Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 22. februar 2010Sagsnr.: 3827Dok.nr.: 57901
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 28. januar 2010udbedt sig min besvarelse af FLF alm. del – spm. 176 som hermed besvares.
Spørgsmål 176:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. januar 2010 fra BiodynamiskForbrugersammenslutning vedrørende høringssvar om (forbud mod) GMO-majsMON88017xNK603, jf. FLF alm. del – bilag 137.”Svar:
Indledningsvist skal det nævnes, at høringssvaret er indsendt af BiodynamiskForbrugersammenslutning i forbindelse med Fødevarestyrelsens høring vedr. majsMON88017xMON810. Det formodes derfor, at høringssvaret vedrører dennemajs og ikke majs MON88017xNK603.Biodynamisk Forbrugersammenslutning anfører i deres høringssvar af 27. januar2010 en række argumenter imod godkendelse af den genmodificerede majs.Fødevarestyrelsen, Plantedirektoratet og DTU Fødevareinstituttet har følgendebemærkninger til høringssvaret, som jeg vil henholde mig til.Ifølge DTU Fødevareinstituttet er der ikke noget, der tyder på, at den pågældendeGM-majs er ernæringsmæssigt anderledes end tilsvarende ikke genmodificeredemajs. Der er derfor ifølge instituttet heller ikke noget belæg for at påstå, at indtagaf madvarer indeholdende GMO skulle være direkte medvirkende til overvægt.DTU Fødevareinstituttet oplyser i øvrigt, at de billeddannende metoder ikke harnogen bevist sammenhæng med sundheden af produkterne.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager efter de danskeeksperters vurdering en meget grundig og lødig vurdering af ansøgningerne omgodkendelse af GMO’er. Det er instituttets vurdering, at der i den foreliggende sag erforetaget alle de relevante analyser og målinger, der er nødvendige for at vurderemajsen. Instituttet er derfor enig i EFSA’s vurdering af, at majskrydsningen kanbetragtes sundhedsmæssigt som andre traditionelle majs.Det kan ifølge Plantedirektoratet ikke udelukkes, at der vil kunne forekommeMON88017xMON810-majsplanter som følge af frøspild i forbindelse medhåndteringen af importerede majskerner. Da majskerner imidlertid har ringeoverlevelsesevne i jorden, og bl.a. som følge heraf kun sjældent optræder somspildplanteukrudt under europæiske forhold, vurderes spild af MON88017xMON810-majskerner ikke at ville udgøre noget problem.Det bemærkes, at godkendelsen omfatter tilladelse til import, forarbejdning ogfødevare-/foderbrug af MON88017xMON810-majsen i EU. Da der ikke er tale omtilladelse til dyrkning, vil godkendelsen ikke have betydning for spredning til andremajs, herunder økologiske som konventionelle GMO-frie majs.For så vidt angår forbrugernes frie valg, er dette sikret ved den nuværende GMO-lovgivning, hvor fødevarer og foder, der indeholder eller er fremstillet af en GMO, skalvære mærket med oplysning herom. Dermed har den enkelte forbruger eller landmandmulighed for at fravælge denne type produkter, hvis han eller hun ikke ønsker dem.Fødevarer fra dyr, der har fået GMO-foder, skal ikke være mærket med GMO, menGMO-foder må ikke anvendes i økologisk produktion. Forbrugere, som ønsker at undgåbrug af GMO-foder, kan derfor vælge økologiske produkter.
Eva Kjer Hansen
/Rikke Susanne Bastian
2