FIU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 73:

Det fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råd (DER) d. 29.-30. oktober2009, at international klimafinansiering vil indgå som et af flere væsentlige elemen-ter i en international klimaaftale. I forbindelse med, at der opnås en aftale, somogså indeholder passende reduktionsindsatser fra udviklingslandenes side, og atindsatserne underlægges måling, rapportering og verifikation fremhæves det ikonklusionerne fra DER, at et centralt element er at nå til enighed om en gradvis,men markant stigning i de offentlige og private finansielle strømme for at hjælpeudviklingslandene med at gennemføre de ambitiøse reduktions- og tilpasningsstra-tegier.Af Københavnsaftalen fremgår det, at ikke-anneks 1 lande vil gennemføre reduk-tionsindsatser. Indsatserne skal rapporteres nationalt og være genstand for natio-nal måling, rapportering og verifikation. De industrialiserede lande forpligter sig iKøbenhavnsaftalen til at tilvejebringe op imod 30 mia. USD i opstartsfinansieringfor perioden 2010-12. Det fremgår videre af Københavnsaftalen, at det er målet,at de industrialiserede lande skal mobilisere 100 mia. USD pr. år i 2020 i forbin-delse med, at udviklingslandene gennemfører meningsfulde reduktionsindsatser.

I Københavnsaftalen opstilles således i overensstemmelse med DER-konklusionerne et finansieringsmål for 2020 for en gradvis, men markant stigningi international klimafinansiering med henblik på at understøtte de indsatser somudviklingslandene gennemfører, måler, rapporterer og verificerer.I lyset af en international klimaaftale, som indeholder de ovennævnte elementer,fremgår det af DER-konklusionerne, at DER noterer sig Kommissionens skønfor et globalt niveau for finansiering på 5 – 7 mia. euro om året i de første tre årefter indgåelsen af en klimaaftale. Københavnsaftalens ordlyd om tilvejebringelseaf 30 mia. USD i opstartsfinansiering for perioden 2010-12 vurderes at flugte medDER’s konklusioner. Det fremgår endvidere af DER-konklusionerne, at alle landeundtagen de mindst udviklede bør bidrage til den internationale offentlige finan-siering og at EU er villig til at påtage sig sin rimelige andel af den internationaleklimafinansiering under forudsætning af sammenlignelige bidrag fra andre nøgle-aktører.Jf. DER’s konklusioner fra den 10.-11. december 2009 har EU erklæret sig parattil at bidrage med 7,2 mia. euro i opstartsfinansiering for perioden 2010-12.Det fremgår videre af konklusionerne fra DER fra d. 29.-30. oktober 2009, at desamlede nettoomkostninger til reduktionsindsatser og tilpasning i udviklingslan-dene skønnes at udgøre ca. 100 mia. euro om året i 2020. Nettoomkostningerneskal finansieres af en kombination af landenes egen indsats, det internationaleCO2-marked og internationale offentlige midler.Det fremgår videre af DER-konklusionerne, at det samlede niveau for internatio-nal offentlig støtte, der skal understøtte de indsatser som gennemføres, måles,rapporteres og verificeres i udviklingslandene, skønnes at ligge et sted mellem 22og 50 mia. euro om året inden udgangen af 2020 og at alle lande, undtagen demindst udviklede, bør bidrage til den internationale offentlige finansiering. Detteskal ske på grundlag af en samlet global fordelingsnøgle, der er baseret på emissi-onsniveauer og BNP, så både ansvaret for de globale emissioner og evnen til atbetale bliver afspejlet. Emissionsniveauer skal ifølge DER-konklusionerne tillæg-ges betydelig vægt og bør øges med tiden for at tage hensyn til tilpasninger aføkonomierne. Den offentlige internationale klimafinansiering forudsætter endvi-dere udviklingen af governance-strukturer samt konkrete og ambitiøse reduktio-ner og lav-emissions vækstplaner.For så vidt angår privat finansiering lægger DER-konklusionerne op til, at detteskal kanaliseres via et bredt dækkende karbonmarked baseret på robuste kvote-handelssystemer i de industrialiserede lande samt et reformeret CDM- og sektor-baseret kreditsystem i udviklingslandene.Det bemærkes, at Københavnsaftalens langsigtede finansieringsmål ikke direktekan sammenlignes med EU’s skøn på 100 mia. euro, idet sidstnævnte er et netto-omkostningsskøn, som inkluderer udviklingslandenes egen indsats, overførsler via

