Finansministeriet vurderer samlet, at forslaget ikke kan løse de finanspolitiske udfordringer, somDanmark står overfor de kommende år, og som nærmere er beskrevet i Konvergensprogram2009 (KP09):I forhold til udfordringen med at sikre langsigtet holdbarhed mangler der finansiering forminimum 11 mia. kr. og måske op mod 28-29 mia. kr., jf. nærmere nedenfor.Den aktuelle kortsigtede udfordring, som knytter sig til, at Danmark er kommet ind iEUs ”procedure for uforholdsmæssigt store underskud”, tages der ikke stilling til i S ogSFs plan. Der er således ikke taget stilling til, hvordan de foreslåede merudgifter og –indtægter tænkes indfaset, og hvordan den ventede henstilling fra EU tænkes indfriet.Samlet er det vurderingen, at det strukturelle underskud kan forøges med 5 mia. kr. i2010 og med omkring 16-26 mia. kr. i 2013 i forhold til Konvergensprogram 2009, sålænge den foreslåede vækst i det offentlige forbrug fastholdes. Dermed vurderes planen ik-ke at indfri den ventede EU-henstilling, jf. nærmere nedenfor.I forslaget lægges op til en yderligere forøgelse af de offentlige investeringer i år og næste år,samt en høj vækst i det offentlige forbrug. Afhængig af indfasningen af skatteforhøjelserneer der tale om en tydelig lempelse af den økonomiske politik i 2010-2011. Det signal vilstå i modsætning til den linje, som finanspolitikken i det øvrige Europa og de fleste andrevestlige lande tilrettelægges efter den kommende tid. Hvis Danmark vælger at gå denmodsatte vej, og tilliden til den økonomiske politik svækkes, er risikoen, at det medførerhøjere renter og øget sårbarhed overfor finansiel uro. Samtidig vil behovet for stramningeri årene efter stige, og handlemulighederne i finanspolitikken de kommende år kan reduce-res.

Med baggrund i de tal og oplysninger som indgår i udspillet, er hovedelementernevedrørende den offentlige økonomi følgende:De offentlige investeringer forøges med 5 mia. kr. i år og 10 mia. kr. i 2011.Realvæksten i det offentlige forbrug planlægges til ca. 1,4 pct. om året i gen-nemsnit frem mod 2014. Det svarer som udgangspunkt til en samlet stig-ning på ca. 28 mia. kr. Udgifter på andre områder øges med 6½ mia. kr.frem mod 2014.Der gennemføres skatteforhøjelser på ca. 18,7 mia. kr.Den langsigtede holdbarhed tænkes indfriet vha. initiativer, der øger ar-bejdsudbuddet. Planen indregner et varigt provenu på i alt 22,3 mia. kr.,hvoraf 17,3 mia. kr. kan siges at afspejle hensigter om initiativer og aftalervedrørende unges studietid og øget arbejdstid mv. De sidste 5 mia. kr. af-spejler, at S og SF skønner en større beskæftigelsesvirkning fra en forudsatindfrielse af regeringens uddannelsesmålsætninger end Finansministeriet.

Planen indebærer overordnet, at væksten i udgifterne forøges tydeligt i forhold tildet, som der hidtil – både før og efter finanskrisen – har været planlagt efter. Denforudsatte vækst i det offentlige forbrug er således større end det, der blev plan-lagt efter i 1990’erne (ca. 1 pct.) og større end det, som indgik i 2015-planen forårene 2010-15 før den globale krise.Af forøgelsen af beskatningen på knap 19 mia. kr. vedrører ca. halvdelen er-hvervslivet, og skatteforhøjelserne de næste år vil i givet fald komme oven i deskattestigninger, der indgår som finansiering af skatteomlægningen i Forårspakke2.0. Den samlede forøgelse af beskatningen på knap 19 mia. kr. svarer til ca. 1 pct.af BNP og ca. 2 pct. af husholdningernes disponible indkomster. Baseret på deregneprincipper, som blev anvendt af Skattekommissionen, er det vurderet, atskatteforhøjelserne i ”Fair fordeling” kan reducere arbejdsudbuddet med 3-4000personer.Som nævnt er det vurderingen, at kravet om finanspolitisk holdbarhed ikke eropfyldt. Konkret fremgår det af forslaget, at opgaven med at sikre finanspolitiskholdbarhed i vidt omfang, udover det nødvendige flertal i Folketinget, også skalløses i enighed med arbejdsmarkedets parter. De konkrete initiativer, som ernævnt i S og SFs forslag, og som har karakter af mulige elementer i en sådan afta-le, vurderes ikke at kunne bidrage væsentligt til den styrkelse af den finanspolitiskeholdbarhed på 15 mia. kr., som aftalen forudsættes at indbringe, jf. senere. Det måunder alle omstændigheder antages, at en aftale med arbejdsmarkedets parter igivet fald tidligst vil få virkning efter de næste overenskomstforhandlinger, som pådet private arbejdsmarked vil finde sted i 2012.Fair Løsninger efter Finansministeriets umiddelbare vurdering varigt underfinan-sieret med mindst ca. 11 mia. kr. Det følger direkte af Finansministeriets vurde-ring af skatteforhøjelserne i Fair Forandring (der også tidligere er vurderet iSvarpå Finansudvalgets spørgsmål nr. 164 af 7. september 2009),og at S og SF indregner et

