FLF, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 231: Spm. om ministeren vil oversende et notat om en sammenligning af de tyske og danske konkurrencebetingelser i landbruget, til fødevareministeren.

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 5. marts 2010 stil-let følgende spørgsmål nr. 231 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Kristen Touborg (SF)Spørgsmål 231:”Vil ministeren oversende et notat om en sammenligning af de tyske og danske konkur-rencebetingelser i landbruget, herunder de forskellige produktionsomkostninger, lønud-gifter og tilskud?”Svar:Fødevareministeriet anmodede primo 2010 statskonsulenten i Tyskland om at belyserammevilkår for landbrugsproduktionen i Tyskland. Der er i den forbindelse indsendt 2indberetninger.Indberetningerne beskriver på en række områder vilkårene for landbrugsproduktionen iTyskland og giver dermed et udgangspunkt for at kunne sammenligne rammebetingel-serne i Tyskland med betingelserne i Danmark.Fødevareøkonomisk Institut har i rapporten ”Landbrugets økonomi 2009”, der udkomjanuar 2010, et kapitel om udviklingen i dansk svineproduktion. Kapitlet rummer ogsåinformationer og analyser af svineproduktionens rammevilkår i henholdsvis Danmarkog Tyskland. Det oplyses bl.a., at rammevilkår som f. eks. miljøkrav og momsregler ergunstigere i Tyskland end i Danmark, mens forhold i Danmark omkring bedriftsstruk-tur, effektivitet, størrelsesøkonomi mv. modvirker og i visse tilfælde opvejer forskelle irammevilkår.Informationerne og analyserne er interessante og det er derfor Fødevareministeriets hen-sigt at udbygge arbejdet med at vurdere og sammenligne rammevilkår både for produk-tion, forarbejdning og afsætning af fødevarer i Danmark i forhold til centrale konkur-rentlande.

De økonomiske og politiske rammevilkår for tysk landbrug defineres af EU’s land-brugspolitik og national lovgivning. Den relevante nationale lovgivning omfatter bl.a.regulering af landbrugsproduktionen, støtteordninger, miljøregulering, beskatningsreg-ler, socialpolitik, struktur, arbejdsmarkedsvilkår herunder lønniveau m.v., forsknings-indsats osv.En samlet redegørelse for de politiske og økonomiske rammevilkår vil derfor være sær-deles omfattende og ligger udenfor rammerne af denne indberetning. I det følgende pe-ges på enkelte elementer, der har betydning for rammevilkårene.Indledningsvis bemærkes det, at landbrugserhvervet i den tyske debat især peger på føl-gende områder, hvor der er behov for forbedringer af de tyske rammevilkår:Lempeligere beskatning af ”agrardiesel”, som i Tyskland er højere beskattet endi andre europæiske lande.Indførelse af skattemæssig konjunkturudligning. – De tyske landmænd er omfat-tet af personbeskatning og ikke af erhvervsskatten (Gewerbesteuer)Lempeligere arvebeskatningAfbureaukratiseringØget støtte især til investeringer, innovation m.v.I forhold til de aspekter, der er mest fremtrædende i den danske debat om rammevilkårkan følgende nævnes:JordbeskatningDer opkræves i Tyskland jordskatter på kommunalt niveau. Jordskatterne beregnes pågrundlag af enhedsværdier, der ifølge forbundsministeriet for landbrug ligger betydeligtlavere end handelsværdierne – skønsmæssigt på ca. 50% muligvis lavere. Jordskatterne