karbonmarkedet samt internationale offentlige midler, hvor alle lande undtaget defattigste forudsættes at bidrage.Af Københavnsaftalen fremgår, at de 100 mia. USD skal mobiliseres ved hjælp afen flerhed af kilder, deriblandt offentlige, private, bilaterale og multilaterale samtalternative finansieringskilder. Man nåede ikke med Københavnsaftalen til enighedom en konkret fordeling mellem kilderne, ligesom en global fordelingsnøgle for såvidt angår den offentlige finansiering jf. den af DER skitserede, ikke indgår i afta-len.Endeligt fremgår det af DER-konklusionerne fra 29.-30. oktober 2009, at manstøtter etableringen af et højniveauforum, som skal give et overblik over internati-onale klimafinansieringskilder. Af Københavnsaftalen fremgår, at der skal nedsæt-tes et sådant højniveau panel for klimafinansiering, som skal analysere potentiellefinansieringskilder, herunder alternative kilder. FN’s generalsekretær har inspireretaf Københavnsaftalen taget initiativ til af et højniveaupanel.International klimafinansiering er på dagsordenen for ECOFIN-mødet d. 16.marts. Det forventes, at ECOFIN vil byde Københavnsaftalen velkommen, idetaftalens ordlyd og forpligtelser vedrørende opstartsfinansiering og internationalklimafinansiering på det mellemlange sigt, samt behov for måling, rapportering ogverificering (MRV), lav-emissions udviklingsstrategier, nationale reduktionsindsat-ser (NAMA), brugen af markedsmekanismer og påbegyndelse af en proces, derskal skabe grundlag for etableringen af Copenhagen Green Fund ventes under-streget. Rådskonklusionerne ventes at byde det velkommen, at FN’s generalsekre-tær har nedsat et højniveaupanel vedrørende klimafinansiering og udtrykke inte-resse i, at panelet snarest muligt rapporterer om dets arbejde.Regeringen kan støtte rådskonklusioner på linje med de ovenfor skitserede idetman fra dansk side vil arbejde aktivt for at EU bidrager til udmøntningen af Kø-benhavnsaftalen, herunder at opstartsfinansiering mobiliseres og implementereshurtigst muligt og at EU generelt støtter de internationale klimaforhandlinger,herunder vedrørende international klimafinansiering.

Som led i krisen har de fleste EU-lande etableret en række støtteordninger til denfinansielle sektor i form af garantier, rekapitaliseringer og – i enkelte lande – op-køb af dårlige aktiver. Selvom sektorens problemer ikke er overstået og støtteord-ningerne derfor ikke kan afskaffes nu, er der en fælles forståelse af at håndteringenaf de udfordringer, som vil opstå i forbindelse med afviklingen af ordningerne,herunder i forhold til timing og koordinering på tværs af landene skal forberedes igod tid. ECOFIN havde således i november 2009 en første overordnet drøftelseaf en række generelle principper for exitstrategierne, og traf på den baggrund nog-le overordnede konklusioner herom i december 2009.

Der er enighed om, at den nærmere timing af den faktiske exit vil skulle baserespå en række forskellige indikatorer, herunder makroøkonomisk og finansiel stabili-tet, og at exit ikke nødvendigvis skal ske samtidigt i alle lande, men være afhængigaf landenes specifikke forhold og indretningen af de konkrete ordninger i de en-kelte lande. Udfasningen af finansielle støtteordninger vil skulle koordineres mel-lem EU-landene bl.a. gennem udveksling af oplysninger om exitstrategierne på ettidligt tidspunkt. Der er endvidere enighed om, at garantiordningerne bør tilbage-rulles før rekapitaliseringsordningerne og opkøb af dårlige aktiver, og at der børarbejdes videre med at styrke bankernes incitamenter til at træde ud af ordninger-ne, når de kan klare sig uden, hvilket allerede er indbygget i visse ordninger.ECOFIN har i sine konklusioner i december desuden understreget betydningenaf, at medlemslandene understøtter incitamenterne til at bankerne fortsætter afvik-lingen af dårlige aktiver, og har opfordret den europæiske banktilsynskomité(CEBS) til regelmæssigt at gennemføre stress-tests af bankernes balancer, herun-der med henblik på at belyse bankernes afhængighed af offentlig støtte, og tilgæn-gelighed af kapital til udlån i forbindelse med afvikling af støtteordningerne.Konklusionerne opfordrede den økonomiske og finansielle komité (EFC) ogKommissionen til at arbejde videre med principperne og modaliteterne for udfas-ning af garantierne og de øvrige finansielle støtteordninger samt at rapporteretilbage til ECOFIN herom så snart som muligt og med regelmæssige mellemrum.Drøftelserne på EU-niveau af finansielle exitstrategier og koordineringen herafforventes at fortsætte i de kommende måneder i takt med udviklingen i de kon-krete overvejelser om udfasning af ordningerne i de enkelte lande. Spørgsmåletventes drøftet igen næste gang på ECOFIN den 16. marts.Regeringen støtter en gensidig informationsudveksling og koordinering af exitstra-tegier fra EU-landenes finansielle støtteordninger afpasset de nærmere omstæn-digheder og indretningen af de konkrete ordninger i de enkelte lande, herundermed fokus på at tilbagerulle de mest forvridende finansielle støtteordninger først.

