Finansudvalget 2009-10
FIU Alm.del
Offentligt
1. Ingen sociale ghettoer i
Danmark
1) Socialt udsatteindvandrere må maxudgøre 30 pct. iboligkvarterer, skoler ogbørnehaver.2) Flere midler til denboligsociale indsats ogeventuellelovgivningsmæssigeforhindringer forkommunerne skal fjernes.3) Velhavende kommunermed få nydanskere skaltage større ansvar forintegrationen end i dag.
1)Ad boligkvartererDet bemærkes, at en grænse for andelen af beboere med ikke vestlig baggrund med sociale problemer i praksis kanforudsætte fraflytning af mange beboere, herunder evt. med tvang. Der vurderes derfor at være en række juridiskeproblemstillinger ved at gennemføre dette forslag. Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af udgifterne, men detvurderes umiddelbart, at forslaget vil indebære betydelige offentlige merudgifter.Regeringen har gennem ændringer i udlejningsreglerne på det almene boligområde skabt en række værktøjer, somboligorganisationer og kommuner kan benytte for at styrke beboersammensætningen. Reglerne sigter primært på en bedrefordeling af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet og indeholder således ikke muligheder for fx at afvise beboere udfra deres etniske baggrund.Ad skolerDet er ikke ud fra den beskrevne model for spredning af socialt udsatte indvandrerelever muligt at give et konkret bud påmerudgifterne hertil, idet de konkrete redskaber ikke er beskrevet. En spredning af elever må dog forventes som minimumat ville medføre merudgifter til administration og befordring. Hertil skal lægges de merudgifter som de konkrete redskaber,der benyttes, vil medføre.Ad daginstitutionerFravigelse af det gældende princip om konkret og individuel vurdering af sager om optagelse forudsætter en ændring afdagtilbudsloven samt yderligere analyse i forhold til regler om ligebehandling og ikke-diskrimination.Kommunerne har imidlertid allerede i dag mulighed for at fastsætte en målsætning om, at ingen dagtilbud skal have enmajoritet af socialt udsatte indvandrere, hvor en vejledende ramme fx kunne være, at der maksimalt må være 30 procentsocialt udsatte børn med indvandrerbaggrund i et dagtilbud. I forbindelse med den konkrete optagelse af et barn i etdagtilbud kan en sådan målsætning dog kun være en vejledende, og den skal desuden ses i sammenhæng medpasningsgarantien og kommunens øvrige retningslinjer for optagelser.Forslaget kan medføre marginale administrative merudgifter ved pladsanvisningen. Herudover kan forslaget medføre, atforældre får øget afstand til dagtilbuddet og dermed øgede transportudgifter. Forældrene afholder selv udgifter til transportmellem hjem og dagtilbud.2 og 3) Det er ikke muligt at foretage en vurdering af initiativets økonomiske konsekvenser, da det vil forudsætte ennærmere konkretisering af indholdet.
Årlige
udgifter
(mio.kr.)
>1202. Folkeskolen skal
integrere
1) Obligatorisk tilbud omlektiehjælp oglæsehjælpegaranti2) Efteruddannelse ogopkvalificering af lærere3) Satse stærkere påheldagsskoler4) Kommunerne skal sikreen blandetelevsammensætning5) Privatskoler skal påtagesig et integrationsansvar
Det gælder om alle forslag i initiativ 2, at de ikke er konkretiserede i en sådan grad, at det er muligt at angive et præcistudgiftsskøn.1) Udgiften vil afhænge af en række faktorer som fx antallet og/eller andelen af elever, der forudsættes at deltage, hvilkepersonalegrupper der anvendes, samt den forudsatte normering og overenskomst, der tages udgangspunkt i.Vedr. Obligatorisk tilbud om lektiehjælp:Det antages, at en obligatorisk lektiehjælpsordning vil skulle omfatte alle elever, dvs. såvel indvandrere som elever af danskherkomst.Såfremt det som beregningseksempel antages, at lektiehjælpen normeres med en lærer pr. 50 børn og omfatter i alt 200.000elever 600 timer årligt, kan merudgiften ekskl. evt. afledte mindreudgifter ved SFO anslås til i størrelsesordenen 0,7-1,6 mia.kr. afhængig af de nærmere forudsætninger vedrørende undervisernes arbejdstid, herunder hvorvidt lektiehjælpen vil fordreforberedelsestid.Ud fra andelen af tosprogede elever i folkeskolen må udgiften isoleret for denne gruppe antages at udgøre ca. 10 pct. heraf.Dvs. en merudgift på mellem 70 og 160 mio. kr. årligt.Vedr. læsehjælpsgaranti:Merudgifterne vil afhænge af, hvilken standard der sættes for elevernes læsefærdigheder, og hvordan læsehjælpsgarantieneffektueres.2) Udgifter til efteruddannelse af lærere afhænger af, i hvilket omfang den medgåede tid indregnes i lærernes årligearbejdsnorm. Udgifterne til fx et årskursus vil derfor kunne svinge mellem udgiften til selve kurset og udgifterne hertil plusfrikøb.Uddannelse af særlige tosprogede læsevejledere, så der i gennemsnit er en vejleder pr. skole, kan umiddelbart skønnes til ensamlet udgift på mellem 50 og 100 mio. kr.
