Talmagi: OECD's cheføkonom går i rette medClaus Hjorts skønmaleriOECD's cheføkonom og AE-rådet går nu skarpt i rette medfinansministeren. Det er blandt andet uomtvisteligt forkert, atDanmark har den største vækst i de offentlige investeringer iVesten, og at investeringerne er på niveau med de andrenordiske lande, lyder kritikkenAf Kåre PedersenFor nylig beskyldte tre af landets førende økonomiprofessorer i Information finansminister ClausHjort Frederiksen (V) for at fordreje regeringens indsats mod den økonomiske krise.Det fik Claus Hjort til at fare i flint. I to indlæg, et på Finansministeriets hjemmeside og et her iavisen, gav han svar på tiltale og kaldte fremstillingen af sig selv som talmagiker, der gerne serarbejdsløsheden stige, for konspiratorisk. Samtidig efterlyste ministeren større saglighed ispørgsmålet, end den de tre økonomiprofessorer - hvoraf to er tidligere økonomiske vismænd -repræsenterer.»En mere saglig og mindre demagogisk fremstilling af virkeligheden ville ærligt talt klæde'Danmarks intellektuelle dagblad' (anførelsestegnene er ministerens, red.),« pointeredefinansministeren.OECD's cheføkonom, danske Jørgen Elmeskov, og chefanalytiker i AE-rådet, Martin Madsen, harderfor sagt ja til at kommentere et udvalg af finansministerens argumenter i de to indlæg.Et af Finansminister Claus Hjort Frederiksesn gennemgående argumenter er, at Danmark somreaktion på den økonomiske krise har den største planlagte vækst i de offentlige investeringer af alleOECD-lande.

Mystisk figur

Det er ifølge OECD's Jørgen Elmeskov uomtvisteligt forkert. Sammenlignet med væksten i deandre landes offentlige investeringer, er den danske vækst nærmere at betegne som gennemsnitlig.»Der er andre lande, der har en større stigning i de offentlige investeringer end Danmark. Australienhar for eksempel en meget stor stigning. Danmark ligger cirka i midten af feltet,« vurderer JørgenElmeskov.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen skriver samtidig i sit indlæg i Information, at når niveauetfor de offentlige investeringer i Danmark er lavere end i de andre nordiske lande, skyldes det alene,at investeringer i jernbaner og kloakering ikke bliver talt med herhjemme. Og, tilføjer han i sitindlæg på finansministeriets hjemmeside: »Man skal derfor være varsom med at sammenligneinvesteringsniveauer mellem lande. Det kan man se i et papir på Finansministeriets hjemmeside«.Men, siger chefanalytiker Martin Madsen, det er en misvisende henvisning. For finder man detomtalte papir frem, fremgår det tydeligt af Finansministeriets egne figurer, at Danmarksammenlignet med Norge og Finland har et markant lavere niveau i de offentlige investeringer -også når man fjerner Norge og Finlands investeringer i transport, boligbyggeri og vandforsyning.Norges offentlige investeringer er eksempelvis i forhold til BNP én pct. højere end de danske.»Sveriges offentlige investeringer er slet ikke taget med i figuren. Hvilket i sig selv er underligt, nårFinansministeriet nu henviser til en nordisk sammenligning. Men Sverige havde nok været med,hvis ikke det var, fordi det høje svenske niveau helt sikkert ville udstille Danmarks tilsvarendelave,« siger Martin Madsen.

Ingen forskel

Et andet af Claus Hjort Frederiksens argumenter er, at når Danmark i OECD's analyser af devestlige landes kriseindsats hidtil er faldet middelmådigt ud, så er det fordi OECD ikke inddrager»skattenedsættelser og andre initiativer i finansloven for 2009« i deres beregninger.Finansministeriet oplyser i den forbindelse til Information, at ministeriet mener, det ville have væretrelevant for OECD's kriseanalyser, at inddrage den nedsættelse af bundskatten i 2009, som VK-regeringen gav som kompensation for kommuneskatteforøgelser i 2008, samt frigivelsen af deopsparede midler i SP-ordningen.Men at lægge så stor vægt på betydningen af de initiativer er forkert, slår Martin Madsen fast. Hanpeger på, at finanseffekten af kompensationen for de højere kommuneskatter er ikke-eksisterende,fordi det drejer sig om en skat, der går ned, mens en anden bare går tilsvarende op.Om SP-pengene understreger cheføkonom Jørgen Elmeskov, at de ikke kom med i analysen, fordiden slags tiltag er svære at måle en effekt af. Samtidig har mange andre lande taget lignende tiltag,men de er heller ikke med i analysen, hvilket alt i alt udligner betydningen. »SP-pengene harselvfølgelig en effekt på forbruget, men det er svært at sige, hvor stor den er. Dertil kommer, atandre lande også har foretaget reformer som på den måde øger likviditeten - for eksempel er detfranske momssystem blevet ændret, så virksomhederne har fået mere likviditet, men det er hellerikke indregnet i analyserne,« siger Jørgen Elmeskov.

Den vrede har Martin Madsen svært ved at forstå. Han peger på, at finansministeriet selvkommenterede den sidste rapport fra det økonomiske råd med følgende konklusion:»En periode hvor ledigheden er større end det strukturelle niveau, kan være den eneste mekanisme,som kan genoprette konkurrenceevnen.«»Når Finansministeriet kommer med sådan en udmelding, kan man vel ikke fortænke nogen i at tro,det er sådan, finansministeren tænker. Alternativet er jo, at ministeren har mistet kontrollen med sitministerium,« siger Martin Madsen.[email protected]

Mystisk figur

Ingen forskel

Mistet kontrollen