FLF, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/12-09 fra Friedrich Hindrichsen, Tønder om 4% efterafgrødekravet, jf. FLF alm. del

Plantedirektoratet er fra departementet blevet spurgt om mulighe-den for at erstatte efterafgrøder med vinterraps, samt mulighedenfor at kunne anvende spildfrø fra raps som efterafgrøde. Det har gi-vet anledning til følgende spørgsmål til DJF:Vedr. vinterrapsEr det muligt på gårdniveau at erstatte efterafgrøder med et øgetvinterrapsareal og opnå samme udvaskningsreducerende effekt somved etablering af efterafgrøder?PD forestiller sig, at DJF laver beregninger for to typiske sædskifter:Et sædskifte med en stor andel vårsæd (typisk vest dansk sædskifte)og et typisk vintersædsædskifte (øst dansk).Beregningerne ønskes foretaget med henholdsvis 10 og 14 % efte-rafgrøder, og 34(10+23) og 37(14+23) %.Beregningerne ønskes foretaget for de to typiske sædskifter, med ef-terafgrøder efterfulgt af vårsæd, og med ekstra vinterraps i stedetfor efterafgrøder?Er det muligt, at indpasse så stor en andel vinterraps i sædskiftet?Vil den øgede andel af vinterraps give dyrkningsmæssige proble-mer?Hvis det er tilfældet, hvor stor en andel af vinterraps er det muligt atindpasse i sædskiftet i forhold til i dag?Hvor meget skal N-kvoten reduceres, hvis vi skal have samme ud-vaskningsreducerende effekt med vinterraps, som med efterafgrø-der?For at beregne evt. krav til ekstra vinterraps har PD behov for et re-ferencegrundlag.Er det muligt at lave et referencegrundlag/en referenceperiode tilfastlæggelse af et øget arealkrav til vinterraps på bedriftsniveau?Vedr. spildfrøKan man opnå lige så godt et resultat af anvendelse af spildfrø efterraps, som ved udsåning af en efterafgrøde efter normale driftmæssi-geprincipper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efter-året?PD ønsker grundet meget kort svarfrist et svar senest fredag den29/1 kl. 10.

Svar vedr. vinterrapsFor det første skal det understreges, at målet med de 140.000 haekstra efterafgrøder i Grøn Vækst er, at der skal opnås en udvask-ningsreduktion på ca. 2.500 tons N til vandmiljøet udover den re-duktion, som de lovpligtige efterafgrøder allerede giver med dennuværende afgrødefordeling. Dvs., at hvis vinterraps skal gøre detud for efterafgrøder, så skal det være yderligere arealer med vinter-raps i forhold til de ca. 150.000 ha med vinterraps, der dyrkes i dag.Spørgsmålet er så om det er muligt på gårdniveau at erstatte efte-rafgrøder med et øget vinterrapsareal og opnå samme udvasknings-reducerende effekt som ved etablering af efterafgrøder?Det korte svar på spørgsmålet er: Nej, det er ikke muligt, og hvis detkunne, ville det være meget vanskeligt at administrere og kontrolle-re hvilke arealer, der er ekstra og som kunne tælle med som efteraf-grøder.I tabellerne herunder er der vha. FarmN værktøjet, som kombinereren bedriftsbalance med den empiriske udvaskningsmodel N-LES3,gennemført beregninger for to typiske sædskifter: Et sædskifte meden stor andel vårsæd (typisk vestdansk sædskifte) og et typisk vin-tersæd-sædskifte (østdansk).Beregningerne er foretaget for en plantebedrift og en svinebedriftmed henholdsvis 10 og 14 % efterafgrøder, og 34 (10+23) og 37(14+23) % efterafgrøder.AfgrødefordelingVårbygVårbyg m efterafgrøderVinterhvedeVinterbygVinterrapsI altHusdyrgødning, kg N/ha% reduktion i kvoteHandelsgødning, kg N/haUdvaskning, kg N/ha1301040101010035.00108.675.0Vestdanmark, JB3 uvandet (8830)PlantebedriftSvinebedrift, 1,4 DE/ha23456787303026326263310101437141440204040402040102010101020101020101010201010010010010010010010035.00104.664.935.00107.572.635.02278.964.6140028.079.0140022.267.3140026.976.7140210.069.2

Det ses, at i forhold til udgangspunktet (sædskifterne 1 og 5) såmedfører 23% ekstra efterafgrøder (sædskifterne 2 og 6) en redukti-on i udvaskningen på 9-10 kg N/ha i de vestdanske sædskifter og 5-6 kg N/ha i de østdanske. Det skal også bemærkes, at det i de øst-danske sædskifter er nødvendigt at reducere andelen af vinterhvedefor at få plads til de ekstra efterafgrøder.For at undgå sædskiftesygdomme i vinterraps bør der som mini-mum være 3 rapsfrie år, og andelen af vinterraps kan derfor maksi-malt være 25% (Sædskifte 3 og 7). Det ses at der i disse sædskifterkun er en lille reduktion i udvaskningen i forhold til sædskifte 1 og5, og også her er det nødvendigt at reducere andelen af vinterhvede ide østdanske sædskifter for at få plads til ekstra vinterraps.Det er altså ikke agronomisk muligt med vinterraps at opnå en ud-vaskningsreduktion svarende til hvad der opnås med ”rigtige” efter-afgrøder. Hvis man vil opnå en reduktion i udvaskningen af dennestørrelse uden at ændre på sædskiftet, er det nødvendigt at reducereN-kvoten med 10-20% (Sædskifte 4 og 8). Det ses, at for at opnå enreduktion i udvaskningen svarende til den reduktion, der opnåsmed de 23% ekstra efterafgrøder, så er det nødvendigt at reducerebedriftens N-kvote med ca. 15 kg N/ha i et typisk østdansk sædskif-te, og med ca. 30 kg N/ha i et typisk vestdansk sædskifte.Svar vedr. spildfrøHvis mængde af spildfrø efter raps er tilstrækkelig stor, så vil der ef-ter vores vurdering kunne opnås et lige så godt resultat, som hvisraps udsås efter normale driftmæssige principper.