Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 16. marts 2010stillet følgende spørgsmål nr. 240 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).

Spørgsmål 240:

”Hvorledes ser ministeren på udviklingen af ”det gode brød” i Danmark, jf. artiklen”Det er snart slut med dansk brød” fra Jyllands-Posten den 12. marts 2010?”

Svar:

De nuværende regler for gødskning af hvede til brødproduktion giver efter ansøgningadgang til en ekstra kvælstoftildeling i størrelsesordenen 30 pct. (op til 50 kg. N/ha) påop til 50.000 ha. Reglerne blev fastsat i forbindelse med midtvejsevalueringen afVandmiljøplan II i 2000-2001 på baggrund af en analyse, der viste, at behovet for danskbrødhvede til dansk brød kunne dækkes af 50.000 ha.Ordningen har i alle årene været administreret af Dansk Landbrugsrådgivning,Landscentret og er baseret på en omkostningseffektiv anmeldeordning.I de seneste år har interessen for at anvende brødhvedeordningen været aftagende. - Iansøgningsrunden i august 2009 var der kun ansøgninger til ca. 32.000 ha.I den pågældende artikel citeres formanden for Danske Handelsmøller for at sige, at deter de skrappe danske miljøregler, der er skyld i den vigende interesse for brødhvededyrkning. Det er rigtigt, at en øget gødningstildeling kan fremme optimeringen af bådespecifikke brødkornskvaliteter (bl.a. protein og faldtal) og udbytte, men det er ikkerigtigt, der ikke kan dyrkes brødhvede af tilstrækkelig kvalitet i Danmark.Kombinationen af højt proteinindhold og højt udbytte kræver ikke kun en øget

gødskning, men også de rette forhold mellem den valgte sort, mikro- og makroklimasamt jordbundsforhold i øvrigt. Afsætningsmulighederne for dansk brødhvede på detdanske marked af dansk korn afhænger både af det internationale prisniveau på korn ialmindelighed og af møllernes egeninteresse i at medvirke til at fremme en danskbrødhvedeproduktion – f.eks. som et nicheprodukt, hvortil der kan knyttes en højere pris– og dermed bidrage til et incitament for at investere ekstra omkostninger i enkornproduktion, hvor der ellers er stor usikkerhed mht. om afregningsprisen kan dækkede ekstra omkostninger.