Endelig besvarelse af spørgsmål 25 alm. del ad § 8 stillet af Finans-

udvalget den 25. februar 2010

Spørgsmål:

Der ønskes en redegørelse for situationen på bankområdet i EU-landene,Norge, USA og Canada ift. følgende. Specifikt ønskes for hvert af lande-ne - i en sammenlignelig opsætning - redegjort for følgende:Bankernes faktiske tab og tab ift. BNP.Statslige redningspakker til bankerne: Indskudsform – aktieopkøb,låneordning eller andet. Faktiske beløb og andel ift. BNP.Ændrede krav til kapitalgrundlag: Ændrede krav til kernekapitalpro-cent, solvensgrad, Tier-kapitalmax, max udlånsgearing eller andet.Stramninger ift. lønpakker til direktion og andre risikotagende med-arbejdere: Aktieoptioner, golden parachutes, variable lønandeles stør-relse ift. grundløn og lignende. Der ønskes en oversigt både ift. debanker, der har fået støtte og generelle stramninger ift. finansiellevirksomheder.Stramninger ift. bestyrelsesmedlemmers valg, uddannelse og virke.Stramninger ift. kunderådgivning og klagemuligheder.Stramninger ift. finansielle tilsyn, herunder direkte indgreb ift. direk-tioner og bestyrelser.

Svar:

1. IndledningI forlængelse af den orienteringsskrivelse, som Finansudvalget modtogden 17. marts 2010, udsendte Økonomi- og Erhvervsministeriet et spør-geskema den 14. april 2010 til Sverige, Norge, Finland, England, Tysk-land, Østrig, Holland, Belgien, Frankrig, Spanien, Italien, USA og Cana-da. Landene blev anmodet om at sende det udfyldte spørgeskema til Fi-nanstilsynet.Sverige, Norge, Finland, England, Irland, Holland, Østrig, Belgien ogSpanien har besvaret spørgeskemaet, og deres bidrag indgår uredigeret ivedlagte skema. Efterfølgende tilbød Irland uopfordret at medvirke i un-dersøgelsen, og deres besvarelse indgår ligeledes.Det er ikke lykkedes at indhente bidrag fra Frankrig, Italien, USA og Ca-nada, hvorfor de ikke indgår.

Det tyske finanstilsyn har fremsendt en besvarelse, som Tyskland ikkeønsker videregivet fra Finanstilsynet. Tyskland indgår derfor heller ikke.Den engelske ambassade har bemærket følgende:”HMTreasury bemærker, at grundet den igangværende valgkampop til valget den 6. maj arbejder man i centraladministrationen un-der såkaldt ’purdah’, dvs. man er afskåret fra at udtale sig om po-licy-overvejelser og i øvrigt tilbageholdene med at udtale sig ompolitisk kontroversielle områder. Derfor er en del af spørgsmåleneubesvaret, herunder spørgsmål om ændring af finansielt tilsyn (dekonservative ønsker tilsynet tilbageført til Bank of England, Labourønsker omvendt et styrket FSA opretholdt); opsplitning af banker(liberaldemokraterne har dette som et hovedpunkt i sit manifest) ogskat på finansielle institutioner (Labour lægger vægt på en globalløsning, de konservative ditto men indikeret at ville gå enegang ogindføre britisk afgift om nødvendigt).”Henvendelsen fra Økonomi- og Erhvervsministeriet er blevet besvaret påforskellige måder, hvilket fremgår af sammenstillingen nedenfor.For at gøre det muligt at sammenligne de indkomne svar, er beløb angi-vet i anden valuta end euro omregnet til euro. Hertil er anvendt National-bankens valutakurser pr. 1. juni 2010.2. Bankernes tab2.1. Bankernes faktiske tabPå baggrund af tilbagemeldingerne fra de forskellige lande kan der opstil-les følgende tabel over bankernes faktiske tab.

Tabel 1. Bankernes resultat i 2008 og 2009

LandSverige (de fire største banker)NorgeBelgienIrlandFinlandØstrig2008mia. euro-1,3-1,0-19,5-1,62,40,6-5,9-1,8-3,0-20,92,01,52009

mende sluttede 2008 med en fortjeneste på 5,85 mia. euro, mens der i2009 var en fortjeneste på 3,252 mia. euro.England har alene oplyst et samlet tal for bankernes tab og nedskrivnin-ger for 2. kvartal 2007 til og med 4. kvartal 2009, som svarer til 285,481mia. euro.2.2. Bankernes tab ift. BNPPå baggrund af tilbagemeldingerne fra de forskellige lande kan der opstil-les følgende tabel over bankernes tab i forhold til BNP.

Tabel 2. Bankernes resultat i 2008 og 2009 i forhold til BNP

LandSverige (de fire største banker)Norge (samlet BNP inkl. olie)Norge (BNP mainland)BelgienIrland2008procent af BNP0,400,320,455,660,901,800,600,780,8912,832009

Holland, Finland, Østrig, Spanien og England har ikke angivet, hvor me-get bankernes resultat udgjorde af BNP i 2008 og 2009, hvorfor disselande ikke indgår i tabellen.3. Statslige redningspakker3.1. Typer af redningspakkerPå baggrund af tilbagemeldingerne fra de forskellige lande kan der opstil-les følgende tabel over tiltagene i de statslige redningspakker til banker-ne.

