Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del
Offentligt
799626_0001.png
799626_0002.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 12. februar 2010Sagsnr.: 3699/53044
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 20. januar 2010stillet følgende spørgsmål nr. 167 (Alm. del) som hermed besvares.

Spørgsmål 167:

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor det ikke er tilladt at anvende kasteruser i perioden10. maj til 31. juli, når maskerne er så store, at de ikke kan fange ål?”

Svar:

Ålen er en truet art, og landene i EU blev i 2007 derfor enige om de overordnedemålsætninger og rammer for reduktion af negativ menneskelig påvirkning påålebestanden, herunder blandt andet fiskeriindsatsen. De enkelte lande har på dettegrundlag udarbejdet konkrete forvaltningsplaner, til efterfølgende godkendelse i EU.Den danske åleforvaltningsplan blev godkendt i efteråret 2009.Der er udarbejdet regelsæt for alle former for ålefiskeri. Forbuddet mod anvendelsen afkasteruser i perioden 10. maj til 31. juli gælder for fritidsfiskere.Udover regelsæt for ålefiskeri og en række andre foranstaltninger indeholder den danskeåleforvaltningsplan også retningslinjer for målrettet, risikobaseret og effektiv kontrol afålefiskeriet generelt. En omfattende og effektiv kontrolindsats er et vigtigt element iopfyldelsen af EU-forordningens krav om, at mindst 40 % af den oprindeligegydebestand på lang sigt skal kunne udvandre fra ferskvand, og at fiskeriindsatsen isaltvand reduceres med mindst 50 % for såvel det erhvervsmæssige som det rekreativefiskeri.For det begrænsede antal erhvervs- og bierhvervsfiskere, som er økonomisk afhængigeaf rusefiskerier efter andre arter end ål, har det været kontrolmæssigt ukompliceret atindarbejde muligheden for fortsat at kunne anvende et begrænset antal selektivekasteruser i fiskeriet. Anvendelsen af disse redskaber skal anmeldes tilFiskeridirektoratet.
Set i lyset af de ca. 35.000 registrerede fritidsfiskere samt det forhold, at kasterusertraditionelt næsten udelukkende anvendes i forbindelse med målrettet åle- og rejefiskeri,har det af hensyn til beskyttelsen af ål samt af kontrolhensyn været nødvendigt atudarbejde ukomplicerede og ensartede regler, som forbyder fritidsfiskere at anvendekasteruser i en begrænset periode.Kontrol af fangstredskabers placering og indretning kan kun udføres ved fysisk kontrolaf disse. I lyset af antallet af registrerede fritidsfiskere, og kontrolopgavens potentielleomfang, giver en periode med forbud en mere effektiv udnyttelse af kontrolressourcerne.Endelig vil jeg gerne tilføje, at den danske åleforvaltningsplan er udarbejdet isamarbejde med alle fiskeriets organisationer, og der har været overvejende tilfredshedmed, at det ikke har vist sig nødvendigt at gribe ind i fritidsfiskernes rusefiskeri udoverindførelsen af forbudsperioden.
Eva Kjer Hansen
/Mik Jensen
2