FLF, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 242: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/3-10 fra Biodynamisk Forbrugersammenslutning om høringssvar om mere gift i fødevarerne, jf. FLF alm. del

Tak for jeres høringssvar af 12/3-2010 om ”Mere gift i fødevarerne (og dermed merefedme)”.I høringssvaret berører I - i relation til pesticidrester i fødevarer - en række emner, somjeg her vil kommentere på.Jeg vil gerne slå fast, at det er regeringens politik, at restindholdet af pesticider ifødevarer skal være så lavt som muligt - og under alle omstændigheder overholdesundhedsmæssigt forsvarlige grænseværdier.Grænseværdierne for restindhold af pesticid fastsættes ud fra den lavest mulige mængde,som skal til, for at pesticiderne effektivt kan bekæmpe insekter og andre skadevoldere.Det er samtidig en forudsætning, at grænseværdien er sundhedsmæssigt acceptabel, ogdette undersøges altid, inden der fastsættes en grænseværdi.Forslaget indeholder bl.a. en grænseværdi for nikotin i vilde svampe. For andrefødevarer – bortset fra vilde svampe – fastsættes der ingen specifik grænseværdi fornikotin, og det er derfor den generelle bestemmelsesgrænse på 0,01 mg/kg, der vilfungere som grænseværdi. Det betyder i praksis, at der ikke må findes nikotin i andreafgrøder end vilde svampe.Med hensyn til spørgsmålet om en eventuel sammenhæng mellem indtag af småmængder pesticid og fedme, vil jeg henholde mig til følgende vurdering fra DTU,Fødevareinstituttet:”Overvægt hos almindelige mennesker skyldes primært en ubalance mellemkalorieindtaget og kalorieforbrændingen, dvs. der indtages flere kalorier, end derforbrændes. Det er rigtigt, at der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om det at spise formeget og dyrke for lidt motion kan forklare hele den øgede forekomst af fedme. Det ermere eller mindre sikkert, at det at spise for meget og dyrke for lidt motion kan forklarestørstedelen af den øgede forekomst af fedme.De data, man har i dag, viser, at langt de fleste mennesker har normalt, altså sammebasalstofstifte, men at der er personer med stofskiftesygdomme, hvor stofskiftet kanspille en større rolle.

Derudover er der også andre forhold, såsom genetiske variationer, der kan spille ind.Forskellige data, fra bl.a. dyreforsøg, har også vist at udsættelse for hormonforstyrrendekemikalier har medført, at nogle af dyrene er blevet fede, samt har påvirket forskelligefedmeparametre. Disse fund skal dog gentages af andre, før vi kan vide os sikre påresultaterne.Desuden skal vi finde ud af, om de effekter, der er fundet i dyr, også er gældende formennesker. Det kan vi intet sige noget om endnu.Der er således ikke entydigt vist en sammenhæng mellem indtag af giftige stoffer ogfedme hos mennesker. Via Det Strategiske Forskningsråd er der igangsat forskning for atbelyse dette område nærmere”.I nævner også spørgsmål vedr. dyrkningsforhold og stigende behov for pesticider. I denforbindelse har Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Århus Universitet oplyst, atman ikke kan nikke genkendende til, at jorden forgiftes, og at der derfor skulle opståflere sygdomme hos planterne. Taler man om udryddelse af naturlige fjender, så har vi jofået meget selektive midler, som f.eks. bekæmper bladlus uden at skade mariehøns.Plastdække vil muligvis i visse tilfælde kunne fremme svampeangreb pga. varmt ogfugtigt miljø, men plastdækning bruges næsten udelukkende til at 'drive' planterne fremtidligt, og plasten fjernes, så snart temperaturen stiger naturligt, da planterne ellerssvides. Faktisk undgår man en del insektangreb ved plastdækning af f.eks. gulerødder.Med hensyn til spørgsmålet om høringsfristen på 44 timer kan jeg nævne, at vi altidprøver at give så lang en høringsfrist, som muligt. Det er desværre normalt ikke muligtat give en længere høringsfrist, da forslagene fra EU-Kommissionen kan komme indtil14 dage inden afstemningen (og senere ved hastesager), og da sagerne efter sagsbehand-ling og høring skal oversendes til Folketinget 8 dage før afstemningen.Det er en høj prioritet for regeringen, at der i EU fastsættes fælles grænseværdier forpesticidrester af hensyn til fødevaresikkerheden inden for det indre marked.Det belaster miljøet unødigt, både hvis den anvendte mængde pesticid er for stor, oghvis den er for lille til at virke effektivt. Derfor reguleres anvendelsen løbende. Detbetyder, at der i nogle tilfælde er behov for at øge grænseværdierne, såfremt det fortsater sundhedsmæssigt forsvarligt, mens grænseværdierne i andre tilfælde kan reduceres.Alle de foreslåede grænseværdier er fastsat ud fra det lavest mulige niveau, hvorpesticidet har den ønskede effekt, og alle de foreslåede grænseværdier er fuldtsundhedsmæssigt forsvarlige.