FIU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 278:

Talepapiret til besvarelse af samrådsspørgsmål O følger nedenfor. Det talte ordgælder.Samrådsspørgsmål O:Ministeren bedes redegøre for status for forudsætningerne for regeringensøkonomiske politik, som angivet i Økonomisk Redegørelse (august 2010) og i”Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af danskøkonomi (maj 2010)”, herunder særligt forudsætningerne for udviklingen af detoffentlige forbrug.Baggrunden for Aftale om genopretning af dansk økonomiTak for invitationen til samrådet. Jeg vil gerne starte med at knytte noglebemærkninger til den økonomiske situation, som Danmark står i, så bag-grunden for regeringens politik står klar.Vi har for nylig fremlagt en ny Økonomisk Redegørelse, som peger på, atdansk økonomi er i moderat fremgang efter det store fald i produktion ogefterspørgsel i kølvandet på finanskrisen.Fremgangen i år er blandt andet en konsekvens af det store fald i renterneog den usædvanligt lempelige økonomiske politik, som regeringen har ført iår og sidste år. Det har holdt hånden under dansk økonomi og begrænset demenneskelige omkostninger ved krisen. Faldet i beskæftigelsen er såledesbremset op, og ledigheden er steget betydeligt mindre end tidligere ventet.Det ser faktisk ud til, at det fald i beskæftigelsen, som var en konsekvens afkrisen, nu ser ud til at være hørt op. Vi er dermed kommet igennem krisen

med en registreret ledighed og bruttoledighed, som er mindre end i alle årfra 1990 og frem til 2006. Også langtidsledigheden er moderat i historisk lys.Samtidig er de offentlige overskud imidlertid vendt til underskud, som alenei år skønnes til 80 mia. kr. Det er modstykket til den meget ekspansive øko-nomiske politik samt faldet i den private beskæftigelse.Det er uomgængeligt, at vi skal tilpasse de offentlige udgifter og indtægter,så den offentlige gældsopbygning bremses. Det er ikke en særskilt dansk ud-fordring. Stort set alle vestlige lande er eller skal i gang med genopretningenaf de offentlige finanser, og udfordringerne er i de fleste lande større end iDanmark.Det er afgørende med en klar og helt konkret plan for konsolideringen affinanserne, så tilliden til og troværdigheden om finans- og fastkurspolitikkenbevares. Prisen for svigtende tillid er høj og kontant, som vi har set det si-den årsskiftet, hvor en række sydeuropæiske lande er blevet ramt af finansieluro og stigende renter på grund af usikkerhed om den politiske vilje til atsikre en sund økonomi.Regeringen og Dansk Folkeparti har på den baggrund indgåetAftale om gen-opretning af dansk økonomi.Med aftalen styrkes de offentlige finanser gennemtiltag for i alt 24½ mia. kr. frem mod 2013, og konsolideringen påbegyndesnæste år.Dermed indfris den henstilling, Danmark i juli modtog fra EU, om enstramning af finanspolitikken på gennemsnitligt ½ pct. af BNP om året i2011-2013.Med genopretningsaftalen bruger regeringen hele paletten af virkemidler forat nedbringe de offentlige underskud:--Vi sænker realvæksten i det offentlige forbrug i forhold til det, derhidtil er planlagt efter i 2015-planen.Vi øger skatteindtægterne navnlig gennem den midlertidige suspen-sion af de automatiske reguleringer af beløbsgrænserne i skattesy-stemet og udskydelsen af den planlagte forhøjelse af topskattegræn-sen.Og vi gennemfører en reform af dagpengesystemet ved at afkortedagpengeperioden fra 4 til 2 år, så arbejdsudbuddet øges på lidtlængere sigt. Det betydet, at genopretningspakken kan øge arbejds-udbuddet med godt 10.000 personer.

