FIU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 78:

Lad mig starte med at forklare, hvad konvergensprogrammet er:Konvergensprogrammet udarbejdes i henhold til EU's Stabilitets-og Vækstpagt. Ifølge EU's forordninger udarbejder eurolandenestabilitetsprogrammer, og EU-landene uden for euroen udarbej-der konvergensprogrammer. Programmerne er en art selvangi-velse over landenes overholdelse af EU's budgetregler.Lad mig sige det klart: Vi har tænkt os at efterleve EU’s henstil-ling, når den som forventet kommer i løbet af 2010. Som detfremgår af konvergensprogrammet ved vi endnu ikke præcist,hvad henstillingen vil indeholde. Vi regner med, at det bliver enhenstilling af den mildeste slags, som svarer til Tysklands. Alleandre lande i proceduren har modtaget en skrappere henstilling.På nuværende tidspunkt har 20 af de 27 EU-lande modtaget hen-stilling om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP. 11 landehar fået vurderet, om de har gennemført effektive tiltag til at ef-terleve deres henstilling. Alle disse lande, bortset fra Grækenland,har fået vurderet, at de har gennemført effektive tiltag.

De lande, som først bliver vurderet til sommer, herunder Tysk-land, planlægger i deres stabilitets- og konvergensprogrammer atefterleve deres henstillinger.Formålet med programmerne – og reglerne i Pagten – er at sikre,at der er orden i økonomien i Europa. Det er centralt ogsåfor Danmark, fordi det vil sikre lavere rente end ellers og ro omvalutaen – altså undgå negative markedsreaktioner.Det centrale er også at få bremset gældsopbygningen – ellers vilstigende renteudgifter være en trussel mod finansieringen af vel-færdssamfundet, fordi renterne fortrænger andre udgifter.Det afgørende er således ikke, om (og i givet fald hvornår oghvordan) EU vil indføre sanktioner, hvis lande ikke efterleverreglerne. Det afgørende er, at reglerne er til for at sikre orden iøkonomien, som er til gavn for alle landene. Og Danmark harselv støttet, at andre lande skal efterleve reglerne. Det må alleFolketingets partier forholde sig til.I Danmarks Konvergensprogram 2009 gør vi status for 2015-planen og udsigterne for de offentlige finanser i lyset af den glo-bale krise.Konvergensprogrammet illustrerer dermed også de krav, der stil-les for at indfri målsætningerne i 2015-planen og de forventedehenstillinger fra EU.

Der er nu tegn på, at bunden er nået, og den internationale øko-nomi igen bevæger sig fremad. Også i Danmark er aktivitetenøget igen i anden halvdel af 2009.Men der er ikke udsigt til et hurtigt og kraftigt opsving, og vi ernødt til at indrette os på, at samfundskagen i en længere periodeer noget mindre, end vi havde udsigt til i årene før krisen.Vi vil igennem resten af 2010 have et skarpt blik for at undgå attræffe beslutninger, der kan slå et spirende opsving ihjel. Men vivil på den anden side gøre klar til at stramme op fra 2011, hvisøkonomien udvikler sig som forventet i den seneste konjunktur-vurdering (i Økonomisk Redegørelse, fra december).

Danmark havde også ret lav ØMU-gæld i 2008. Helt frem til kri-sen brød ud, var vi faktisk foran med hensyn til gældsnedbringel-sen i forhold til de ambitiøse mål, som den tidligere regering stil-lede op i 2001.Gældsnedbringelsen betød, at den offentlige nettogæld blevvendt til en lille nettoformue i 2008. Vi fik altså afviklet netto-gælden, før krisen ramte.Det har givet plads til, at vi har kunnet lempe finanspolitikkenganske meget for at afbøde krisens virkning på dansk økonomi.Lempelserne er gennemført både via underfinansiering af skatte-reformen i starten og fremrykning af offentlige investeringersamt andre tiltag. Det offentlige forbrug er også steget mere endplanlagt.Lempelserne i finanspolitikken betyder sammen med de megetlave renter, at aktiviteten (BNP) er i omegnen af 4½ pct. større i2010 end uden disse tiltag. Og virkningen af de ting, der er gen-nemført – herunder lavere rente – er faktisk endnu større i 2011.

Både lempelserne og de automatiske stabilisatorer har medvirkettil at dæmpe stigningen i ledigheden – som er uundgåelig med såkraftigt et tilbageslag i dansk og international økonomi.Ledigheden var på et meget lavt niveau inden krisen og er steget,siden krisen brød ud. Men ledigheden er stadig i den lave ende,når man sammenligner med andre lande og i historisk lys. Det ertrods alt kun i 5 ud af de seneste 30 år, at ledigheden har væretlavere end de 5,3 pct. af arbejdsstyrken, som vi aktuelt forventerat ledigheden vil udgøre i 2010 og 2011 (i årsgennemsnit).

Godt 1/3 af svækkelsen skyldes de aktive finanspolitiske lempel-ser, vi har gennemført. Dermed er overskuddet på den struktu-relle offentlige saldo på knap 2 pct. af BNP i 2008 vendt til etunderskud på 1,7 pct. af BNP i 2010Knap 2/3 af svækkelsen afspejler virkningen af de automatiskestabilisatorer, som er stærkere i Danmark end de fleste andrelande. Det er blandt andet fordi dagpengene ved ledighed er rela-tivt høje, lige som vi har relativt høje afgifter og skatter.Udgifterne til dagpenge er således vokset med 17 mia. kr. - fra 7mia. kr. i 2008 til 24 mia. i 2010. Desuden har faldet i privatfor-bruget reduceret indtægterne fra moms og registreringsafgiftermed i alt godt 10 mia. kr., og Nordsø-indtægterne er reduceretmed ca. 14 mia. kr.De store lempelser og stærke automatiske stabilisatorer i Dan-mark betyder, at svækkelsen af de offentlige finanser er kraftigereend i de fleste andre EU- og OECD-lande.

Vi står med den helt grundlæggende udfordring, at der vil være etret stort offentligt underskud frem til 2015, hvis ikke vi gør noget– selv om konjunkturerne normaliseres frem mod 2015.Uden nye initiativer vil det strukturelle underskud i 2015 være 1,8pct. af BNP. De offentlige finanser skal altså styrkes med ca. 31mia. kr. via nye initiativer for at få balance i 2015.I det regnestykke er der taget højde for udløbet af de midlertidigelempelser under krisen, der isoleret set styrker de offentlige fi-nanser gradvist fra 2010 og frem mod 2015.Det afspejler, at investeringerne skal tilbage til et normalt niveauefter et ekstraordinært højt niveau som følge af fremrykningermv. Og at finansieringselementerne i skattereformen indfasesgradvist.Jeg skal understrege, at skattereformen er fuldt finansieret på sigt– og styrker den offentlige økonomi både i 2015 og på langt sigt.Reformen styrker holdbarheden med 5½ mia. kr. om året.Det vil sige, at skattereformen bidrager til at nå målene i 2015-planen og styrker finansieringsgrundlaget for den offentlige ser-vice. Samtidig stimulerer skattereformen økonomien på den kor-te bane. Reformen er dermed en del af løsningen – både på kortog langt sigt.Fra 2010 og frem til 2013 og 2015 er der samlet et ganske stortbidrag til forbedring af de offentlige finanser fra skattereformenog normaliseringen af de offentlige investeringer.Men det modgås af en række andre forhold, som svækker de of-fentlige finanser. Det er især vigende Nordsø-indtægter, store år-gange, der går på pension, og stigende renteudgifter på den vok-sende gæld.

I sidste års Konvergensprogram var der en udfordring på ca. 14mia. kr. for at sikre strukturel balance i 2015. Den udfordring ersom nævnt nu øget til ca. 31 mia. kr.Skattereformen giver et positivt bidrag på omkring 7 mia. kr. i2015. Men højere rentebyrde på øget gæld øger udfordringenmed ca. 16 mia. kr. (0,9 pct. af BNP).Samtidig er udgifterne til offentligt forbrug højere, navnlig i for-hold til BNP. Højere udgifter ift. BNP øger udfordringen med atopnå strukturel balance i 2015 med ca. 9 mia. kr.

