1. Konkrete udgifts- og indtægtsforslag i S og SF’s finanslovsforslag for 2011Overordnet set skønnes S og SF’s udspil til finanslovsforslag for 2011 at havefølgende konsekvenser:En realvækst i det offentlige forbrug på 1,4 pct. i 2011 eller godt 0,8 pct.-enheder mere end skønnet med afsæt i regeringens forslag til finanslov for2011. Af udspillet er det uklart, hvilken realvækst i det offentlige forbrug derplanlægges, jf. nedenfor.Skattestigninger på 3½ mia. kr. i 2011, hvilket svarer til en stigning i skatte-trykket på 0,2 pct. af BNP i 2011.En lempelse af udgiftspolitikken via især flere offentlige investeringer ogstørre offentligt forbrug, der medvirker til en forøget aktivitetsvirkning sva-rende til 0,5 pct. af BNP i 2011.En umiddelbar forøgelse af det offentlige underskud på ca. 9 mia. kr. i 2011

Det er Finansministeriets vurdering, at merudgifterne vil udgøre 15,2 mia. kr.,mens finansieringsforslagene vil beløbe sig til 6,5 mia. kr. i 2011. Herudoverskønner Finansministeriet, at forslagene i udspillet om omprioriteringer indebærernettomerudgifter på 0,6 mia. kr. i 2011. Dermed skønnes der en umiddelbar for-øgelse af det offentlige underskud på 9,1 mia. kr. i 2011.Finansministeriets lavere udgiftsskøn skyldes primært, at investeringsudgifterne i2011 skønnes lavere end S og SF, primært fordi forslaget om en ramme på 1 mia.kr. til flere almene boliger, herunder ungdomsboliger, kun skønnes at have enudgiftsvirkning på 0,1 mia. kr. i 2011.Skønnet for forslagene til finansiering er lavere navnlig som følge af et mindreprovenuskøn for loftet på 100.000 kr. over pensionsindbetalinger,jf. Finansministe-riets vurdering af S og SF’s forslag til indfrielse af EU-henstillingen om konsolidering i 2011-13 - bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalingerfra den 10. september 2010.Det bemærkes, at flere af S og SF’s forslag skønnes at reducere arbejdsudbuddet,hvilket der ikke er taget højde for i Finansministeriets provenuskøn.S og SF’s merudgiftsforslag i finanslovsforslaget for 2011S og SF har angivet udgiftsforslag for 7,7 mia. kr., jf. tabel 1 i udspillet, men har ivurderingen af merudgiftsforslagene fratrukket et finansieringsbidrag fra TB-reserven på 1,5 mia. kr. I Finansministeriets skøn vurderes udgiftsforslag og finan-sieringsforslag så vidt muligt separat, hvilket øger udgifter og finansieringsforslagtilsvarende i Finansministeriets skøn. Dertil kommer, at merudgifter til investerin-ger og forskellige omprioriteringer er opgjort separat i udspillet.I S og SFs udspil beløber de samlede udgifter sig til 16,2 mia. kr., men vurderes afFinansministeriet til 15,2 mia. kr.,jf. tabel 2.

Vækst i udkantsområderFolkeskolenØvrige uddannelserBedre behandlingerBedre forebyggelseLøft til kommunerneKlimabistandStøtte til nedrivning af ejendomme i yderområderAfskaffelse af starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 450 timers reglenAfskaffelse af varighedsbegrænsning for sygedagpengeUdgiftsramme til øvrige forslagAfvisning af genopretningsaftalens:- besparelser på udgiftsområder- loft over fradrag for faglige kontingenter- forhøjelse af arbejdsgiverbidragInvesteringer:- opførelse af flere almene boliger, herunder ungdomsboliger- forbedringer af ghettområder- løft i offentlige investeringer til energirenovering, klimatilpasning mv.

