FIU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 66:

Det sammenfattende svar på spørgsmålet er, at en forøgelse af offentlige investe-ringer på 10 mia. kr. årligt i år og næste år ikke kan reducere strukturledighedenmed 20.000 personer eller forbedre holdbarheden med 5 mia. kr.I tabel 1 er vist de anslåede virkninger på henholdsvis finanspolitisk holdbarhedog strukturel ledighed, som de ville indgå i Finansministeriets opgørelser. Ud-gangspunktet i beregningerne er, at ændringer i den økonomiske politik, som ale-ne påvirker efterspørgslen i økonomien, kun på kort sigt har betydning for be-skæftigelse og ledighed. Det markante løft i de offentlige investeringer som i for-vejen er planlagt, er behandlet efter de samme principper.Tabel 1Virkning på den finanspolitiske holdbarhed af en yderligere stigning i de offentlige inve-steringer på 10 mia. kr. i 2010 og 2011.Mia. 2010-kr.Øgede offentlige investeringer (rentebyrde)Påvirkning af strukturel ledighedSamlet virkning på holdbarhedsindikator-0,40,0-0,4

Som et udgangspunkt for besvarelsen er der derudover gennemført en modelbe-regning, som viser de mulige virkninger af en forøgelse af de offentlige investerin-ger på 10 mia. kr. i to år – henholdsvis år 1 og år 2, jf. tabel 2. Da der aktuelt erstore underskud på de offentlige finanser og stærk fokus på de forskellige landeshåndtering af udfordringerne, er det sandsynligt, at yderligere lempelser af finans-politikken vil medføre højere renteniveau, navnlig hvis tilliden til finanspolitikkenog fastkurspolitikken dermed svækkes.Det er usikkert, hvor store sådanne virkninger på renten vil være, og hvornår depræcis sætter ind. Der er konkret foretaget beregninger, hvor forøgelsen af deoffentlige udgifter på ca. 10 mia. kr. (godt 0,5 pct. af BNP) over de første to årøger renterne med henholdsvis 0,1 og 0,3 procentpoint. Renteeffekterne tagerudgangspunkt i resultaterne fra et nyligt studie fra IMF ”Thestate of public financescross-country fiscal monitor: November 2009”,jf. ogsåØkonomisk Redegørelse, december2009, s. 198-199.Tabel 2Effekter på offenlige finanser og ledighed ved øgede offentlige investeringerÅrRentevirkning på 0,1pct.Offentlig saldo (mia. kr.)Ledighed (1.000 pers.)Rentevirkning på 0,3pct.Offentlig saldo (mia. kr.)Ledighed (1.000 pers.)-5,7-4,7-7,2-4,2-2,12,4-4,16,3-5,38,3-5,58,1-5,5-5,5-5,1-7,50,8-2,4-0,70,7-1,72,8-2,13,1123456

I beregningen er ikke medtaget, at yderligere finanspolitiske lempelser i den aktu-elle situation med store underskud kan skabe usikkerhed og tilbageholdenhed iefterspørgslen i den private sektor, samt at virkningen af svækkelser af konkurren-ceevnen kan være større end normalt i den aktuelle situation, hvor der formentliger megen fokus på pris og omkostninger hos de virksomheder mv., som køberdanske varer.Beregningen peger på, at ledigheden dæmpes de første 2 år med 4-7½ tusindepersoner, når effekten er størst, men at ledigheden efter 2-3 år er højere end denville have været uden investeringsforøgelsen. Det afspejler, at konkurrenceevnenisoleret set svækkes i de år, hvor den offentlige efterspørgsel øges, samt virknin-gerne af den forudsatte stigning i renten.