Processen indebærer, at G20-landeneinden februar 2010informerer IMF om natio-nale og regionale rammer for og forventninger til de økonomiske politikker.Indenapril 2010gennemfører G20 første evaluering af landenes politikker på baggrundaf IMF’s foreløbige analyser.Inden juni 2010leverer G20 finansministrene på bag-grund af IMF’s anbefalinger en række økonomisk-politiske anbefalinger til G20stats- og regeringscheferne.Frem mod november 2010evaluerer G20 den gennemfør-te overvågning og de økonomisk-politiske anbefalinger mhp. eventuelle forbed-ringer og konkretiseringer heraf.IMF har i lyset af sin økonomisk-analytiske ekspertise og globale overvågning fåeten central opgave i forhold til indsamlingen af informationer fra G20-landene oggennemførelsen af de tekniske analyser af landenes forskellige udgangspunktersamt økonomisk-politiske initiativer og planer. Desuden vil IMF’s rolle frem modG20 stats- og regeringschefmøderne i juni og november 2010 bestå i at leverepolitikanbefalinger til G20-landene på baggrund af de gennemførte analyser.EU-landene har bidraget til G20’s evalueringsproces med fælles input fra EU ogeuroområdet, som på finansministerniveau er repræsenteret i G20 af det roterendeEU-formandskabsland. Det fælles bidrag, som blev leveret medio februar er base-ret på Kommissionens seneste skøn og på medlemslandenes stabilitets- og kon-vergensprogrammer. Desuden vil de seks EU-lande, der er selvstændige medlem-mer af G20, levere egne inputs til IMF’s analyser.Givet det begrænsede kendskab blandt de øvrige G20-lande til de økonomisk-politiske rammer i EU, herunder især for så vidt angår euroområdets fælles pen-gepolitik og de finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, er der i det EU-fælles bidrag bl.a. lagt vægt på beskrivelsen af disse rammer og regler. Således harman fra EU’s side især lagt vægt på de allerede vedtagne henstillinger til en rækkeEU-lande med angivelse af de konkrete konsolideringskrav og tidsfrister for kor-rektion af de uforholdsmæssigt store underskud på de offentlige finanser.Fra EU’s side har man endvidere signaleret, at et øget G20-samarbejde på detøkonomisk-politiske område generelt er positivt, herunder for så vidt angår koor-dinering af finanspolitiske exitstrategier, men at det øgede G20-samarbejde ikkemå afstedkomme aftaler eller politikanbefalinger til de europæiske G20-lande, derikke er i overensstemmelse med de EU-beslutninger, der er truffet på basis af Sta-bilitets- og Vækstpagten.Dansk indflydelse i G20, herunder på den fælles evalueringsproces, er relativt be-grænset, da Danmark ikke er selvstændigt repræsenteret i G20. Det fælles EU- ogeuroområdebidrag er imidlertid blevet koordineret blandt alle EU-landene, og deter praksis, at der forud for G20-møderne er EU-koordination af de fælles EU-holdninger, som formandskabet repræsenterer på G20-møderne. Det forventesogså at være tilfældet forud for G20-mødet i juni.

Fra dansk side støttes generelt styrkelsen af det internationale økonomisk-politiskesamarbejde og overvågningen af globale ubalancer, og G20-landenes fælles evalu-eringsproces er et skridt i den rigtige retning. I lyset af, at Danmark ikke er selv-stændigt medlem af G20, er det imidlertid vigtigt, at det udvidede samarbejde mel-lem G20-landene ikke sker på bekostning af diskussioner af IMF’s formelle multi-laterale overvågning, herunder af G20-landene, men supplerer og styrker denne.Samtidig er det set fra en EU-vinkel vigtigt, at G20-landenes koordinering ogovervågning af især finanspolitiske exitstrategier og tiltag tager hensyn til de fi-nanspolitiske rammer i EU, herunder Stabilitets- og Vækstpagten.I forhold til IMF’s analytiske bidrag til G20’s evalueringsproces lægges der fradansk side vægt på, at analyser og anbefalinger fra IMF-staben kommer hele IMF-medlemskredsen til gavn. Analyserne bør i videst muligt omfang indarbejdes iIMF’s eksisterende overvågningsarbejde via de årlige Artikel IV-overvågninger afIMF-medlemslandene, i overvågningen af verdensøkonomien og af den globalefinansielle stabilitet.Med venlig hilsenClaus Hjort Frederiksen

Spørgsmål:

Svar:

Finansieringen af en ny klimaaftale

Timingen af finansiel exitstrategi i EU

EU’s og Danmarks medvirken i forhold til IMF’s oplæg til G20-mødet den 26.-27.

juni 2010