Forskellen i vurderingen af merudgifterne kan primært henføres til vurderingen afinvesteringerne:S og SF foreslår en ramme på 1 mia. kr. tilflere almene boliger, herunder ung-domsboligeri 2011. Med afsæt i gældende regler skønnes udgiftsvirkningen til0,1 mia. kr. i 2011. Ifølge de gældende regler er det den enkelte kommune,som giver tilsagn til alment byggeri, og hermed træffer beslutning om, hvormange almene ungdomsboliger, som skal bygges. Kommunerne finansiererfra 2011 14 pct. af boligens anskaffelsessum som grundkapitaltilskud. Hertilkommer løbende offentlige tilskud i form af statslig ydelsesstøtte og ung-domsboligbidrag. Betalingerne af ydelsesstøtte og ungdomsboligbidrag star-ter først efter byggeriets færdiggørelse. Det er således ikke muligt at øgekommunernes tilsagnsgivning til almene ungdomsboliger alene ved at bud-gettere med større forventede udgifter på finansloven. S og SF har ikkenærmere angivet, hvilke tiltag de vil iværksætte for at øge kommunernes til-sagnsgivning til almene boliger. Eventuelle tiltag vil givetvis kræve en lov-ændring. Størstedelen af den af S og SF forudsatte stigning i aktiviteten på 1mia. kr. vil sandsynligvis først komme efter 2011, hvis der fortsat skal væretid til planlægnings- og beslutningsproces i boligorganisationer og kommu-ner. På det grundlag vurderes det, at initiativet kun vil have en begrænset ak-tivitetsvirkning allerede i 2011. Hvis det lægges til grund, at der med forsla-get tænkes iværksat en helt ny model for støttet alment byggeri kan det ikke

udelukkes, at udgiftsvirkningen og evt. også aktivitetsvirkningen vil værestørre end skønnet.S og SF foreslår at afsætte 1 mia. kr. tilforbedringer af ghettoområder,herundertil sanering og nyanlæg af udenomsarealer, beboerlokaler, trafikforhold mv.S og SF’s skøn er lagt til grund for vurderingen, men det vil være en betyde-lig udfordring at afholde udgifter for 1 mia. kr. allerede i 2011. Det skal ses isammenhæng med behovet for planlægning af indsatser i boligorganisatio-ner og kommuner, som indebærer en vis forsinkelse mellem afgivelsen afstøttetilsagn til området og igangsættelse af aktiviteten.Derudover foreslår S og SF, at kommuner, regioner og statsinstitutioner fåradgang til lån på 5 mia. kr. til energirenovering af bygninger og klimatilpas-ning af blandt andet veje og kloakanlæg. Det bemærkes, at der i kommuner-ne allerede er automatisk låneadgang vedrørende kloaknettet, og kommunerog regioner har automatisk låneadgang til energirenoveringer ved energi-mærkningen af bygninger. Derudover kan rentable energiinvesteringer i sta-tens kontorejendomme huslejefinansieres indenfor statens huslejeordning.Det vurderes på den baggrund, at størstedelen af forøgelsen af de offentligeinvesteringer skal foregå på det kommunale vejområde, hvor kommunerneikke har låneadgang til investeringer i dag. De samlede udgifter til investe-ringer i kommunale veje udgjorde ca. 2½ mia. kr. i 2009, så det kræver etmarkant løft i investeringerne på vejområdet, såfremt disse investeringerskal øges med 5 mia. kr. i 2011.

Derudover foreslår S og SF, at give Landsbyggefonden mulighed for at yde støttetil renovering inden for en samlet investeringsramme på 3 mia. kr. i 2011. Lands-byggefondens renoveringsramme indgår ikke i statens og de offentlige finanser.Der vil være en vis forsinkelse mellem afgivelsen af tilsagn og iværksættelsen afrenoveringsprojekterne på grund af behovet for planlægning mv. i boligorganisa-tioner og Landsbyggefonden. Det skønnes på den baggrund med betydelig usik-kerhed, at kun omkring 10 pct. af de 3 mia. kr. i samlede investeringer vil kunnehave aktivitetsvirkning allerede i 2011.I øvrigt kan der til forslagene om merudgifter bemærkes følgende:Der fremgår ikke en konkret indfasningsprofil vedrørende forslagets initia-tiver påfolkeskoleområdet, uddannelsesområdet og sundhedsområdet.S og SF vil af-sætte 2,6 mia. kr. i 2011 til initiativer på områderne. Fuldt indfaset skønnesudgifterne til initiativerne at være væsentligt større. For eksempel skønnesudgiften til tolærerordningen i dansk og matematik til 1,2-2,7 mia. kr., udgif-ten til maksimalt 24 elever i klassen skønnes til 0,9 mia. kr. og merudgiftentil tilbuddet om lektiehjælp skønnes til 0,7-1,6 mia. kr. S og SF foreslår end-videre, at ledige skal have nye uddannelsesmuligheder. Det fremgår ikke di-rekte, om forslaget er identisk med forslaget i ”En fair løsning”, hvor detforeslås, at ledige skal have mulighed for at tage en kompetencegivende ud-dannelse eller en kompetencegivende overbygning på dagpenge. I givet faldvil forslaget indebære en genindførelse af muligheden for uddannelse på

