Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 26.10.2009 stilletfølgende spørgsmål nr. 19 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efterønske fra René Christensen (DF), formand for udvalget.

Spørgsmål 19:

”Vil ministeren kommentere artiklen ’Uhelbredelige bakteriesygdomme truermennesker’ frawww.videnskab.dkden 23. oktober 2009 og oplyse, hvad regeringenagter at gøre ved problemstillingen?”

Svar:

Artiklen påwww.videnskab.dkviser, at antibiotikaresistens kan overføres mellem vissebakterier, der inficerer både dyr og mennesker. Artiklen fokuserer særligt påantibiotikaresistente ESBL-producerende bakterier, der kædes sammen med forbruget afdet vigtige antibiotikum cephalosporin i svine- og kvægbesætninger. Det nævnes i denforbindelse, at der er et voldsomt stigende forbrug af cephalosporiner ihusdyrproduktionen.Det er korrekt, at forbruget af cephalosporiner til svin er steget i perioden 2001 og fremtil 2007. I løbet af 2008 er forbruget imidlertid faldet, hvilket bekræftes af forbrugstal forførste halvår af 2009, hvor forbruget er faldet yderligere 30 % til svin og 17 % til kvæg iforhold til året før. Dette fald viser, at Fødevarestyrelsens supervision af dyrlæger bl.a.gennem behandlingsvejledninger til kvæg og svin virker efter hensigten, og atdyrlægerne har ændret adfærd i deres brug af antibiotika til dyr.

Som artiklen også peger på, er det samtidig endnu uklart, hvor stor en rollemedicinforbruget til dyr spiller i forhold til udvikling af resistensproblemer hosmennesker. Forbruget af cephalosporiner til svin udgør under 1 % af det samlede forbrugaf antibiotikum til svin, og eksempelvis bruges der 10 gange mere cephalosporin tilbehandling af mennesker, end der bruges til svin og kvæg. Vi må afvente mere viden påområdet, og det er en opgave for forskerne at få klarlagt denne sammenhæng. Derfor harjeg prioriteret, at projekter indenfor dette forskningsområde gennemfødevareforskningsprogrammet for 2009 kunne opnå støtte. Konkret har dette medført,at to forskningsprojekter vedrørende resistensudvikling i den danske husdyrproduktionhar opnået støtte.Fødevarestyrelsen har i 2009 desuden iværksat en indledende kortlægning af ESBL-producerende E. coli bakterier i danske slagtesvin. Resultatet af disse undersøgelser vilgive et fingerpeg om forholdene i danske svinebesætninger, hvorefter det kan vurderes,hvorvidt der er behov for at iværksætte yderligere foranstaltninger.Artiklen nævner også, at der sker et omfattende systematisk brug af antibiotika tilnyfødte grise. Til dette vil jeg bemærke, at Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold somled i medicinkontrollen har meget fokus på rutinemæssig brug af antibiotika. Bl.a. vilrejseholdet inden årsskiftet gennemføre supervisionsbesøg hos de dyrlæger, der har denstørste ordination af antibiotika til svin.Endeligt foreslår artiklen, at landmænd og dyrlæger skal indstille brugen afcephalosporiner og i stedet anvende almindelig penicillin. Selvom husdyrproduktionskal begrænse brugen af antibiotika mest muligt, ser jeg det heller ikke som en mulighedat gå på kompromis med dyrevelfærden. Ikke alle infektionssygdomme hos dyr kankureres med almindelig penicillin, hvorfor antibiotikum i nogle tilfælde er nødvendigtfor at behandle de syge dyr.Som minister for fødevareområdet tager jeg al ny viden om antibiotikaresistens alvorligt.Det er vigtigt, at vi også i fremtiden kan sikre, at lægerne har adgang til effektiveantibiotika, samtidig med at syge dyr skal have den nødvendige behandling. Som et led iveterinærforliget følger Fødevarestyrelsen også antibiotikaforbruget nøje, så der kangribes ind, hvis forbruget af især de kritiske antibiotika, mod forventning skulle stige.Det er derfor min forventning, at de nuværende initiativer, kombineret med de nye tiltagi forbindelse med veterinærforliget, vil være tilstrækkelige til at sikre en fortsat fornuftigbrug af kritiske antibiotika i husdyrproduktionen, herunder mindske deresistensproblemer, der omtales i artiklen.