af de 20 største europæiske og amerDatabase.ameri-kanske klynger inden for aktiviteten fremmstilling af kød. Top 10 er rangeret efter antal beskæftigede og regionens andel af.Top 20 beskæftigelsen.

5.2. Fremstilling af mejeriprodukterDer er knap 10.000 beskæftigede på de danske mejerier m.v. inden forfremstilling af mejeri-produkter.Det placerer Danmark på en 5. plads sammenlignet med de europæiske og amerameri-kanske klynger, der også står stærkt inden for fremstilling af mejeriprodukter.Inden forfremstilling af mejeriprodukterligger de største europæiske klynger i Bayern ogCentralpolen med ca. 15.000 beskæftigede Lombardiet i Italien og Øst-Polen har ligesombeskæftigede.PolenDanmark ca. 10.000 beskæftigede, jf figur 5.2.jf.

Figur 5.2: Top 10 – Fremstilling mejeriprodukter (2006)

Nordvest Polen (10)Danmark (5)Minneapolis (7)Øst Nederlandene (9)Schweiz (6)Emilia-Romagna (8)EmiliaCentral Polen (2)Øst Polen (4)Bayern (1)

Lombardia (3)

Antal beskæftigede:

0-9.000

9.001-12.000

12.001-

Kilde: Monitor Group's Global Cluster Database Note: Top 10 er udvalgt på baggrund af de 20 største europæiske og amerDatabase.ameri-kanske klynger inden for aktiviteten fremstilling af mejeriprodukter. Top 10 er rangeret efter antal beskæftigede og regimstillingregio-nens andel af Top 20 beskæftigelsen.

5.3. Fremstilling af chokolade, sukkervarer og småkagerInden forfremstilling af chokolade, sukkervarer og småkagerligger de største klynger i NorNord-rhein-Westfalen og North-West i Storbritannien, der begge har over 10.000 beskæftigede. An-Westdre store klynger er Centralpolen, Vlaams Gewest i Belgien, Lombardiet og Schweiz, der allehar omkring 8.000 beskæftigede Danmark har knap 5.000 beskæftigede og en placering sombeskæftigede.nr. 17, jf. figur 5.3.

Figur 5.3: Top 10 – Fremstilling chokolade, sukkervarer og småkager (2006)

Nordrhein-Westfalen (1)Nordvest England (2)Chicago (8)Øst England (9)Øst Nederlandene (5)Vlaams Gewest (4)San Francisco (10)Danmark (17)Central Polen (3)Schweiz (7)Lombardia (6)

Antal beskæftigede:

0-7000

7001-10.000

10.000-

Kilde: Monitor Group's Global Cluster Database Note: Top 10 er udvalgt på baggrund af de 20 største europæiske og amDatabase.ameri-kanske klynger inden for aktiviteten fremstilling af chokolade, sukkervarer og småkager. Top 10 er rangeret efter antal bmstillingbe-skæftigede og regionens andel af Top 20 beskæftigelsen.op

5.4. Fremstilling af øl og alkoholInden forfremstilling af øl og alkoholligger den største klynge i Bayern med næsten 15.000beskæftigede. Nordrhein-Westfalen har godt 7.000 beskæftigede, mens Vlaams Gewest ogWestfalen,Nordvest Polen har ca. 5.000 beskæftigede Det har Danmark også, hvilket giver en placering ibeskæftigede.Top 5 inden for fremstilling af øl og alkohol jf. figur 5.4.alkohol,

Figur 5.4: Top 10 – Fremstilling øl og alkohol (2006)

Nordrhein-Westfalen(2) Danmark (5)NordrheinØst Nederlandene (11)Baden-Württemberg (7)WürttembergVlaams Gewest (3)Ile-de-France (6)Schweiz(10)Nordvest Polen(4)Central Polen (8)Syd Polen(9)Bayern (1)

Antal beskæftigede:

0-5000

5001-10.000

10.001-

Kilde: Monitor Group's Global Cluster Database Note: Top 10 er udvalgt på baggrund af de 20 største europæiske og amerDatabase.ameri-kanske klynger inden for aktiviteten fremstilling af øl og alkohol. Top 10 er rangeret efter antal beskæftigede og regionensmstillingandel af Top 20 beskæftigelsen.