dagpenge, som blev afskaffet i 1995. Forslaget skønnes at indebære en bety-delig fastholdelseseffekt af personer i ledighed, idet de fleste ledige finderbeskæftigelse inden for 26 uger. De negative strukturvirkninger fra et laverearbejdsudbud indgår ikke i provenuskønnet.S og SF vil afsætte 1,25 mia. kr.til et løft i kommunernei 2011 med henblik påfastholdelse af et uændret serviceniveau i lyset af et stigende antal ældre. Detbemærkes, at der ikke vurderes at være et demografisk udgiftspres i 2011, daet stigende antal ældre opvejes af et faldende børnetal, ligesom de ældre ge-nerelt bliver mere raske og selvhjulpne.Afskaffelse af starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 450 timers reglen.Undersøgelser afreglerne viser, at flere er blevet selvforsørgende efter indførelsen af reglerne.Afskaffelsen af reglerne vil sandsynligvis reducere arbejdsudbuddet, og denegative strukturvirkninger indgår ikke i provenuskønnet, jf. ogsåsvar på Fi-nansudvalgets spørgsmål nr. 1 af 9. oktober 2009om Socialdemokraternes finans-lovforslag for 2010.Ophævelsen af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge.Erfaringerne viser, at der vilvære væsentlige adfærdsændringer, som entydigt peger i retning af markanthøjere sygedagpengeudgifter som følge af mange og lange fraværsforløb, jf.ogsåsvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 af 9. oktober 2009om Socialdemo-kraternes finanslovforslag for 2010. De negative strukturvirkninger som føl-ge af et lavere arbejdsudbud indgår ikke i provenuskønnet.

