Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 21.01.2010 stilletfølgende spørgsmål nr. 171 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet afformanden på udvalgets vegne.

Spørgsmål 171:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20/1-10 fra Forbrugerrådet omhøringssvar vedrørende evalueringsrapport for 2009-evalueringen påuniversitetsområdet med fokus på fødevareområdet, jf. FLF alm. del – bilag 127”

Svar:

I Forbrugerrådets høringssvar på det international evalueringspanels rapport omuniversitetsevalueringen 2009 angiver Forbrugerrådet en række yderst relevante forholdom at styrke koordineringen og samarbejdet på fødevareforskningsområdet oggrundlaget for forskningsbaseret myndighedsbetjening.Det internationale evalueringspanel anfører i rapporten, at ”Den danske fødevareindustrier førende på verdensplan. Den har en lang tradition bag sig og repræsenterer mangevigtige nationale interesser. Viden-, kvalifikations- og kompetencegrundlaget forfødevareindustrien er derfor et nationalt strategisk anliggende. Hvis danskfødevareindustris førende position skal bevares i fremtiden, er det vigtigt at udvikleen national strategi for fødevareindustrien og for forskning og innovation i relation tildenne industri.”Jeg er meget enig i, at fødevareerhvervet er et vigtigt nationalt strategisk anliggende.Udfordringerne med erhvervets konkurrenceevne og vækstmuligheder skal løses på denbedste og mest effektive måde under hensyn til en række forhold som bl.a. miljø, klima,befolkningens sundhedstilstand, fødevaresikkerhed og den voksende efterspørgsel efterfødevarer globalt.

Dialog om relevans, resultater og fremsynethed er den bedste måde at sikre effekt af demidler samfundet afsætter til forskning og udvikling. Her bør alle relevante parterinddrages, f.eks. forskere, erhverv, forbrugerorganisationer og andre interessenter samtikke mindst myndighederne.Den forskningsbaserede myndighedsbetjening er en af flere muligheder for at prioriteremidlerne i en tæt dialog mellem universiteter og myndigheder. Den forskningsbaseredemyndighedsbetjening bør undergå en løbende og dynamisk udvikling, således at visikrer os, at al relevant viden udnyttes i myndighedsbetjeningen, og at vi samtidig harstabile forskningsmiljøer, hvor der er brug for det.Herudover prioriteres midler til fødevareforskningen ved universiteternes fordeling afbasisbevillinger og ved strategiske forskningsprogrammer udbudt i fri konkurrence.Med etableringen af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) ognedlæggelse af Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning (RUFF) overladeshovedansvaret for udbud af strategisk fødevareforskning til Videnskabsministeriet ogDet Strategiske Forskningsråd. Dermed forsvinder samtidig RUFF’s indsats forkoordinering af fødevareforskningen på EU-niveau. Det Nationale Fødevareforum underVidenskabsministeriet og RUFF har peget på den udfordring for EU-koordineringen, derer fremadrettetJeg er derfor meget opmærksom på, at det skal overvejes, hvordan RUFF’s arbejde kanvidereføres. RUFF har netop sikret en tæt dialog mellem flere relevante parter omprioriteringen af midler til fødevareforskning både nationalt og i EU samarbejdet.Ud over Forbrugerrådets bemærkninger om en fødevarestrategi har jeg noteret mig, atogså Landbrug og Fødevarer samt Dansk Industri er positive for at igangsætte etstrategiarbejde.Som jeg har beskrevet, ser jeg også en række gode grunde til at igangsætte etstrategiarbejde på fødevareforskningsområdet, og høringssvaret fra Forbrugerrådet ogandre parter vil indgå i mine videre overvejelser i samarbejdet medvidenskabsministeren.