5.5. Fremstilling af andre forarbejdede fødevarerInden forfremstilling af andre forarbejdede varersom færdige fødevareretter gær og erstat-fødevareretter,ningsprodukter ligger de største klynger i East Midland og Schweiz med godt 6.000 beskæfti-gede efterfulgt af Nordrein-Westfallen med ca. 5.000 beskæftigede og Danmark med godtWestfallen4.000 beskæftigede, hvilket giver en placering som nr. 4, jf. figur 5.5.,

Figur 5.5: Top 10 – Fremstilling andre forarbejdede fødevarer (2006)

Nordrhein-Westfalen(3)NordrheinNordvest England (5)Øst England (1)Los Angeles (7)Baden--Württemberg (8)Emilia-Romagna (9)

Danmark (4)

Niedersachsen (10)Schweiz (2)Lombardia (6)

Antal beskæftigede:

0-4000

4001-5000

5001-

Kilde: Monitor Group's Global Cluster Database Note: Top 10 er udvalgt på baggrund af de 20 største europæiske og amerDatabase.ameri-kanske klynger inden for aktiviteten fremstilling af andre forarbejdede fødevarer. Top 10 er rangeret efter antal beskæftigedemstillingog regionens andel af Top 20 beskæftigelsen.gelsen.

5.6. Fiskeri og fiskeprodukteriskeriI Danmark er der beskæftiget over 9.000 inden forfiskeri og fiskeriprodukterder bl.a. omfat-fiskeriprodukter,ter hav- og ferskvandsfiskeri, fremstilling af fiskemel samt forarbejdning og konservering affisk herunder fremstilling af frosne færdigretter af fisk. Kun fem regioner i Europa og USA erillingstørre end Danmark på fiskeri og fiskeriprodukter. Galicien i Spanien er den største med over20.000 beskæftigede. Sicilien og Skotland har 13.000, og herefter følger Island med 10.10.000beskæftigede. jf. figur 5.6.

Figur 5.6: Top 10 – Fiskeri og fiskeprodukter (2006)

Island (4)Anchorage (7)Skotland (3)Seattle (5)Bretagne (8)Puglia(9)Galicia (1)Sicilia (2)Danmark (6)Nordlige Polen(10)

Antal beskæftigede:

0-8.000

8.001-11.000

11.000-

Kilde: Monitor Group's Global Cluster Database Note: Top 10 er udvalgt på baggrund af de 20 største europæiske og amerDatabase.ameri-kanske klynger inden for hovedområdet fiskeri og fiskeprodukter. Top 10 er rangeret efter antal beskæftigede og regionensdetandel af Top 20 beskæftigelsen.

6. Fremstilling af landbrugsudstyr og maskiner til fødevareproduktion.En stort og beskæftigelsestungt område inden for den danske landbrugs og fødeklynge erlandbrugs-fremstilling af maskiner til landbrug og fødevareproduktionfødevareproduktion.Inden forFremstilling af landbrugsudsligger de største klynger i Europa, hvor det er delandbrugsudstyrtyske klynger, der ligger helt i top. Bayern er med næsten 13.000 beskæftigede den størsteklynge inden for fremstilling af landbrugsudstyr. Danmark har omkring 5.000 besbeskæftigedeinden for aktiviteten og en placering som nr. 5, jf. figur 6.1.

Figur 6.1: Top 10 – Fremstilling af landbrugsudstyr (2006)

Danmark (5)Nordrhein-Westfalen(2)NordrheinVest Nederlandene(10)San Francisco(8)Øst Nederlandene(9)Vlaams Gewest (6)Bretagne (7)Baden-Württemberg (4)Niedersachsen (3)Bayern (1)

Antal beskæftigede:

0-5000

5001-7000

7001-

Kilde: Monitor Group's Global Cluster Database Note: Top 10 er udvalgt på baggrund af de 20 største europæiske og amerDatabase.ameri-kanske klynger inden for aktiviteten fremstilling af landbrugsudstyr. Top 10 er rangeret efter antal beskæftigede og regimstillingregio-nens andel af Top 20 beskæftigelsen.