S og SF skønner et provenu på 6,7 mia. kr. i 2011, mens Finansministeriet skøn-ner merprovenuet til 1,5 mia. kr. i 2011. Finansministeriets skøn er baseret på, atstørstedelen af de indkomstskattepligtige pensionsindbetalinger ud over 100.000kr. vedrører ratepensioner, for hvilke der medForårspakke 2.0blev indført et loft.Merprovenuet fra fremrykningen skønnes umiddelbart til ca. 3 mia. kr., men ca.halvdelen af de berørte pensionsindbetalinger i 2011 skønnes at være overens-komstbestemte, som vil være vanskelige at ændre allerede i 2011.I øvrigt kan der til forslagene til finansiering bemærkes:Brug af konsulenter i staten.S og SF foreslår en besparelse på brug af konsulen-ter i staten på 1 mia. kr. i 2011. Finansministeriet lægger til grund, at ekster-ne konsulenter inddrages i opgaver, som under alle omstændigheder skal lø-ses, og at eksterne konsulenter inddrages, når det vurderes, at det er denmest omkostningseffektive måde at løse opgaven på. Med udgangspunktheri lægges til grund, at der ikke kan realiseres en besparelse på 1 mia. kr. i2011, jf. ogsåsvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 af 9. oktober 2009om Soci-aldemokraternes finanslovforslag for 2010. Der er dog igangsat en undersø-gelse af statens brug af konsulentydelser, og afhængig af undersøgelsens re-sultater kan det ikke udelukkes, at der kan være et potentiale på området.Liberaliseringer og konkurrence mv. på sundhedsområdet.S og SF foreslår initiati-ver, som samlet set angives at medføre besparelser på 1,2 mia. kr. på sund-hedsområdet.- S og SF foreslår blandt andet en besparelse på 0,5 mia. kr. ved, at borgereskal kunne købe tilskudsberettiget medicin på sygehusapoteker. Det vurde-res særdeles usikkert, om sygehusapotekerne (via AMGROS) kan bibeholdederes prisnedslag på sygehusmedicin, hvis sygehusene med forslaget får til-ladelse til at sælge medicin til brugere i den primære sundhedssektor. Hertilkommer, at sygehusapotekerne ikke har det administrative system, der skaltil for at administrere tilskudssystemet, jf. ogsåsvar på Finansudvalgets spørgs-mål nr. 1 af 9. oktober 2009om Socialdemokraternes finanslovforslag for2010.- S og SF foreslår desuden besparelser for 0,3 mia. kr. ved endifferentiering aftidsgrænsen for det udvidede frie sygehusvalg,så alvorligt syge patienter fortsat harudvidet frit sygehusvalg efter én måned, mens tidsgrænsen for mindre alvor-lige sygdomme ændres til 2 måneder. Patientmængden i sygehusvæsenet vilvære den samme med og uden retten til hurtig behandling, så forslaget vur-deres ikke at tilvejebringe en besparelse, idet der er tale om behandlingstil-bud til patienter, der under alle omstændigheder skal tilbydes en behandling.- I udspillet foreslås en besparelse på 0,2 mia. kr. vedøget konkurrence mellemprivate sygehuse.Der er ikke noget i den gældende lovgivning, der forhindrerregionerne i brugen af konkurrenceudsættelse af sygehusydelser generelt.Udbud af behandlinger under det udvidede frie sygehusvalg isoleret set måforvente at føre til, at antallet af leverandører reduceres og dermed begrænsepatienternes mulighed for at vælge forskellige leverandører. Provenuet vil

afhænge af den konkrete indretning af ordningen, som derudover vil havebetydning for patientrettighederne.Begrænsning af uddannelsesinstitutioner annonceringsudgifter.Initiativet kan ifølge Sog SF spare staten for 0,4 mia. kr. i 2011. De samlede udgifter til annonce-ring for selvejende institutioner på Undervisningsministeriets område oguniversiteterne skønnes med betydelig usikkerhed til 0,3 mia. kr. En bespa-relse i denne størrelsesorden kræver dermed, at de selvejende institutionerog universiteterne ikke længere må annoncere. Det bemærkes, at markeds-føring benyttes til at øge opmærksomheden om uddannelsesmuligheder ogtiltrække flere elever, og bidrager dermed til at opfylde 50 pct. og 95 pct.målsætningerne på uddannelsesområdet.S og SF vil disponere over heleTB-reserven,hvilket indebærer, at der ikke vilvære afsat reserver i 2011 til dækning af uforudsete, aktivitetsafledte ellerekstraordinære merudgifter. Det er uklart, hvorledes uforudsete udgifter i såfald skal finansieres.

S og SF foreslår at øge bevillingerne til SKAT med 0,5 mia. kr. for at styrkeligningen af blandt andet internationale selskaber. Det er S og SFs vurde-ring, at forslaget vil være finansieret af øget skatteinddrivelse. Erfaringernefra arbejdet med transfer pricing mv. viser imidlertid, at størrelsen af de kor-rektioner, der foretages ved kontrolarbejdet, har været stærkt varierende.Sammenhængen mellem ressourcer og provenu er meget kompleks og ikkeentydig, hvorfor der ikke vurderes at være basis for at indbudgettere et fi-nansieringsbidrag herfra jf. ogsåsvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 af 9. ok-tober 2009om Socialdemokraternes finanslovforslag for 2010.S og SF vil undtage personer fra multimediebeskatningen, der alene harenten en arbejdsmobiltelefon eller en arbejds-pc. Der foreligger endnu ikkeet datagrundlag til at skønne over provenutabet, og Finansministeriet skøn-ner med betydelig usikkerhed provenutabet til 0,3 mia. kr., mens S og SFangiver provenutabet til 0,1 mia. kr. Omvendt skønnes forslaget om at gøre

