Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del
Offentligt
821503_0001.png
821503_0002.png
821503_0003.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 6. april 2010
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 5. marts 2010 stil-let følgende spørgsmål nr. 226 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletpå udvalgets vegne af udvalgets formand René Christensen

Spørgsmål 226:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25/2-10 fra Det Økologiske Råd ogForbrugerrådet om kommentarer til miljøvismændenes rapport, jf. FLF alm. del – bilag177.”

Svar:

Kapitel 1. LandbrugDet Økologiske Råd og Forbrugerråd finder, at Det Miljøøkonomiske Råd (herefterDMØR) bruger for meget plads til at diskutere afskaffelse af EU’s landbrugsstøtte medhenvisning til, at dette er helt usandsynligt at få gennemført i EU. De to organisationerså hellere, at DMØR i sine anbefalinger prioriterede at der her og nu arbejdes med øgetmodulation og omlægning af støtten, så den tjener miljøformål.Jeg er enig med Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet i, at en generel afskaffelse afEU’s landbrugsstøtte, omfattende alle EU-lande, næppe er realistisk på kort sigt. Mendet er fortsat en væsentlig målsætning, som Danmark arbejder for.Med hensyn til eventuel omlægning af støtten, vil jeg pege på, at DMØR anbefaler, at20% af landbrugsstøtten bør ligge i søjle II i EU’s fælles landbrugspolitik, dvs. skal an-vendes til miljø- og udviklingsordninger. Med aftalen om Grøn Vækst er vi i Danmarkfaktisk tæt på at bruge 20 pct. af EU-støtten under landdistriktsprogrammet eller landdi-striktsprogramlignende aktiviteter (art 68) – nemlig ca. 18 pct.
I landbrugskapitlet tilslutter Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet sig DMØR’s skep-sis i forhold til at anvende et system med omsættelige kvælstofkvoter til at sikre den atdel af kvælstofreduktionen, som der ikke er aftalt konkrete virkemidler til i GrønVækst-aftalen. Blandt andet peger de to organisationer på mulige problemer omkringgrænseområder mellem vandområder med forskellige reduktionskrav.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at regeringen i henhold til Grøn Vækst-aftalen hariværksat et udredningsarbejde vedrørende et system med omsættelige kvælstofkvoter,herunder med belysning af fordele og ulemper ved en kvotemodel i forhold til alternati-ver mhp. fastlæggelse af resterende indsatsbehov og valg af konkrete virkemidler. Ana-lysearbejdet skal i 2011 udmunde i et samlet forslag til at leve op til vandrammedirekti-vets krav med udgangspunkt i et system med omsættelige kvælstofkvoter.For så vidt angår Det Økologiske Råd og Forbrugerrådets bemærkninger til kapitel 3 omenergiforbrug og drivhusgasudledning og kapitel 4 om international klimapolitik i mil-jøvismændenes rapport har Fødevareministeriet indhentet nedenstående bemærkningerfra Klima- og Energiministeriet, hvortil jeg henholder mig.” Kapitel 3Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet kritiserer miljøvismændenes rapport for at for-udsætte, at verden agerer økonomisk rationelt og derfor alene anbefale afgifter som vir-kemiddel til reduktions af drivhusgasudledninger.Markedsbaserede instrumenter som en afgift eller en kvote må betragtes som omkost-ningseffektive virkemidler. Som følge af informationsbarrierer og andre markeds-imperfektioner kan der imidlertid være omkostningseffektive reduktionsmuligheder somikke vil blive realiseret med en generel CO2/drivhusgasafgift. Et eksempel på et sådantomkostningseffektivt målrettet reduktionstiltag er den nyligt etablerede skrotningsord-ning for oliefyr. Det er muligt, at miljøvismændenes rapport ved alene at se på effektenaf en drivhusgasafgift undervurderer omfanget af omkostningseffektive indenlandskereduktionsmuligheder. I forhold til at sikre omkostningseffektive reduktionsindsatser vildet være relevant at inddrage de reduktionsmuligheder, der med fordel kan sikres vedmålrettede virkemidler men som grundet markedsimperfektioner mv. ikke nødvendigvisvil blive indhøstet ved en generel CO2/drivhusgasafgift.Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet påpeger videre, at miljøvismændenes rapport sersnævert på opfyldelse af mål for drivhusgasudledninger frem til 2020 og ser bort frahvad der sker herefter. Dette er en relevant observation. Ved et langsigtet reduk-tionsmål, som EU’s stats- og regeringschefer har tilsluttet sig for 2050, vil det være re-
2
levant at se på hvorledes opfyldelsen af målsætninger frem til 2020 påvirker periodenfrem til 2050 og opfyldelsen af de langsigtede mål.I den sammenhæng bemærkes, at regeringen har en langsigtet målsætning om at gøreDanmark uafhængigt at fossile brændsler. Nationale reduktionstiltag for perioden 2013-2020 kan bidrage til denne langsigtede målsætning. Afvejningen mellem indenlandskeog udenlandske tiltag til opfyldelse af 2020-målet skal også ses i dette lys.For så vidt angår Det Økologiske Råds og Forbrugerrådets bemærkninger om CO2-kvotepriser og minimumspriser herfor henvises til svaret på S 1266.
Kapitel 4Når EU advokerer for et såkaldt 2-graders mål, så sker det ud fra en vurdering af, atmenneskeheden, indenfor en forholdsvis kort tidsramme, kan tilpasse sig de effekter ogrisici, der forventes at indtræffe som følge af en 2-graders global temperaturstigning, tilen acceptabel økonomisk, social og miljømæssig omkostning. En sådan vurdering erbaseret på de videnskabelige resultater, der foreligger i blandt andet Fjerde Hovedrap-port fra FN's Klimapanel IPCC. Man kan ikke konkludere ud fra dette 2-graders mål, aten sådan temperaturstigning ikke vil have nogen effekt, tværtimod er det dokumenteret,at der vil være effekter. Det er således en vurdering af grænserne for en tilpasning tilklimaforandringerne, der ligger til grund for målet. Det bemærkedes under udformnin-gen af EU's 2-graders mål, at risikoen for en irreversibel effekt på økosystemer ved la-vere temperaturstigninger er til stede. Det er vigtigt at notere, at muligheden for en re-vurdering af det langsigtede temperaturmål i takt med videnskabens konklusioner, er envigtigt del af de internationale klimaforhandlinger, og også en del af Københavnsaftalenfra COP15.Fsva. finansiering af NAMA’er og hvorledes grænsefladen til karbonmarked skal defi-neres, så er disse spørgsmål uafklaret i de internationale forhandlinger.Mht. overskydende AAU’er, så mener regeringen at disse bør annulleres i forbindelsemed indgåelsen af en fremtidig klimaaftale gældende efter 2012 for at sikre både globa-le reduktioner og EU’s kvotemarked.”
Henrik Høegh
/Lars O. Hansen
3