Alternativet vil være en hastigt voksende gæld og stigende rente-betalinger. Hvis ikke vi gør noget, kan nettogælden stige til opmod 50 pct. af BNP i 2030. Dermed vil renteudgifterne stige tilover 50 mia. krRenteudgifterne vil virke som en gøgeunge, der fjerner mulighe-den for andre mere nyttige udgifter.Siden 2001 har vi sigtet efter at nedbringe gæld og rentebetalin-ger på gælden. Det gik rigtig godt frem til krisen kom – men nuer billedet vendt. Hvis vi ikke får bremset gældsopbygningen ef-fektivt – så er det en trussel mod finansieringen af velfærdssam-fundet (fordi renterne fortrænger andre udgifter).

Men selv med balance i 2015 er der stadig udsigt til en længereperiode med pres på finanserne efter 2015Det skyldes bl.a. flere ældre, faldende indtægter fra Nordsøen oglavere provenu fra energiafgifter pga. klima- og energimålene.Derfor er det vigtigt at tage fat på konsolideringen nu.Jo længere tid vi venter med at gøre noget – jo mere skal vistramme op.Samtidig vil vi gerne have handlemuligheder i finanspolitikken, såvi kan reagere på nye tilbageslag. Det kræver også, at vi styrker deoffentlige finanser.Og endelig vil vi undgå pres på renten og valutaen. Det kræveransvarlighed nu. Vi er uden for euroen, og det kræver også størreansvarlighed

Med udsigt til et underskud på 5½ pct. af BNP i år ventes det, atDanmark vil komme ind i EUs procedure for uforholdsmæssigtstore underskud. Danmark ventes at modtage en henstilling fraEU's økonomi- og finansministre om at bringe underskuddetunder 3 pct. af BNP inden for en kortere årrække.Med afsæt i de henstillinger, som andre lande har modtaget indtilnu, vil henstillingen formentlig anbefale Danmark at gennemføreinitiativer, som indebærer en forbedring af den strukturelle saldopå i alt 1½ pct. af BNP, dvs. med ½ pct. af BNP om året i gen-nemsnit i årene 2011-2013.Kravene til konsolidering vil i så fald være mindre end for de øv-rige lande i EU, som er under proceduren, undtagen Tyskland.Hertil kommer, at de fleste lande skal i gang allerede i år – ogstramningskravet er typisk meget større end for Danmark.Der er ikke krav om, hvordan stramningerne fordeles over årene,

Men vi kan ikke lempe finanspolitikken i 2011 i forhold til 2010(målt ved den strukturelle saldo), uden at det er brud på de EU-regler, vi selv har støttet op om. Og hvis vi havde lempet mere i2010, så underskuddet blev større, ville henstillingen til Danmarkformentlig være strammere. Det er den fx for Holland, der har etskønnet underskud på godt 6 pct. af BNP, og som skal strammemed � pct. af BNP om året i 3 år.

Det betyder, at vi så vil være tilbage i ”kendt farvand” for detsvarer til det resterende reformkrav i 2015-planen (svarende tilkravet i den oprindelige 2015-plan korrigeret for det positive bi-drag fra skattereformen og Jobplanen fra 2008).Samlet set vil konsolideringen i henhold til EU-anbefalingen ogkravet om yderligere initiativer altså give de ca. 31 mia. kr., somskal til for at indfri regeringens mål frem til 2015.Det vil samtidig betyde, at finanspolitikken vil være holdbar (fak-tisk er holdbarhedsindikatoren svagt positiv, nemlig 0,2 pct. afBNP). Det betyder populært sagt, at vi ikke efterlader en regningi børneværelset – eller med andre ord, at nettogælden vil værestabil på langt sigt.

