Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 3. februar 2010Sagsnr.: 3456
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 11. januar 2010stillet følgende spørgsmål nr. 143 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålene erstillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S).
Spørgsmål 143:
”Vil ministeren redegøre for resultaterne fra de seneste fire års oplysningskampagner iministeriet?”Svar:
Jeg har bedt Fødevarestyrelsen om en redegørelse af resultaterne fra de senesteoplysningsindsatser. Fødevarestyrelsen oplyser følgende, hvortil jeg kan henholde mig:”Ud over en række kampagner rettet mod forbrugerne består en stor del af detsundhedsfremmende arbejde på kostområdet i at rådgive de fagpersoner i kommuner,skoler, daginstitutioner og arbejdspladser, som har ansvaret for hvilken mad, dertilbydes brugerne.Undersøgelser viser, at det er vigtigt at fastholde informationen over lang tid, samt atarbejde på flere arenaer og med flere typer indsatser. For kampagner gælder derfor, at dealtid består af en informationsindsats, der både skal sætte fokus på et problem og giveviden om dets løsning, og som samtidig ofte er suppleret med en række aktiviteter for atøge tilgængeligheden af den sunde mad. Kommunikation gives i mange forskelligemedier for at øge viden kombineret med interventioner, hvor målgrupperne færdes, oghvor der arbejdes med at øge tilgængeligheden af den sunde mad.Resultaterne af den seneste undersøgelse af forbrugernes kostvaner fra 2003 og fem årfrem, som DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet for Fødevareministeriet,
dokumenterer, at danskerne på en række områder er blevet bedre til at følge de officiellekostråd.I forhold til tidligere spiser vi mere frugt og grønt, drikker mere postevand og mindresodavand. For de voksnes vedkommende ses desuden, at der en lille stigning i indtagetaf fisk. For børn ses et øget indtag af brød. På andre områder er der sket en negativudvikling. Der ses således et stigende indhold i kosten af fuldfed ost og slik samt etfaldende indhold af kartofler.Danskernes kost er i perioden blevet sundere idet kostens indhold afnæringsstoffer er steget, mens der samtidig er sket en nedgang i energiindtagetover tid. Med andre ord: vi spiser færre kalorier, men der er flere vitaminer ogmineraler i det, vi spiser.Danskerne spiser lidt mere frugt og grønt, idet indtaget af frugt for voksne erøget med 13 % og der er en tendens til, at det også gælder for grønsager, hvorindtaget er øget med 3 %. For børn, hvor det gennemsnitlige indtag i forvejen låhøjt er indtaget af såvel frugt som grønt øget med 3%.Forbruget af fisk hos voksne er steget med 14%, mens det er uændret for børn.Vi spiser færre kartofler.Børn spiser lidt mere brød og korn.Der er samlet sket et lille fald i sukkerforbruget. Vi drikker mindre sukkersødetsodavand, men samtidig spiser vi lidt mere slik, chokolade mv.Der ses ikke længere et fald i indtaget af fedt, som det var tilfældet fra 1995 fremtil 2000/2002. Derimod er indtaget af fedt i perioden steget med 1%, således atdet udgør 35% af energiindtaget for voksne. Særligt er indtaget af mættet fedt forhøjt og stammer især fra mejeriprodukter.Danskerne er blevet bedre til at slukke tørsten i vand. Børn drikker 30% merevand og voksne 15% mere vand.
I april 2008 udsendte Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, RegionHovedstaden rapporten ”Udvikling i Riskikofaktorer for Hjerte-karsygdom iVestegnskommunerne 1978-2006”. Denne viser, at der er en tendens til, at udviklingen iovervægt i den målte gruppe syntes at være stagnerende til faldende i perioden 2000 til2006. Det største fald i BMI over 25 ses hos kvinder på 30 år, hvor andelen er faldet fra40% til 29%. Mænds BMI er generelt højere end kvinders.Om de enkelte kampagner kan oplyses:De 8 kostråd
2
Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet og Motions og Ernæringsrådetudgav i 2005 rapporten, der dannede grundlaget for de 8 officielle kostråd, somFødevarestyrelsen derefter har informeret om i offentligheden. Symbolet for de 8 kostråd”Kostkompasset – vejen til en sund balance” blev lanceret i januar 2006 sammen med enpjece, plakat og undervisningsmateriale for at understøtte udbredelsen af kendskabet tilde 8 kostråd. Samtidig blev kostrådsnetværket etableret for at fremme formidlingen af de8 kostråd. Netværket har i dag ca. 130 medlemmer fra virksomheder, myndigheder ogsundhedsorganisationer. Det interaktive kostkompas blev lanceret i foråret 2007, hvordanskerne kan teste deres sundhed i forhold til de 8 kostråd. De 8 kostråd erudgangspunktet for Fødevarestyrelsens ernæringskommunikation og indgår i de flesteformidlingsmaterialer fra styrelsen. Kostrådene er endvidere grundlaget for styrelsenspartnerskabsaktiviteter for at gøre det nemmere at vælge sundt. Målgruppen forkostrådene er den danske befolkning.De 8 kostråd sigter på at øge forbruget af frugt og grønt, fisk, kartofler og fuldkorn, atbegrænse indtag af sukker fra sodavand, slik og kager, samt indtaget af fedt, især mættetfedt. Endvidere anbefales det at slukke tørsten i vand og spise en varieret kost, der kanforsyne befolkningen med alle de nødvendige næringsstoffer samt, at den enkeltebevarer normalvægten. Endelig anbefales mindst ½ times daglig motion for voksne og 1time for børn.Fødevarestyrelsen har sammen med kostrådsnetværket informeret befolkningen omkostrådene som en samlet opskrift på at spise sundt. Desuden er der kørt særligekampagner i partnerskaber, hvor der er informeret om de enkelte kostråd hver for sig ikombination med tiltag, der øger tilgængeligheden af de sunde alternativer.Effekten vurderes i DTU Fødevareinstituttet’s kostundersøgelser, der foretages løbende.6 om dagen
6 om dagen partnerskabet blev etableret i 2001 af myndigheder, patientforeninger ogfrugt- og grønterhvervet. Kampagnen eksisterer i form af de aktiviteter, partnernegennemfører med hinanden og eksterne aktører. Den nuværende periode forpartnerskabet kører i perioden 2008-11.”Firmafrugtordningen” er en af kampagnens succeser, der startede som etudviklingsprojekt i 2001, hvor under 1% af de danske virksomheder havde enfrugtordning – i dag er det omkring 50%. ”Skolefrugt” er et andet udviklingsprojekt, derhar haft stor succes.Efter 8 år kender de fleste danskere 6 om dagen – kendskabet blandt kvinder var i 2009oppe på 98%. I forhold til 1995 spiser danskerne i dag 100 gram frugt og grønt mere omdagen.
3
I 2008-2011 er kampagneaktiviteterne målrettet at øge forbruget af frugt og grønt blandtdem, der spiser under 300 g om dagen. Det drejer sig især om børnefamilier, mænd ogunge. Kampagnen fokuserer i første omgang på kvinder med børn i alderen 4-14 år oghar fokus på at øge forbruget af frugt og grønt, især grønsager. Målet er at øge antallet afdanskere, der spiser mindst 300 gram frugt og grønt om dagen fra 63% i 2003-2006 til75% i 2012. Der foretages månedlige målinger for løbende at kunne justerehandlingsplanen.Fisk 2 gange om ugen
Kampagnen indeholder fire strategiske fokusområder: 1) At vedligeholde kendskabet til2 gange om ugen. 2) At give inspiration til tilberedning af fisk. 3) At øgetilgængeligheden til fisk samt appellere til flere tilbud på fisk i detailhandlen. 4) At øgeinformationen om fisken. Som led i en image-markedsføring igangsættes TV-kampagneprimo 2010. Måling 1. kvartal. 2009 viser, at omsætningen i detailhandelen er stegetmed 700 mio. kr. og forbrugernes indkøb af fisk og fiskeprodukter er steget med 1400ton i perioden 2005-2008. Størst fremgang har salget af fersk fisk. Seneste opgørelse fraDTU Fødevareinstituttet viser, at det relative indtag af fisk er steget med 14% fra 2000-2002 til 2003-2008 for voksne, så de i gennemsnit spiser 21 gram fisk pr. dag svarendetil 147 gram pr. uge.Fuldkornspartnerskabet
Fuldkornspartnerskabet blev etableret i starten af 2007 og har i dag 23 medlemmer, deromfatter myndigheder, sundhedsorganisationer og producenter. Formålet medpartnerskabet er at fremme folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkornved at øget tilgængelighed af fuldkornsprodukter og øge danskernes viden om depositive effekter ved fuldkorn.Partnerskabet har udviklet et Fuldkornslogo, der blev lanceret med en landsdækkendekampagne i januar 2009. Kampagnen bliver gentaget i uge 4 2010 med afsæt idetailhandlen og med fokus på at udbrede kendskabet til logoet. Derudover arbejderpartnerskabet målrettet på at få fuldkorn ind i daginstitutioner og på arbejdspladser.Kampagnen bliver løbende monitoreret hvert kvartal og kendskabet til Fuldkornslogoetvar i december 2009 på 18%. I perioden er antallet af fuldkornsprodukter, dermarkedsføres i detailhandlen, blevet fordoblet, sådan at der i januar 2010 er ca. 200produkter, der opfylder kravene for at kunne bruge fuldkornslogoet. Producenterne ipartnerskabet melder om vækstrater på op til 20-30 % på nye fuldkornsbrød.Maks. ½ liter sodavand eller saft om ugen
Budskabet ”Maks. ½ liter sodavand eller saft om ugen” blev lanceret i august 2007. Derblev dannet et netværk af interessenter, der begyndte at kommunikere budskabet i de
4
medier, som netværket har til rådighed. I 2009 gennemførte Fødevarestyrelsen isamarbejde med Sundhedsstyrelsen kampagnen ”Maks. ½ liter sodavand eller saft omugen” i uge 4 og 5 2009 og fulgt op af to andre aktiviteter i løbet af 2009 - ”Leg-dig-sund festival” på Experimentarium og webkonkurrencen ”Skwulp.dk – surf med på densunde bølge”.Den primære målgruppe for indsatsen i 2009 var unge i alderen 10-14 år, forældre medbørn i alderen 7-15 år og sekundært undervisere og sundhedsprofessionelle.Evalueringen af kampagnen viste, at kendskabet til kampagnebudskabet ”Maks. ½ literom ugen” i slutningen af 2009 lå på 45% hos de unge og på 27% hos forældrene. 4 ud af10 forældre oplyser, at de er blevet mere opmærksomme på børn og unges forbrug aflæskedrikke.”
Eva Kjer Hansen
/Karen Lorenzen
5