finansieringsbidrag ved at nå de opstillede uddannelsesmålsætninger, som er mar-kant højere (5 mia. kr.) end det, som hidtil har været forudsat i Finansministerietsopgørelser,jf. afsnit 3.3.Det er i dette skøn lagt til grund at der kan opnås en aftale med arbejdsmarkedetsparter om øget arbejdstid mv., der sikrer det forudsatte finansieringsbidrag på 15mia. kr., og at initiativer som sikrer hurtigere studiegennemførelse kan styrke fi-nanserne med 2,3 mia. kr. Indregnes kun de finansieringstiltag, der er baseret påkonkrete forslag, anslås finansieringsmankoen i S og SF-planen til godt 28 mia. kr.(hvor de konkrete forslag omfatter skatteforhøjelserne iFair Forandring,men ikkemulige bidrag fra trepartsaftalen eller fra viften af mulige forslag omkring hurtige-re studiegennemførelse).Vurderingen af, hvorvidt planen kan håndtere den aktuelle udfordring med atefterleve den ventede EU-henstilling i løbet af 2011-2013, skal som nævnt ses ilyset af, at indfasningen af initiativerne ikke er specificeret i planen. Samlet er detvurderingen, at det strukturelle underskud i 2013 kan blive 16-26 mia. kr. størreend i Konvergensprogram 2009, så længe den nævnte vækst i forbrugsudgifternefastholdes. For at virkningen skal være i den lave ende af intervallet, kræver detbl.a., at skattestigningerne indfases fuldt inden 2013, at de offentlige investeringernedbringes med 5 mia. kr. i 2013 i forhold til det, der aktuelt planlægges efter, ogat merudgifter til pensionstillæg mv. delvist udskydes til efter 2013, jf. nedenfor ogbilag 1.2. Udspillet og de kortsigtede finanspolitiske udfordringer

En central udfordring her og nu er, at Danmark er kommet ind i EUs ”procedurefor uforholdsmæssigt store underskud”. Kommissionen har for nyligt offentlig-gjort den rapport, der slår fast, at det offentlige underskud er større end grænsenpå 3 pct. i Stabilitets- og Vækstpagten, og proceduren er dermed reelt sat i gang.Det betyder, at Danmark om få måneder vil modtage en henstilling, som ventes atindebære, at den strukturelle saldo skal forbedres med (mindst) 1½ pct. af BNP iløbet af 2011-2013, og at Danmark skal starte konsolideringen senest i 2011 medhenblik på at bringe det faktiske underskud under 3 pct. af BNP senest i 2013.Det er vurderingen, at der skal findes budgetforbedringer for ca. 24 mia. kr. for atindfri denne henstilling.Om Danmark lever op til henstillingen, vil blive bedømt løbende hver 6. månedefter henstillingen er modtaget. Vurderingen vil bero på, om der gennemførestiltag, som forbedrer den strukturelle saldo. Det vil sige, at der skal gennemføresforslag, som direkte styrker de offentlige finanser. Danmark kommer først ud afproceduren, når det er konstateret, at Danmark har et underskud under 3 pct. afBNP. Hvis underskuddet fx er under 3 pct. af BNP i 2013, så vil det ske i 2014.Danmark har på linje med de øvrige EU-lande forpligtet sig til at overholde definanspolitiske spilleregler i EUs Stabilitets- og Vækstpagt. Forpligtelsen til atoverholde EU-reglerne er skærpet i forbindelse med den aftale, der blev indgået

10. maj for at sikre stabilitet på de finansielle markeder i Europa. Aftalen sigter påat undgå, at de seneste ugers stigende uro på finansmarkederne skulle udvikle sigtil en ny finanskrise og et nyt tilbageslag.S og SFs udspil indeholder ikke nogen plan for, hvordan Danmark kan sikreoverholdelse af den ventede EU-henstilling. Der er således ikke taget konkret stil-ling til finanspolitikken i 2011, 2012 og 2013. Desuden er det angivet, at ””Viforventer, at EU’s centrale krav vil rette sig mod den langsigtede holdbarhed – som tilvejebringesmed de foreslåede initiativer”.Hertil kan bemærkes, at samtlige 20 EU-lande, der er iproceduren, har fået henstillinger, der meget konkret vedrører krav til forbedringaf de strukturelle offentlige finanser i årene 2010-2014.S og SF foreslår desuden, at finanspolitikken lempes yderligere i år, og at de of-fentlige investeringer og det offentlige forbrug øges ganske meget også næste år iforhold til KP09. Det vil stå i modsætning til den linje, som finanspolitikken i detøvrige Europa og de fleste andre vestlige lande tilrettelægges efter den kommendetid. Hvis Danmark vælger at gå den modsatte vej, og tilliden til den økonomiskepolitik svækkes, er risikoen som nævnt, at det medfører højere renter og øget sår-barheden overfor finansiel uro. Samtidig vil behovet for stramninger i årene efterstige, og handlemulighederne i finanspolitikken de kommende år kan blive reduce-ret.Hvis finanspolitikken lempes yderligere, således at det ventede underskud i 2010kan blive større end planlagt – fx omkring 6 pct. af BNP, som tilfældet er i Hol-land – risikerer Danmark desuden at få en henstilling fra EU om at forbedre denstrukturelle saldo med � pct. af BNP om året i 2011-13, dvs. med ca. 13½ mia.kr. mere end de 24 mia. kr., der aktuelt lægges til grund.Med afsæt i Finansministeriets vurdering af de skønnede merudgifter og merind-tægter i udspillet, svækkes den strukturelle offentlige saldo samlet set med ca. 5mia. kr. i 2010. Den strukturelle saldosvækkelse øges til ca. 16-26 mia. kr. i 2013,som er det år, EU-henstillingen ventes at løbe til. Det svarer til, at underskuddetstrukturelt er op mod 1-1½ pct. af BNP større end iKP09,når der ikke indregnesmulige reformbidrag, der måtte styrke finanserne inden 2013,jf. figur 1.Det er her bl.a. antaget, at det offentlige forbrug stiger ca. 1,4 pct. om året. Skatte-forhøjelserne antages kun delvist implementeret i 2011, idet S og SF har lagt vægtpå ikke at stramme finanspolitikken i 2011, men der antages fuld virkning fra 2012(idet dog knap 7 mia. kr. knyttet til kørselsafgifter mv. vurderes først at kunnerealiseres gradvist, herunder hvis dobbeltbeskatning skal undgås). Det understre-ges, at indfasningen af initiativer som nævnt ikke er nærmere specificeret i planen,og at forløbet dermed er baseret på Finansministeriets antagelser om indfasning,der er nærmere beskrevet i bilag 1.