Dvs. at ledigheden i 2015 er på det anslåede strukturelle niveau,som er på omkring 3,6 pct. af arbejdsstyrken. Der er usikkerhedom strukturledigheden, men et niveau på 3,6 pct. af arbejdsstyr-ken henover konjunkturerne stiller store krav til et velfungerendearbejdsmarked.Regeringen vil fortsat understøtte vækst og beskæftigelse med enekstraordinær lempelig finanspolitik i 2010. De markante lempel-ser, der er gennemført, vil sammen med de lave renter stimulerevæksten svarende til 1,7 pct. i 2009 og 2,8 pct. i 2010.Samlet er det altså vurderingen, at faldet i renterne siden 2008 ogden lempelige finanspolitik i 2009 og 2010 vil øge aktivitetsni-veauet med ca. 4½ pct. i 2010 (de 1,7 i 2009 + 2,8 i 2010). Detsvarer til, at beskæftigelsen i 2010 er omkring 80.000 personerhøjere end den ellers ville være.Fra 2011 og frem er den centrale udfordring at rebe sejlene oggenoprette den offentlige økonomi. I modsætning til mange an-dre lande kan vi tillade os at vente til 2011, fordi vores udgangs-punkt var så stærkt.Vi vil i tilrettelæggelsen af finanspolitikken for 2011 også tagehensyn til konjunktursituationen, men udgangspunktet er, at fi-nanspolitikken i 2011 bliver strammet i forhold til 2010, hvorden jo er ekstraordinært lempelig.Veltilrettelagte stramninger vil ikke true opsvinget, sådan somvi ser konjunkturerne. Her skal man huske to ting:-De lempelser, som er gennemført i 2009 og 2010 – samtfaldet i renten siden 2008 – medfører også et ret betydeligtvækstbidrag i 2011, som vi usikkert anslår til 0,7 pct. afBNP. Det modvirker de mulige negative virkninger af atstramme finanspolitikken i 2011.Hvis vi ikke er troværdige og ansvarlige i den økonomiskepolitik, så vil renten stige. Det vil dæmpe vækst og beskæfti-

Det er selvfølgelig svært at vide præcist, hvordan markederne vilreagere, hvis ikke vi konsoliderer, men vi er fast besluttet på ikkeat spille hasard med den troværdighed, der er opbygget siden1982.Et hovedbudskab er altså, at selv om den planlagte udfasning afde midlertidige lempelser og konsolideringstiltagene isoleret settrækker væksten ned i 2011, så bliver det modgået af, at de sene-ste års lempelser af den økonomiske politik (inkl. lavere rentersiden 2008) virker med stigende styrke ind i 2011.Samlet set skønnes den økonomiske politik, der er lagt op til,dermed at være neutral for væksten i 2011, og dermed også forbeskæftigelsen.Men lad mig også gøre klart, at i en lille åben økonomi som dendanske er beskæftigelsen jo ikke noget vi sidder og beslutter iFolketinget – og ikke noget, vi sådan uden videre kan bestemmemed finanspolitikken.Det centrale for at sikre høj beskæftigelse frem mod 2015 er, atvi sikrer nogle gode fornuftige rammer for dansk erhvervsliv ogdet danske arbejdsmarked.For at sikre gode vækstbetingelser, skal vi arbejde videre medforbedre uddannelse, forskning og innovation, og vi skal under-støtte øget produktivitet og højt arbejdsudbud. Det er blandt an-det for at komme med gode ideer til, hvordan vi sikrer ny vækstefter krisen, at regeringen har nedsat Vækstforum.Vi har også lagt an til, at vi sammen med Folketingets partier vilse på mulighederne for at færre skal modtage på førtidspensionog at de unge kommer hurtigere igennem uddannelsessystemetend i dag. Det er vigtige opgaver, som jeg håber, vi kan få etkonstruktivt samarbejde med Folketingets partier om.

