Endelig besvarelse af spørgsmål 26 alm. del ad § 8 stillet af Finans-

udvalget den 25. februar 2010

Spørgsmål:

Der ønskes en redegørelse for officielle statslige udmeldinger om:Exit-strategier, inkl. planer for bankernes tilbagebetaling af statsligeindskud.Opsplitning af finansielle virksomheder.Begrænsninger ift. bankernes investeringsmuligheder.Ændret beskatning af den finansielle sektor.Opbygning af krisefonde til fremtidige redningsaktioner i den finan-sielle inkl. finansieringsgrundlag.

Svar:

1. IndledningI forlængelse af den orienteringsskrivelse, som Finansudvalget modtogden 17. marts 2010, udsendte Økonomi- og Erhvervsministeriet et spør-geskema den 14. april 2010 til Sverige, Norge, Finland, England, Tysk-land, Østrig, Holland, Belgien, Frankrig, Spanien, Italien, USA og Cana-da.Sverige, Norge, Finland, England, Irland, Holland, Østrig, Belgien ogSpanien har besvaret spørgeskemaet, og deres bidrag indgår uredigeret ivedlagte skema. Efterfølgende tilbød Irland selv uopfordret at medvirke iundersøgelsen, og deres besvarelse indgår ligeledes.Det er ikke lykkedes at indhente bidrag fra Frankrig, Italien, USA og Ca-nada inden for fristen, hvorfor de ikke indgår.Det tyske finanstilsyn har fremsendt en besvarelse, som Tyskland ikkeønsker videregivet fra Finanstilsynet. Tyskland indgår derfor heller ikke.Den engelske ambassade har bemærket følgende:”HMTreasury bemærker, at grundet den igangværende valgkampop til valget den 6. maj arbejder man i centraladministrationen un-der såkaldt ’purdah’, dvs. man er afskåret fra at udtale sig om po-licy-overvejelser og i øvrigt tilbageholdene med at udtale sig om

politisk kontroversielle områder. Derfor er en del af spørgsmåleneubesvaret, herunder spørgsmål om ændring af finansielt tilsyn (dekonservative ønsker tilsynet tilbageført til Bank of England, Labourønsker omvendt et styrket FSA opretholdt); opsplitning af banker(liberaldemokraterne har dette som et hovedpunkt i sit manifests)ogskat på finansielle institutioner (Labour lægger vægt på en globalløsning, de konservative ditto men indikeret at ville gå enegang ogindføre britisk afgift om nødvendigt).”Henvendelsen fra Økonomi- og Erhvervsministeriet er blevet besvaret påforskellige måder, hvilket fremgår af sammenstillingen nedenfor.2. Exit-strategier2.1. De enkelte landes exit-strategierSpanien og Belgien har ikke indført nogen exit-ordninger. I Belgien kanbankerne dog i nogle tilfælde beslutte at tilbagebetale de lånte penge.Den svenske regering har fornylig forlænget de statslige støtteordningertil henholdsvis den 31. december 2010 (statsgaranterede lån) og den 17.februar 2011 (kapitalrekonstruktionsordningen). Den svenske regeringtilsigter gradvist at udfase ordningen med statsgaranterede lån, men anserendnu ikke markedsforholdene for normale.Den norske kapitalrekonstruktionsordning er i princippet evigtløbende,men en række forhold gør det fordelagtigt for bankerne at tilbagebetalegælden. Likviditetsordningen, hvor bankerne får rådighed over statsobli-gationer ved at stille særligt dækkede obligationer til sikkerhed, løber iop til fem år.Finland har nedtrappet det maksimale omfang af statsgaranterede lån fra50 mia. euro i 2009 til 17 mia. euro i 2010.Østrig har i tilfælde af kapitaltilførsel til banker en optrapningsklausul ogen konverteringsmulighed, såfremt der ikke sker tilbagebetaling på de af-talte tidspunkter.Den irske indskydergaranti vil blive udfaset, men hvornår afhænger af enrække faktorer, herunder blandt andet situationen på de globale finans-markeder og fundingmulighederne for de irske institutter.Holland oplyser, at fra den 1. januar 2010 er prisen for statsgaranteredelån hævet, og i de tilfælde, hvor der er foretaget kapitaltilførsel, er dersikret et incitament til hurtig tilbagebetaling. Endelig vil de nationalise-rede institutter blive solgt, når den finansielle stabilitet er blevet genop-rettet, og markedsforholdene er gunstige.England har ikke besvaret spørgsmålet.

2.2. Tilbagebetaling af statslige tilskudNorge, Finland, Østrig og England har ikke oplyst, om der skal ske tilba-gebetaling af statslige tilskud.Sverige oplyser, at der opkræves en årlig afgift for så vidt angår statsga-ranterede lån. Med hensyn til kapitalrekonstruktionsordningen skal lånbetales tilbage inden for 5 år, ellers sker der konvertering til aktier.Belgien har ikke nogen konkrete regler for tilbagebetaling af statslig støt-te. For så vidt angår aktier kan regeringen sælge dem på et tidspunkt.Holland oplyser, at den pris, bankerne skal betale for den statslige støtte,anses for at være så høj, at bankerne helst undgår at gøre brug heraf ellerbetaler midlerne tilbage, når de ikke har brug for dem længere.Irland oplyser, at der opkræves en afgift for den irske stats garantistillel-se.Endelig oplyser Spanien, at de igangsatte forholdsregler ikke indebærerdirekte hjælp, hvorfor der ikke bliver tale om tilbagebetaling.3. Opsplitning af finansielle virksomhederPå spørgsmålet om hvorvidt de enkelte landes regeringer har forslåetlovændringer med det formål at opsplitte store finansielle virksomheder,har alle lande svaret nej, dog har England ikke svaret.4. Begrænsninger ift. bankernes investeringsmulighederIngen lande har foretaget lovændringer med henblik på at begrænse ban-kernes investeringsmuligheder. England har dog ikke besvaret spørgsmå-let.5. BeskatningDer er ikke foretaget ændringer i beskatningen af banker i Sverige, Nor-ge, Finland, Belgien, Holland og Spanien.Østrig oplyser, at det overvejes at indføre en stabilitetsafgift for den fi-nansielle sektor.Irland oplyser, at der er indført regler, der begrænser bankers fradragsretfor tidligere års tab.England har ikke besvaret spørgsmålet.6. Opbygning af krisefondeDer er ikke i Norge, Belgien, Holland eller Østrig taget initiativer til op-bygning af krisefonde.

Det er heller ikke tilfældet i Finland, men der overvejes for tiden forskel-lige muligheder, herunder en stabilitetsfond finansieret af den finansiellesektor.I Sverige er der sådanne overvejelser, som skal finansieres af en årlig af-gift på 0,036 pct. af de finansiel virksomheders passiver. Der er ogsåovervejelser herom i Irland, men Irland har dog ikke oplyst nærmere.Spanien oplyser endelig, at den spanske fond for lovbestemt omstrukture-ring af bankvæsenet til en vis grad betyder, at der er mulighed for hjælptil de pengeinstitutter, der har behov for at styrke deres solvens forud foren fusion.England har ikke besvaret spørgsmålet.