Anm. ForFair Løsninger vist to mulige indfasningsprofiler frem mod 2013,jf. bilag 1.I forløbetmed ”Jævn profil” indfases de foreslåede merudgifter frem mod 2014 i jævn takt. I det andet for-løb (stiplet linje) udskydes bl.a. merudgifter til pensionstillæg mv. delvist til efter 2013, og de of-fentlige investeringer antages at være 5 mia. kr. lavere i 2013 end der aktuelt planlægges efter. I2014 er tiltagene fuldt indfaset i begge forløb (bortset fra kørselsafgifter, jf. bilag). AE-rådet har i etnotat af 12. maj vist et eksempel på en mulig indfasningsprofil, der efter FMs vurdering indebæreren strukturel svækkelse i 2013 på 13,5 mia. kr. Dette er baseret S og SFs egne provenuskøn forFair Forandring.3. Finanspolitiske prioriteringer og de langsigtede finanspolitiske udfordringer3.1. Oversigt over finansieringsbidrag og anvendelse

Med udgangspunkt i Finansministeriets sædvanlige opgørelsesmetoder, er der i Sog SFs udspil forudsat finansieringsbidrag for i alt 41 mia. kr. De 41 mia. kr. af-spejler indregnede finansieringsbidrag fra højere skat (ca. 18,7 mia. kr. i kraft afFair Forandring)samt fra øget arbejdsudbud (herunder arbejdstid), og at unge fær-diggør uddannelse hurtigere (henholdsvis 15 og 2,3 mia. kr.),jf. tabel 1.Derudover indgår en mere optimistisk vurdering af de langsigtede beskæftigelses-effekter fra et højere uddannelsesniveau (uddannelsesmålsætningerne), end detsom Finansministeriet har lagt til grund siden Velfærdsaftalen fra 2006. I S og SFsvurdering styrker det den finanspolitiske holdbarhed med 5 mia. kr. mere endskønnet af Finansministeriet.

1) S og SF angiver, at 24 mia. kr. afsættes til at dække den langsigtede holdbarhedsudfordring. Denne holdbarhedsmankopå 24 mia. kr. optræder i et forløb, hvor der indgår 13½ mia. kr. højere offentlige forbrugsudgifter og ca. 10½ mia. kr.højere øvrige udgifter end iKonvergensprogram 2009(svarende til den planlagte udgiftsvækst, som indgik i 2015-planen førden globale finanskrise, jf. KP08). De 24 mia. kr. kan dermed også anskues som afsat til øgede udgifter for ca. 24 mia. kr. iforhold til de udgiftsrammer, der indgår iKonvergensprogram 2009, jf. afsnit 3.3.2)Set i forhold til den planlagte udgiftsvækst før finanskrisen, dvs. i Konvergensprogram 2008. Jf. nærmere i afsnit 4.

IFair Løsninger der samlet angivet et finanspolitisk råderum (og finansieringsbi-drag) for 48½ mia. kr. (jf.tabel 8.1 og 8.2iFair Løsning).Finansministeriets opgørel-se på 41 mia. kr. tager udgangspunkt i virkningen på de offentlige finanser og Na-tionalregnskabets principper. Forskellen på de 41 og 48½ mia. kr. er forklaretnærmere i boks 1.Boks 1Om opgørelsen af holdbarhedsvirkning mv.IFair Løsninganerkendes mulighederne for produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor, idet det ind-går, at der kan spares 10 mia. kr. uden at serviceniveauet på de pågældende områder svækkes. Dettebeløb indgår som finansiering af merudgifter på andre offentlige forbrugsområder. Hertil kommer, at der erindregnet egentlige besparelser inden for det offentlige forbrug (for ca. 4 mia. kr., som ikke knyttes til pro-duktivitetsfremskridt), men således at de sparede ressourcer overføres til andre udgiftsområder. Disseomprioriteringer inden for det offentlige forbrug på i alt 14 mia. kr. har som udgangspunkt (hvis besparelser-ne rent faktisk gennemføres) ikke betydning for væksten i de offentlige udgifter/forbrug eller den finanspoliti-ske holdbarhed. Det medfører en reduktion på 14 mia. kr. i forhold til S og SFs 48½ mia. kr. både fsva.finansiering og anvendelse,jf. tabel a.Denne tilgang bygger på samme principper som i 2015-planen,jf.Mod Nye Mål – DK2015.