udgør 6 promille af enhedsværdien. De enkelte kommuner fastsætter dog en udskriv-ningsprocent (hebesatz), som ofte ligger på 200-300%. Det betyder, at landbruget alt ialt betaler en jordskat på omkring 12- 18 promille af de fastsatte enhedsværdier. Da en-hedsværdierne som nævnt er lavt fastsat er den reale beskatning en del lavere.Der er i Tyskland ingen aktuel debat om jordskatterne i landbruget eller planer om atændre dem.PesticidafgifterDer er i Tyskland ingen pesticidafgifter eller andre tilsvarende miljøafgifter i relation tillandbruget. De fastlagte reduktionsmål søges først og fremmest opnået ved rådgivning.Der er som følge heraf heller ingen tilbageføringsordninger for miljøafgifter.MomsordningDen tyske momssats er 19%. For fødevarer, korn og foderstoffer, levende dyr samt en-kelte andre varer er momssatsen dog kun 7%.Tyske landbrugsbedrifter kan vælge en forenklet momsafregningsordning. Landbrugetbetaler ved indkøb af rå-og hjælpestoffer den gældende moms på 19% henholdsvis 7%.Ved salg opkræver landbrugsbedrifterne en sats på 10,7% . Der sker ingen afregningmed finansmyndighederne d.v.s. landbruget betaler moms på de indkøbte varer og be-holder til gengæld momsprovenuet af den pauschale gennemsnitssats ved salg ud af be-driften på 10,7%. Landbruget friholdes herved for at føre momsregnskab og foretagekvartalsmæssige afregninger med finansmyndighederne. Den tyske momsordning forlandbruget baserer sig på artikel 25 i EU’s 6. Momsdirektiv.Den gennemsnitlige pauschalsats for landbruget på 10,7% er fastsat på baggrund afmakroøkonomiske data for de landmænd, der er omfattet af den forenklede ordning.Ifølge lovgivningen må landmændene under pauschalordningen samlet set ikke modtagestørre momsgodtgørelse end hvad de selv har betalt.Den administrative lettelse ved den forenklede ordning vurderes til ca 600-1000 euro prbedrift om året.Der henvises endvidere til indberetning nr. 116 af 7. December 2009 om den tyskemomsordning for landbruget.KriseprogrammerDen tyske regering har i december 2009 besluttet at gennemføre en krisepakke for land-bruget på i alt 750 mio euro over 2 år1. Kriseforanstaltningerne har til formål at hjælpede bedrifter, der er kommet i likviditetsvanskeligheder særligt på grund af lave mælke-priser. Det understreges i regeringens forslag, at bedrifterne herunder især mælkeprodu-centerne er blevet konfronteret med et usædvanligt kraftigt fald i producentpriserne. Dethar sammen med høje priser på rå- og hjælpestoffer ført til betydelige likviditetsvanske-ligheder. Kvægholdet på græsarealer har stor betydning for kulturlandskabet ikkemindst i turistområder som alperne, Mittelgebirge og ved kysterne. Græsarealer binderbetydelige mængder kulstof og opretholdelsen af græsarealer er derfor også af betyd-ning for klimabeskyttelsen.

Samlet udgift 2010 og 2011 113 mio euro om året, hvoraf 2 mio euro er EU-midler og 111 mio euro er forbundsmidlerEn kopræmie på ca 21 euro pr. ko i 2010 og 2011. Denne støtte ydes underEU’s de minimisregel og forudsætter derfor, at støtten er mindre end 7500euro over 3 år.Samlet udgift 2010 85 mio euro og 2011 75 mio euro.En supplerende græspræmie på 20 euro/ha. Denne præmie er den tyske gen-nemførelse af EU’s støtteprogram for mælkesektoren, hvor Tyskland har fåetstillet 61 mio euro til rådighed. For at sikre en hurtig og ubureaukratisk udbe-taling lægges data for 2009 til grund for udbetalingenHerudover gennemføres følgende foranstaltninger:Tilskuddet til landbrugets ulykkesforsikring forhøjes til i alt 300 mio euro i2010. Herved reduceres landmændenes bruttobetaling til ulykkesforsikringenmed 45%.Siden juli 2009 har landbruget haft adgang til et rentesubsidieret likviditetslån2.Rentesubsidiet udgør 1 % og løbetiden er 4 år. Rentesubsidiet kan forhøjes afdelstaterne. Subsidiet finansieres af forbundsmyndighederne, der i 2009 har stil-let 25 mio. euro til rådighed. For 2010 og 2011 stilles der nu i alt yderligere 50mio. euro til rådighed for at fortsætte dette program.