Tabel 3. Oversigt over tiltag

LandSverigeNorgeFinlandBelgienØstrigHollandIrlandAktieopkøbJaJaNejJaJaJaJaStatsgaranterede lånJaNejJa (ingen har dog ansøgt)JaJaJaJaAndre tiltagNejJa, se nedenforNejJa, se nedenforJa, se nedenforNejJa, se nedenfor

Belgiens regering har ud over tiltagene i tabel 3 tegnet hybrid kernekapi-tal og ydet funding til banker med gæld.Østrig har ud over tiltagene i tabel 3 indført en pakke bestående af føl-gende tiltag:Stimulering af interbankmarkedet gennem en af bankerne etable-ret clearingbank, hvis gæld forbundsregeringen kan indestå for,som samler midler på interbankmarkedet til brug for de andrebanker.Individuel støtte til de enkelte banker bl.a. ved statsgaranti i for-bindelse med potentielle tab og ved køb af aktier i bankerne.Genopretning af tilliden til de finansielle markeder blandt andetved fuld garanti af fysiske personers indskud indtil den 31. de-cember 2009.En styrkelse af tilsynet.En styrkelse af virksomhedernes likviditet ved at forbundsrege-ringen garanterer for lån til virksomheder over en vis størrelse.Irland har ud over tiltagene i tabel 3 blandt andet indført en fuld indsky-dergaranti indtil 29. september 2010 og oprettet The National Asset Ma-nagement Agency, som køber lån af banker til en for bankerne fordelag-tig pris.England har helt generelt oplyst, at følgende tiltag er blevet gennemført iEngland:En likviditetsordning indført af Bank of England, der gør det mu-ligt for blandt andet banker at få rådighed over statsobligationer –der er likvide – ved at stille obligationer med sikkerhed i ejen-domme til sikkerhed.En statsgaranti for egnede bankers optagelse af lån med op til 3års forfaldstid.Nationaliseringer af Northern Rock og Bradford & Bingley.En indskydergaranti med det formål at beskytte indskydere fra de-tailhandelen.Kapitalrekonstruktion gennem indskud af midler i forskelligebanker.En ordning hvorefter banker forsikres mod yderligere store tab påtabsgivende aktiver (toxicassets).Spanien har oplyst, at det spanske Økonomi- og Finansministerium harfået mulighed for at foranledige opkøb af bankers aktier, men at dennemulighed endnu ikke har været anvendt. Herudover er der i Spanien op-rettet en fond til opkøb af finansielle aktiver, der skal imødekomme mid-lertidig mangel på likviditet på de internationale kapitalmarkeder. I denhenseende gives der halvlange lån til bankerne gennem køb af højkvali-tets værdipapirer, der handles på regulerede markeder. Endvidere harSpanien indført en mulighed for statskaution for bankernes nye halvlange

gældsudstedelser, hvorved kreditkvaliteten af disse forstærkes. Endelighar Spanien etableret en fond for lovbestemt omstrukturering af bankvæ-senet. Fonden støtter en omstrukturering af de banker, der er ramt af kri-sen.3.2. Størrelsen af redningspakkerneDen samlede størrelse af landenes redningspakker fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Størrelsen af redningspakkerne

LandSverigeNorgeFinlandBelgienØstrigIrlandSpanienMaksimal størrelse1615017Ikke oplyst100Ikke oplyst143,4 *Faktisk anvendt22,629,3020,2Ikke oplyst38768,5 *

Holland og England har ikke oplyst størrelsen på deres nationale red-ningspakker, og de indgår derfor ikke i tabellen.3.3. Størrelsen af redningspakkerne i forhold til BNPStørrelsen af landenes redningspakker set i forhold til BNP fremgår af ta-bel 5.

Tabel 5. Størrelsen af redningspakkerne i forhold til BNP

LandSverigeNorge (samlet BNP inkl. olie)Norge (BNP mainland)FinlandBelgienØstrigIrland 2008Irland 2009SpanienProcent af BNP5016,521,6105,86366,056,7313,6 *

4. Ændrede krav til kapitalgrundlagSverige, Finland, Belgien, Holland, Østrig, Irland og Spanien har ikkeændret kravene til bankernes kapitalgrundlag ud over, hvad der følger afinternationale forpligtelser.Norge har heller ikke ændret kravene til bankernes kapitalgrundlag, menovervejer at implementere nye direktivbestemte likviditetskrav 1½-2 årfør de var planlagt at træde i kraft i slutningen af 2012.England har svaret, at regeringen støtter ændringer via Basel-forummet.5. Stramninger i forhold til aflønning5.1. Nationale tiltagPå baggrund af tilbagemeldingerne fra de forskellige lande kan der opstil-les følgende tabel over de nationale tiltag i forhold til aflønning.

Tabel 6. Nationale tiltag i forhold til aflønning

LandAktie-optio-nerJaJaNejJaJaNejNejGoldenparachutesBegrænsninger istørrelse af bonusift. grundløn ellerlignendeJaNejNejJaJaNejNejTilbagekaldelse afudbetalt bonus(claw back)JaNejNejSe nedenforJaNejNejSkat afbonusAndre tiltag

Finland oplyser, at der er foreslået andre tiltag end de ovenfor nævnte, ogat disse tiltag vil være i overensstemmelse med CRD-direktivet.Østrig oplyser, at i tilfælde hvor der gives individuel støtte til enkeltebanker, opstilles der en række betingelser. For eksempel skal aflønningenhelt generelt være passende, og den må ikke tilskynde til uhensigtsmæs-sig risikotagning, ligesom aflønningssystemet skal være gennemsigtigt.Herudover skal der også være mulighed for at kræve allerede udbetalt løntilbage fra medlemmer af bestyrelse og ledelse, som har medvirket bety-deligt til virksomhedens økonomiske situation. Endvidere er bonusudbe-talinger til bankdirektører forbudt i en ikke nærmere angivet tidsperiode.Irland oplyser, at det er vedtaget at fastlægge et loft over den administre-rende direktørs og bestyrelsesmedlemmernes løn. Loftet er det laveste be-løb af enten 500.000 euro eller det beløb, der anbefales af den irske Cove-red Institution Remuneration Oversight Committee. Herudover indehol-

der rekonstruktionsaftalerne med bankerne Allied Irish Banks og Bank ofIreland yderligere betingelser vedrørende aflønning.Sverige oplyser, at for de banker, der har fået økonomisk hjælp gennemden svenske redningspakke, er der fastsat regler for aflønning, f.eks. skallønnen til bestyrelsesmedlemmer fastholdes på det samme niveau, somden var på en nærmere angiven dato.England oplyser, at der i en tidsbegrænset periode var en forhøjet beskat-ning af engelske bankers bonusser på over 25.000 pund. Herudover harRoyal Bank of Scotland og Lloyd’s som vilkår for en modtaget støtte ac-cepteret ikke at udbetale skønsmæssige bonusser for 2009 til ansatte, dertjener over 39.000 pund, og bestyrelsesmedlemmer vil få udsat deres bo-nusudbetaling for 2009 til 2012.5.2. Hvilke virksomheder og personer er omfattet af de ændrede afløn-ningsregler?Tilbagemeldingerne fra de forskellige lande indeholder følgende oplys-ninger med hensyn til, for hvilke medarbejdere og over for hvilke virk-somheder, de nye aflønningsregler finder anvendelse.

Tabel 7. Oversigt over anvendelsesområde for nye aflønningsregler

LandTop-ledelseJaJaJaJaJaJaØvrige nøglemedarbejdere, derhar indflydelse på virksomhe-dens risikoNejJaJa**Nej (dog med undtagelser)Nej (dog med undtagelser)Begrænset til virk-somheder der harmodtaget støtteJaJa*JaJa***Alle finansielle virksomheder

Holland oplyser, at bestyrelsesmedlemmer som noget nyt skal være underpermanent uddannelse. Uddannelsens form og indhold er dog ikke fast-lagt.England har ikke besvaret dette spørgsmål.7. Kunderådgivning og klagemulighederPå baggrund af tilbagemeldingerne fra de forskellige lande kan der opstil-les følgende tabel over nye nationale tiltag i forhold til kunderådgivningog klagemuligheder.

Tabel 9. Nye tiltag ift. kunderådgivning og klagemuligheder

LandSverigeNorgeFinlandBelgienØstrigHollandIrlandSpanienKunderådgivningNejJaNejNejNejNejNejNejKlagemulighederNejNejNejNejNejNej*NejNej

England har oplyst, at det engelske finanstilsyn er kommet med forslag,der skal højne standarden for alle professionelle investeringsrådgivere.8. Det finansielle tilsynIngen lande har foretaget ændringer i det finansielle tilsyn i relation til di-rekte indgreb i forhold til direktioner og bestyrelser eller i relation tiltvangsbøder.Finland oplyser imidlertid, at det er foreslået at styrke det finske finanstil-syns reaktionsmuligheder således, at det kan forbyde en filial at fortsættesin virksomhed, hvis tilsynet ikke er tilfreds med likviditetsovervågnin-gen.Belgien oplyser, at Belgien overordnet set bevæger sig mod en model,hvor Nationalbanken fører tilsyn med institutterne, og the Banking andFinance Commission (lovgiver) bibeholder opsynet med de finansiellemarkeder.Østrig oplyser, at det østrigske finanstilsyns procedure til at stille højerekapitalkrav til en bank er blevet forenklet, samt at tilsynet også har fåetmulighed til at forbyde såkaldtnaked short selling.Samme mulighed forat forbydenaked short sellinghar det hollandske finanstilsyn også fået.Irland oplyser, at der er indført en række ændringer af det finansielle til-syn, f.eks. på fit & proper området, og at der forventes yderligere betyde-lige ændringer senere i 2010.England har ikke besvaret dette spørgsmål.