Tabel aFra S og SFs til Finansministeriets opstilling af bidrag og anvendelse, baseret på S ogSFs provenuskønMia. kr.S og SFs opgørelseBesparelser i kommuner, regio-ner og stat mv., hvor ca. 10 mia.kr. antages modsvaret af øgetproduktivitetCa. 1/3 af skattestigningerne iFair Forandring fragår når dekonsolideres med udgifter i FairForandringFinansministeriets opgørelse,når S og SFs provenuskønlægges til grundFinansiering48,5Frigjorte ressourcer overføres tiløget forbrug i kommuner ogregioner mv.Udgifter til kollektiv trafik, pensi-onstillæg mv. fragår, når demodregnes i skattestigningernei Fair ForandringAnvendelse48,5

Skat (Fair Forandring).

Finansministeriets har tidligere vurderet virkningerne afskatteforslagene i Fair Forandring iSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 164 af 7.september 2009.I forbindelse medFair Løsning,er Finansministeriets skøn for nettovirkningen påde offentlige finanser af skatteforslagene i Fair Forandring ca. 6 mia. kr. mindreend S og SFs vurdering,jf. afsnit 5.Det lavere skøn i forhold til S og SFs vurderingafspejler blandt andet lavere skøn for det varige merprovenu fra det foreslåedeloft over årlige indbetalinger til pension og aktieomsætningsafgiften samt drifts-omkostningen og rentevirkningen af indførelse af kørselsafgifter.Dertil kommer, at forslaget anslås at reducere arbejdsudbuddet med i størrelses-ordenen 3-4.000 personer, hvilket isoleret set svækker det langsigtede finansie-ringsbidrag med godt 1 mia. kr. I vurderingen af finansieringsbidraget indgår end-videre afledte virkninger på forbrugssammensætning og grænsehandel mv. på linjemed de principper, der er anvendt i forbindelse medForårspakke 2.0.

I forslaget indgår eksempelvis ikke en forøgelse af normalarbejdstiden på de nu-værende 37 timer, men derimod et muligt forslag om, at arbejdstiden ikke sættesned så længe aftalen med parterne løber. Derudover forudsætter en mere varigstigning som udgangspunkt, at der gennemføres initiativer, der kan sikre, at flereønsker at øge deres arbejdstid. En undersøgelse gennemført af Arbejdsmarkeds-kommissionen i 2009 fandt, at relativt få ønskede at øge deres arbejdstid, givet dedaværende regler vedrørende skat, overførsler, arbejdstilrettelæggelse, overens-komster mv.Planen peger på en bred vifte af forslag vedrørende arbejdstid, som hver især harbegrænsede virkninger. En række af dem bidrager ikke til en forbedring, men sna-rere en svækkelse af holdbarheden. Det gælder f.eks. forslaget om mindre mod-regning i efterlønnen og forbedret offentlig service i forhold til infrastruktur, luk-ketider i daginstitutioner mv.Det er på den baggrund ambitiøst at sigte efter, at en aftale med parterne kan styr-ke finanserne med 15 mia. kr. Til sammenligning svarer de 15 mia. kr. til virknin-gen af en fuld afvikling af efterlønnen fra 2015. Desuden fremgår det af forslaget,at eventuelle forbedringer for lønmodtagerne, som svækker de offentlige finanser,isoleret set forøger kravet om reformer mv. tilsvarende, således at aftalen fortsatskal indbringe 15 mia. kr.Det anføres i udspillet, at forbedringen af holdbarheden med de 15 mia. kr. svarertil en forøgelse af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med 1 time, med fuldlønkompensation. Det er kun tilfældet, hvis det aktivt besluttes at tilpasse antalletaf offentligt ansatte, således at de offentlige lønudgifter er uændrede, og satsregu-leringen af indkomstoverførslerne mv. ikke påvirkes.På den baggrund er det mulige varige finansieringsbidrag fra en eventuel aftale omøget arbejdstid sat til mellem 0 (lavt) til 15 mia. kr. (højt).Udmeldingen om at indgå en aftale med parterne kan under alle omstændighederikke anses for ”effective action” i forhold til EUs løbende overvågning af Dan-marks opfyldelse af den ventede EU-henstilling, og der er i fravær af en konkretaftale ikke indregnet finansieringsbidrag frem mod 2013.

Hurtigere studiegennemførelse.

S og SF forudsætter et finansieringsbidrag på2,3 mia. kr. fra, at studerende i gennemsnit færdiggør deres uddannelse et halvt årtidligere end nu. Der peges i udspillet bl.a. på, at forkortelser kan opnås ved delsen række bonusordninger i forbindelse med tidlig studiestart og hurtig færdiggø-relse (som imidlertid kan være udgiftskrævende), dels ved en mere intens studietidi form af f.eks. flere semestre, hyppigere optag og/eller kortere ferier.Der er i udspillet ikke fremlagt en nærmere vurdering af forslagenes virkning. Deter FMs vurdering, at en del af forslagene vil indebære merudgifter, og det er ikkegivet, at nettoeffekten er mærkbart positiv. Det lægges på den baggrund til grund,at bidraget til holdbarheden kan udgøre 0-2,3 mia. kr.

