FIU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 269:

Dansk økonomi er igen i vækst efter det kraftige tilbageslag ovenpå finanskrisen. Eksporten er kommet i gang, og privatforbrugeter styrket. Over de sidste 4 kvartaler – siden bunden i sommeren2009 – er dansk økonomi vokset med knap 3 procent ifølge deseneste nationalregnskabstal, som kom i mandags.For 2010 som helhed skønnes i Økonomisk Redegørelse, august2010 en moderat BNP-vækst på knap 1½ procent, mens væksteni 2011 skønnes til omkring 1� procent. Overordnet set er kon-junkturbilledet dermed nogenlunde som ventet i maj.Det moderate internationale opsving er med til at understøttefremgangen i dansk eksport og dermed væksten i dansk økono-mi.Væksten i Tyskland, Sverige og til dels Storbritannien, der erDanmarks største eksportmarkeder, har været overraskendestærk i første halvår. Vægtet med betydningen for dansk eksporthar fremgangen i den internationale økonomi i den forløbne delaf året været større end ventet i maj.Den gradvise fremgang siden sommeren 2009 har i høj grad væ-ret drevet af de kraftige økonomisk-politiske lempelser, der ergennemført siden 2008. Væksten i dansk økonomi ventes efter-

En mere selvbærende vækst forudsætter blandt andet, at det in-ternationale opsving fastholder et vist momentum, idet konjunk-turudviklingen i Danmark er tæt knyttet til udviklingen i udlan-det.Det er et moderat opsving, vi er i gang med i den vestlige ver-den, og der er usikkerhed om styrken i opsvinget. Der ventes så-ledes også en vis afdæmpning af væksten i sidste del af året, mensandsynligheden for, at vi skulle være på vej ind i et tilbageslag,som det sorte hul vi oplevede 2008/2009, er meget lille.Og set fra et dansk synspunkt er der altså flere positive tegn. Storvækst på nærmarkederne. Fortsat fald i renten. En valutakursud-vikling som er til gunst for danske virksomheders konkurrence-evne. Det medvirker til at trække eksporten op.Samtidig understøttes den private efterspørgsel af de historisklave renter, stabiliseringen af boligmarkedet, genopretningen afforbrugertilliden og fremgang i husholdningernes formuer ogindkomster.Der er også tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at stabilisere sigefter det kraftige fald i beskæftigelsen siden midten af 2008. Iføl-ge de seneste nationalregnskabstal er beskæftigelsen vokset lidt i1. halvår 2010, og selv om Danmark blev hårdt ramt af krisen, erledigheden steget meget mindre, end alle havde ventet. Ledighe-den er nedjusteret med ca. 10.000 personer i både 2010 og 2011og skønnes til 121.000 personer i 2010 og 125.000 personer i2011.Selv med den stigning i ledigheden, vi har på grund af finanskri-sen, så er ledigheden i 2011 stadig lav historisk set og mindre endi noget år under den tidligere regering. Også langtidsledighedener fortsat lav i historisk sammenhæng. Den udgør ca. 50.000 per-soner og er dermed mindre, end da den bundede forrige gang i2002 på omkring 70.000 personer.

De seneste ledighedstal for juli understøtter vurderingen af envis stabilisering på arbejdsmarkedet. Stigningen i bruttoledighe-den i juli er beklagelig, men faktisk lidt mindre end ventet i rede-gørelsen.Med et mere selvbærende opsving er der plads til gradvist at til-bagerulle de store lempelser af finanspolitikken i 2009 og 2010.Hensynet til sunde offentlige finanser er tungtvejende i den nu-værende økonomiske situation. De offentlige finanser er svækketovenpå krisen og det offentlige overskud på 3½ pct. af BNP i2008 er vendt til et forventet underskud på ca. 4½ pct. af BNP i2010.Svækkelsen af de offentlige finanser afspejler blandt andet destore lempelser, der er gennemført for at understøtte vækst ogbeskæftigelse, samt at de offentlige udgifter og indtægter i Dan-mark er meget konjunkturfølsomme.De store offentlige underskud øger den offentlige gæld. ØMU-gælden ventes således at stige til 44½ procent af BNP i 2011,hvilket er 22 pct. af BNP højere end forudsat i 2015-planen fra2007. Den offentlige nettogæld, som korrigerer bruttogælden forden offentlige sektors finansielle aktiver, var bragt ud af verden,da krisen indtraf. I 2011 skønnes nettogælden at udgøre 4� pct.af BNP.Den strukturelle offentlige saldo, der er korrigeret for konjunk-turernes bidrag og andre midlertidige forhold, vendes fra et over-skud på ca. 2 pct. af BNP i 2008 til et underskud på 1,7 pct. afBNP i 2010. Det er den strukturelle saldo, der har betydning forfinansernes langsigtede holdbarhed. Svækkelsen af den struktu-relle saldo fra 2008 til 2010 afspejler ret præcist de finanspolitiskelempelser i 2009 og 2010 på ca. 65 mia. kr.Næste år indleder vi genopretningen af den offentlige økonomi,som er nødvendig for at bremse den offentlige gældsopbygning.Finanspolitikken i 2011 indebærer, at ca. en tredjedel af de lem-pelser, som er gennemført i 2009 og 2010, trækkes tilbage igen.Det er der rum til at gøre i forhold til økonomien, blandt andet

