FLF, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/12-09 fra Friedrich Hindrichsen, Tønder om 4% efterafgrødekravet, jf. FLF alm. del

Kære Friedrich HindrichsenTak for dit brev af 15. december 2009, hvori du som opfølgning på din henvendelse af 3. september2009 ønsker en uddybning af, hvorfor godkendte efterafgrødeplanter som vinterraps ikke må høstesåret efter etableringen, ligesom du stiller spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i at indføremellemafgrøder../.Som svar på spørgsmålene om vinterrapsen vil jeg henvise til vedlagte notat fra Århus Universitet,Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet.Vedrørende mellemafgrøder har Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet foretaget forsøg, der viser, atmellemafgrøder under visse forudsætninger kan erstatte kravet om efterafgrøder. Det er rigtigt, somdu anfører, at hvis man først sår disse afgrøder efter høst af vinterkorn i august, og hvis manderefter sår vinterkorn i starten af september, vil en mellemafgrøde have begrænset effekt påkvælstofudvaskningen. Så kort en vækstperiode vil derfor ikke blive tilladt. De nærmere regler formellemafgrøder vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, og vil bl.a. indeholde et krav om envækstperiode på ca. 2 måneder. Effekten i forhold til udvaskningen er dog ikke så stor som effektenfra efterafgrøder. Derfor er det hensigten, at der vil blive stillet krav om, at der skal udlægges 2hektar mellemafgrøder til erstatning for krav om èn hektar efterafgrøde.Der er indført metodefrihed mht. etablering af efterafgrøderDet kan f.eks. omfatte udtagning af jord,nedsættelse af kvælstofkvoten samt etablering af energiafgrøder, som alternativ til at udlæggeefterafgrøder.Der er således tale om virkemidler, der ikke alene sikrer et godt vandmiljø, men også sikrer, at denenkelte jordbruger bl.a. ved metodefrihed ikke oplever unødige driftsmæssige og økonomiskegener.