Øgede eksportfremmebevillinger.Forbundsregeringen har i relation til krisepakken understreget, at der er reageret hurtigtog effektivt på problemerne i mælkesektoren. Det understreges, at man har valgt et 3-trins koncept bestående af følgende:Forbedret støtte til alle bedrifter (ulykkesforsikring, agrardiesel og likviditets-støtte)Støtte til mælkeproducenter, der særligt er ramt af prisfald (kopræmie)Støtte til mælkeproduktion på permanente græsarealer, hvor mælkeproduktionofte er det eneste alternativ.Andre aspekter af betydning for rammevilkåreneMed hensyn til andre elementer, der er af betydning for rammevilkårene kan følgendenævnes.Gennemførelsen af miljøregler vurderes at være strammere i Danmark end iTyskland

Støtten til anvendelse af fornyelige råstoffer til energiformål (el, varme, trans-port) er i Tyskland høj. Landbruget har dermed via rentabilitet udviklet sig til atvære producent både af fødevarer og af energi.Lønomkostningerne er lavere i Tyskland, mens kapitalomkostningerne vurderesat ligge på samme niveau. Arbejdsproduktiviteten er højere i Danmark.Tyske landbrugsbedrifter går normalt i arv. Gældsætningen er mindre end iDanmark.Strukturen i såvel primærsektoren som i forarbejdningssektoren er generelt min-dre udviklet i Tyskland end i Danmark. Den bedre struktur og sammenhæng iden danske fødevarekæde vurderes at indebære en konkurrencemæssig fordel.Den sociale sikring finansieres i Danmark over skatterne. I Tyskland finansieressocialsikring via særskilte bidrag og landbruget har sit eget socialforsikringssy-stem som staten subsidierer.

Nr. 9Rammevilkår for tysk landbrug IIResume: Salmonellabekæmpelse: Salmonellaforekomsten i Tyskland er generelt hø-jere end i Danmark. Der foregår en bredt anlagt salmonellabekæmpelse, der ifølgeForbundsinstituttet for Risikovurdering hidtil har opfyldt EU’s reduktionsmål. Sal-monellabekæmpelsen er tilrettelagt på basis af fælles harmoniserede EU-bestemmelser og supplerende nationale regler samt initiativer indført af erhvervetselv.Nitratdirektivet. Nitratdirektivet er fuldstændigt gennemført i Tyskland. Nitratbe-lastningen er faldende, men grundvandsmålingerne viser, at mange områder fortsatikke opfylder nitratdirektivets krav.I fortsættelse af indberetning nr. 8 af 21. januar 2010 om rammevilkår for tysk landbrugredegøres der nedenfor for den tyske status for gennemførelse af zoonoseforordningensbestemmelser vedr. bekæmpelse af salmonella for fjerkræ og svin samt vedr. den tyskegennemførelse af nitratdirektivet.Status for opfyldelsen af zoonoseforordningens krav i forhold til salmonellaEU’s zoonoseforordning RFO 2160/2003 og KFO 1168/2006 fastlægger sammen medøvrige EU-bestemmelser detaljerede harmoniserede bestemmelser vedr. salmonellabe-kæmpelse i EU.På forbundsniveau er der i Tyskland herudover gennemført supplerende nationale be-stemmelser ved 2 forordninger udstedt af forbundsministeriet for landbrug og forbru-gerbeskyttelse: Hühner-Salmonellen-Verordnung af 6. April 20093samt Schweine-Salomonellen-Verordnung af 13. Marts 20074.Herudover er der udarbejdet bekæmpelsesprogrammer, og på delstatsniveau er der ud-stedt regler primært af administrativ karakter om prøvetagning, laboratorier m.v. Ende-lig har brancheforeningerne udarbejdet retningslinier for salmonellabekæmpelse gæl-dende for deres medlemmer.Salmonellabekæmpelsen og overvågningen af salmonellaforekomst er i Tyskland et del-statsanliggende.Verordnung zum Schutz gegen bestimmte Salmonelleninfektionen beim Haushuhn (Hühner-Salmonellen-Verordnung) af 6. April 20094Verordnung zur Verminderung der Salmonellenverbreitung durch Schlachtschweine (Schweine-Salomonellen-Verordnung ) af 13. Marts 20073

