Besvarelse af spørgsmål 43 alm. del ad § 8 stillet af Finansudvalget

den 17. august 2010

Spørgsmål:

Idet henvises til artikel i Børsen den 16. august 2010 om Børsens og ana-lysefirmaet Niro Invests risikoanalyse af danske pengeinstitutter ønskesministerens besvarelse af følgende spørgsmål: Ministeren bedes redegørefor forskellene mellem den risikoanalyse, der er baggrund for artiklen iBørsen den 16. august 2010 af danske pengeinstitutter og de analyser,som Finanstilsynet udarbejder.

Svar:

Jeg har modtaget følgende bidrag fra Finanstilsynet, hvortil jeg kan hen-holde mig:”Finanstilsynet anvender i vid udstrækning de samme regnskabstal somNiro i den løbende overvågning af de danske pengeinstitutter. Finanstil-synet offentliggør nogle af disse som såkaldte nøgletal på sin hjemme-side.En væsentlig forskel mellem Niro-analysen og Finanstilsynets analyserer, at Finanstilsynet lægger stor vægt på fremadrettede analyser i mod-sætning til Niro-analysen, der i hovedsagen er bagudrettet, idet analysener baseret på historiske regnskabstal.Finanstilsynets risikovurderingMange af regnskabstallene, der indgår i Niro-analysen, anvendes også iFinanstilsynets risikovurdering af hvert enkelt pengeinstitut. Herudoveromfatter Finanstilsynets risikovurdering flere fremadrettede elementer.Således inddrager Finanstilsynet også generel viden om institutterne til atjustere risikovurderingen, hvis der er særlige mindre målbare forhold i in-stituttet, der skal tages højde for. Det kan fx være forhold i ledelsen, stra-tegien, en uholdbar forretningsmodel eller en kreditpolitik, der ikke efter-leves af de, der bevilger udlån.Finanstilsynets risikovurdering inddrager også makroøkonomiske fakto-rer baseret på prognoser for udviklingen i dansk økonomi. Finanstilsynetsamarbejder med Nationalbanken herom. Dermed kan Finanstilsynet bl.a.følge udviklingen i sektorer, der rammes af konjunkturnedgang og mål-rette tilsynsindsatsen til pengeinstitutter med store eksponeringer i dissesektorer. Som eksempel kan nævnes Finanstilsynets landbrugsundersø-gelse fra 2009.

Finanstilsynet foretager samtidig løbende udvikling af forskellige stress-test af pengeinstitutterne til brug for risikovurderinger. I 2009 indførteFinanstilsynet således en ny form for stress-test, som de største institutterhar deltaget i.Samlet anvender Finanstilsynet forskellige værktøjer til risikovurderingbl.a. til at afgøre, om et institut kan være på vej i problemer og derfor skalunder skærpet tilsyn. Et nyt værktøj til risikovurdering er Tilsynsdiaman-ten.TilsynsdiamantenFinanstilsynet er meget opmærksomt på at inkludere erfaringerne fra fi-nanskrisen i tilsynsarbejdet. Derfor har Finanstilsynet i juni 2010 introdu-ceret den såkaldte Tilsynsdiamant, der netop opstiller en række pejle-mærker for, hvad der er pengeinstitutvirksomhed med forhøjet risiko.Der er en række fællestræk, som karakteriserer pengeinstitutter, der erkommet i problemer under krisen. Kendetegnene er bl.a. høj udlånsvækstpå bekostning af kreditkvalitet, for optimistiske vurderinger af kreditrisici(bl.a. i forhold til ejendomseksponeringen) og manglende styring af storeengagementer.Pejlemærkerne i Tilsynsdiamanten er:Summen af store engagementer i forhold til basiskapitalen skalvære mindre end 100 pct.Udlånsvæksten skal være mindre end 20 pct. pr. år.Ejendomsrelaterede eksponeringer skal være mindre end 25 pct.af de samlede udlån og garantier.Funding ratio, midlertidigt defineret som udlån/indlån, skal væremindre end 1,25Likviditetsoverdækningen, midlertidigt defineret som overdæk-ningen udover 10 pct.-lovkravet, skal være større end 50 pct.Tilsynsdiamanten træder fuldt ud i kraft i 2013, hvor en overskridelse afblot ét af kriterierne vil medføre, at instituttet efter en konkret vurderingsættes under skærpet overvågning. Finanstilsynet vil foretage en indivi-duel og konkret vurdering af, hvorvidt overskridelsen reelt afspejler enforhøjet risiko og vil så i første omgang kunne reagere ved at give insti-tuttet en risikooplysning, der skal offentliggøres.Finanstilsynet vil gradvist efter en konkret vurdering kunne forøge reak-tionen over for et institut, hvis overskridelser af Tilsynsdiamantens pej-lemærker fortsætter, og instituttet ikke reagerer tilstrækkeligt. Den ulti-mative reaktion fra Finanstilsynets side kan fx være et påbud om at ned-bringe udlånsvæksten ved tiltag som at lukke filialer mv. Tilsynsreaktio-ner i forbindelse med overskridelser af Tilsynsdiamanten vil som hoved-regel altid blive offentliggjort.”