mændene egentlig siger om regeringens strategi. I en kronik i Berlingske Ti-dende den 6. september skriver vismændene – og jeg citerer:”Budgetforbedringer kan opnås ved skattestigninger, ved offentlige besparelser og ved re-former, som øger arbejdsstyrken eller arbejdstiden. Vi vurderede i den seneste vismands-rapport, at budgetproblemet er så stort og påtrængende, at det i praksis vil være nødven-digt at betjene sig af alle tre typer af tiltag.”Det kan altså konstateres, at vismændenes anbefaling om at bruge hele pa-letten af virkemidler flugter ganske godt med regeringens økonomiske poli-tik.Desuden siger vismændene – og jeg citerer igen.”I 2010 stimulerer den samlede finanspolitik, som er gennemført i løbet af krisen, denøkonomiske aktivitet meget kraftigt, hvilket kan ses som hensigtsmæssig krisehåndtering.EU-pålægget vil betyde, at finanspolitikken gradvist opstrammes fra 2011 og frem til2013. Den økonomiske aktivitet vil dog fortsat i 2011 være væsentligt stimuleret af densamlede finanspolitik ført siden krisen startede. Denne gradvise aftrapning af graden,hvormed økonomien stimuleres, er efter vores vurdering godt afpasset med konjunkturud-viklingen og med kravet om langsigtet konsolidering af de offentlige finanser”Forudsætninger for den økonomiske politik, herunder det offentlige forbrugLad mig så knytte nogle bemærkninger til de forudsætninger, der ligger tilgrund for regeringens økonomiske politik, herunder især udviklingen i detoffentlige forbrug.Som nævnt indebærer EU-henstillingen, at Danmark skal styrke de offentli-ge finanser strukturelt med i alt 1½ pct. af BNP i 2011-2013. Med et skøn-net underskud på den strukturelle offentlige saldo på 1,7 pct. af BNP i 2010skal det strukturelle underskud altså bringes ned til 0,2 pct. af BNP i 2013for at indfri EU-henstillingen.Opgjort i kroner svarer henstillingen til en strukturel forbedring af de of-fentlige finanser på cirka 27 mia. kr. over de næste tre år.Omkring 5 mia. kr. af den nødvendige forbedring tilvejebringes ved at startetilbagerulningen af de midlertidige finanspolitiske lempelser, som regeringenhar gennemført i år og sidste år.Det forudsætter konkret, at det ekstraordinært høje aktuelle niveau for deoffentlige investeringer bringes ned til et mere normalt niveau, og at finan-sieringselementerne i skattereformen indfases som planlagt. Denne centraleforudsætning for genopretningen af de offentlige finanser fremgår afDan-marks konvergensprogram 2009.

Den resterende strukturelle saldoforbedring på 22 mia. kr., som er nødven-dig for at indfri EU-henstillingen, følger af Genopretningsaftalen. Genop-retningsaftalen indeholder som nævnt tiltag for i alt 24½ mia. kr., som eftertilbageløb via afgiftssystemet mv. svarer til en strukturel styrkelse af de of-fentlige finanser på omkring 22 mia. kr.IKonvergensprogrammetvar det forudsat, at de reale ressourcer til offentligservice fastholdes uændret i 2011-2013. Det tilvejebringer isoleret set 13½mia. kr. set i forhold til den planlagte forbrugsvækst i 2015-planen.I selve genopretningsaftalen blev der herefter gennemført en række konkre-te omprioriteringer af de offentlige udgifter for i alt 10 mia. kr. over de næ-ste tre år. De konkrete omprioriteringer betyder, at den faktiske planlagterealvækst i det offentlige forbrug skønnes til 0,6 pct. fra 2010 til 2013, somfinansieres gennem budgetforbedringer på andre områder.Den beskedne offentlige forbrugsvækst i 2011-13 skyldes således primært, atmerudgifterne for 10 mia. kr. til de prioriterede områder (sundhed, flere iuddannelse, svage og udsatte mv.) forudsættes at vedrøre offentligt forbrug,mens budgetforbedringerne for 10 mia. kr. også knytter sig til andre områ-der. Det gælder for eksempel fastholdelsen af udviklingsbistanden i kronerpå 2010-niveauet og nedsættelsen af børnefamilieydelsen.Merudgifterne til offentligt forbrug fra 2010 til 2013 finansieres således kro-ne-for-krone af budgetforbedringer på andre områder.Jeg vil også gerne understrege, at de aftaler og udspil, som regeringen harindgået eller lagt frem indtil nu, ligger fuldstændig inden for den forudsatteøkonomiske ramme i genopretningsaftalen. Det gælder økonomiaftalernefor 2011 med KL og Danske Regioner, og det gælder regeringens finanslov-forslag for 2011.