Denne profil for effekten på ledigheden skal ses i sammenhæng med den nødven-dige finanspolitiske konsolidering i mange lande, herunder Danmark, som skalgennemføres de kommende år. Dertil kommer at den ekstraordinært lempeligepengepolitik efterhånden må trækkes tilbage igen, hvilket isoleret set vil virkedæmpende på væksten især i årene efter 2011. Der er derfor ikke sikkerhed for, atyderligere lempelser nu medfører lavere gennemsnitlig ledighed frem til 2015.Samtidig peger beregningen på, at de offentlige finanser gennemgående svækkes ialle år. Det afspejler den umiddelbare lempelse af finanspolitikken (de første toår), samt at renten antages at stige, og at ledigheden på nogle års sigt er større endden ellers ville have været. Jo mere finanspolitikken lempes på kort sigt, destostørre behov vil der således være for finanspolitiske stramninger i de kommendeår for at bremse opbygningen af gæld og stigende rentebetalinger.Spørgsmålet om, hvorvidt en yderligere lempelse af finanspolitikken mere vedva-rende kan dæmpe ledigheden, afhænger blandt andet af, om ledigheden i gennem-snit over de kommende år derved kan blive lavere end ellers. Beregningerne pegerpå, at virkningen på den gennemsnitlige ledighed blandt andet vil afhænge af demulige rentevirkninger, men under alle omstændigheder er begrænset.Det er således ikke klart, at en yderligere forøgelse af de offentlige investeringer vilvære et særligt målrettet instrument i forhold til at sikre lavere langtidsledighed ogsærligt lavere strukturledighed. Konkret må det ventes, at de beskæftigelsesmulig-heder, der eventuelt kan skabes på helt kort sigt, først og fremmest besættes afpersoner med relativ lav risiko for at blive langtidsledige. Samtidig kan en del af”prisen” for den yderligere lempelse som nævnt være, at ledigheden senere bliverstørre end ellers, og at de finanspolitiske handlemuligheder samtidig begrænsesyderligere. Det øger isoleret set risikoen for mere vedvarende ledighed lidt længerehenne i forløbet.Det kan, på baggrund af beregninger iØkonomisk Redegørelse, december 2009, s. 157-158,skønsmæssigt og groft vurderes, at måske ca. 10-15 pct. af en stigning i ledig-heden i nogle år (over det strukturelle niveau) kan sætte sig som ændringer i denstrukturelle ledighed via ændret langtidsledighed1. Ud fra disse antagelser vil et faldi den gennemsnitlige ledighed over nogle år på eksempelvis 8-9.000 personer med-føre et fald i den strukturelle ledighed i en periode med i størrelsesordenen 1.000personer. Givet det nævnte gennemslag er det formentlig et urealistisk højt skønfor virkningen af at forøge de offentlige investeringer med 10 mia. kr. i 2 år,blandt andet fordi ledighedsvirkningen på de 8-9.000 er højere end den maksimaleledighedseffekt i tabel 1, og fordi der ikke tages hensyn til, at den kortsigtede for-øgelse af investeringerne efter nogle år medfører større ledighed end ellers. Sam-let og uanset antagelser er den mulige virkning imidlertid markant mindre end de20.000 personer, som er nævnt i spørgsmålet.Hvor strukturledighed her anvendes i betydningen den ”kortsigtede NAIRU” (Non-accelerating Inflation Rate of Unem-ployment), det vil sige det ledighedsniveau, som skønnes at være foreneligt med stabil pris- og løninflation på 1-2 års sigt. jf.Økonomisk Redegørelse, Maj 2009 s.151.1

En stigning i strukturledigheden betyder, at det vil tage længere tid at få ledighe-den reduceret igen. Erfaringerne fra de seneste 10-15 år viser således, at kraftigetilbageslag i nogle år kan øge det ledighedsniveau, der er foreneligt med stabil pris-og løninflation, men virkningen har som udgangspunkt ikke været permanent.Konkret er det i Danmark efter de to foregående lavkonjunkturer lykkedes at fånedbragt strukturledigheden og øget den strukturelle beskæftigelse yderligere, ogden faktiske ledighed er kommet ned på nye rekordlave niveauer. Men det harhver gang taget nogle år, og har samtidig krævet reformer af arbejdsmarkedet.Hvis finanspolitikken lempes yderligere i 2010, bliver det offentlige underskudsom nævnt større de kommende år, og det kan komme op på et niveau, der forandre EU-lande har medført henstillinger om årlige stramninger på � pct. af BNPpr. år i 2011-2013. Hvis Danmark får en sådan henstilling, skal finanspolitikkenårligt strammes med � pct. af BNP mere end forventet i 2011-13. Det svarer i alttil ca. 13 mia. kr. ekstra frem mod 2013.