Folketingets FinansudvalgChristiansborg

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 162 af 17. maj 2010 (Alm.del - § 7) efter ønske fra Jacob Jensen.Spørgsmål:

Vil ministeren give et skøn over, hvad det koster at gennemføre hvert afelementerne i Socialdemokraternes 5-punkts plan for forebyggelse afudsættelser, jf. B114 fra indeværende folketingsår?

Det er indhentet svar i Socialministeriet, der har oplyst følgende:”Socialdemokraternes beslutningsforslag 114 indeholder følgende fem hoved-punkter:1. Kommunen skal sikre, at ingen børn står uden tag over hovedet ved at til-byde familier, der sættes ud af deres boliger, en billigere og varig bolig.2. Børnefamilier, der er blevet sat ud af deres bolig, og med kommunenshjælp har fået en ny varig bolig, skal have huslejeindbetalingen administre-ret.3. Private udlejere skal forpligtes til at varsle kommunen inden påbegyndelseaf en fogedsag4. Afskaffelse af introduktionsydelsen, starthjælpen, 450-timers reglen ogkontanthjælpsloftet.5. Kommunerne skal have mulighed for at sælge grunde til under markeds-pris og have låneadgang til grundkapitalen.Ad 1.Indledningsvist bemærkes, at ingen husstande kommer til at stå på gaden, dakommunerne efter serviceloven er forpligtet til at skaffe tag over hovedet til ud-satte familier. Forpligtelsen til at skaffe husly omfatter en midlertidig nødløsningmod betaling.Forslaget indebærer, som det er udformet, en risiko for, at beboere får et incita-ment til forsætligt at misligholde huslejebetalingen med henblik på at opnå enbilligere bolig.

Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk

Generelt har kommunerne ikke et ”lager” af billige boliger stående tomme til hus-stande, som bliver sat ud. Desuden vil det ikke i alle tilfælde være muligt forkommunen at anvise en billigere varig bolig til familier, som er blevet sat ud. Lejeni almene boliger, som kommunen har anvisningsret til en del af, skal således følgereglerne i lov om leje af almene boliger.Det er på den baggrund ikke muligt at skønne over de offentlige udgifter til atmuliggøre, at enhver kommune til enhver tid kan anvise en billig bolig uden ven-tetid. Det vurderes imidlertid, at forslaget vil kræve en betydelig udvidelse af denalmene boligmasse og derfor vil indebære betydelige offentlige merudgifter.Ad 2.Administrationen af ordningen skønnes at koste 2,5 mio. kr. om året, når den erfuldt indfaset. Skønnet er baseret på følgende antagelser:at der udsættes 1.100 børnefamilier årligt, hvilket omtrent svarer til det se-neste kendte niveau i 2006.at 90 pct. af disse får hjælp af kommunen til genhusning i lejeboliger.at administrationen af huslejen bliver tidsbegrænset til tre år.at administrationen af en sag i gennemsnit vil kræve tre kommunale arbejds-timer pr. år.Ad 3.En pligt for private udlejere til at varsle kommunen samtidig med, at en restance-sag oversendes til fogedretten vurderes ikke i sig selv at medføre offentlige mer-udgifter.Ad 4.Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at det skønnes, at de offentlige merudgifterved en afskaffelse af introduktionsydelsen, starthjælpen, 450-timers reglen samtkontanthjælpsloftet bliver henholdsvis 200 mio. kr., 210 mio. kr., 85 mio. kr. og 65mio. kr. hvis det forudsættes, at modtagerne ikke er underlagt de ydelsesbegræns-ninger som ordningerne implicere, men er berettiget til en alternativ ydelse i hen-hold til reglerne for alm. kontanthjælp og boligstøtte. De samlede udgifter udgørsåledes 560 mio. kr. årligt.Ad 5.I B 114 under punktet ”5. Der skal bygges flere billige boliger” foreslås,at kommunerne får mulighed for at sælge grunde til under markedspris, ogat kommunerne får låneadgang til grundkapitalen.

De økonomiske konsekvenser for det offentlige af disse forslag er belyst ved etregneeksempel, hvor der forudsættes opført ekstra 100 familieboliger,tabel 1.Derer som udgangspunkt anvendt samme budgetteringsforudsætninger som på fi-nansloven for 2010, dvs. bl.a. en grundkapital på 7 pct. Anskaffelsessummen pr.bolig forudsættes at være 5 pct. lavere svarende til en ”grundprisrabat” på ca. 50

pct. Kommunerne mister således en indtægt til at starte med, hvilket reelt svarer tilen forhøjelse af grundkapitalen med 5 pct.-enheder.

Tabel 1Økonomiske konsekvenser for det offentlige ved opførelse af 100 almene familieboli-ger ved grundsalg under markedspris

(Mio. kr.)Stat – ydelsesstøtteKommune – grundkapitalKommune – mistet indtægt på grundsalgKommune – i altDet offentlige i alt

Med rabat

46,811,58,720,267,0

Uden rabat

49,312,1-12,161,4

En grundprisrabat af den størrelse, der er forudsat i regneeksemplet, svarer såle-des til, at den offentlige støttes andel (opgjort i nutidsværdi) øges fra 35,4 pct. afden ureducerede anskaffelsessum til 38,6 pct.Låneadgang til grundkapital vil i det omfang, den anvendes, have en likviditets-mæssig betydning for kommunerne og medføre kommunale merudgifter til renter.Det bemærkes at, der i forbindelse med fastlæggelsen af det kommunale bloktil-skud tages højde for kommunernes skønnede udgifter til den kommunale grund-kapital til almene boliger. Kommunerne sikres således under ét finansiering til denkommunale grundkapital til nye almene boliger. Da kommunerne under ét kom-penseres for udgifter til den kommunale grundkapital, er der ikke samtidig behovfor låneadgang til finansiering af disse udgifter.”Med venlig hilsenClaus Hjort Frederiksen