2. Folkeskolen skal
integrere (fortsat)
1) Obligatorisk tilbud omlektiehjælp oglæsehjælpegaranti2) Efteruddannelse ogopkvalificering af lærere3) Satse stærkere påheldagsskoler4) Kommunerne skal sikreen blandetelevsammensætning5) Privatskoler skal påtagesig et integrationsansvar1) Mindre elevhold.2) Afskaffelse af lærerfritimer.3) Bedrementorordninger.4) Udbyggetefteruddannelse aflærerne.5) Tilknytning afsocialrådgivere ogpsykologer.6) Genindførelse afskolepraktik.
3) Merudgifterne ved at indføre helhedsskoler vil afhænge af de indholdsmæssige og organisatoriske krav til ordningen.Det antages, at forslaget som minimum omfatter længere skoledage og øget samordning mellem skole og SFO(”heldagsskole”).Umiddelbart vurderes forslaget at medføre væsentlige merudgifter som følge af længere skoledag, der dog må antages delvistat kunne modregnes af mindreudgifter til pasning og fritidstilbud. Hertil kommer evt. mindreudgifter som følge afrationaliseringsgevinster ved øget samordning.4) Forslaget vil ikke nødvendigvis give merudgifter. Under den nuværende lovgivning kun er muligt at henvise elever tilanden skole end distriktsskolen, hvis der samlet set er et bedre pædagogisk tilbud. Det betyder, at der kan blive behov foropkvalificering af modtagerskolerne, hvis forslaget skal have effekt. Der må også påregnes merudgifter til befordring afeleverne.5)Det fremgår ikke af forslaget, om dette vil skulle udmøntes ved eksempelvis økonomiske incitamenter, og om dette i såfald vil skulle ske inden for det nuværende tilskudssystem eller ved en forhøjelse af de nuværende tilskud.Det bemærkes, at de frie grundskoler under den nuværende lovgivning ikke kan pålægges et bestemt elevoptag.1) Der er ikke egentlig holddannelse på erhvervsuddannelserne. I stedet for anvendes en række forskelligeundervisningsformer alt afhængig af kontekst og formål – fx værkstedsundervisning, ekskursioner, instruktioner i størregrupper m.v. Erhvervsuddannelserne er principielt opbygget som individuelt tilrettelagte forløb med mulighed for at tilbydegrundforløbspakker til elever, der har behov herfor.2) Den enkelte elevs arbejde skal ses som summen af en række forskellige læringsaktiviteter, fx holdundervisning,forelæsninger og værkstedsundervisning. Elevernes arbejdstid med disse læringsaktiviteter skal tilsammen udgøre mindst 37timer om ugen set over den samlede skoleperiode.Der er ikke fastsat minimumstimetal for undervisningsaktiviteter inden for erhvervsuddannelserne. Enundervisningsaktivitet er en aktivitet, der organiseres og gennemføres under medvirken af en eller flere lærere.Undervisningsministeriet anerkender principielt ikke begrebet ”lærerfri undervisning” som en undervisningsaktivitet ierhvervsuddannelserne.3,4,5) Det er uklart, hvad S og SF mener, der skal ske af udvidelser på området.6)Der er allerede i dag en garanti for, at manglen på en praktikplads aldrig bliver en forhindring for at kvalificerede eleverkan gennemføre en erhvervsuddannelse inden for den normerede tid.Der er behov for en konkretisering af forslaget for at kunne foretage en økonomisk vurdering.