Skøn for langsigtet beskæftigelsesvirkning af øget uddannelsesniveau.

Iforbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006 blev der fundet finansiering til at indfrinogle ambitiøse uddannelsesmålsætninger. Samtidig blev disse uddannelsesmål-sætninger indregnet i de finanspolitiske planer (2010- og nu 2015-planen). I Fi-nansministeriets opgørelse vil indfrielse af målsætningerne svække finanserne påkort sigt – som følge af større udgifter til SU, drift af uddannelser mv. – mens deoffentlige finanser på langt sigt styrkes, som følge af et større beskæftigelsesom-fang. Den samlede virkning på den finanspolitiske holdbarhed blev vurderet til atvære negativ med i størrelsesordenen 2½ mia. kr. Det afspejler blandt andet, atuddannelserne er finansieret via beskatningen, mens en væsentlig del af gevinstenved uddannelse tilfalder de personer, der opnår uddannelse.I S og SF’s plan er dette bidrag fra at nå uddannelsesmålene opjusteret med 5 mia.kr. i forhold til 2015-planen. Det højere skøn er baseret på AE-beregninger (jf. s.60 iFair Løsning)og afspejler i givet fald et provenu som først realiseres på længe-re sigt under forudsætning af, at uddannelsesmålene nås.Der er i S og SFs opgørelse taget udgangspunkt i, at ”beskæftigelseseffekten afmere uddannelse omtrent er som den gennemsnitlige beskæftigelseseffekt”. EfterFinansministeriets vurdering er en række andre faktorer end uddannelse med til atbestemme beskæftigelsesgraden på tværs af uddannelsesgrupper. Fx afspejler enrelativt lav gennemsnitlig beskæftigelsesgrad for personer uden en ungdomsud-dannelse ikke alene, at uddannelsesniveauet er relativt lavt, men også, at der i den-ne gruppe er en større andel med mindre gode forudsætninger i forhold til ar-bejdsmarkedet, herunder relateret til ikke-uddannelsesmæssige kvalifikationer,evner, motivation, fysiske eller psykiske karakteristika, social baggrund, misbrugs-problemer mv. Sådanne personspecifikke forhold vil kun i nogen grad og ikke ialle tilfælde ændres ved, at personerne opnår en uddannelse. Efter Finansministe-riets skøn tager AEs metode ikke tilstrækkeligt højde for disse forhold.3.3. Anvendelse af råderum

Ifølge S og SFs udspil afsættes ca. 24 mia. kr. af den indregnede finansiering til atmøde den langsigtede udfordring med at styrke de offentlige finanser. Den reste-rende del af det indregnede råderum afsættes til øgede udgifter for 17 mia. kr.,jf.tabel 2.De 17 mia. kr. fordeler sig med et yderligere løft i rammen til offentligtforbrug på 10,5 mia. kr., jf. afsnit 4, og andre udgifter på samlet 6,5 mia. kr.Når S og SF anfører udfordringen til 24 mia. kr., er det når der i udgangspunktetindregnes samme udgiftsvækst som i den oprindelige 2015-plan fra før finanskri-sen, jf. Konvergensprogram 2008 (KP08). Tilsvarende skal løftet i rammen tiloffentligt forbrug på 10½ mia. kr. ligeledes ses i forhold til KP08.Anvendelsen af det (forudsatte) finansieringsbidrag kan imidlertid også ses i for-hold til de forudsætninger, der indgår i KP09, dvs. efter gennemslaget af den glo-bale finanskrise på blandt andet de offentlige finanser i Danmark. I KP09 dækkesden udestående finansieringsmanko på ca. 24 mia. kr. (frem mod 2013) ved atholde det reale offentlige forbrug i ro i 3 år – hvilket indebærer en budgetforbed-

ring på ca. 13,5 mia. kr. i forhold til de tidligere udgiftsrammer – samt ved en re-duktion i udgiftsvæksten på øvrige områder set i forhold til hidtidige forudsætnin-ger, der svarer til ca. 10½ mia. kr.Set i forhold til KP09 foreslås det indregnede finansieringsbidrag på 41 mia. kr.således anvendt på at øge rammen til offentligt forbrug med 24 mia. kr., mensøvrige udgifter øges med ca. 17 mia. kr.,jf. tabel 2.Tabel 2Anvendelse af råderum set i forhold til udgiftsprioriteringer før og efter den globale fi-nanskrise eskalerede (dvs. i forhold til KP08 henholdsvis KP09)Ift. KP08Anvendelse, i altBidrag til holdbarhedLøft i udgifterHeraf:Løft i offentligt forbrugØget pensionstillæg, kollektiv trafik mv.Øvrige udgifter10,56,5-246,510,5412417Ift. KP0941-41

I forhold til Konvergensprogrammet for 2009 er der dermed tale om et udgiftsløftpå ca. 41 mia. kr., der foreslås finansieret ved skattestigninger for op mod 19 mia.kr. – men som efter Finansministeriets skøn vil indbringe knap 13 mia. kr. efteradfærdsvirkninger – samt ved reformer, der efter Finansministeriets vurdering kanindebære et langsigtet finansieringsbidrag på mellem 0 og godt 17 mia. kr. IfølgeFinansministeriets skøn er der således konkret finansiering til godt 1/3 af det ud-giftsløft i forhold til det seneste Konvergensprogram, som indgår i S og SFs udspilfrem mod 2014. Inklusiv de beløb som ventes at komme ind i trepartsaftaler mv.på længere sigt, er der finansiering til ca. � af løftet.4. Offentlig forbrugsramme