aktieordninger fuldt skattepligtige at medføre et merprovenu på 0,2 mia. kr.eller 0,1 mia. kr. mere end angivet i S og SF’s udspil.Anvendelse af EU’s landbrugsstøtte til naturreform. S og SF angiver, at derkan tilvejebringes 0,5 mia. kr. til en naturreform ved frivillig modulation –dvs. en anden anvendelse af EU’s landbrugstilskud. Den årlige frist forindmelding til Kommissionen om brug af frivillig modulation i det efterføl-gende år er den 1. august, og det er således reelt ikke muligt at anvende fleremidler end anmeldt af regeringen under frivillig modulation i 2011. Men deter muligt at tilvejebringe finansiering vedr. modulerede midler fra 2012, jf.ogsåsvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 af 9. oktober 2009om Socialdemo-kraternes finanslovforslag for 2010.

Samlede konsekvenser for de offentlige finanser og finanspolitikS og SF’s finanslovsforslag for 2011 skønnes umiddelbart at øge det offentligeunderskud med ca. 9 mia. kr. i 2011,jf. tabel 5.Det skal primært ses i sammenhængmed, at provenuet fra loftet over pensionsindbetalinger skønnes at være 5� mia.kr. lavere end i S og SFs forslag. Dertil kommer, at Finansministeriet vurderer, atdet ikke er muligt at opnå besparelserne på 2� mia. kr. på brug af konsulenter istaten og liberaliseringer og konkurrence mv. på sundhedsområdet.Tabel 5. Skøn for de finanspolitiske konsekvenser af S og SF´s FL11-udspil.Offentligsaldo

1)

Offentligtforbrug

2)

Skattetryk

3)

Aktivitets-virkning

3)

Finansministeriet skønner realvæksten i det offentlige forbrug i udspillet til 1,4pct. i 2011 eller godt 0,8 pct.-enheder mere end skønnet med afsæt i FFL11. S ogSF angiver på side 4 i udspillet, at realvæksten vil udgøre 1,4 pct. i 2011, mens derpå baggrund af den angivne vækst i det offentlige forbrug på 4,9 mia. kr. i 2011 påside 15 kan beregnes en realvækst på 0,9 pct. i 2011. Det er derfor uklart, hvilkenrealvækst i 2011 S og SF planlægger i deres udspil.Endvidere skønnes skattestigningerne i forslaget, at ville udgøre 3½ mia. kr. i2011, hvilket svarer til en stigning i skattetrykket på 0,2 pct. af BNP i 2011.Samlet set skønnes forslaget at indebære en aktivitetsvirkning på knap -0,1 pct. afBNP i 2011. Med afsæt i FFL11 skønnes den ét-årige finanseffekt til -0,5 pct. afBNP. Den større aktivitetsvirkning i S og SFs udspil skal navnlig ses i sammen-hæng med realvæksten i det offentlige forbrug samt forøgelsen af de offentligeinvesteringer.De betydelige finanspolitiske lempelser, der er gennemført i 2009 og 2010, virkermed stigende styrke ind i 2011. Dertil kommer et vækstbidrag fra et lavere rente-

niveau. Samlet set skønnes den samlede økonomiske politik inkl. virkningen af etlavere renteniveau i 2009 til 2011 med S og SFs udspil at medføre en aktivitets-vækst på ca. 1,3 pct. af BNP i 2011, der med afsæt i FFL11 skønnes til knap 1 pct.af BNP, jf.Økonomisk Redegørelse,august 2010.2. Indfasning af planen ”En fair løsning” frem til 2013Med hensyn til forslaget om indfasning af ”En fair løsning” frem mod 2013 skøn-nes det, at styrkelsen af saldoen frem mod 2013 er overvurderet med op mod 10mia. kr., jf. ”Vurderingaf S og SF’s forslag til indfrielse af EU-henstillingen til 2013 fra 10.september 2010”,som ligger på Finansministeriets hjemmeside. Desuden skønnesen svækkelse af arbejdsudbuddet med 5.000 personer, mensAftale om genopretningaf dansk økonomi,maj 2010 skønnes at forøge arbejdsudbuddet med godt 10.000personer.