Desuden vil vi tage yderligere initiativer til at mindske krisensmenneskelige omkostninger, herunder særlige initiativer rettetmod unge og personer med meget lange ledighedsforløb.Den stigende ledighed indebærer således en særlig risiko for deunge. Hvis de ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet på grund afkrisen, kan det få langvarige konsekvenser for den enkelte. Vi vilderfor fortsætte indsatsen med at forebygge ungdomsledighed,blandt andet ved at etablere yderligere ekstra praktikpladser i2011.Regeringen vil herudover – sammen med bl.a. arbejdsmarkedetsparter – komme med et offensivt udspil til forebyggelse af lang-tidsledighed. Udspillet vil blandt andet omfatte bedre målretningaf uddannelsesindsatsen i den første del af ledighedsforløbet,øget omfang af screeninger af almene kompetencer i Jobcentre-ne, særlige tilbud for personer med behov for elementære læse-,skrive- og regnefærdigheder, samt tættere kontakt med personermed særlig høj risiko for langtidsledighed.

Regeringens strategi for konsolideringenLad mig nu opsummere regeringens strategi for konsolideringenaf de offentlige finanser.1.2.3.Vi fastholder en meget ekspansiv finanspolitik i 2010.Vi indleder genopretningen i 2011 sådan, at den samledeopstramning afstemmes med den økonomiske udvikling.Målet er at genskabe balance mellem indtægter og udgifter i2015 og kræver som nævnt en samlet konsolidering fremmod 2015 på 31 mia.kr.Som et delmål vil vi efterleve den forventede henstilling fraEU om, at de 24 mia.kr. gennemføres frem mod 2013. EUshenstilling kender vi mere præcist i løbet af 2010.Genopretningen skal ske på udgiftssiden. Danmark er i for-vejen et af verdens højest beskattede lande, og der er fortsatskattestop. Vi vil ikke vende tilbage til tidligere tiders skatte-

skrue, for øget skattetryk vil svække arbejdsudbuddet, be-skæftigelsen og Danmarks konkurrenceevne.6.Skattereformen indfases som planlagt (dvs. skatten sættes opfra 2011). Skattereformen er som nævnt fuldt finansieret ogbidrager samlet til at styrke det offentlige finansierings-grundlag.Vi fastholder pejlemærket i 2015-planen om, at det offentli-ge forbrug kan udgøre ca. 26½ pct. af BNP i 2015. Det of-fentlige forbrug er steget mere end planlagt, og udgør i dagden største andel af samfundsøkonomien nogensinde. Ogsånår man renser for de dårlige konjunkturer her og nu. Ogden offentlige beskæftigelse er også på det højeste niveaunogensinde.Vi vil holde det offentlige forbrug i ro frem mod 2013 i ste-det for en planlagt vækst på ca. 1 pct. om året, men priorite-rer fortsat vækst på sundhedsområdet.De offentlige udgifter i staten, kommunerne og regionernegennemgås med en tættekam.

10. Vi vil styrke indsatsen for at frigøre ressourcer til udviklingaf den offentlige service; afbureaukratisering, digitalisering,øget teknologi, mere effektiv administration, bedre indkøb,flere udbud, etc.11. Den konkrete udmøntning vil blandt andet ske i kommune-aftalerne til juni og i finansloven til august.12. Vi igangsætter arbejdet med Danmark 2020 plan.13. Mål om at Danmark gennem vækst skal være blandt de ti ri-geste lande i verden i 2020 – blandt andet via bedre uddan-nelser, innovation, grøn teknologi samt øget arbejdsudbudbl.a. ved hurtigere gennem uddannelserne færre på førtids-pensionVeje og vildveje i den økonomiske politikRegeringen har nu sat kursen og vist den ansvarlige vej.

Hvis alternativet er, at man lader stå til eller ikke får taget håndom udfordringerne i tide, så vil udfordringen bare vokse – pågrund af øgede renteudgifter på den stigende gæld, og fordi derså er betydelig risiko for, at tilliden til den økonomiske udviklingsættes over styr.Hvis alternativet er, at man vender tilbage til tidligere tiders skat-teskrue, så vil det for det første svække mulighederne for at fågang i det private forbrug i 2010 og svække boligmarkedet, fordidanskerne så ved, at de har udsigt til lavere indkomster. For detandet kan øget beskatning svække vækst, arbejdsudbud og be-skæftigelse på sigt, og forringe Danmarks muligheder for at ståstærkt i den internationale økonomi.

Spørgsmål:

Svar: