Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 12. februar 2010Sagsnr.: 3608Dok.nr.: 53899
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 18. januar 2010stillet følgende spørgsmål nr.165 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Per Clausen (EL).
Spørgsmål 165:
”Kan ministeren bekræfte, at der er vedtaget en regel om, at fiskeskibe ikke kannedbremse deres maskiner, og at man – da denne regel blev vedtaget – vidste, at derikke var redskaber til at håndhæve denne regel?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at der siden 2004 har været et nationalt forbud mod anvendelse afnedbremsede motorer i fiskefartøjer i forbindelse med fartøjsudskiftninger ogmotorudskiftninger. Forbuddet har ikke været til hinder for en eksisterende anvendelseaf et fiskefartøj med nedbremset motor.Jeg kan herudover oplyse, at der med virkning fra 1. januar 2010 er indført nye EU-regler om kontrol med overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Reglerneomfatter bl.a. kontrol med fiskefartøjers maskineffekt. Disse regler skal ses på baggrundaf, at fiskefartøjernes motorkraft indgår som et led i reguleringen af fiskeriindsatsen.Som følge heraf har myndighederne behov for at have et retvisende billede affartøjernes maskineffekt.Ifølge ovennævnte EU-regler må der ikke fiskes med et fartøj, hvis effekten af fartøjetsmotor overstiger den certificerede effekt. Kravet er i overensstemmelse medeksisterende regler om, at skibe generelt skal have fastsat en officiel effekt påmotorerne. Den officielle effekt fastsættes af Søfartsstyrelsen ud fra motorfabrikantensoplysninger.
Myndighederne vil til enhver tid være berettiget til at kontrollere et fartøjs motoreffekt,og i praksis vil det kunne ske med assistance fra en repræsentant fra leverandøren af denpågældende motor.Med hensyn til håndhævelsen af reglerne kan jeg henholde mig til mit svar af 25.september 2009 på spørgsmål FLF 457 (Alm. del).
Eva Kjer Hansen
/Henry Damsgaard Lanng
2