I S og SFs udspil øges det offentlige forbrug med godt 28 mia. kr. frem mod 2014,jf. tabel 3.Det svarer til en gennemsnitlig offentlig forbrugsvækst på 1,4 pct. årligt i2011-2014, hvilket også fremgår af udspillet.Dermed øges rammen for realvækst i det offentlige forbrug i 2011 til 2014 med10½ mia. kr. sammenlignet med KP08 – dvs. i forhold til det, som var planlagt førdet globale tilbageslag, som har medført en betydelig skærpelse af de finanspoliti-ske udfordringer. Det skal ses lyset af, at det planlagte offentlige forbrug i KP08var større end det, som den tidligere regering planlagde efter og på niveau meddet, man planlagde efter i 1990’erne.

1) IFair Løsningangives rammen itabel 8.3til 29,8 mia. kr. Forskellen til de her anførte 28,1 mia.kr. (dvs. forskellen på 1,7 mia. kr.) afspejler, at S og SF som anført i anmærkning tiltabel 8.3harantaget, at ca. 1,7 mia. kr. af de forudsatte besparelser itabel 8.2anvendes til at sikre holdbarhed.Langt størstedelen af de foreslåede besparelser itabel 8.2hviler imidlertid direkte på det offentligeforbrug. For at styrke holdbarheden, som anført af S og SF, er det derfor nødvendigt, at de 1,7mia. fragår rammen til offentligt forbrug. Kun hvis besparelserne gennemføres på andre udgifterend offentligt forbrug, kan de anvendes til øget forbrugsramme.

Af udspillet fremgår det, atkommunernesråderum til service skal øges med 12 mia.kr. frem til 2014. Det fremgår også af udspillet, at kommunerne skal realisereuspecificerede effektiviseringer og produktivitetsforbedringer for 4 mia. kr. overde næste 4 år. Dermed udgør vækstrammen til kommunale serviceudgifter reelt 8mia. kr. frem til 2014.S og SF anfører, at ressourcetilførslen til regionerne er 15,6 mia. kr., men idet dersamtidig stilles krav om, at regionerne på linje med kommunerne skal realisereeffektiviseringer og produktivitetsforbedringer for 4 mia. kr. over de næste 4 år, erdet reelle løft i ressourcetilførslen 11,6 mia. kr.I S og SFs plan er angivet et samlet beløb til offentlig service på i alt 42,1 mia. kr.Dette beløb indregner de ressourcer, der forudsættes frigjort ved besparelser ogproduktivitetsforbedringer inden for det offentlige på 14 mia. kr. Ressourceløftet iS og SFs plan er dermed reelt 28,1 mia. kr. frem til 2014 og ikke 42,1 mia.kr.5. Skat

øgede overførsler samt tilskud til kollektiv transport. De resterende 12,2 mia. kr.disponeres iFair Løsningtil øgede offentlige udgifter.Finansministeriet vurderede i forbindelse medFair Forandring,at finansieringsbi-draget er ca. 7 mia. kr. mindre end S og SF angiver,jf. Svar på Finansudvalgetsspørgsmål nr. 164 af 7. september 2009.I lyset af bl.a. de gennemførte ændringer aftobaks- og fedtafgiften i forbindelse medSundhedspakken(serviceeftersynet afFor-årspakke 2.0)er forskellen reduceret til ca. 6 mia. kr.Det er dermed vurderingen, at de nævnte skatte- og udgiftsinitiativer iFair Foran-dringalene bidrager med ca. 6 mia. kr. til dækning af de foreslåede øvrige merud-gifter iFair Løsning,og ikke 12,2 mia. kr.De forslag iFair Løsning,som direkte påvirker husholdningernes rådighedsbeløb,svarer i store træk til forslagene iFair Forandring.Ændringerne vedrører, atFairLøsningindeholder en udskydelse af den forhøjelse af topskattegrænsen i 2011, derfølger afForårspakke 2.0.Hertil kommer, at provenu- og fordelingsvirkningerne afS og SF’s afgiftsforslag iFair Forandringpåvirkes af de vedtagne justeringer i kraftafSundhedspakken,der indeholder afgiftsforhøjelser mv.IForårspakke 2.0øges tobaksafgifterne således, at prisen på en pakke cigaretter vilvære omkring 39 kr. Det er vurderet, at yderligere forhøjelser af cigaretafgifternekan medføre egentlige provenutab som følge af grænsehandel mv.De skatter og afgifter, der direkte vedrører husholdningerne, medfører størst rela-tivt fald i de disponible indkomster for de 10 pct. af befolkningen med henholds-vis de laveste og de højeste indkomster, jf. ogsåsvar på Finansudvalgets spørgsmål nr.164 af 7. september 2009.For familier med de laveste indkomster afspejler detteafgiftsforhøjelser, mens det for de højeste indkomstgrupper afspejler familier, deromfattes af millionærskatten.