3. Indsats mod frafald på
uddannelserne og
opgradering af
erhvervsskolerne:
?
4. Offensiv
1) Barrierer hosbeskæftigelsesindsats skal
arbejdsgivere i forhold tilsikre indvandrere jobs
at ansætte indvandrereskal nedbrydes. Denoffentlige sektor skal gåforrest.2)Familiesammenføringskal forudsætte, at man ertil rådighed forarbejdsmarkedet ellertager uddannelse.1) Der skal indføresnærpoliti iindvandrertungebyområder. Nærpolitietskal tilføres ressourcer ogsocialpædagogiskeuddannelseskompetencer,der gør, at disse kanoptræde som autoriteter,rollemodeller og vejlederefor de unge.1) De gældende regler forfamiliesammenføring,herunder 24 års reglen ogtilknytningskravet,videreføres.2) Barrierer for atkvalificerede udenlandskelønmodtagere kan arbejdei Danmark skal fjernes.3) Regeringen må hurtigtredegøre for status efterEU-domstolensafgørelser.Forslaget er ikke konkretiserede i en sådan grad, at det er muligt at vurdere præcist, hvor S-SF vil sætte ind.1) Det bemærkes, at staten allerede har som mål, at indvandrere og efterkommere med baggrund i ikke-vestlige lande skaludgøre 4,0 pct. af medarbejderne i staten.2)Familiesammenførte, der modtager ydelser, skal allerede i dag stå til rådighed for arbejdsmarkedet.I forbindelse med aftalen om finanslov for 2010 blev kommunerne endvidere pålagt at tilbyde ægtefælleforsørgedeudlændinge, der står uden for arbejdsmarkedet og er omfattet af integrationsloven, beskæftigelsesrettede tilbud.
5. Nærpoliti med fokus på
integration
>10
De nuværende nærpolitistationer er dimensioneret meget forskelligt. De mindste nærpolitistationer er bemandetmed 5-7 årsværk, mens de største er bemandet med 17-20 årsværk. Størrelsen af en nærpolitistation vil afhænge afde opgavetyper, som vil skulle løses af det tilstedeværende personale, og af størrelsen af kriminalitetsproblemet inærområdet. Det kan i den forbindelse oplyses, at nærpolitistationerne i Gellerup i Århus og Vollsmose i Odense erstore nærstationer med 17-20 årsværk.Hvis det lægges til grund, at de nærpoliti-stationer, der sigtes til i integrationsudspillet, mandskabsmæssigt skal væredimensioneret som de nuværende store nærpolitistationer, vil udgiften til lønninger og øvrige driftsudgifter udgøreca. 10 mio. kr. årligt pr. nærpolitistation. Hertil kommer etableringsudgifter, der skønsmæssigt kan anslås til 1-5mio. kr. pr. nærpolitistation afhængig af de bygningsmæssige forhold mv. Endelig vil der kunne være behov forsærlige uddannelsesmæssige tiltag, idet det fremgår af udspillet, at de ansatte skal have en særlig socialpædagogiskuddannelse.2) Det er uklart, hvad S og SF’s initiativ indeholder af yderligere initiativer.Det bemærkes, at Regeringen siden sin tiltrædelse har gennemført en række ordninger og initiativer, der har fået ledige iDanmark i job og forbedret vilkårene for at få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Det er blevet nemmere at fåadgang til at arbejde i Danmark med jobkortordning, greencardordning og koncernordning.Der er samtidig etableret Workindenmark-servicecentre, indført digitale selvbetjeningsløsninger og taget initiativer, der harforenklet sagsgange og forbedret information og vejledning til virksomheder og arbejdstagere.Endelig er der taget hånd om de udenlandske arbejdstagere og deres medfølgende familier i form af nye tilbud og forbedretservice, bl.a. flere pladser på internationale skoler.Senest har regeringen i forbindelse med mødet i vækstforum 16. april 2010 offentliggjort en strategi til styrkelse af deninternationale rekruttering.
6. Kontrolleret
indvandring
?
7. Aktiv indsats mod
radikalisering
1) Inklusion forindvandrere, der udviservilje til integration og aktivindsats modantidemokratiskradikalisering.2) Repatrieringsordningenudvides til at omfattedanske statsborgere ogstøttebeløbet hæves.
Initiativerne vedrørende antiradikalisering er ikke formuleret tilstrækkeligt konkret til, at det er muligt at skønne, hvad det vilkoste at gennemføre.1)Det bemærkes, at regeringen den 30. januar 2009 fremlagde handlingsplanen En fælles og tryg fremtid – handlingsplan omforebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. Handlingsplanen indeholder en række konkretetiltag, der skal sikre, at samfundet er rustet til at identificere og håndtere problemer med ekstremisme i tide, samt sikreDanmark som et demokratisk samfund med frihed, ansvar og muligheder for den enkelte.2)Den nuværende repatrieringsordning omfatter alene udenlandske statsborgere og ikke danske statsborgere, som detforeslås i S og SF’s integrationsudspil. Integrationsministeriet har ikke foretaget skøn over, hvad en udvidelse af ordningentil alle danske statsborgere vil koste, men det vurderes, at dette vil være meget omkostningsfuldt.Fsva. udvidelse af den gældende repatrieringsordning kan det oplyses, at regeringen og DF med aftalen om finansloven for2010 har gennemført nogle af de ændringer i repatrieringsordningen, som S og SF foreslår i deres integrationsudspil.Med lov nr. 248 af 23. marts 2010 er der sket en udvidelse af målgruppen for reintegrationsbistand og repatrieringsstøtte, ogrepatrieringsstøtten er forhøjet væsentligt. Endvidere er der sket en justering af reintegrationsbistanden, og der er indført enekstra reintegrationsydelse til visse udlændinge. Endelig er der sket en styrkelse af den kommunale indsats.
8. Kontant
kriminalitetsforebyggelse
1) Kommunerne skalfremover i højere gradsikre, at familier senderderes børn idaginstitution.2)Berøringsangsten skalvæk, og kommunerne skaltidligere skride tiltvangsfjernelser, nårfrivillige tiltag ikke virker.3) Indsatsen overfor etbarn skal gå gennem helefamilien ved brug affamilierådgivning.4)Resocialiseringen afunge kriminelleindvandrere efterfængselsafsoning skalopgraderes - i form af etvelfungerende efterværnmed opsyn,mentorordninger ogjobindsats.
>429
Det er vanskeligt at vurdere de økonomiske konsekvenser af forslaget, da dette afhænger af den konkrete tilrettelæggelseog gennemførelse.1) Forudsættes det, at initiativet sigter mod, at dækningsgraden i dagtilbud (andelen af en årgang, der går i dagtilbud) forbørn af indvandrere og efterkommere skal være på niveau med dækningsgraden for børn af etniske danskere, skaldækningsgraden for børn af indvandrere og efterkommere øges med cirka 20 pct. point for 0-2-årige og cirka 10 pct.point for 3-5-årige børn.I forhold til børn, der ikke går i et dagtilbud, har kommunen i dag pligt til at informere forældrene om, at de kan få endagtilbudsplads til deres barn i forbindelse med sprogvurderingen, når barnet er 3 år. Der findes desuden allerede i dagforskellige ordninger, som har til formål at sikre, at alle børn har mulighed for at komme i dagtilbud.Kommunerne skal allerede i dag meddele forældrene et forældre-pålæg om, at de skal sende deres barn i dagtilbud, hvisder er bekymring for barnets trivsel og udvikling. Hvis kommunen vurderer, at forældrene ikke følger forældrepålægget,og der ikke er undskyldelige omstændigheder, skal kommunen fratage forældrene børnefamilieydelsen.De årlige merudgifter til drift skønnes at udgøre cirka 520 mio.kr., heraf udgør de øgede offentlige udgifter cirka 420 mio.kr., mens resten finansieres af brugerbetaling. De offentlige udgifters andel afhænger bl.a. af indkomstniveauet hos defamilier, der indskriver deres børn, da udgifter til økonomiske fripladser afhænger heraf. Hvis indkomstniveauet hosfamilierne er lavere end gennemsnittet, vil de offentlige udgifter være højere end skønnet. Hertil kommeranlægsinvesteringer.2) Det er uklart, hvad S og SF’s initiativ indeholder af yderligere initiativer.Det er pr. 1. juli 2010 blevet lettere for kommunerne at anbringe børn og unge på sikrede institutioner af sociale årsager,idet kriterierne for anbringelse er blevet lempet. Samtidig er varigheden for anbringelse i sikrede institutioner på grund afsociale årsager samt den maksimale anbringelsestid udvidet for unge under 14 år.Barnets Reform,som træder i kraft 1. januar 2011, medfører, at kommuner kan gribe tidligere ind i familier, som er svære atsamarbejde med. Således gives der mulighed for at lave en § 50-undersøgelse, selv om det ikke er muligt at opnå samtykkefra forældrene.