Inden formaskiner til fødevareproduktionligger de største klynger også i Tyskland, som har 4askinerklynger i Top 10 med 7-11.000 beskæftigede. Det samme har den italienske klynge i Emilia-11.000Romagna. Herefter følger 6 klynger med 33-6.000 beskæftigede herunder Danmark med ca.4.000 beskæftigede og en placering som nr. 9, jf. figur 6.2.

Figur 6.2: Top 10 – Fremstilling af maskiner til fødevareproduktion (2006)

Danmark(9)Nordrhein-Westfalen(3)NordrheinBaden-Württemberg(2)Niedersachsen(8)Øst Nederlandene(7)Lombardia(10)Emilia-Romagna (4)Bayern (1)Schweiz (6)Veneto(5)

Antal beskæftigede:

0-6000

6001-8000

8001-

Kilde: Monitor Group's Global Cluster Database Note: Top 10 er udvalgt på baggrund af de 20 største europæiske og amerDatabase.ameri-kanske klynger inden for aktiviteten fremstilling af maskiner til fødevareproduktion. Top 10 er rangeret efter antal beskæftmstillingbeskæfti-gede og regionens andel af Top 20 beskæfftigelsen.

7. Landbrugs- og fødevareeksport på verdensmarkedetOmfanget og udviklingen i eksporten kunne være en meget interessant indikator ved bench-mark af klynger. F.eks. kunne størrelsen af og ændringerne i eksportmarkedsandele være engod indikator for identificering af styrkepositioner. Desværre findes der ikke sammenligneli-ge data for klyngernes eksport. De kan konstrueres, men det er en meget omfattende opgave.Det er imidlertid muligt at sammenligne eksporten af landbrugsprodukter og fødevarer pålandeniveau. Ikke overraskende har de store lande, der har adskillige landbrugs- og fødevare-klynger, en større eksport end små lande med kun en enkelt eller et par klynger.Danmark havde i 2006 en samlet eksport af landbrugsprodukter og fødevarer på 109 mia. kr.,hvilket rækker til en plads som nummer 11 blandt OECD landene.Det største eksportområde er fordærvelige fødevarer med 48 mia. kr., hvilket er en betydeligeksport sammenlignet med de store lande med flere landbrugs- og fødevareklynger. Denstærke danske position skyldes den store eksport af svinekød og mejeriprodukter.Mens Danmark således har en forholdsvis stærk position på eksport af fordærvelige fødeva-rer, er placeringen på ikke-fordærvelige fødevarer ret beskeden i forhold til Top 10 eksportø-rerne. Med undtagelse af Australien ligger Danmark med en eksport på ca. 30 mia. kr. langt frade andre lande med store landbrugs- og fødevareklynger, der alle eksporterer væsentligt me-re af ikke-fordærvelige fødevarer, jf. tabel 7.1.

Tabel 7.1: De førende eksportører af landbrugsprodukter og fødevarer (2006)TotalLand-brugs-afgrøderAnimalskproduktionFisk og fiske-produkterFordærveligefødevarerIkke fordær-velige føde-varerÆn-dring,eksport2002-2006Pct. point22,911,76,57,95,518,713,33,19,45,112,960,473,789,061,340,527,126,324,017,244,748,0145,8134,5153,4111,592,760,360,587,280,714,530,6-2,60,71,2-0,50,2-0,40,00,1-0,7-0,5-0,2

Mia. kr.USAHollandTysklandFrankrigBelgienCanadaSpanienItalienStorbritannienAustralienDanmark449,6371,5354,9331,4197,2189,0185,3184,7137,8110,6109,1210,7139,395,4135,755,271,081,269,525,841,814,09,812,410,615,13,211,94,00,94,74,53,5

Kilde: Monitor Group's Global Cluster Database. Tabellen angiver eksporten på verdensmarkedet. Tallene for Holland ogBelgien skal tolkes varsomt, da de indeholder en stor andel reeksport. Note: Eksporttallene omfatter varer og ikke tjenester.Eksport af serviceydelser inden for landbrug og fødevarer er således ikke medtaget.