Bilag 1. Anslået virkning på de offentlige finanser frem mod 2014Der er i Fair Løsning ikke taget stilling til indfasningen af de foreslåede tiltag, og der fremgårikke en opgørelse af virkningerne på de offentlige finanser i årene frem mod 2014. Det er herlagt til grund, at skatteforhøjelserne i Fair Forandring indfases med halv virkning fra 2011,idet S og SF har lagt vægt på ikke at stramme finanspolitikken i 2011, og med fuld virkningfra 2012, idet dog knap 7 mia. kr. knyttet til kørselsafgifter mv. vurderes først at kunne reali-seres mere gradvist, jf. nedenfor. De planlagte merudgifter forudsættes indfaset relativt jævnt forså vidt angår væksten i det offentlige forbrug, og med hel eller kun ½ effekt frem mod 2013 forenkelte af de øvrige foreslåede merudgifter (eller mindreindtægter). Der er for en række af tiltage-ne udarbejdet et højt henholdsvist lavt skøn for virkningen på den (strukturelle) offentlige saldo,og den samlede budgetvirkning opgøres som et bredt interval1. Skønnene for den strukturellesaldo er opgjort ekskl. mulige reformbidrag, der måtte styrke finanserne inden 2013.Primære merudgifterS og SF vil øge deoffentlige investeringermed 5 mia. kr. i 2010 og fremrykke investe-ringer for 10 mia. kr. til 2011,jf. tabel 1.I tilfældet med lav saldobelastning i 2013forudsættes fremrykningen afspejlet i et investeringsniveau, der er 5 mia. kr. laverei 2013 og derefter 1,6 mia. kr. lavere end i Konvergensprogram 2009 (KP09),jf.tabel 1.I tilfældet med højere saldobelastning forudsættes fremrykningen afspejlet iinvesteringer, der årligt er 1,6 mia. kr. lavere end i KP09 i 2013-18.I udspillet anvises konkrete merudgifter tiloffentligt forbrugfor i alt 18,4 mia. kr.frem mod 2014, hvortil kommer en uudmøntet reserve på 9,7 mia. kr.,jf. tabel 8.4 iFair Løsning.Antages det, at denne reserve udmøntes til offentligt forbrug, vil densamlede forbrugsramme udgøre 28,1 mia. kr. frem mod 2014, hvilket er 24 mia.kr. mere end i Konvergensprogram 2009,jf. tabel 1.Dermed bliver den gennem-snitlige offentlig forbrugsvækst på 1,4 pct. årligt i 2011-2014, hvilket også fremgårafFair Løsning.Indfasningen af den højere forbrugsramme forudsættes at belastesaldoen i 2013 med mellem 21 mia. kr. (ved en årlig realvækst i forbruget på knap1,4 pct. frem mod 2013) og 23,8 mia. kr. (som i AE-Rådets notat af 12. maj).Endvidere afsættes der i alt 3,5 mia. kr. til højere pensionstillæg og andre ind-komstoverførsler samt 3,0 mia. kr. til kollektiv trafik. Udgifterne forudsættes atvære indfaset i 2013, dog således, at det i tilfældet med relativt lav saldobelastningforudsættes, at halvdelen af stigningen i pensionstillægget iFair Forandringudsky-des til efter 2013.

For visse af tiltagene er der bl.a. taget afsæt i det eksempel på en indfasningsprofil, som indgår i notat af 12. maj fraArbejderbevægelsens Erhvervsråd om saldovirkningerne af S og SFs plan frem mod 2013. Det bemærkes, at mens der i Sog SFs plan ikke er taget stilling til indfasningen, så har fx Ole Sohn i Deadline d. 11 maj fremført, at S og SFs plan ifølgeen ADAM-beregning lever op til EUs konvergenskriterier, idet underskuddet i 2013 er under 3 pct. af BNP. AE-rådetfremfører i notat af 12. maj samme synspunkt på basis af en ADAM-beregning med det nævnte eksempel på en muligindfasning. AE-Rådets skøn for det varige finansieringsbidrag fraFair Forandringsvarer til S og SFs skøn og er dermed ca. 6mia. kr. højere end Finansministeriets vurdering. Korrigeres alene for en forskel på 6 mia. kr. svarer AE-rådets indfasnings-eksempel (med FMs vurdering af skatteforslagene iFair Forandring)til en strukturel saldosvækkelse i 2013 på 19½ mia. kr.,og dermed ligger AE-rådes indfasningseksempel inden for det interval, der her er beregnet med rummelige antagelser. AE-rådets notat af 12. maj indeholder ikke skøn for S og SF-planens virkninger på den strukturelle saldo, men vedrører aleneen ADAM-beregning af udviklingen i den faktiske saldo under en række antagelser om den økonomiske udvikling i øvrigt.1

