Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del
Offentligt
Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsenDet talte ord gælderIndledningJeg vil tillade mig at besvare samrådsspørgsmålene AK,AL og AM samlet, da de alle handler om konklusionernei den nye kostundersøgelse fra DTU og hvorvidtFødevareministeriets kampagner har haft en positivindflydelse på danskernes kostvaner.
Til sidst vil jeg forholde mig til spørgsmål AN om,hvilke initiativer jeg planlægger fremover for at forbedredanskernes kostvaner.Udviklingen i danskernes kostvaner(svar på spørgsmål AK, AL og AM)DTU Fødevareinstituttet har siden midten af 1980erneholdt nøje øje med danskernes kostvaner og udgiverløbende rapporter, baseret på et stort datamateriale. Dennyeste rapport har fokus på årene 2003-2008, men serogså på den udvikling, der er sket siden 2000-2002.
Kritikken fra den tidligere formand forForebyggelseskommissionen Mette Wier ogspørgsmålene til mig fra Benny Engelbrecht går især på
1
en enkelt tabel fra rapporten på side 116, hvor der ikke erstatistisk signifikans for en række fødevaregrupper.
Havde kritikerne læst den tekst, der står nedenundertabellen, ville de have fået forskernes vurdering afresultaterne udfra, hvad der er af ernæringsmæssigbetydning for kosten som helhed. Jeg vil ikke gå ind i envidenskabelig diskussion af begrebet statistisksignifikans, og hvordan det skal fortolkes. Det vil jeglade forskerne om, men jeg vil med et eksempel forsøgeat forklare, hvad der ligger bag forskernes vurderinger ogkonklusioner:
Der er, som Mette Wier påpeger, ingen statistisksignifikans for, at børns indtag af frugt og grønt er steget.Men i teksten nedenfor tabellen vælger forskernealligevel at konkludere, at der er sket en svag stigning ifrugt og grønt indtaget for børn. Når forskerne vælger atkonkludere dette på trods af, at der ikke er statistisksignifikans, er det, fordi de vurderer, at stigningenalligevel er af ernæringsmæssig betydning. Forskernesvurdering bygger på, at der er en lang række statistisksignifikante stigninger i kosten, når der ses på indtaget afvitaminer og mineraler. Disse positive stigninger ikostens indhold af vitaminer og mineraler tilskriverforskerne til dels at komme fra frugt og grønt. De vælgerderfor at fremhæve den lille ikke signifikante stigning i2
frugt og grønt for børn, da den har betydning for kostensindhold af vitaminer og mineraler.
Når Fødevareministeriet i en pressemeddelelse skriver, atdanskerne er blevet bedre til at følge de officiellekostråd, baserer vi vores udtalelser på de samledekonklusioner fra DTU. Undersøgeslen viser, at der ersket en positiv udvikling i form af et øget indhold i ko-sten af frugt, grønt og postevand og mindre sodavand –og for de voksnes vedkommende ses desuden et relativthøjere indhold af fisk i kosten.
Det, mener jeg bestemt, er forbedringer, vi må have lovtil at glæde os over. De viser nemlig, at vores indsats hargivet pote.
Indsatsten er mere end oplysningskampagner(svar på spørgsmål AN)Fødevareministeriet har i indsatsen for at forbedredanskernes kostvaner fokus på tre områder,oplysningom sund mad, gennem rådgivning,information og mærkningøgettilgængelighedaf sunde varer, de stederdanskerne færdes i dagligdagenpartnerskaber med erhvervet, der skal gøre detnemtfor danskerne at træffe et sundere valg
3
Indsatsen har været en succes. Og lad mig blot nævne etpar eksempler. Ved fælles hjælp i f.eks.partnerskabskampagnen ”6 om dagen – spis mere frugtog grønt” har myndigheder, patientforeninger ogerhvervet været med til at rykke danskerne, så vi i dagspiser 100 gram frugt og grønt om dagen mere end i1995.Partnerskabet blev etableret i 1999, og i dag kender defleste danskere rådet om at spise ”6 om dagen”Kendskabet blandt kvinder var i 2009 oppe på 98%. Men6 om dagen er mere end oplysning. Der er også fokus på,at frugt og grønt skal være nemt tilgængligt i danskerneshverdag – både i skolen, på arbejdspladsen, og når vihandler.
Derfor startede vi skolefrugtsprojektet ”Frugtkvarter”,som nu har medvirket til, at danske skoler kan etablereskolefrugtsordninger med støtte fra EU. Vi oprettede”Firmafrugtordningen”, der satte fokus på sundheden påarbejdspladsen. Ordningen startede som etudviklingsprojekt i 6 om dagen i 2001. Dengang havdeunder 1% af de danske virksomheder en frugtordning. Idag har omkring 50% frugtordninger. Om det erfirmafrugten, der har betydet, at de voksne danskeresfrugtindtag er øget med 13% kan man ikke sige – mendet er meget sandsynligt.
4
Også partnerskaberne ”Spis fisk to gange om ugen” og”Vælg fuldkorn først” begynder at give resultater. Derkommer langt flere fuldkornsprodukter på hylderne isupermarkederne, og flere danskere vælger både at læggede fuldkornsmærkede produkter og fisken iindkøbskurven, når de handler.Det, synes jeg, er positivt.
Den fremadrettede indsatsMen det får os ikke til at hvile på laurbærrene. Der erstadig plads til forbedringer. Kostundersøgelserne påpe-ger eksempelvis, at danskerne spiser for fedt og for sødt.Vi har glemt budskabet fra 90’ernes massekampagnerom at spare på fedtet, og mange af os ved ikke, hvor lidtplads til sukker og søde sager, der rent faktisk er i ensund kost. Og i mål er vi heller ikke, når det handler omfrugt og grønt. Netop det vil derfor være nogle af de om-råder, vi vil tage fat på.
Jeg tror ikke på, at forbud, regulering og pisken er vejenfrem, hvis vi skal ændre de dårlige vaner.Derimod tror jeg på, at vi kan nå et langt stykke ad vejenmed oplysning, flere sunde fristelser, et nemmere valg ogøget tilgængelighed.
Vi skal minde danskerne om at lette sovsen, skrabebrødet og gemme de fuldfede oste til weekenderne.5
Vi skal vise både børn og voksne, at der findes andremåder at hygge på end med slik, sodavand og kage.Vi skal ruste forældre og børn til selv at kunne træffe etvalg.
Og vi skal gøre det sunde valg nemmere gennem øgettilgængelighed, produktudvikiling og mærkning.
Danskerne skal vide, hvad der er sundt, og de skal nemtkunne finde frem til den sundere mad – både når dehandler, og når de spiser ude på en af landets restaurantereller fastfood steder.
Afslutning:Det er den vej, jeg vil gå fremadrettet. En vej, hvorstenene allerede er lagt, men som skal udvides til enmotorvej, så det sunde valg bliver nemmere for os alle –også i en travl hverdag.
6