Den tyske salmonellabekæmpelse er kommet senere i gang i Danmark og salmonellafo-rekomsten er derfor generelt højere i Tyskland end i Danmark. Ifølge det tyske for-bundsministerium har salmonellaforekomsten dog været forholdsvis lav i de bedste be-drifter. Indsatsen i de seneste år har ført til, at andre bedrifter end topbedrifterne ogsåhar forbedret sig og dermed bidraget til, at salmonellaforekomsten i Tyskland generelthar forbedret sig væsentligt.Forbundsinstituttet for Risikovurdering (BfR) indsamler delstaternes oplysninger vedr.zoonoseovervågningen. Den senest foreliggende rapport vedrører 20075. Det fremgårheraf, at der i de prøver, der er udtaget i henhold til den tyske kontrolplan fandtes dersalmonella i 8,35% af prøverne for fjerkrækød. Forekomsten i 2006 var 11,54%.For æg var der i 2007 salmonella i 0,72% af de udtagne prøver, mens andelen i 2006 var0,59%For svinekød fandtes der i de prøver, der er udtaget i henhold til den tyske kontrolplansalmonella i 3,73% af prøverne. I 2006 var andelen 2,95%.Den tyske gennemførelsesforordning vedr. salmonellabekæmpelse for fjerkræ indehol-der detaljerede regler vedr. staldindretning, foderhygiejne, salmonellakontrol, rengøringaf inficerede bedrifter m.v.Forbundsinstituttet for risikovurdering har i en rapport fra 1. Juli 20096fastslået, at påfjerkræområdet har Tyskland i 2008 mere end opfyldt EU’s reduktionsmål for fore-komst af salmonella. Der er således i 2008 konstateret salmonella i 2,8% af avlsbesæt-ningerne. For besætninger af æglæggende høner var forekomsten 2,7%. Salmonella blevikke påvist i opdrætsbesætninger. Forbundsinstituttet for risikovurdering konkludererderfor, at de trufne foranstaltninger til bekæmpelse af salmonella virker.For så vidt angår EU-beslutningen om, at der i december 2010 i fjerkrækød skal værefravær af salmonella i 25 gr, har forbundsministeriet oplyst, at spørgsmålet er underdrøftelse med henblik på eventuelle indfasningsbestemmelser. Forbundsministeriet haroplyst, at for så vidt angår salmonellaforekomsten på besætningsniveau ville EU-kravetikke udgøre noget stort problem. Forekomsten i forbrugerprodukter har imidlertid man-ge kilder og er derfor vanskeligere. Forbundsministeriet har endnu ikke taget endeligstilling til spørgsmålet.Forordningen vedr. bekæmpelse af salmonella i fjerkræbesætninger vedlægges.Den tyske forordning vedr. salmonellabekæmpelse for svin indeholder bestemmelservedr. overvågning, kategorisering af bedrifterne og pålæg om reduktionsforanstaltningerherunder rengøring af bedrifter i kategori III. Svinebedrifterne inddeles i 3 kategorier:Kategori I med indtil 20% fund af salmonella antistoffer. Kategori II med 20-40% anti-stoffer og kategori III med mere end 40% fund af antistoffer i besætningen.Forbundsinstituttet for risikovurdering har i en rapport fra december 2009 konstateretforekomst af salmonella i 28% af de undersøgte avlssvinebedrifter.Forordningen vedr. bekæmpelse af salmonella i svinebesætninger vedlægges.Den offentlige regulering med henblik på bekæmpelse af salmonella understøttes af denprivate kvalitetssikringsordning QS – der både har primærproducenterne, slagterierneog kødindustrien samt detailhandelen som medlemmer. QS-programmet omfatter forsvin i modsætning til det offentlige system også overvågning af besætninger på underErreger von Zoonosen in Deutschland im Jahr 2007, Bundesinstitut für RisikobewertungStellungnahme nr 045/2009 des BfR vom 1. Juli 2009. Salmonellen-Bekämpfungsprogramm: Ergebnisse aus2008 verzeichnen positiven Trend56