8. Kontant
kriminalitetsforebyggelse
(fortsat)
1) Kommunerne skalfremover i højere gradsikre, at familier senderderes børn idaginstitution.2)Berøringsangsten skalvæk, og kommunerne skaltidligere skride tiltvangsfjernelser, nårfrivillige tiltag ikke virker.3) Indsatsen overfor etbarn skal gå gennem helefamilien ved brug affamilierådgivning.4)Resocialiseringen afunge kriminelleindvandrere efterfængselsafsoning skalopgraderes - i form af etvelfungerende efterværnmed opsyn,mentorordninger ogjobindsats.
>429
3) Det er uklart, hvad S og SF’s initiativ indeholder af yderligere initiativer.Kommunerne er allerede forpligtede til at tilbyde gratis, åben og anonym familierådgivning, herunder også ved opsøgendearbejde. Tilbuddet gælder alle, som pga. særlige forhold må antages at have behov for rådgivning. Der har de senere år medstøtte fra satspuljen været fokus på udbredelsen af evidensbaserede forældreprogrammer, hvor der arbejdes målrettet medhele familien.Som led i satspuljeaftalen om unge kriminelle blev der afsat 4 mio. kr. i 2010 til øget brug af familierådslagning ognetværksmøder i forhold til kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Midlerne skal anvendes til øget udbredelse affamilierådslagningsmetoderne og informationsmateriale om metoden.4) Såfremt der skal sættes særligt ind i forhold til dømte med anden etnisk baggrund end dansk, kan det ske ved en udvidelseaf den eksisterende mentorordning, således at der ikke er en aldersgrænse, og varigheden af mentorforløbene kan forlænges.Det er erfaringen, at grupper af indsatte med anden etnisk baggrund end dansk har så komplekse problemer og såmange vanskeligheder i forbindelse med løsladelsen, at mentorforløbene kan sættes i gang allerede underafsoningen og vare i op imod to år efter løsladelsen.Direktoratet for kriminalforsorgen har skønnet, at en udvidelse af målgruppe og tidsforløb samt en udvidelse, som sikrer atalle med en anden etnisk baggrund end dansk, der har behov herfor, kan få tilbudt en mentor, vil medføre yderligereudgifter på ca. 9 mio. kr. årligt.Pr. 1. juli 2010 følger det af serviceloven, at alle unge under 18 år, der løslades fra en sikret institution eller en afkriminalforsorgens institutioner efter varetægt og afsoning af dom, skal have et tilbud om udslusning. Tilbuddet skal have envarighed på mindst 6 måneder og et omfang svarende til en kontaktperson, fx tilbud om en mentor eller en kontaktperson.Der er afsat 4,0 mio. kr. i 2010 og 15,4 mio. kr. årligt i 2011 og følgende år.
9. Akutindsats
bandekriminalitet
1) Unge kriminelle skalmandsopdækkes.2) SSP-samarbejdet skaludvides bl.a. med etlandsdækkende SSP-sekretariat og gøres mereforpligtende gennem enegentlig SSP-lov.
1) Det er uklart, hvor bredt initiativet sigter, både hvad angår personkreds og omfanget af mandsopdækning.Mandsopdækning af unge vil dog som udgangspunkt kræve betydelige ressourcer med merudgifter til følge.2) I forbindelse med politireformen er SSP-samarbejdet styrket ved at forpligte politidirektøren til hvert år at udarbejde enplan for samarbejdet mellem politiet, kommunerne og andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer og foreningermv. i politikredsen, som bl.a. skal omhandle den lokale kriminalitetsforebyggende indsats, herunder inden for rammerne afSSP-samarbejdet og den kriminalpræventive indsats over for unge over 18 år (SSP+).Det bemærkes endvidere, at der i forbindelse med udmøntningen af satspuljen for 2010 blev afsat samlet 95,3 mio. kr. i2010, 114,6 mio. kr. i 2011, 123,5 mio. kr. i 2012 og 120,7 mio. kr. i 2013 til en styrket indsats mod ungdomskriminalitet.Heraf udgør midler til udvikling af SSP-samarbejdet 1,6 mio. kr. i 2010 og 3,2 mio. kr. i 2011-2013.
10. Kontanthjælpsloftet og
starthjælp afskaffes
3) Der skal indføressmarte sanktioner (f.eks.en slags samfundstjenester– som skal kunne givesgennem SSP-samarbejdet– også til unge under denkriminelle lavalder).1) Afskaffe starthjælp og265-550kontanthjælpsloftet
Ad afskaffelse af starthjælpArbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at det skønnes, at de offentlige merudgifter ved en afskaffelse af starthjælpen vil udgøre200 mio. kr. årligt, jf. svar på FiU spørgsmål nr. 162En afskaffelse af både starthjælpen og introduktionsydelse på starthjælpsniveau vil på kort sigt medføre en årlig merudgift påca. 400 mio. kr. jf. svar på FiU spørgsmål nr. 240. I beregningerne af de økonomiske konsekvenser af afskaffelse afstarthjælp og introduktionsydelse på starthjælpsniveau indgår ikke adfærdsændringer eller afledte konsekvenser af udgifter tilboligstøtte og daginstitutionsbetaling, som følge af en forhøjelse af den skattepligtige indtægt. Det må forventes, at enafskaffelse af starthjælp og introduktionsydelse vil reducere beskæftigelsen og dermed øge de offentlige merudgifteryderligere.Ad afskaffelse af kontanthjælpsloftetAfskaffelse af loftet over kontanthjælp alene skønnes at medføre en årlig merudgift på ca. 65 mio. kr. Afskaffer man bådeloftet over kontanthjælp og 450-timers reglen, skønnes der på kort sigt at blive årlige merudgifter på i alt ca. 150 mio. kr., jf.svar på FiU spørgsmål nr. 240. Heri er ikke taget højde for, at en afskaffelse vil reducere beskæftigelsen og øge antallet afmodtagere af offentlige overførselsindkomster. Det må derfor forventes, at skønnet undervurderer de faktiske offentligemerudgifter ved at ophæve kontanthjælpsloftet.
11. Omfattende tiltag mod
diskrimination
1) Etablering af nationalantidiskriminations-enhed2) Bosteder og rådgivningtil kvinder udsat fortvangsægteskaber m.v.
Initiativet er ikke konkretiseret i tilstrækkelig grad til, at det er muligt at give et skøn for udgifterne.1)Regeringen har i 2003 etableret Institut for Menneskerettigheder som Danmarks nationale ligebehandlingsorgan.Instituttet varetager opgaver svarende til dem, der nævnes i forslaget.Herudover har regeringen den 5. juli 2010 offentliggjortHandlingsplanen om etnisk ligebehandling og respekt for den enkelte.Planenindeholder 21 konkrete initiativer, som underbygger den eksisterende indsats og omhandler ligeledes områder, der nævnes iforslaget. Dette gælder bl.a. kampagner mod diskrimination, kortlægning af omfanget af diskrimination og intolerance samtinitiativer, der skal medvirke til at bekæmpe diskrimination og fremme mangfoldighed i arbejdslivet.2) Regeringen har gennemført en omfattende indsats mod tvangsægteskaber og anden lignende undertykkelse af nydanskekvinders – og mænds – ret til selvbestemmelse over deres eget liv.Af initiativer kan nævnes- Bosteder: Et særligt bosted for kvinder, der flygter fra tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse. Bostedet hareksisteret siden 2005. Der er i 2010 endvidere etableret et særligt bosted for unge par, der flygter fra tvangsægteskab oglignende.- Landsdækkende rådgivningsinstans, som driver bl.a. hotline, rådgivning til unge, chatroom til unge, psykologhjælp tilunge, konfliktmægling, rådgivning til fagfolk, rådgivning til forældre og meget mere i forbindelse med unge, der er udsat fortvangsægteskab eller lignende.- Korps af unge nydanske mænd, der skal gå i dialog med andre unge mænd om tvangsægteskab, kønsligestilling mv.
12. Menneskelige forhold
for asylansøgere
1) Asylcentrene skal ihøjere grad tilføresressourcer, viden ogbeføjelser til at sikreuddannelse, psykologiskbistand og stimulerendetid for asylansøgere.2) Voksne asylansøgereskal efter 6 måneder havelov til at arbejde og bo idet danske samfund, indtilde selv rejser, sendes hjemeller får asyl.
1) Fsva. vilkårene for asylansøgere, der opholder sig på asylcentre, vurderer Integrationsministeriet, at S og SF’s initiativ ikkeomfatter ekstra initiativer i forhold til det, der allerede er på området (asylcentrene).Børn tilbydes undervisning, skolefritidstilbud, fritidsaktiviteter m.v. Desuden er der etableret en særlig udredningsenhed iDansk Røde Kors Asylafdelingens regi med det formål at sikre psykologisk samt psykiatrisk behandling af asylansøgerbørnmed særlige behov samt at sikre en psykologisk screening af nyankomne asylansøgerbørn. Tilbuddet er et supplement til deaktiviteter, Dansk Røde Kors Asylafdelingen allerede foretager på området.Herudover blev der i sommeren 2006 tilført området en række midler til forbedring af forholdende på landets asylcentre(vilkårsmidler), herunder særligt med henblik på af styrke børne- og ungeområdet.Det vurderes på den baggrund ikke, at gennemførslen af initiativet vil give anledning til merudgifter for staten.2) Der er ikke forretaget en vurdering af initiativets økonomiske konsekvenser, da det vil forudsætte en nærmerekonkretisering af indholdet.
13. Ordentlig hjælp til
sexslaver og benhård
indsats mod
menneskesmuglere
1) Illegale prostitueredeskal have permanentopholdstilladelse,beskyttelse og hjælp, hvisde bidrager til at angivebagmændene.
>8
Det kan oplyses, at dansk politi i 2010 anvendte ca. 32 årsværk – svarende til en udgift på ca. 18 mio. kr. – til indsatsen modprostitutionens bagmænd.Såfremt der vil skulle anvendes flere ressourcer på en kraftig opprioritering af indsatsen, ville dette kunne ske ved at bruge50 procent flere ressourcer på området, hvorved årsværksforbruget stiger til 48 årsværk og udgifterne til lønninger og øvrigedriftsudgifter stiger fra ca. 18 til ca. 26 mio. kr.Det er ved beregningen lagt til grund, at de øgede ressourcer skal anvendes i forbindelse med efterforskninger, kontrolbesøgmv., hvorved der gennemføres en kvantitativ opprioritering af indsatsen.En kvalitativ udvidelse af indsatsen vil – efter omstændighederne og i lyset af et eventuelt forøget beskyttelsesbehov –kunne gennemføres ved uddeling af alarmtelefoner, gennemførelse af målrettet politipatruljering og ved gennemførelse afegentlige vidnebeskyttelsesprogrammer. Det er ikke umiddelbart muligt at estimere de økonomiske omkostninger forbundethermed, idet en beregning heraf forudsætter mere præcise oplysninger om karakteren og omfanget af indsatsen.Ad opholdstilladelse til udenlandske prostitueredeDer kan allerede i dag gives visum eller midlertidig opholdtilladelse til handlede udlændinge med henblik på, at de kan vidnemod bagmænd ved efterforskning eller behandling af en straffesag om menneskehandel. Ved risiko for forfølgelse m.v. ihjemlandet, vil der endvidere kunne gives asyl. Der kan også gives opholdstilladelse, hvis væsentlige hensyn af humanitærkarakter afgørende taler for det, f.eks. ved meget alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.
1) Indvandrere ogefterkommere skal deltagei foreningslivet.Der foreslås enklippekortsordning forbørn fra hjem med stramøkonomi.2) Kommunerne skalformidle fritidsjobsmålrettet belastede unge.
1) Klippekortsordningen vil kræve betydelige administrative ressourcer både i kommuner og - ikke mindst - i de frivilligeforeninger.Det bemærkes, at der findes en lang række ordninger, og der er afsat mange midler til fremme af etniske minoritetersdeltagelse i idræt og foreningsliv. For eksempel er der ved udmøntningen af satspuljen for 2010 afsat en pulje på 20 mio. kr.årligt til en fritidspasordning, der giver kommunerne mulighed for at søge midler til at iværksætte en særlig indsats for at fåudsatte børn og unge til at deltage i fritidsaktiviteter.Der findes således allerede ordninger, der giver mulighed for økonomisk støtte til deltagelse i idræts- og foreningslivet.2) Formidling af fritidsjob støttes igennem en række projekter og er også en prioritet for Specialfunktionen for den etniskebeskæftigelsesindsats under Beskæftigelsesministeriet.
