Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 iFolketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.Spørgsmål AE og AF vil blive besvaret samletDet talte ord gælder
Spørgsmål AEVil ministeren redegøre for anvendelsen af antibiotika i dansk svineproduktion ogindholdet af resistente bakterier i dansk svinekød?Spørgsmål AFHvad er ministerens holdning til, at tetracyklin tilsyneladende iblandes svinenesdrikkevand – og dermed også anvendes til raske dyr, og vil ministeren tage initiativ tilat forhindre, at raske dyr medicineres?
- Uanset de seneste års stigning i det totale forbrug afantibiotika til grise, så vil jeg fremhæve, at Danmarkinternationalt set stadig ligger lavt i forbrug afantibiotika i husdyrproduktionen.
- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejdeaktivt for at knække den kurve.- Fra 2001 til 2009 steg det totale forbrug af antibiotikatil svin således med 45 %. Stigningen kan til delsforklares med en øget produktion og sygdom ibesætningerne. Men ikke kun.
- Overordnet set, skal vi i vores landbrugsproduktionsikre en ansvarlig brug af antibiotika. Vi har brug forantibiotika til at behandle syge dyr, men vi skalsamtidig begrænse udviklingen af resistente bakterier.Det gøres bedst ved at vælge antibiotika, der ikke erkritisk vigtige for behandling af mennesker.- I de seneste par år har vi faktisk set et stort fald netopi de kritisk vigtige antibiotikatyper, fluorokinolonerog cefalosporiner. Mange dyrlæger følger deretningslinier for valg af antibiotika, somFødevarestyrelsen har udstukket, og det er positivt.
- Stigningen i forbruget er altså navnlig sket for detyper af antibiotika, der ikke er kritisk vigtige forbehandling af mennesker, deriblandt tetracyklin. Deter vigtigt at holde fast i.
- Tetracyklin og andre ikke kritisk vigtige antibiotikabruges ofte til flokmedicinering, hvor en hel sti afgrise behandles på én gang via foder eller drikkevand.
- At behandle en hel flok grise frem for enkelte dyr kanvære en fornuftig strategi, især i et intensivtproduktionssystem. Grise, der går sammen i en sti, er itæt kontakt og smitter let hinanden. Ved at behandlehele flokken, kan man hindre et større sygdomsudbrud
ved at få behandlet de dyr, der endnu ikke visersygdomstegn, men som allerede er smittet og selvsmitter videre.----------
- Spørgsmålet om udviklingen af resistente bakterier eren problematik, jeg tager meget alvorligt. Et øget antalresistente bakterier i dansk kød kan have alvorligekonsekvenser for folkesundheden. Vi skal derfor væreparat til at gribe ind med øget overvågning og kontrol,hvis der er tegn på en stigning i forekomsten afresistente bakterier i dansk kød.
- Der er et markant højere niveau af resistens iudenlandsk svinekød end i dansk svinekød. Både idansk og udenlandsk kød drejer det sig dog især omresistens over for de ikke kritisk antibiotika. Det vedvi fra DANMAP overvågningsprogrammet for brug afantibiotika og forekomst af antibiotikaresistens i dyr,fødevarer og mennesker.
- Generelt indeholder dansk svinekød færre resistentebakterier end udenlandsk kød. Det kan vi glæde osover, men der skal samtidigt ikke herske tvivl om, atder bliver grebet ind over for farligt kød, uanset hvordet kommer fra. Hvis Fødevarestyrelsen istikprøvekontrollen vurderer, at kødet er farligt for
forbrugerne, trækkes det naturligvis tilbage framarkedet.-----------
Det er selvfølgelig risikoen for udviklingen afresistens, som er grunden til, at antibiotikaforbrugetskal følges meget nøje.
-
Heldigvis er der nu også internationalt sat fokus påproblemet, både i EU og på verdensplan i FN’s Codexsamarbejde [mellem FAO og WHO].
- Men selvom vi altså herhjemme ligger lavt iinternational målestok, og selvom vi er lykkedes medat flytte forbruget fra kritisk til mindre kritiskantibiotika, så mener jeg stadigvæk, at det er vigtigt atvi får knækket kurven for det stigende forbrug, som vihar set de seneste ti år.
- Derfor fremsætter jeg nu en række initiativer, der skalsikre, at forbruget af antibiotika ikke fortsat stiger,men at der er en fornuftig anvendelse hele vejen rundt.- Det sker blandt andet ved at give en advarsel, det vilsige et ’gult kort’ til dyrlæger og landmænd, nårantibiotikaforbruget er på et uforholdsmæssigt højtniveau.
- Fødevarestyrelsen kan så påbyde relevante landmændog dyrlæger en handlingsplan.- Og hvis ikke handlingsplanens mål bliver nået, kanFødevarestyrelsen om nødvendigt sætte ind medskærpede krav, altså flere påbud om ting, der skalgennemføres.- Men nye initiativer gør det ikke alene. Vi kan kun løseproblemet, hvis både dyrlæger og landmænd arbejder isamme retning som myndighederne. Dyrlægerne medderes faglige kunnen og landmændene med dereskendskab til forholdene i egen besætning. Jeg harnoteret mig med tilfredshed, at landbrugserhvervet villave en ”best practice” manual, som skal hjælpebesætningsejerne til en bedst mulig produktion afgrise og optimal anvendelse af antibiotika. Man vil gåud og tage ved lære af de gode eksempler.
- Danmark skal fortsat være i førertrøjen når det gælderfødevaresikkerhed og folkesundhed. Derfor er defremsatte initiativer nødvendige.