Primære merindtægterS og SF’s skatteudspilFair Forandringindeholder skatte- og afgiftsstigninger, somifølge forslaget andrager i alt 18,7 mia. kr. Skatte- og afgiftsstigningerne indgårogså iFair Løsning.Finansministeriet har tidligere foretaget en vurdering af skatteudspillet,jf. besvarel-sen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 164 (Alm. del - § 7) af 31. august 2009.Idet grund-laget for fedtafgiften og provenuet fra tobaksafgifter efterfølgende er ændret, vur-deres det, at skattestramningerne kan indbringe ca. 14 mia. kr. fuldt indfaset og førindregning af mulige arbejdsudbudseffekter mv. Det er overordnet forudsat, atskattestramningerne gennemføres med halv effekt fra 2011 og fuld effekt fra2012. Det forudsættes dog derudover, at merindtægter fra kørselsafgifter på i alt6,8 mia. kr. indfases lineært i løbet af 2011-2020. De ti år svarer omtrent til biler-nes levetid, og dermed undgås dobbeltbeskatning som tilsigtet. Forslaget om øgetbeskæftigelsesfradrag i Fair Forandring forudsættes i tilfældet med relativt lav sal-dobelastning indfaset gradvist, således at halvdelen af skattenedsættelsen udskydestil efter 2013.Det er på den baggrund lagt til grund, at der frem mod 2013 kan tilvejebringesmerindtægter fra højere skatter og afgifter for i alt 13�-15� mia. kr.,jf. tabel 1.Ifølge udspillet udskydes forøgelsen af topskattegrænsen i 2011, som blev aftalt iForårspakke 2.0. Det medfører et skatteprovenu på 1,7 mia. kr., der er indregnetfrem til 2014. Samtidig fremrykkes provenu fra indførelse af pensionsloft. Detindebærer samlet et årligt merprovenu på 2,9 mia. kr. fra 2013 og frem, hvorskønnet tager afsæt i de beregninger, der ligger til grund for vurderingen af prove-nueffekterne iForårspakke 2.0, jf. tabel 1.S og SF vil herudover tilvejebringe finansiering gennem tiltag, der kan øge uddan-nelsesniveauet, sikre hurtigere studiestart og -afslutning samt øge arbejdstiden. Dekonkrete forslag beskrives ikke nærmere, og der vurderes bl.a. i forhold til denventede EU-henstilling ikke at være grundlag for at indregne merindtægter herfrapå kortere sigt,jf. tabel 1.

1) I Konvergensprogram 2009 er der forudsat en vækst i det offentlige forbrug på 4,1 mia. kr., og dermed løftes forbrugs-rammen i udspillet samlet med 28,1 mia. kr. fra 2010 til 2014.2) I Konvergensprogram 2009 er der forudsat en mindrevækst i øvrige udgifter på 10½-11 mia. kr. før tilbageløb mv. iløbet af 2012-13, hvilket svarer til en strukturel saldoforbedring på ca. 8,8 mia. kr. (efter tilbageløb mv.).3) Efter skønnede virkninger på forbrugssammensætning og grænsehandel mv., men ekskl. virkninger på arbejdsudbud.4) Groft skønnet som 2/3 af det fremrykkede provenu i forbindelse med Forårspakke 2.0,jf. ØR maj kap 5. s. 191,idet detvarige provenu af tiltaget (loft over indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner) i Fair Forandring er skønnet til 2/3 af detvarige provenu af loftet over indbetalinger til ratepension mv. i Forårspakke 2.0.5) Merudgifter til renter som følge af øget offentlig gæld er indregnet efter samme principper som forForårspakke 2.0.

Virkning på den strukturelle saldoMed afsæt i de skønnede merudgifter og merindtægter vurderes udspillet samletset at svække den strukturelle offentlige saldo i forhold tilKonvergensprogram 2009med godt 5 mia. kr. i 2010,jf. tabel 1.I 2013 udgør den skønnede strukturelle saldoforværring mellem knap 16 og ca. 26mia. kr. En saldoforværring i den lave ende forudsætter blandt andet, at de offent-lige investeringer nedbringes til et niveau, der er 5 mia. kr. (0,3 pct. af BNP) lavereend i KP09, og at forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget og pensionstillægget imedfør afFair Forandringkun har halv virkning frem til 2013. Den strukturellesaldosvækkelse udgør i størrelsesordenen 26-27 mia. kr. i 2014 i takt med den for-

Det bemærkes, at intervallet for svækkelsen i 2014 (ca. 26-27 mia. kr.) er snævrereend for 2013 (16-26 mia. kr.) fordi, der er mindre usikkerhed om indfasningen i2014, hvor samtlige tiltag antages at have fuld virkning. Spændet fra ca. 26 til ca.27 mia. kr. i 2014 afspejler således alene rentevirkninger af den øgede gæld, derbygges op i årene frem mod 2014, og som afhænger af indfasningsprofilen. Densamlede gæld ved udgangen af 2014 skønnes, med de principper der også ligger tilgrund for FP2.0 mv., øget med ca. 72 mia. kr. i tilfældet med relativt lav saldobe-lastning til 2013 og med ca. 92 mia. kr. ved højere saldobelastning til 2013. Heriindgår ikke aktivitetsvirkninger af bl.a. fremrykkede offentlige investeringer ellermulige rentestigninger, hvis udsigterne for de offentlige finanser svækkes.Det bemærkes endvidere, at når saldobelastningen i 2014 (ca. 26-27 mia. kr.)skønnes lidt mindre end den varige finansieringsmanko på godt 28 mia. kr. ekskl.mulige reformbidrag fra en eventuel trepartsaftale om øget arbejdstid og fra tidli-gere studiefærdiggørelse, skyldes det især, at der i 2014 indregnes bidrag fra frem-rykket pensionsbeskatning (2,9 mia. kr., der ikke forbedrer den langsigtede hold-

Skat (Fair Forandring).

Trepartsaftale om øget arbejdstid.

Hurtigere studiegennemførelse.

Skøn for langsigtet beskæftigelsesvirkning af øget uddannelsesniveau.