Den danske eksport af landbrugsprodukter og fødevarer på 109 mia. kr. svarer til 3.4 pct. afverdensmarkedet for fødevarer. Tyskland og Frankrig har begge omkring 10 pct. af verdens-handlen med landbrugsprodukter og fødevarer, mens Spanien og Italien har knap 6 pct.Korrigeres for antallet af klynger i landene, er derfor grund til at tro, at den danske landbrugsog fødevareklynge er en af de mest eksportintensive landbrugs- og fødevareklynger i verden.Eksempelvis svarer Danmarks landbrugs- og fødevareeksport til en tredjedel af Frankrigs, derarealmæssigt er over 12 gange større end Danmark.5USA, Holland, Frankrig og Canada er de eneste lande, som placerer sig i Top 10 på eksportinden for alle fem områder på landbrugs- og fødevareområdet. I 2006 lå Danmark i Top 10 påFiskeri- og Fiskeriprodukter (5. plads) og Fordærvelige Fødevarer (5. plads). Danmark liggerdog nummer 11 blandt OECD landene på både Animalsk Produktion og Ikke-fordærvelige Fø-devarer. Danmarks eksport på Landbrugsafgrøder rækker til en 13. plads.

Eurostat.

De udviklede lande er trængt på verdensmarkedet af tredjeverdenslandene. I perioden fra2002 til 2006 har Danmark næsten kunnet holde sin position på verdensmarkedet for land-brugs- og fødevarer med en beskeden tilbagegang på 0.2 pct. point. På et enkelt af de 5 ho-vedområder er Danmark gået frem. Det er eksporten af animalsk produktion, hvor markeds-andelen er øget med 1.2 pct. point. På de andre hovedområder har Danmark tabt markedsan-dele.Af de store udviklede lande er det kun Tyskland, der har forbedret sin position. Tyskland harhaft en fremgang på 1.2 pct. point, mens Spanien og Italien har haft uændret markedsandele.Især USA har oplevet tilbagegang med et fald i markedsandele på 2.6 pct. point, mens UK ogFrankrig har haft en mindre tilbage på henholdsvis 0.7 og 0.5 pct. point.De vigende markedsandele for de udviklede lande viser, at den hidtidige topposition er udfor-dret. Hvis de udviklede lande skal bevare positionen kræver det formentlig, at der satses pånye innovative fødevarer, der opfylder forbrugernes behov for sunde og sikre fødevarer, con-venient fødevarer eller fødevarer med en særlig oplevelse eller historie.

Bilag 1. Eksempler på danske virksomheder i landbrugs- og fødevareklyn-genBilaget bygger på input fra Henning Otte Hansen, Fødevareøkonomisk Institut. Den danskelandbrugs- og fødevareklynge er dannet på baggrund af branchekoder, hvilket er vist i tabel-len neden for. Listen over virksomheder er ikke fyldestgørende men kun eksempler.VirksomhedsnavnSophus Fuglsang Export-MalthusKongskilde industriesDanhatchNordic SeafoodPolar Seafood DenmarkSirena GroupTriplenineMondo Mar Marine FoodsLæsø FiskeindustriChrisfish DanmarkArla FoodsThise MejeriCremo IngredientsBornholms AndelsmejeriNørager mejeriNaturmælkDanish CrownTicanRose PoultryLantmännen DanpoBHJDANÆGCo-Ro HoldingPalsgaardStryhn'sPharma NordAxellusDaloonHovedområdeLandbrugsafgrøderLandbrugsafgrøderAnimalsk produktionAnimalsk produktionAnimalsk produktionAnimalsk produktionAnimalsk produktionAnimalsk produktionAnimalsk produktionAnimalsk produktionFordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarerUnderklyngeDyrkning af afgrøderFremstilling af landbrugsudstyrSvine- og fjerkræsproduktionEngroshandel med dyrEngroshandel med dyrEngroshandel med dyrEngroshandel med dyrEngroshandel med dyrEngroshandel med dyrEngroshandel med dyrFremstilling af mejeriprodukterFremstilling af mejeriprodukterFremstilling af mejeriprodukterFremstilling af mejeriprodukterFremstilling af mejeriprodukterFremstilling af mejeriprodukterFremstilling af kødFremstilling af kødFremstilling af kødFremstilling af kødFremstilling af kødFremstilling af kødFremstilling af kødFremstilling af kødFremstilling af kødFremstilling af kødFremstilling af kødFremstilling af kød

