Endelig besvarelse af spørgsmål 33 alm. del ad § 8 stillet af Finans-

udvalget den 15. april 2010.

Spørgsmål 33:

Der ønskes en analyse og vurdering af, hvordan den internationaleafregulering af de finansielle aktører fra 1970’erne op til finanskrisensudbrud evt. har medvirket til den finansielle sektors excesser.I tilknytning hertil ønskes en henvisning til de analyser og vurderinger,der også tidligere har været udført af såvel Økonomi- ogerhvervsministeriet, Nationalbanken og Finanstilsynet og evt. andrerelevante instanser af denne problemstilling vedr. regulering eller rettereafregulering. I besvarelsen heraf bør også inddrages, hvad Baselkomiteenp.t. overvejer i relation hertil.

Svar:

Jeg skal indledningsvist henvise til min besvarelse af spørgsmål 31.Økonomi- og Erhvervsministeriet er bekendt med de nedenfor anførteanalyser, som er offentliggjort af de nævnte myndigheder indenfor deseneste år. Det bemærkes, at listen ikke nødvendigvis er udtryk for en ud-tømmende opregning af de analyser, der er udarbejdet om emnet.I ”Den danske pengeinstitutsektor”, Økonomiministeriet, Schultz, 1994,kapitel 5, er der en sammenligning af bankkriserne i de nordiske lande i1980'erne og begyndelsen af 1990'erne. Det anføres, at liberaliseringen afden finansielle sektor i Danmark gennem 1970'erne og 1980'erne var engradvis proces, som gav sektoren den nødvendige tid til at indstille sig påde nye mere liberale markedsforhold. I de øvrige nordiske lande blev de-reguleringen gennemført senere og kom derved til at strække sig over enkortere tidsperiode. Om Basel I anføres, at overgangen til Basel I-reglerne indebar en betragtelig lempelse af de danske kapitalkrav, mensder var tale om en stramning for Norges vedkommende. Tilsvarende vur-deringer blev fremsat i Danmarks Nationalbank, Beretning og regnskab,1992, side 47-48.I artiklen ”Nye kapitaldækningsregler for kreditinstitutter” af Lisbeth Bo-rup og Morten Lykke, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvar-tal 2003 anføres – med henvisning til Third Quantitative Impact Study(QIS 3) – at danske institutter har en forholdsvis stor andel af udlån til de-tailkunder, små og mellemstore virksomheder samt udlån med pant i fastejendom, hvilket ifølge artiklen indikerer, at danske institutter ved over-

gang til Basel II vil kunne opnå en betragtelig nedsættelse af det kapital-krav, de som minimum vil blive stillet over for under søjle 1.Omkring Basel II kan der endvidere henvises til ”Direktivforslag om nykapitaldækningsregler (Basel II)” af Lisbeth Borup og Dorte Kurek,Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2005. Her anføres –med henvisning til en analyse foretaget af PriceWaterhouseCoopers – atindførelsen af Basel II vil forventes at nedsætte kapitalkravet for danskekreditinstitutter.Der blev i forbindelse med forslag til lov nr. 527 af 7. juni 2006 om æn-dring af lov om finansiel virksomhed mv., der implementerede Basel II-standarderne i Danmark, gennemført analyser af Finanstilsynet på vegneaf Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det fremgår af bemærkningerne tilloven, at en gennemførelse ”vil medføre et gennemsnitligt fald i solvens-kravene til penge- og realkreditinstitutterne på ca. 7 pct. Det forventes, atde institutter, der først og fremmest får væsentlige fald i solvenskravene,er dem, der anvender de interne ratingbaserede metoder på kreditrisiko-området.” Det blev samtidig vurderet, at ”institutternes opgørelse af detindividuelle solvensbehov modsvares i det omarbejdede direktiv af, at derogså stilles øgede krav til tilsynsmyndighedernes vurdering af institutter-nes kapitaldækning, herunder muligheden for at fastsætte individuellesolvenskrav samt muligheden for at pålægge institutterne at foretage ned-skrivninger af instituttets aktiver til brug for opgørelsen af basiskapita-len.”Finanstilsynet har i analysen ”Markedsudviklingen i 2008 for pengeinsti-tutter” påvist et fald i de risikovægtede poster fra ultimo 2007 til ultimo2008 på trods af stigende balancer. Indførelsen af Basel II-regimet harutvivlsomt bidraget hertil. Analysen viser endvidere, at det såkaldte søjle1-krav (kravet på 8 pct.) falder i betydning, mens søjle 2-kravet (solvens-behovet) får større betydning. Analysen peger endvidere på, at det særligter blandt de største banker i Danmark, der anvender de mere avanceredemetoder til opgørelse af de risikovægtede poster, at de risikovægtede po-ster – og dermed søjle 1-kravet - er faldet mest. Den stigende betydningaf sølje 2-kravet om solvensbehov kan medvirke til, at faldet i de risiko-vægtede poster som følge af den ændrede opgørelsesmetode ikke slårfuldt ud igennem på kapitalkravene.Af yderligere analyser af den finansielle regulering kan henvises til ”Denfinansielle sektor efter år 2000” (september 1999), ”Håndtering af penge-institutkriser” (september 1997), ”Redning af pengeinstitutter siden1984” (juni 1995), og ”Den danske pengeinstitutsektor” (oktober 1994),alle fra Økonomiministeriet, ”Reform; Bank- og sparekasseloven 1990;EF's indre marked” fra Finanstilsynet (april 1991), samt ”Fremtidssik-ring” (december 1988), ”Brancheglidning i den finansielle sektor” (juni1987), og ”Fremtidens finansielle sektor” (maj 1992), alle fra Industrimi-nisteriet.

Det kan endvidere oplyses, at Danmarks Nationalbank udgiver analyserom finansiel stabilitet. Den seneste version, Finansiel Stabilitet 2010, ertilgængelig på Nationalbankens hjemmeside.Finanstilsynet udgiver årligt analyser om den finansielle sektor. Disse ertilgængelige på Finanstilsynets hjemmeside.På EU-plan vil jeg særligt pege påLarosière-rapporten, der blev offentlig-gjort den 25. februar 2009.I relation til årsagerne til krisen fremhæves, atårsagerne er mange og forskelligartede. Den aktuelle krise kan i høj gradhenføres til grundlæggende internationale makroøkonomiske ubalancer.Rapporten konkluderer, at det globale økonomiske og monetære systemer præget af ubalancer mellem opsparing og investeringer i de forskelligeregioner. Grundproblemet er et opsparingsunderskud i USA og et opspa-ringsoverskud i Asien og dele af Europa. Det faldt sammen med, at efter-spørgslen efter kapital globalt har været begrænset fra fremstillingssekto-ren, hvorfor opsparingsmidlerne har søgt primært mod ejendomsmarke-det.Rapporten kom med 31 anbefalinger til, hvordan man kan organisere til-syn med det finansielle system, hvordan man kan styrke det europæiskesamarbejde om finansiel stabilitet, risikovarslinger og krisehåndtering, samthvordan tilsyn i Europa bør indgå i et globalt samarbejde. Der arbejdes numed implementeringen af anbefalingerne.