Samlet vil den finanspolitik, der er ført siden 2008, og faldet irenten i samme periode medføre et positivt bidrag til væksten i2011 på op mod 1 pct. af BNP. Selv om finanspolitikken stram-mes til næste år.Det er samtidig vurderingen, at finanspolitikken og de lavererenter siden 2008 samlet set har betydet, at beskæftigelsen eromkring 120.000 personer højere i 2011, end den ellers ville haveværet.Den begyndende stramning af finanspolitikken fra og med næsteår vil bidrage til at styrke den strukturelle saldo med knap 1 pro-cent af BNP fra 2010 til 2011. Det afspejler især et planlagt fald ide offentlige investeringer, indfasningen af finansieringselemen-terne i skattereformen og genopretningsaftalen. Uden de tiltag,der er besluttet med genopretningsaftalen, ville det strukturelleunderskud fortsætte frem mod 2015.De store offentlige underskud overstiger den 3 procents-grænse,der er indeholdt i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Vi er derfor nui EU’s procedure for ”uforholdsmæssigt store underskud” sam-men med 23 af de i alt 27 EU-lande. Danmark modtog således imidten af juli en EU-henstilling om at konsolidere de offentligefinanser.Henstillingen indeholder som ventet et krav om gennemsnitligeårlige stramninger på ½ procent af BNP i 2011 til 2013. Blandtde 24 EU-lande, der er kommet i EU’s procedure, er henstillin-gen til Danmark en af de mildeste.Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i majAftale om genopret-ning af dansk økonomi.Med genopretningsaftalen styrkes de offent-lige finanser strukturelt gennem tiltag for godt 24 mia. kr. i 2011til 2013, så henstillingen fra EU indfries.I Konvergensprogrammet var der beregningsteknisk forudsatuændret realt offentligt forbrug fra 2010 til 2013. Med genopret-

Herudover indeholder aftalen en række tiltag på skatte- og ar-bejdsmarkedsområdet, herunder suspensionen af den automati-ske regulering af beløbsgrænser for skatter, afkortningen af dag-pengeperioden og udskydelsen af den forhøjelse af topskat-tegrænsen, som blev aftalt med Forårspakke 2.0.Genopretningsaftalen bidrager til at bevare tilliden til finanspoli-tikken, hvilket er helt afgørende for at fastholde lave renter.Den finansielle uro i forbindelse med den sydeuropæiske gælds-krise i foråret viser med al tydelighed, at prisen for svigtende tillidtil finanspolitikken er høj. Grækenland og andre lande med storeunderskud og høj gæld har således højere rentespænd over forTyskland.I Danmark er de lange renter faldet siden uroen i maj, og i mod-sætning til de fleste eurolande er det danske rentespænd reduce-ret, siden uroen startede. De lave renter er en direkte gevinst forde danske boligejere, og lave renter er med til at fastholde op-svinget herhjemme.Sammenlignet med andre lande betyder genopretningsaftalen, atDanmark er langt fremme med at beslutte de konsolideringstil-tag, der vil blive gennemført. Det bidrager til større sikkerhed omde fremtidige rammevilkår for erhvervsliv og investeringer.Regeringen vil i de kommende måneder sætte fokus på vækst-dagsordenen. Arbejdet i Vækstforum skal kortlægge hovedud-fordringerne for dansk økonomi og vurdere, hvordan vi tagerhånd om de fremtidige udfordringer.

Spørgsmål:

Svar: