Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 25. februar 2010Sagsnr.: 3968Dok.nr.: 59083
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 4. februar 2010stillet følgende spørgsmål nr. 183 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet på udvalgets vegne af Rene Christensen efter ønske fra Jonas Dahl (SF).Spørgsmål 183:
”Vil ministeren oversende en tidsplan for arbejdet med at berige fødevarer med D-vitamin?”Svar:
Jeg er opmærksom på, at der kan være problemer med D-vitamin, især er der særligerisikogrupper (små børn, ældre over 65 og indvandrere, der er tildækket eller har mørkhud), der har behov for en forbedret D-vitaminstatus. De særlige risikogrupperanbefales i dag at supplere kosten med et D-vitamin-tilskud.Der har været en del debat om fordele og ulemper ved at berige produkter med D-vitamin, fordi der skal være sikkerhed for, at ingen bringes i risiko for at få for meget.Derfor er der sat et udredningsarbejde i gang. Fødevarestyrelsen har bedt DTUFødevareinstituttet, om i en arbejdsgruppe med de vigtigste forskere på området at pegepå, hvilke muligheder der er for at øge D-vitamin indtaget i befolkningen, herunderrådgivningen om kosttilskud, berigelser, hvilke produkter der eventuelt bør beriges samten afdækning af mulige risici. Denne arbejdsgruppe afrapporterer medio 2010.Sideløbende hermed er Sundhedsstyrelsen i færd med at udarbejde anbefalinger tilsundhedspersonalet (primært praktiserende læger) om forebyggelse, diagnosticering ogbehandling af D-vitamin mangel. Sundhedsstyrelsens anbefalinger forventes færdige iandet kvartal af 2010.
Når arbejdsgrupperne er færdige, er det min forventning, at der mere præcist kan læggesen strategi for eventuel berigelse af fødevarer, samt gives en mere detaljeret rådgivningtil de befolkningsgrupper, der – uanset om der sker en berigelse af fødevarerne – vilhave behov for at tage kosttilskud med D-vitamin.
Henrik Høegh
/Rikke Susanne Bastian
2