Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 28. oktober 2009stillet følgende spørgsmål nr. 21 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Britta Schall Holberg (V).

Spørgsmål 21:

”Ministeren bedes oplyse, hvordan ministeren agter at følge op på statsministerensudtalte ønske om regelforenkling, når det gælder landbrugserhvervet.”

Svar:

Fødevareministeriet har i overensstemmelse med regeringens målsætning foretaget et kritiskeftersyn af regelværket på hele sit ansvarsområde. Gennemgangen har resulteret i enhandlingsplan, der skal nedbringe erhvervslivets administrative byrder med 25 pct. inden2010 på de 25 mest byrdefulde områder inden for ministeriets ressort. Det svarer til enforventet byrdelettelse på ca. 1 mia. kr. Den seneste opgørelse fra Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen fra april 2009 viser, at der i perioden november 2001 til den 1. juni 2008er gennemført initiativer på ministeriets område, som har medført en byrdelettelse på 13,5pct. eller over en halv mia. kr. Ud af de 25 mest byrdefulde områder på ministeriets ressortkan de 14 relateres til landbrugserhvervet.Da store dele af den danske landbrugsregulering er funderet i EU-lovgivning, er det etområde, hvor jeg har presset hårdt på for at opnå konkrete regelforenklinger. I EU-regipågår der i øjeblikket en stor regelforenklingsøvelse, som også omfatter den fælleslandbrugspolitik. Det er målet at lette de administrative omkostninger for erhvervet med25 pct. frem til 2012.Det er blandt andet på den baggrund, at EU’s landbrugsministre på rådsmøderne forlandbrug flere gange i det forløbne år har haft forenkling på dagsordenen. Jeg har i denforbindelse arbejdet aktivt på at forenkle reglerne for den fælles landbrugspolitik. Baseret på15 danske forenklingsforslag præsenterede jeg på rådsmødet i april 2009 sammen med 12andre medlemsstater en samlet liste på 39 forenklingsforslag. Der blev på rådsmødet i maj2009 vedtaget rådskonklusioner, der blandt andet forpligtede Kommissionen til at følge oppå de 39 forslag, hvilket vil ske på rådsmødet i december 2009. Som eksempler på dedanske forenklingsforslag kan nævnes at øge muligheden for anvendelse af egenkontrol

/certificering, hvorved den offentlige kontrol af den støtteberettigede landmand reduceres,samt at fjerne krav om opfølgende kontrol i forbindelse med bagatelovertrædelser afkrydsoverensstemmelseskravene, idet der i dag er mindre opfølgning på almindeligeovertrædelser end ved bagatelovertrædelser. Jeg kan også nævne, at det fremover for delandmænd, som søger enkeltbetalingsstøtte, vil blive muligt at samle opsplittedebetalingsrettigheder af samme type til én betalingsrettighed – dette vil være en stor lettelsefor landmændene, når de handler med betalingsrettigheder.Fødevareministeriets handlingsplan for digitalisering har bl.a. til hensigt at gøreFødevareministeriets løsninger let tilgængelige for landbrugserhvervet. Det indebærerblandt andet samling og digitalisering af blanketter og web-services over forlandbrugserhvervet på virksomhedsportalen Virk.dk samt ny- og videreudvikling af enrække indberetningsløsninger for erhvervet. System-til-system løsninger er mere avancerededigitale løsninger end indberetningsløsninger. Her udveksles data direkte mellem IT-systemer, hvilket betyder, at erhvervet skal bruge ingen eller meget lidt tid på indsendelsenaf data. Udviklingen i antallet af erhvervsrettede system-til-system løsninger har væretpositiv igennem de senere år. Ud af ca. 444.000 årlige potentielle indberetninger udgørsystem-til-system løsninger ca. 85.000 indberetninger på landbrugsområdet.Jeg vil fremhæve Gødnings- og Husdyrindberetningen (GHI), som et godt eksempel påen elektronisk løsning, som har lettet landmændenes hverdag. GHI anvender i størstmuligt omfang data, som allerede er tilgængelige. Af andre eksempler på digitaleindberetningsløsninger for landbrugserhvervet kan jeg nævne, digital ansøgning omenkeltbetaling, indberetning af svineflytninger, samdriftsansøgning og registrering afimportør/eksportør af levende dyr, avlsmaterialer og nonfood produkter m.fl.Jeg har fremsat 3 lovforslag for at implementere Grøn Vækst aftalen. I det arbejde harder også, hvor muligt, været lagt op til forenklingstiltag, eller i øvrigt at reducere denadministrative byrde for landbrugserhvervet. Det drejer sig om forslag til Lov omændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (L 36).Forslagets ændringer i reglerne vedr. Register for Gødningsregnskab vil medføremindre administrative lettelser for erhvervet. Lov om ændring af lov om journal overbrug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning afplantebeskyttelsesmidler i jordbruget (L 37). Ved at anvende den digitale indberet-ningsløsning kan den enkelte jordbruger reducere den administrative byrde igennem endigital tilgængelig sprøjtejournal, hvori der er forud udfyldt oplysninger fra jordbrugetseventuelle ansøgning om støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen. Lov omændring af lov om landbrugsejendomme (L39). Med lovforslaget fjernes maksimum-grænser for dyrehold, ligesom reglerne om erhvervelse af ejendom fjernes.Landmændene fritages herved at for at foretage indberetninger eller ansøgninger omdispensation, som det ellers var påkrævet tidligere.Veterinærforliget vil fra medio 2010 medføre betydelige forenklinger og lettelser forerhvervet på det administrative område. For at mindske landbrugserhvervets administrativeog økonomiske byrder vedrørende mærkning og registrering af kvæg, svin, får og gedernedsatte jeg i 2008 en arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til lettelser på detteområde. Arbejdsgruppen, der består af personer fra erhvervet og Fødevarestyrelsen, harnetop udarbejdet en rapport med en række anbefalinger, der indebærer betydelige lettelser