3-stjernetHjalmar NielsenKreatinaJensens FoodVejle EksportslagteriOscarKimsOle Flensted

Fordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarerFordærvelige fødevarer

Fremstilling af kødFremstilling af kødFremstilling af kødFremstilling af kødFremstilling af kødFremstilling af kødFremstilling af grønsagerFremstilling af grønsager

TomsDansk Cookie IndustriesBiscaHaribo LakridsOdense marcipanCarlettiEurogranCarlsbergRoyal UnibrewV&S DanmarkHarboes BryggeriBryggeriet VestfyenDaniscoValsemøllenDLF-TRIFOLIUM A/S

Ikke fordærvelige fødevarerIkke fordærvelige fødevarerIkke fordærvelige fødevarerIkke fordærvelige fødevarerIkke fordærvelige fødevarerIkke fordærvelige fødevarerIkke fordærvelige fødevarerIkke fordærvelige fødevarerIkke fordærvelige fødevarerIkke fordærvelige fødevarerIkke fordærvelige fødevarerIkke fordærvelige fødevarerIkke fordærvelige fødevarerIkke fordærvelige fødevarerIkke fordærvelige fødevarer

Fremstilling chokolade, sukkerva-rer og småkagerFremstilling chokolade, sukkerva-rer og småkagerFremstilling chokolade, sukkerva-rer og småkagerFremstilling chokolade, sukkerva-rer og småkagerFremstilling chokolade, sukkerva-rer og småkagerFremstilling chokolade, sukkerva-rer og småkagerFremstilling chokolade, sukkerva-rer og småkagerFremstilling af øl og alkoholFremstilling af øl og alkoholFremstilling af øl og alkoholFremstilling af sodavandFremstilling af sodavandAnden fremstilling af forarbejdedefødevarerFremstilling af kornprodukterFremstilling af kornprodukter

CredinHedegaardArovit PetfoodVital Petfood GroupPebas

Ikke fordærvelige fødevarerIkke fordærvelige fødevarerIkke fordærvelige fødevarerIkke fordærvelige fødevarerIkke fordærvelige fødevarer

Fremstilling af kornprodukterFremstilling af foder til dyrFremstilling af foder til dyrFremstilling af foder til dyrProduktion og forarbejdning afkonserves

KMCRynkeby FoodsBeauvaisArdoAxel Toft FoodsMerrild KaffeDragsbækK-SalatKarup KartoffelmelsfabrikAKV-Langholt

Produktion og forarbejdning afkonservesProduktion og forarbejdning afkonservesProduktion og forarbejdning afkonservesProduktion og forarbejdning afkonservesProduktion og forarbejdning afkonservesFremstilling af te og kaffeFremstilling af fedt og olieFremstilling af krydderi og smags-stofferFremstilling af stivelsesprodukterFremstilling af stivelsesprodukter

Royal GreenlandA. EspersenFiskernes FiskeindustriRahbæk FiskSæby Fiske-IndustriJeka FishSkagerak SalmonSkagerak PelagicLaunis FiskekonservesHanstholm FiskemelsfabrikMusholm Lax

Fiskeri og fiskeprodukterFiskeri og fiskeprodukterFiskeri og fiskeprodukterFiskeri og fiskeprodukterFiskeri og fiskeprodukterFiskeri og fiskeprodukterFiskeri og fiskeprodukterFiskeri og fiskeprodukterFiskeri og fiskeprodukterFiskeri og fiskeprodukterFiskeri og fiskeprodukter

Seafood bearbejdningSeafood bearbejdningSeafood bearbejdningSeafood bearbejdningSeafood bearbejdningSeafood bearbejdningSeafood bearbejdningSeafood bearbejdningSeafood bearbejdningSeafood bearbejdningSeafood bearbejdning

Bilag 2. Regionernes beskæftigelse og befolkning. Top 20, landbrugs- ogfødevareklyngerBretagne, FrankrigOntario, CanadaDanmarkPrairies, CanadaNordrhein-Westfalen,TysklandBayern, TysklandPays de la Loire, FrankrigNew South Wales, Austra-lienQuebec, CanadaNiedersachsen, TysklandCentral Poland, PolenVictoria, AustralienØst Nederlandene, Neder-landeneRhône-Alpes, FrankrigAquitaine, FrankrigBaden-Württemberg, Tysk-landQueensland, AustralienNorthwestern Poland,PolenEmilia-Romagna, ItalienLos Angeles-Long Beach-Riverside, CalifornienBeskæftigelse2006194 492187 600174 814166 800163 415Rangering, beskæf-tigelse12345Befolkning 2006(Mio.)3,112,75,45,418,1Rangering,befolkning20313142

156 585143 199127 621

678

12,53,56,9

41810

126 400125 760117 704115 346111 296

910111213

7,58,07,75,28,7

978156

110 022106 373102 416

141516

6,03,110,7

12195

101 01998 661

1718

4,16,1

1711

98 05196 660

1920

4,219,4

161

Kilde:Monitor Group's Global Cluster Database, Australian Bureau of Statistics, Eurostat og Statistics Canada.

Bilag 3. De nederlandske landbrugs- og fødevareklyngerI Nederlandene boede der 16.3 mio. indbyggere i 2006, og der var 202.558 beskæftigede in-den for den nederlandske landbrugs- og fødevareklynge.I Monitor databasen er Nederlandene delt op på følgende fire NUTS 1 regioner:1.2.3.4.Nord NederlandeneØst NederlandeneVest NederlandeneSyd Nederlandene

Nord Nederlandene 2006••1.7 mio. indbyggere14.743 beskæftiget i landbrugs- og føde-vareklyngen

Vest Nederlandene 2006••7.6 mio. indbyggere91.262 beskæftiget i landbrugs-og fødevareklyngen

Øst Nederlandene 2006••3.5 mio. indbyggere45.980 beskæftiget i landbrugs- ogfødevareklyngen

Syd Nederlandene 2006••3.5 mio. indbyggere50.573 beskæftiget i landbrugs- ogfødevareklyngen

Kilde: Monitor Group's Global Cluster Database og Eurostat.

Arealmæssigt hører Nederlandene til de små lande som Danmark, hvilket kunne begrunde atNederlandene blev opfattet som én økonomisk region. Der er imidlertid en ret markant for-skel på landbrugs- og fødevareproduktionen mellem de nederlandske regioner, jf. tabel 1.

Tabel: Den nederlandske landbrugs- og fødevareklynge (2006)Antal beskæftigede i den nederlandske landbrugs- og fødevareklynge (2006)Landbrugs-Animalsk pro-FordærveligeafgrøderduktionfødevarerIkke fordærveligefødevarerFiskeri og fiskepro-dukterRegionens samledeklyngebeskæftigelse

3. Vest Nederlandene54.1641. Nord Nederlandene2. Øst Nederlandene4. Syd Nederlandene5.16518.42921.777

7.3722.1626.3186.883

8.7204.66610.6517.138

18.8062.6508.37814.675

2.2001002.204100

91.26214.74345.98050.573

Øst Nederlandene45.371Samlet beskæftigelse99.535

15.36322.735

22.45531.175

25.70344.509

2.4044.604

111.296202.558

Underklyngens andel af regionens landbrugs- og fødevareklynges samlede beskæftigelse (2006)Landbrugs-Animalsk pro-FordærveligeIkke fordærveligeafgrøder (pct.)duktion (pct.)fødevarerfødevarer (pct.)(pct.)

Fiskeri og fiskepro-dukter (pct.)

Regionens samledeklyngebeskæftigelse= 100 pct.

3. Vest Nederlandene591. Nord Nederlandene2. Øst Nederlandene4. Syd Nederlandene354043

8151414

10322314

21181829

2150

91.26214.74345.98050.573

Øst Nederlandene41Kilde: Monitor Group's Global Cluster Database.

111.296