Status for gennemførelse af nitratdirektivetForbundsministerierne for miljø og landbrug har i september 2008 aflagt en fælles be-retning vedr. gennemførelsen af nitratdirektivet (Nitratbericht 2008)7.Nitratdirektivet er ved den nationale gødningsforordning8og delstaternes bestemmelservedr. gyllebeholdere fuldstændigt gennemført i Tyskland. Som supplement til gødnings-forordningens bestemmelser er der endvidere gennemført handlingsprogrammer medhenblik på forbedret information og rådgivning af landmænd, bedre kontrol- og progno-sesystemer og støtte til landbrugs-miljøforanstaltninger.Forbundsministeriernes nitratberetning konkluderer følgende:Nitratbelastningen i overfladevand og kystområder er aftagendeFor grundvand er nitratbelastningen også faldende især i områder, der hidtil harhaft meget høje nitratkoncentrationer.Trods fremskridt opfyldes målene i nitratdirektivet og vandrammedirektivetfortsat ikke i mange områder i TysklandModelberegninger tyder på, at nitratbelastningen vil falde i de kommende år.Ifølge nitratberetningen 2008 blev nitratdirektivets kvalitetsmål på max. 50 mg/l NO3opfyldt ved alle målinger vedr. overfladevand i perioden 2003-06. For grundvand der-imod viste målingerne i perioden 2004-06 at 50% af de 170 målestationer havde et ni-tratindhold på over 50 mg/l.Gødningsforordningen indeholder bl.a. følgende krav og bestemmelser i relation tillandbruget:Gødningen skal i relation til tid og mængde udbringes indenfor rammerne af godfaglig praksis, således at næringsstofferne videst muligt kan optages af planter-ne, og udledning i videst muligt omfang kan undgås.Maskiner til udbringning af gødning skal opfylde krav vedr. anerkendte reglerog teknikKvælstof og fosforgødning må kun udbringes når jorden kan optage gødningen.Gødningsbehovet skal fastlægges korrekt inden gødning udbringes under hensyntil jordkvalitet og fastlagte udnyttelsesprocenter for organisk gødning. Gød-ningsbehovet fastlægges endvidere efter de dyrkede afgrøders behov, den i jor-den til rådighed værende mængde af næringsstoffer, jordens indhold af kalk oghumus, dyrkningsbetingelser f.eks. forfrugt, kulturart og jordbearbejdning.Nitratbericht 2008 Gemeinsamer Bericht der Bundesministerien für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsi-cherheit sowie für ernährung, Landwirtschaft und Verbraucherschutz8Verordnung über die Anwendung von Güngemitteln, Bodenhilfstoffen, Kultursubstraten und Pflanzen-hilfsmitteln nach den Grundsätzen der guten fachlichen Praxis beim Düngen (Düngeverordnung)7

Jordanalyser for fosfat skal gennemføres hvert 6. År.Måling af jordens kvælstofindhold skal måles mindst 1 gang om året.Regler vedr. udbringningMåling af næringsstofindholdet i organisk gødning.Gylle skal straks indarbejdes i jordenDer må højst tilføres 170 kg /NUdbringningsforbud 1/11 – 31/1 på dyrkede jorde og 15/11 – 31/1 for græsarea-lerGylle med væsentligt N-indhold må kun udbringes efter høst, hvis der er efteraf-grøde eller lignende.Tilførsel og anvendelse af næringsstoffer skal noteres. For hver bedrift beregnesen saldo for kvælstof og fosfor. Denne saldo omregnes til kg næringsstof/ha. Derberegnes et glidende 3-årigt gennemsnit for kvælstofsaldoen. I opgørelsestids-rummet 2009/11 må det maksimale kvælstofoverskud udgøre 60 kg/ha. For fos-for må det 6-årige gennemsnit ikke overstige 20 kg.Delstaternes regler vedr. gyllebeholdere fastlægger krav til beholdernes udformning ogen kapacitet til mindst 6 måneder.Bruttokvælstofbalancen for Tyskland udgjorde i 2006 97 kg/N ha.Som undtagelse fra den almindelige regel om, at der kun må tilføres 170 kgN/ha harTyskland hos EU-Kommissionen opnået tilladelse til frem til 2013 at tilføre 230 kgN/hatil græsarealer, når en række betingelser til sikring mod øget nitratudledning er opfyldt:Undtagelsen gælder kun kvægbedrifterGræsarealerne skal slås mindst 4 gange årligt eller 3 gange årligt og udnyttes tilafgræsningDe fastlagte maksimumssaldi for N og P må ikke være overskredet i tidligereår.Udbringningen skal ske ved anvendelse af foreskreven teknik, der begrænserimmissionerneHver bedrift skal føre en gødningsplan.Undtagelsen indebærer, at mælkeproducerende bedrifter undgår udgifter ved gylleeks-port eller evt. tilkøb af mineralsk gødning.