127. september 2010Bilag 1. Udgiftsvurdering af Socialdemokraternes velfærdsudspilVelfærd – de næste skridtI Socialdemokraternes velfærdsudspil er ikke angivet skøn for udgifter ved initiativerne eller forslag til indfasning. Forudsætningerne forde enkelte forslag er heller ikke angivet. Udgiften ved det enkelte forslag vil i høj grad afhænge af den præcise udmøntning, herunderikke mindst om der bliver tale om egentlige lovbestemte retskrav for den enkelte. For en række af initiativerne i udspillet har det såledesikke været muligt at vurdere udgifterne.

Forslag

Udgiftsvurdering (mio. kr.)

Bemærkninger

Nedre

Øvre

Investeringer

skøn

860?? Beregningerne er foretaget som en gennemsnitsbetragtning på kommuneniveau på basis af nor-meringerne for oktober 2009. For vuggestuer og for 0-2 årige i aldersintegrerede institutioner er26 pct. af børnene indskrevet i kommuner, hvor der maksimalt er 3 børn pr. voksen (fuldtidsan-sat), mens 74 pct. er indskrevet i kommuner, hvor antallet af børn pr. fuldtidsansat er højere end790?3. I børnehaver og for 3-5 årige i aldersintegrerede institutioner er 46 pct. af børnene indskrevet ikommuner, hvor der makimalt er 6 børn pr. voksen (fuldtidsansat), mens 54 pct. af børnene ibørnehave er indskrevet i kommuner, hvor antallet af børn pr. fuldtidsansat er højere end 6.Kommuner, der opfylder kravene om maksimalt 3 og 6 børn pr. voksen i henholdsvis vuggestuer,børnehaver og aldersintegrerede institutioner 0-2 år og 3-5 år er ikke medtaget i beregningen afmerudgifter ved forslagene.Ift. 2009-normeringen vurderes der at skulle ske en stigning på ca. 4.700 årsværk for at indfriforslaget. Af det ekstra personale antages 80 pct. uddannet og 20 pct. medhjælpere,jf. forslag fraSocialdemokraterne herom (pkt. 6).Fuldt indfaset medfører det en gennemsnitlig offentlig nettomer-udgift på ca. 1.650 mio. kr. årligt. Heri er fratrukket en afledt stigning i forældrebetaling på ca.370 mio. kr. årligt fuldt indfaset.Idet der er tale om en gennemsnitsbetragtning, vil personalebehovet kunne være større, hvis for-slaget er en rettighed for det enkelte barn.655?- Beregningerne er foretaget som en gennemsnitsbetragtning på kommuneniveau på basis af nor-meringerne for oktober 2009, idet kommuner med en normering på 3,0 børn pr. voksen og der-under er udeladt.9 pct. af de indskrevne børn i dagpleje er i kommuner, hvor der maksimalt er 3 børn pr. voksen(fuldtidsansat), mens de resterende 91 pct. er indskrevne i kommuner, hvor antallet af børn pr.fuldtidsansat er højere end 3. I forhold til 2009-normering vurderes der at skulle ske en stigningpå knap 2.200 årsværk. Idet der er tale om en gennemsnitsbetragtning, vil behovet kunne værestørre, hvis forslaget indebærer en rettighed for det enkelte barn.Kravet om, at 80 pct. skal have en form for pædagogisk uddannelse, antages ikke at gælde fordagplejere. Fuldt indfaset er den gennemsnitlige offentlige nettomerudgift ca. 650 mio. kr. årligt.Heri er fratrukket en afledt stigning i forældrebetaling på godt 170 mio. kr. årligt fuldt indfaset.

Forslag

Udgiftsvurdering (mio. kr.)

Bemærkninger

Nedre

Øvre

Investeringer

skøn

1.0001.500? Der forudsættes ét gratis (frokost-) måltid midt på dagen. De samlede driftsudgifter til frokost tilalle børn i daginstitutioner indtil skolestart skønnes at udgøre ca. 1,5 mia. kr.Med de betalingsregler, der vil gælde fra 1. januar 2011 for den eksisterende frokostordning, vilkommunen have udgifter til friplads og søskendetilskud til de børn, der modtager frokost i enkommunal arrangeret frokostordning, og udgifter til friplads til de børn, der modtager frokost ien forældrearrangeret frokostordning.I det omfang kommunerne allerede på tidspunktet for gennemførelsen af S’s forslag afholderudgifter til friplads og søskendetilskud i den eksisterende ordning, vil merudgifterne til gennem-førelse af S’s forslag være tilsvarende mindre.Det skønnes, at såfremt alle børn deltager i en kommunal eller en forældrearrangeret frokostord-ning, vil udgifterne til friplads og søskendetilskud være ca. 0,5 mia. kr. Hvis alle børn deltager i enkommunal frokostordning på det tidspunkt, hvor S’s forslag om gratis frokost gennemføres, vilkommunens merudgifter ved gennemførelse af forslaget således være ca. 1 mia. kr., idet der alle-rede afholdes ca. 0,5 mia. kr. af de samlede driftsudgifter på ca. 1,5 mia. kr.Det er ikke muligt at vurdere, hvor mange børn, der vil modtage frokost i en kommunal eller enforældrearrangeret frokostordning efter 1. januar 2011.215430- Af forslaget fremgår det, at dagsinstitutionerne ikke må holde lukket, undtagen når formålet erpædagogisk udvikling.Det antages, at en dag med fuldt fremmøde på landsplan koster ca. 71 mio. kr. I 2009 var detgennemsnitlige antal lukkedage iflg. kommunernes budgetindberetninger 7,0 dag. Det antagesderfor, at der skal være gennemsnitligt 6 færre lukkedage, idet der antages én pædagogisk dagårligt i gennemsnit. Det medfører offentlige nettomerudgifter på 430 mio. kr. årligt. Heri er fra-trukket en øget forældrebetaling på cirka 75 mio. kr. årligt. Hvis det antages, at nogle af lukkeda-gene ligger i tilknytning til ferie, vil der være et lavere fremmøde og dermed et lavere beman-dingsbehov. Hvis bemandingsbehovet antages at være det halve, indebærer det en halvering af deoffentlige nettomerudgifter til ca. 215 mio. kr. årligt, og heri er fratrukket knap 40 mio. kr. i for-ældrebetaling.??- I dag har ca. 67 pct. af ansatte i dagsinstitutionerne en uddannelse som pædagog eller PGU. Skalandelen hæves til 80 pct., vil det ud fra en gennemsnitsbetragtning kræve, at 6.500 pædagogmed-hjælpere tager en PGU eller en pædagoguddannelse. Da dette er en gennemsnitsbetragtning, kandet reelle behov for opkvalificering være større. Dette vurderes at være et krav, der kun kan nåspå lang sigt. På kort sigt vurderes kravet ikke at være realiserbart for alle institutioner som enrettighed for det enkelte barn. Forslaget kan endvidere indebære, at kommuner må lukke smådagsinstitutioner og i højere grad have flere større dagsinstitutioner. Foruden en engangsudgift tilopkvalificering vil forslaget medføre faste merudgifter til højere løn.

Forslag

Udgiftsvurdering (mio. kr.)

Bemærkninger

Nedre

Øvre

Investeringer

skøn

??? Der foreligger ikke opgørelser over det nuværende antal kvm. frie gulvareal pr. barn, og det erdermed ikke muligt at beregne merudgifterne ved forslaget.860860? Det bemærkes, at den gennemsnitlige klassekvotient for folkeskoler med børnehaveklasse til 9.klasse er 20,2 i skoleåret 2008/2009.Den årlige merudgift (drift) ved forslaget er skønnet til ca. 860 mio. kr.Baseret på en opgørelse fra skoleåret 2006/2007 af antallet af klassetrin på de enkelte folkeskolermed mere end 24 elever i gennemsnit pr. klassetrin og på den forudsætning, at der på hver skolevil skulle oprettes netop en klasse mere på hvert klassetrin med gennemsnitligt mere end 24 ele-ver, kan antallet af ekstra klasser opgøres til ca. 1.590 på landsplan.På baggrund af det samlede vejledende timetal og minimumstimetallet for 1.-9. klasse (hhv. 7.470og 6.960 timer) kan det gennemsnitlige timetal for én klasse opgøres til 802 timer.Herudover vurderes der at være betydelige merudgifter til anlæg, idet det forventes, at de nuvæ-rende bygningsmæssige rammer i folkeskolerne ikke vil være tilstrækkelige. Der er ikke estimeretet konkret skøn heraf.Det bemærkes, at forslaget generelt vil begrænse kommunernes muligheder for en fleksibel tilret-telæggelse af klassestørrelser mv. og vil kunne medføre en betydelig reduktion af den gennemsnit-lige klassekvotient på landsplan. Der kan dog herudover være afledte effekter på kommunernesudgifter til f.eks. tolærerordninger og støtteforanstaltninger. Hertil kommer, at merudgiften vilkunne variere over tid, idet der forventes et faldende elevtal.Merudgiftsskønnet er således behæftet med en betydelig usikkerhed.

Forslag

Udgiftsvurdering (mio. kr.)

Bemærkninger

Nedre

Øvre

Investeringer

skøn

665 1.624- Det antages, at, lektiehjælpen normeres med én lærer pr. 50 børn og at der årligt afholdes 600timers lektiehjælp for i alt 200.000 elever. Derudover antages, at lektiehjælpen kan foregå uden(nedre skøn) eller med (øvre skøn) forberedelsestid til lærerne.En væsentlig usikkerhedsfaktor ved udgiftsskønnet er således antallet af arbejdstimer, herunder tilforberedelse, der vil skulle medgå lektiehjælp. Dette er et overenskomstmæssigt anliggende, dervil skulle afklares.Uden lærerforberedelsestid vil der skulle ansættes yderligere 1.477 lærerårsværk. Det svarer til enmerudgift på 665 mio. kr.Med lærerforberedelsestid vil der skulle ansættes yderligere 3.609 årsværk. Det svarer til en mer-udgift på 1.624 mio. kr.Det bemærkes, at ovenstående skøn vedrører bruttomerudgifterne til lektiehjælp ekskl. evt. min-dreudgifter ved SFO.- Det antages, at ca. 3.000 elever har brug for tilbuddet, og at der anvendes 2 ugentlige timer. Mer-udgifterne vurderes til 24 mio. kr.? Det antages, at der er en produktionspris pr. portion på knap 25 kr., og at alle elever i folkeskolen(ca. 600.000) skal have en portion alle skoledage. Fra bruttoudgiften på skønnet ca. 3 mia. kr.forudsættes halvdelen finansieret af egenbetaling, idet der i forslaget indgår ret til billig, og der-med ikke gratis, skolemad.Bruttomerudgiften ved madordninger i alle skoler skønnes under disse forudsætninger at villeudgøre ca. 1,5 mia. kr. årligt. Undervisningsministeriet har ikke kendskab til opgørelserover omfanget af evt. allerede eksisterende madordninger.Skønnet vedrører alene udgifter til drift ekskl. etableringsudgifter til indretning af køkkenfacilite-ter mv. eller modtagefaciliteter, såfremt maden bringes udefra. Beregningsforudsætningerne vedr.produktionspris er baseret på oplysninger fra Fødevarestyrelsen, der fremgår af familieministerenssvar på FT-spørgsmål 3022 af 17. august 2005.

Forslag

Udgiftsvurdering (mio. kr.)

Bemærkninger

Nedre

Øvre

Investeringer

skøn

??- Den netop gennemførte analyse,Specialundervisningen i folkeskolen – veje til en bedre organisering ogstyring,juni 2010, har vist, at de samlede udgifter til undervisning af elever i specialundervisningudgør ca. 9,7 mia. kr. og 7,9 mia. kr., når der korrigeres for den almindelige undervisning, someleverne ellers skulle have haft. Hvis forslaget som regneeksempel medfører, at blot 3 pct. afdenne nettoudgift fremrykkes, vil det svare til en årlig merudgift på ca. 240 mio. kr.Det vil imidlertid næppe være sådan, at en fremrykket indsats medfører et tilsvarende tidligerestop for specialundervisning for alle elever, hvorfor initiativet kan medføre varige udgifter, somdet dog ikke er muligt at skønne over. Tilsvarende vil en fremrykket indsats også kunne medføre,at visse elever skal have specialundervisning i kortere tid, hvilket vil medføre en mindreudgift,som heller ikke er opgjort.14. Ret til omgåendeudredning og behand-ling af livstruende syg-domme, f.eks. kræft---I henhold til aftalen den 12. oktober 2007 mellem regeringen og Danske Regioner er der udarbej-det og implementeret pakkeforløb på kræftområder mhp. at sikre kræftpatienter akut handling ogklar besked.I finanslovsaftalen for 2008 blev regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alli-ance desuden enige om at indføre optimale pakkeforløb for patienter med livstruende hjertesyg-domme, som på kræftområdet.På baggrund af ovenstående, vurderes det, at forslaget er gennemført.15. Ret til enestue fordøende???Det er vanskeligt at vurdere de økonomiske konsekvenser af forslaget. De patienter, der dør påde danske sygehuse, omfatter både akutte dødsfald og f.eks. personer i terminalfase, ikke mindstkræftpatienter. En opgørelse viser, at godt 8.000 patienter i 2005 døde af en kræftsygdom på lan-dets sygehuse. Oplysninger om, hvor mange i denne gruppe der i dag dør på en enestue, forelig-ger ikke. Det er også vanskeligt at vurdere, hvor mange patienter, der i givet fald ville benytte enrettighed som den foreslåede. Generelt set vil en sådan rettighed alt andet lige betyde en dårligerekapacitetsudnyttelse og deraf afledte driftsudgifter, da der henover året vil skulle stå sengestuerledige til at håndtere udsving i dødeligheden på de enkelte sygehuse. Et sengestuebehov skal ses isammenhæng med de betydelige sygehusinvesteringer over de kommende år via de 25 mia. kr. frakvalitetsfonden, der bl.a. betyder markant flere enestuer i stedet for senge på flersengsstuer. Sen-gestuebehovet skal også vurderes ift. udviklingen i øvrige palliative tilbud, herunder på hospice-området, hvor der sker en udbygning og i forhold til pleje i eget hjem.

Forslag

Udgiftsvurdering (mio. kr.)

Bemærkninger

Nedre

Øvre

Investeringer

skøn

??? Forslaget vil som udgangspunkt kræve en øget sengekapacitet og dermed et øget investeringsom-fang. Merudgifterne skal ses i sammenhæng med de betydelige sygehusinvesteringer over dekommende år via de 25 mia. kr. fra kvalitetsfonden, der bl.a. betyder markant flere enestuer istedet for senge på flersengsstuer. Sengebehovet skal også vurderes i forhold til kommende æn-dringer i behandlingsmønstre, herunder overgangen fra stationær til ambulant behandling. Stør-relsen af sengebehovet og dermed merudgiften vil også afhænge af, i hvilket omfang lokale over-belægningsproblemer kan reduceres gennem fx bedre planlægning eller nedbringelse af indlagte,færdigbehandlede patienter. En egentlig rettighed uden mulighed for fravigelser vil samtidig bety-de en dårligere kapacitetsudnyttelse og deraf afledte driftsudgifter, da der på grund af udsving iindlæggelseshyppigheden henover året vil skulle stå et antal senge ledige til at håndtere spidsbe-lastningstidspunkterne.??? Der er påbegyndt udarbejdelse af en statistik for ventetider på genoptræningsområdet, men detforeliggende grundlag vurderes ikke p.t. tilstrækkeligt validt til at vurdere de økonomiske konse-kvenser af rettigheden.95155? Der er indenfor rammerne af de regionale lægevagtsaftaler indgået nogle aftaler om bestemteservicemål for ventetid til telefonkonsultation, konsultation og sygebesøg, som er på linje medSocialdemokraternes forslag.En nærmere beregning af de økonomiske konsekvenser ved indførelse af de tre forslag forudsæt-ter et præcist kendskab til fordelingen af ventetider over hele året, idet der må forventes en bety-delig sæsonvariation. Oplysninger af en sådan detaljeringsgrad har umiddelbart ikke været tilgæn-gelige, hvorfor beregningerne bygger på følgende antagelser:Da forslagene er beskrevet som rettigheder, antages det, at der skal ske en målopfyldelse på 100pct. Det forudsætter en væsentlig udbygning af kapaciteten, hvis der skal være sikkerhed for, atmålsætningerne også kan opfyldes i spidsbelastningsperioder. Det bemærkes dog, at udgifterne tilhjemmebesøg inden for tre timer (forslag nr. 20) formentlig er relativt begrænsede, idet det for-ventes, at dette mål i høj grad er opfyldt allerede i dag. Ud fra en antagelse om, at forslagene for-udsætter en udbygning af kapaciteten med 15-25 pct., vil merudgiften svare til ca. 95-155 mio. kr.,idet de samlede udgifter til vagtlægeordningen forudsættes at udgøre i alt 630 mio. kr, jf.Budgetre-degørelse 2010.Udgifterne til vagtlægeordningen er opgjort som ydelseshonorarer i forbindelsemed hjemmebesøg, konsultationer og telefonkonsultationer tillagt en forholdsmæssig andel afbasis- og praksishonorarer.

Forslag

Udgiftsvurdering (mio. kr.)

Bemærkninger

Nedre

Øvre

Investeringer

skøn

380760? Den samlede bruttomerudgift afhænger af, hvor mange der ønsker at gøre brug af rettigheden, ogprisen for et sundhedstjek. Nettoudgiften vil afhænge af eventuelle besparelser ift. de personer,der i dag gør brug af (delvist) lignende ordninger, samt hvor store de eventuelle besparelser er pålang sigt som følge af tidlig indsats overfor borgere med behandlingsbehov. Det er usikkert, hvormange, der vil gøre brug af rettigheden, og hvor store de nævnte besparelser vil være, herunderhvornår de i givet fald vil kunne realiseres.Med landsoverenskomst om almen lægegerning fra april 2006 fik borgere med et lægeligt god-kendt behov mulighed for at få én eller flere aftalte forebyggelseskonsultationer med et specifiktforebyggende formål. En aftalt forebyggelseskonsultation kan ifølge overenskomsten ikke brugestil forebyggende generelle helbredsundersøgelser og screeningsundersøgelser. Forebyggelsesydel-sen skal medvirke til målrettet og systematisk forebyggelse, bl.a. overfor de store kroniske folke-sygdomme. Ydelsen skal synliggøre og fremme forebyggelsesaktiviteter herunder bidrage til enbedre livsstil. I 2009 udgjorde honorarer for aftalte forebyggelsesydelser 250 mio. kr.Der vurderes at kunne være et vist overlap imellem det nuværende indhold af nogen af de an-vendte aftalte forebyggelseskonsultationer og et eventuelt sundhedstjek. På den baggrund kan endelvis overlapning af ordningerne have indflydelse på de potentielle merudgifter ved et sundheds-tjek til alle danskere, jf. ovenfor.En aftalt forebyggelseskonsultation koster 214 kr. Hvis det beregningsteknisk antages, at et sund-hedstjek koster det samme, og at ca. 50 pct. af befolkningen på 30 år og derover gør brug af ord-ningen hvert år, udgør bruttoudgifterne ca. 380 mio. kr. årligt. Hvis 100 pct. af befolkningen idenne aldersgruppe tager imod tilbuddet hvert år, udgør bruttoudgiften knap 760 mio. kr. årligt.Nettoudgifterne vurderes imidlertid at være mindre, såfremt f.eks. færre aftalte forebyggelseskon-sultationer indebærer besparelser, og såfremt der er besparelser som følge af tidlig indsats overforborgere med behandlingsbehov, jf. ovenfor.?3.500- Det antages, at målgruppen er modtagere, der er visiteret til personlig pleje (118.000). Det erusikkert, i hvor høj grad rettigheden vil blive udnyttet af de ældre. Antages en fuld udnyttelse afrettigheden, medfører det 3,5 mia. kr. årligt i merudgifter. Såfremt 50 pct. af gruppen ønsker atgøre brug af retten, vil det medføre merudgifter på 1,7 mia. kr. årligt.Såfremt forslaget alene er tiltænkt gruppen af borgere på plejehjem/i plejebolig (40.600), vil mer-udgifterne ved fuld udnyttelse være 1,2 mia. kr. årligt, mens 50 pct. vil medføre merudgifter på0,6 mia. kr. årligt.I beregningerne er det antaget, at en gåtur tager 15 min. pr. plejekrævende ældre på plejehjem/iplejebolig og 20 min. pr. plejekrævende ældre i eget hjem, idet det forudsættes, at det kan væremuligt for en medarbejder at tage flere ældre bosat på plejehjem/plejeboliger på tur ad gangen.I beregningen er der ikke taget højde for, at nogle ældre allerede tilbydes gåture. Dette vil reduce-re udgifterne.