Det offentlige forbrug i 2010Den forudsatte forbrugsvækst over de næste tre år tager afsæt i et historiskhøjt niveau for det offentlige forbrug – både absolut og i forhold til detsamlede bruttonationalprodukt. I augustredegørelsen skønnes det offentligeforbrug til 510 mia. kr. i 2010 svarende til real nulvækst i forhold til 2009.Skønnet for det offentlige forbrug i augustredegørelsen tager som altid afsæti de budgetter, der er lagt for staten, kommunerne og regionerne, eller de af-taler, der er indgået.Foreløbige nationalregnskabstal for første halvår 2010 viser en realvækst ide offentlige forbrugsudgifter på 2½ pct. i forhold til samme periode sidsteår. Tallene for andet kvartal er som nævnt foreløbige, og vi ved lidt mere i

næste uge, hvor der kommer nye, men stadig foreløbige tal for årets førstekvartaler, som beror på regnskabsoplysninger for staten, kommunerne ogregionerne.Men det ser ud til, at vi må påregne en vis forbrugsvækst i første halvår –blandt andet på grund af stigende udgifter til aktivering af ledige og størreaktivitet på uddannelsesområdet. Det skyldes indretningen af den aktive ar-bejdsmarkedspolitik og indsatsen for at få flere unge i uddannelse.Under alle omstændigheder kan vi konstatere, at væksten i første halvår af2010 har været noget højere end den skønnede nulvækst i det reale offentli-ge forbrug for året som helhed.Vi befinder os i øjeblikket i en overgangsperiode, hvor væksten i de offent-lige forbrugsudgifter skal bringes markant ned i forhold til tidligere år. Ogmit klare indtryk er at man i staten, kommunerne og regionerne gør en storindsats for at sikre, at de rammer, som vi har aftalt, overholdes.Lad mig kort gennemgå den aktuelle udgiftsstatus for de offentlige delsekto-rer og de væsentligste skridt, regeringen har taget for at styrke de mekanis-mer, vi har til at styre de offentlige udgifter i staten, kommunerne og regio-nerne.

Statens udgifter i 2010På statens område viste ministeriernes rammeredegørelser fra april, at dervar udsigt til større statslige udgifter til drift end budgetteret på finanslovenfor 2010.I maj- og augustskønnene for det offentlige forbrug er det derfor lagt tilgrund, at det forventede statslige merforbrug reduceres med 2 mia. kr. i2010.Der blev i juni udsendt et cirkulære, der reducerer den statslige driftsrammemed 1 pct. i forhold til bevillingen på finansloven for 2010. Samtidig blevdet besluttet at nedbringe ministeriernes forbrug af opsparede driftsmidler.Ministerierne har derfor taget initiativ til at begrænse udgifterne i år. Blandtandet har en række ministerier udvist tilbageholdenhed i ansættelsespolitik-ken, udskudt eller stoppet igangværende projekter, tilpasset kursusaktivite-ten samt iværksat andre initiativer for at begrænse udgifterne i 2010.På baggrund af en aktuel status er det nu vores forventning, at det statsligeforbrug holder sig inden for den forudsatte ramme. Det vil trække ned i detoffentlige forbrug i andet halvår i år.

Kommunernes udgifter i 2010 og 2011I kommunerne er der indikationer på et højere forbrug i 2010 end forudsat ibudgetterne.Det var blandt andet baggrunden for, at regeringen i sidste uge havde ind-budt KL til et møde omkring udgiftsudviklingen i kommunerne i 2010 og2011.Regeringen tilkendegav på mødet, at det er vigtigt, at kommunerne overhol-der rammerne for 2010. Og vi har derfor henstillet, at kommunerne gør alt,hvad de kan for at fremrykke tilpasningerne til 2010.Kommunernes regnskaber for 2009 viste som bekendt en massiv overskri-delse af budgetterne for 2009 og dermed også en massiv overskridelse af deaftalte rammer.På grund af budgetoverskridelserne i 2009 har kommunerne igangsat enproces for at tilpasse økonomien i 2010 med henblik på at overholde de af-talte udgiftsniveauer i 2011.2010 kan på den baggrund betragtes som et overgangsår mellem det megethøje niveau i 2009 og det aftalte niveau for 2011.KL tilkendegav på mødet, at kommunerne i øjeblikket er i fuld gang medtilpasninger af økonomien. Men det er samtidig klart, at en omstilling aføkonomien tager tid.Vi forventer derfor først at se resultaterne af kommunernes tilpasninger ianden halvdel af 2010.KL redegjorde på mødet endvidere for status for budgetlægningen for 2011.Meldingen er klar. Kommunerne vil leve op til de aftalte rammer for øko-nomien i 2011 og frem. De foreløbige meldinger er således, at kommunernebudgetterer [op mod 1 mia.kr.] under den aftalte ramme.De foreløbige tilbagemeldinger i forhold til budgetterne for 2011 understøt-ter således vores forventninger til, at kommunerne er i færd med at gennem-føre en tilpasning af økonomien, så det massive merforbrug i 2009 afløsesaf, at kommunerne fremadrettet lever op til de aftalte rammer.Vi har aftalt at mødes med KL igen primo november, hvor kommunerne påny skal redegøre for status for 2010 samt resultatet af budgetlægningen for2011.

Bedre styringsmekanismer i kommunerneDet er centralt, at kommunerne får bedre styr på økonomien i de kommen-de år. Vi har derfor tidligere på året taget initiativ til at styrke den fremadret-tede styring af den kommunale økonomi.Styringen hviler på en naturlig forudsætning om, at de indgåede aftaler mel-lem regeringen og KL skal overholdes. Det gælder både i forhold til budget-ter og regnskaber. I lyset af de økonomiske udfordringer er det særligt vig-tigt i de kommende år, at kommunerne respekterer disse rammer.Med baggrund i den meget markante kommunale budgetoverskridelse i2009 er der med Genopretningsaftalen taget initiativ til en justering af derammer, som aftalesystemet fungerer inden for.Formålet er at styrke kommunernes incitament til at overholde de aftalterammer gennem følgende initiativer, som vil have fuld virkning fra og medbudgetterne for 2011:1) Det betingede bloktilskud er blevet forhøjet fra 1 mia. kr. til 3mia. kr. og justeres, så det betinges af, at kommunerne både ibudgetter og regnskaber overholder de aftalte økonomiske ram-mer.2) Kommunerne skal udarbejde politisk godkendte halvårsregnska-ber for at styrke økonomistyringen og budgetopfølgningen i denenkelte kommune. Sammen med det betingede bloktilskud skalhalvårsregnskaberne understøtte kommunernes samarbejde om atoverholde de aftalte rammer i både budgetter og regnskaber.3) Den individuelle modregning i den nuværende skattesanktions-mekanisme styrkes, så incitamentet til at overholde aftaler omskatten bliver stærkere.De kommuner, der hæver skatten, får første år individuelt mod-regnet 75 pct. af merindtægten i bloktilskuddet, mens modregnin-gen vil udgøre 50 pct. i andet og tredje år og 25 pct. i det fjerde år.Den resterende andel af skattestigningen modregnes kollektivt.Kommuner, der vedtager en skattestigning i overensstemmelsemed en eventuelt tildelt andel af en ramme til skatteforhøjelser, vilselvfølgelig blive friholdt for en eventuel individuel modregning.De nye initiativer er formentlig samtidig en væsentlig del af forklaringen på,at kommunerne i øjeblikket gennemfører en tilpasning af økonomien, så de

fra 2011 fuldt ud kan leve op til de aftalte rammer både i budgetter og regn-skaber.Regionernes udgifter i 2010 og 2011På det regionale område betyder genopretningsaftalen, at der tilføres bety-delige nye midler. Sundhedsområdet løftes med 5 mia. kr. i årene 2011 til2013.Med den økonomiaftale, der i sommer blev indgået mellem regeringen ogregionerne, blev der aftalt et løft i 2011 på 2 mia. kr. til blandt andet fleresygehusbehandlinger og mere medicin.Regionerne ligger i 2010 fortsat på et højt aktivitetsniveau. Men det stårformentlig også klart for de fleste, at regionerne har iværksat en tilpasning afaktiviteten i 2010.Samtidig er der iværksat tiltag til en styrket økonomistyring. Det var også endel af økonomiaftalen fra i sommer.Jeg har i den forbindelse også noteret mig, at der her i de første uger af sep-tember er indgået budgetaftaler i alle regioner for 2011. I parentes bemærketrelativt brede budgetaftaler i alle regioner. Og at udmeldingen fra de enkelteregioner er, at aftalerne er i overensstemmelse med økonomiaftalen.

Sammenhæng mellem eventuelt udgiftsskred i 2010 og EU-henstillingenDet har så været hævdet, at merforbruget i 2010 skulle underminere genop-retningsaftalen og indfrielsen af EU-henstillingen fra juni.Det er imidlertid forkert.Ifølge henstillingen skal Danmark sikre en gennemsnitlig årlig finanspolitiskstramning på mindst ½ pct. af BNP i 2011, i 2012 og i 2013. Og det er net-op sikret med genopretningsaftalen – uanset udviklingen i 2010.Så i den henseende er det ikke relevant for indfrielsen af henstillingen, omrealvæksten i det offentlige forbrug i 2010 overstiger skønnet i augustrede-gørelsen.Derimod er det afgørende, at væksten i serviceudgifterne bringes ned i 2011,2012 og 2013.

Og det er da en stor udfordring. Det er netop derfor vi har strammet sty-ringsmekanismerne ganske meget.Mekanismerne virker først med fuld effekt fra 2011. Og det afgørende iforhold til de langsigtede udfordringer er jo, at de aftaler, vi har indgået forforbrugsudgifterne i 2011, bliver overholdt.Samlet er det vores forventning, at en eventuel mervækst i det offentligeforbrug i første halvår af 2010 vil blive redresseret i andet halvår og senest iløbet af 2011, så det samlede offentlige forbrug ligger inden for de forudsat-te økonomiske rammer i Genopretningsaftalen.Hvis redresseringen ikke sker fuldt ud i løbet af 2010, vil det imidlertid ikkepåvirke indfrielsen af EU-henstillingen gennem initiativerne i Genopret-ningsaftalen.Men det er klart, at hvis en eventuel mervækst i det offentlige forbrug ikkefuldt ud redresseres, vil det alt andet lige svække de offentlige finanserstrukturelt, og konsolideringsbehovet for at genskabe balance i den offentli-ge økonomi vil dermed isoleret set skærpes. Regeringen vil derfor tage denødvendige skridt til at sikre, at eventuelle udgiftsskred redresseres fuldt ud.

Opsummering og fokus på oppositionenVi står overfor en central udfordring med at sikre, at de udgiftsrammer, derfastlægges, også overholdes.Det er ikke en ny udfordring. Den tidligere Socialdemokratiske regeringlagde også stor vægt på at dæmpe væksten i de offentlige forbrugsudgifter. I2010-planen blev der således planlagt efter en årlig realvækst i det offentligeforbrug på mellem ½ og 1 pct. frem mod 2010, hvilket var betydeligt min-dre end den realiserede forbrugsvækst på godt 2½ pct. fra 1993 til 2001.Gennem flere årtier har der været tendens til at bruge flere penge end det,som skiftende regeringer har aftalt med kommuner og regioner. Det er selv-følgelig ikke holdbart i længden.Med krisen er den udgiftspolitiske udfordring skærpet. Det er uomgænge-ligt, at udgiftsvæksten skal ned.Jeg synes derfor, det er påfaldende, at S og SF nu har fremlagt en økono-misk plan, som skal øge de offentlige udgifter markant. S og SF lægger op tilen udgiftsvækst der er:-Højere end den, der blev planlagt efter under Nyrup i 1990’erne.

Det er meget påfaldende, at S og SF slet ikke anerkender behovet for atholde igen på udgifterne, selv i den nuværende situation hvor udgifterne ud-gør en større andel af BNP (og konjunkturrenset BNP) end nogensinde før,og vi har store underskud. Her bevæger man sig i en fuldstændigt andenretning end det, som foregår i alle andre EU-lande.Jeg vil samtidig gerne minde om, at tidligere Socialdemokratiske regeringerikke har de bedste erfaringer med at holde det offentlige forbrug inden forde afsatte rammer. Forbrugsskredet under de socialdemokratisk ledede rege-ringer i 1993-2001 var således på 1½ pct. om året i gennemsnit. Det er etnoget større udgiftsskred, end vi har set siden 2001.Derfor kunne jeg da godt tænke mig at høre, hvad det er for konkrete løs-ninger S og SF nu har tænkt sig at gennemføre for at holde den planlagtevækst i det offentlige forbrug.

Spørgsmål:

Svar: