Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
SamrådstaleTil brug ved samråd AP den 17. marts 2010 i Folketingets udvalg forFødevarer, Landbrug og Fiskeri.Spørgsmål APMinisteren bedes redegøre for, hvilken status ministeren tillægger udtalelserfra Det Veterinære Sundhedråd set i lyset af de sager, hvor ministeren harignoreret rådets udtalelser, jf. Det Veterinære Sundhedsråds Årsberetning for2007, jf. FLF alm. Del – Bilag 145.Svar
Indledning- Indledningsvist vil jeg gerne gøre det klart, at DetVeterinære Sundhedsråds (Rådet) udtalelser ikke erblevet ignoreret, som det påstås i spørgsmålet.- Når Det Veterinære Sundhedsråd afgiver en udtalelsei en konkret sag, så inddrages denne naturligvis iovervejelserne om, hvordan vi i Danmark skalhåndtere sagen.- Det er samtidig vigtigt, at de beslutninger der træffessikrer muligheden for at drive et moderne landbruguden at gå på kompromis med hverkenfødevaresikkerhed, dyrevelfærd eller dyresundhed.
Det veterinære Sundhedsråd- Det Veterinære Sundhedsråds overordnede opgave erfastlagt i dyrlægeloven. Rådet afgiver veterinærfagligeudtalelser i sager, der forelægges Rådet affødevareministeren.- Rådet består i dag af 5 medlemmer med forskelligveterinærfaglig baggrund, hvoraf to er praktiserendedyrlæger.- Gennem tiderne har Rådet haft forskellig betydning.Tidligere var Rådet den eneste institution, der kunnerådgive myndighederne, når man forberedte nye loveeller ved bekæmpelse af husdyrsygdomme.- I dag udtaler Rådet sig primært i konkrete sager, fx iforbindelse med straffesager på veterinærområdet,men kan imidlertid også udtale sig om sager af mereprincipel karakter.- Disse udtalelser indgår i den faglige vurdering ogrådgivning af ministeren, der finder sted iFødevarestyrelsen.- Fødevarestyrelsen råder herudover også selv overveterinærfaglig ekspertise, ligesom Fødevarestyrelsenefter behov kan trække på veterinærfagligspecialviden fra fx Veterinærinstituttet ved DTU ellerKU-Life ved Københavns Universitet, den tidligereLandbohøjskole.
- Det vil sige, at udtalelserne fra Rådet indgår som etvigtigt, men ikke autoritativt input, i forhold tilbeslutninger af veterinærfaglig karakter.- De to konkrete sager, hvor Det VeterinæreSundhedsråd ikke mener, at deres synspunkter er fuldtimødekommet, handler om landmandens mulighed forat behandle egne dyr med henholdsvis børstave ogintravenøs kalk.
Børstave- Med hensyn til brug af børstave trak Fødevarestyrel-sen for det første på styrelsens egen veterinærfagligeekspertise, ligesom man inddrog Det VeterinæreSundhedsråds tidligere udtalelse fra 2006 om sagen.- Fødevarestyrelsen rådførte sig desuden også medFødevareinstituttet ved DTU, da de har stor videnomkring antibiotikaanvendelse. Børstave er netop etantibiotikapræperat.- I den forbindelse udtalte Fødevareinstituttet, at iforhold til resistensproblemer er det uden betydningom antibiotika gives som indsprøjtning – somlandmanden har mulighed for i dag - eller ved atilægge en børstav i livmoderen på koen.- På den baggrund valgte Fødevarestyrelsen at afspejleudtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd i kravetom, at landmændene skal gennemgå et praktisk ogteoretisk kursus i inseminering, så de opnår det
fornødne håndelag og viden om børens indretning tilat kunne placere et insemineringsrør eller en børstav ilivmoderen på betryggende måde.Kalk- Med hensyn til kalk afspejles Rådets udtalelse ligele-des i de krav, der stilles til landmanden, inden han kanbegynde at indgive kalk direkte i blodåren.- Det vil således kun være de landmænd, dergennemgår et kursus, og som autoriseres, der fårmulighed for at kunne give kalk på denne måde vedbehandling af akut syge køer med kælvningsfeber.- En landmand kan naturligvis også fratages sinautorisation, hvis det mod forventning skulle vise sig,at enkelte landmænd - på trods af deres uddannelse -ikke magter at behandle de kælvingssyge køer.- Desuden vil den nye ordning blive evalueret, når denhar været i fuld funktion i ca. 1½ år – altså vedudgangen af 2011.- På den måde får vi fuld viden om fordele og ulemperved ordningen, og om der eventuelt er brug forjusteringer.- Endelig kan det nævnes, at Danmark ikke er det førsteland, der giver landmænd mulighed for at behandleakut syge køer med kælvningsfeber ved at indgivekalk i blodårerne. Også i Frankrig, Nederlandene ogStorbritanien har man allerede indført dennemulighed.
OpsummeringDet er således ikke korrekt, at Rådets udtalelser erblevet ignoreret i forbindelse med beslutningen om attillade landmænd – under dyrlægens overvågning ogefter uddannelse – selv at kunne behandle syge køermed intravenøs kalk og børstave.- Udtalelser fra Det Veterinære Sundhedsråd harimidlertid rådgivende karakter og indgår med vægt imyndighedernes vurdering i forbindelse medadministrationen og den løbende tilpasning ogopdatering af relevante regelsæt.- I de to konkrete tilfælde vurderede Fødevarestyrelsen,at Det Veterinære Sundhedsråds synspunkter bedstkunne imødekommes igennem relevante regler omuddannelse, og for kalks vedkommende gennemregler om autorisation og evaluering af ordningenallerede om 1½ år.
Afslutning- Mere generelt bør beslutningen også ses isammenhæng med en bredere udviklingstendens isamfundet, hvor faggrænserne i disse år flyttes.- Højtuddannede personer som læger og dyrlægerbruges i dag i højere grad bruges som specialister,mens visse akutte behandlinger og velkendtesygdomsforløb kan udredes af sygeplejersker ogparamedicinere som f.eks. Falck-reddere.
- Faktisk er Fødevarestyrelsen på opfordring fraDyrlægeforeningen og VeterinærsygeplejerskernesFagforening aktuelt meget langt med at etablere enautorisationsordning for veterinærsygeplejersker ilighed med autorisationen af almindeligesygeplejersker, som vi kender fra hospitaler ogklinikker.
- Ordningen skal give veterinærsygeplejerskernesamme rettigheder til patientbehandling somsygeplejersker på human området – og det indebæreraltså også at indgive lægemidler i blodårer.
- På samme måde er det hensigtsmæssigt at uddannelandmænd til at behandle egne køer mod visse, klartafgrænsede og akutte sygdomme.