Forslag

Udgiftsvurdering (mio. kr.)

Bemærkninger

Nedre

Øvre

Investeringer

skøn

?3.700- Målgruppen for forslaget antages at være modtagere af personlig pleje (118.000).Følgende forudsætninger er lagt til grund: Ca. 75 pct. af borgerne, der er visiteret til personligpleje, forudsættes at være visiteret til hjælp til et bad. Ca. 85 pct. heraf forudsættes visiteret til etbad om ugen, 10 pct. til to bade, 2 pct. til tre bade og 3pct. til mere end tre bade om ugen. Lidtunder halvdelen af de borgere, der er visiteret til bad, forudsættes at modtage daglig hjælp til atblive vasket. De øvrige forudsættes selv at kunne klare daglig vask. Det gennemsnitlige tidsfor-brug (”borgertid/ansigt til ansigt tid”) for et bad og daglig vask er sat til hhv. knap en halv timeog ca. 10 min.Det er usikkert, hvor mange ældre, der vil udnytte retten til et dagligt bad. Antages det, at allemodtagere af personlig pleje vil gøre brug af retten, vil det medføre årlige merudgifter på 3,7 mia.kr.560560- Forslaget vurderes med en vis usikkerhed at ville indebære merudgifter på 560 mio. kr.Der findes 90.200 modtagere af praktisk hjælp. De modtager i gennemsnit 0,63 timer om ugen ogopnormeres ved forslaget således til én times praktisk hjælp.??- Beregninger foretaget i forbindelse med ”Projekt kontinuitet i hjemmeplejen” fra 2007 viser, at enperson, der er visiteret til én times daglig personlig pleje, minimum skal have 4 medarbejderetilknyttet. For mere plejekrævende ældre må tallet formodes at være endnu større. Rettighedenvurderes på denne baggrund at være svært realiserbart og forudsætter formentlig et større antaldeltidsansatte i hjemmeplejen.Udgifterne kan ikke umiddelbart kvantificeres. Det må – i lyset af ovenstående - vurderes, at ef-fektiviteten pga. mindre fleksibilitet vil falde, såfremt forslaget skal realiseres, hvilket dermed kanmedføre betydelige merudgifter.??- Valide oplysninger om omfang af såvel aktivitet og ventetid til genoptræning i kommunerne fore-ligger ikke p.t. Det har således ikke på det foreliggende grundlag været muligt at vurdere de øko-nomiske konsekvenser af rettigheden.

Forslag

Udgiftsvurdering (mio. kr.)

Bemærkninger

Nedre

Øvre

Investeringer

skøn

16?- Kommunen er i dag forpligtiget til at lave en individuel vurdering af et barns behov for særligstøtte efter serviceloven, såfremt kommunen bliver opmærksom på problemer hos barnet. Kom-munen kan vælge at igangsætte en § 50-undersøgelse, som ligger til grund for kommunens efter-følgende indsats overfor barnet. Fra 2009 skal alle børn på krisecentre tilbydes psykologbistand.Forslaget kan tolkes som, at børnene harrettil et tilbud, der ligger udover tilbuddet om psyko-loghjælp, uanset at kommunen ikke normalt ville vurdere, at der var behov herfor. Det adskillersig i forhold til lovgivningen i dag, hvor det er kommunen, der individuelt vurderer barnets behovfor støtte. Merudgifterne vil afhænge af, hvilken indsats kommunen skal levere.Forslaget kan eksempelvis fortolkes på følgende måder:1) Der skal gennemføres § 50-undersøgelser af alle børn på krisecentre samt iværksættes foran-staltninger i de tilfælde, hvor der er behov herfor. Dette adskiller sig i forhold til lovgivningen idag, hvor kommunen skal vurdere, om de vil i gangsætte en § 50-undersøgelse. Der tages ud-gangspunkt i, at alle de børn, der har været på et krisecenter, som i dag ikke har fået udarbejdeten § 50-undersøgelse, vil få udarbejdet en § 50-undersøgelse fremover. Det skønnes på baggrundaf tal fra Landsorganisationen for Kvindekrisecentre, at det vil medføre ca. 1.300 nye § 50-undersøgelser. På baggrund af § 50-undersøgelsen skønnes det, at kommunerne i 10 pct. af tilfæl-dene vil give et tilbud svarende til udgifterne til en kontaktperson i 6 måneder. De samlede udgif-ter til forslaget udgør dermed ca. 16 mio. kr.2) Såfremt det antages, at alle børn, der har været på krisecenter, modtager en indsats f.eks. sva-rende til en kontaktperson i 6 måneder er udgifterne hertil ca. 67 mio. kr.Idet det ikke er konkretiseret, hvilken indsats børn, der har været på krisecentre, skal have ret til,er det ikke anført et øvre skøn for udgifterne ved forslaget.

Forslag

Udgiftsvurdering (mio. kr.)

Bemærkninger

Nedre

Øvre

Investeringer

skøn

??- Der blev i 2003 indført en behandlingsgaranti for stofmisbrugere, der i 2005 blev udvidet til ogsåat omfatte unge under 18 år. Der er således i dag en social ventetidsgaranti i serviceloven på 14dage. Den behandling, der konkret skal vælges, afhænger af fagfolks visitation. Der er regler forkommunalbestyrelsens udarbejdelse af kvalitetsstandarder, herunder skal også de enkelte behand-lingstilbud beskrives.Den gældende garanti omfatter ikke medicinsk udredning. En udvidelse af garantien vil betyde, atsubstitutionsbehandlingen skal være en akut foranstaltning. Substitutionsbehandlingen vurderesikke at kunne være en akut foranstaltning, idet den forudsætter en grundig sundheds- og social-faglig udredning samt skal være integreret i en samlet behandlingsplan og en efterfølgende socialhandlingsplan. En garanti for behandling i alle dele af landet forudsætter, at der lokalt kan skeden nødvendige rekruttering. Det har ikke på det foreliggende grundlag været muligt at vurderede økonomiske konsekvenser af garantien.--- Det vurderes, at regeringens hjemløsestrategi 2009-2012 vil kunne opfylde forslaget. Der er afsat500 mio. kr. til hjemløsestrategien. Der udmøntes 407,6 mio. kr. til de otte kommuner, der har destørste hjemløseproblemer, heraf ca. 140 mio. kr. til anlægsudgifter.--- Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige merudgifter.----- Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige merudgifter.- Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige merudgifter.

Forslag

Udgiftsvurdering (mio. kr.)

Bemærkninger

Nedre

Øvre

Investeringer

skøn

--- Et landsdækkende servicetjek vil – afhængig af antal deltagende kommuner og regioner samt antalvelfærdsområder – kunne gennemføres for ca. 10 mio. kr. med en opfølgningsundersøgelse to årefter. Afledte udgifter er ikke indregnet heri, men vil kunne være betydelige, hvis servicetjekketresulterer i krav/ønske om lavere sagsbehandlingstider.--- Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige merudgifter.--?--- Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige merudgifter.- En systematisk gennemgang af incitamenter til at fastholde medarbejdere skønnes ikke at medførenævneværdige merudgifter. Forslaget, der vedrører en revision af disse incitamenter, er ikke kon-kretiseret i et omfang, der gør det muligt at vurdere eventuelle merudgifter.- Da forslaget ikke er tilstrækkeligt konkretiseret, har det ikke været muligt at vurdere de økonomi-ske konsekvenser af forslaget.

- Der har været nedsat en lønkommission, der afrapporterede i 2. kvartal 2010. Udgifterne forven-tes at udgøre 20,3 mio. kr. svarende til den samlede FL-bevilling. Den endelige opgørelse overlønkommissionens udgifter er under udarbejdelse. Lønkommissionens udgifter har primært dæk-ket løn, honorarer, analyser, publikationer, sekretariatsudgifter mv.- Det anføres i forslaget, at reserven ”skalsikre, at lønningerne udover den almindelige ramme kan øges med5 mia. kr. i den kommende overenskomstperiode (3 år)”.Det er ikke angivet, hvorvidt dette er udtryk foren årlig forøgelse på 5 mia. kr. eller udtryk for en samlet ramme over de 3 år (svarende til en årligforøgelse på ca. 1,7 mia. kr. i gennemsnit). Det fremgår ikke af forslaget, hvad der skal ske efteroverenskomstperiodens udløb. Der er ikke beregnet skattemæssige konsekvenser af forslaget,eventuelle afledte effekter på det private arbejdsmarked, eller effekten af en eventuel fortsættelseaf den gældende reguleringsordning.

Forslag

Udgiftsvurdering (mio. kr.)

Bemærkninger

Nedre

Øvre

Investeringer

skøn

??- Det bemærkes, at forslaget går på arbejdsrelaterede personalegoder, hvorfor det må lægges tilgrund, at forslaget ikke handler om at erstatte en del af lønnen med naturalieydelser (bruttoløns-ordninger), men derimod handler om at myndighederne indenfor de givne bevillingsmæssigerammer tilbyder arbejdsrelaterede goder til givne medarbejdere. Hvis forslaget omfatter mulighe-den for bruttolønsordninger vil en gennemførelse forudsætte, at parterne på det offentlige områ-de aftaler fornødne overenskomstmæssige hjemler, og der vil – afhængig af ordningernes udbre-delse – blive tale om et skattemæssigt provenutab. På det kommunale og regionale område har enrække organisationer tiltrådt en aftale, der giver en sådan hjemmel fsv angår skattebegunstigedeordninger, der giver den ansatte en fortrinsstilling (dog ekskl. sundhedsforsikringer o. lign.). Flerestore organisationer bl.a. Lærernes Centralorganisation, Dansk Sygeplejeråd og 3F har afvist attiltræde aftalen. På det statslige område er der ikke hjemmel til disse ordninger.Der har i de senere år været en stigende interesse for personalegoder, og der tilbydes personale-goder på mange offentlige arbejdspladser. Der eksisterer ikke en statistisk opgørelse af omfanget,udover hvad der er A-skattepligtigt.Forslaget vil medføre merudgifter. Men omfanget heraf vil afhænge af såvel omfanget og karakte-ren af personalegoder som af modtagerkredsen. Hvis det som regneeksempel antages, at 800.000offentlige ansatte i gennemsnit vil modtage personalegoder for 500 kr. om året udover, hvad derallerede ydes, vil udgifterne udgøre 400 mio. kr.- Det må forventes, som forslaget er udformet, at der ikke ”blot” er tale om konvertering af lokaletillæg til centrale lønklassificeringer, men om regulære lønforhøjelser. Der er imidlertid ikke mu-ligt at vurdere merudgifterne uden at kende niveauerne og omfanget.- Forslaget er ikke tilstrækkeligt konkretiseret til, at det har været muligt at vurdere de økonomiskekonsekvenser.? Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige merudgifter.Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere udgifterne i forbindelse med tilveje-bringelsen af en kortlægning af alle administrative opgaver og det omfattende måleapparat, derskulle muliggøre en måling af reduktionen i de administrative byrder.Erfaringerne fra det igangværende forenklingsarbejde viser, at en række administrative opgaverikke kan karakteriseres som administrative byrder, da de udgør en del af medarbejdernes kerne-opgave, f.eks. sygeplejerskers journalføring. Det vil således være en vanskelig opgave at sondremellem administrative byrder og nødvendige administrative opgaver.