FIU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 158:

Med henblik på et evt. kommende samråd ønskes en detaljeret redegørelse forEU’s hjælpepakke til medlemmer med meget stor gældsbyrde og herunder bl.a.følgende:Det økonomiske omfang af hjælpepakkenIndholdet af pakken i form af lån, garantier og andre former for støtteBidragyderne til hjælpepakkenUnder hvilke betingelser kan der trækkes på hjælpepakken?Vil et sådant træk automatisk medføre udgifter for den danske statskasse?Hvilke regler gælder der for tilbagebetaling?Hvilken bevillingsmæssig hjemmel har finansministeren for tiltrædelse afpakken? Vil der blive oversendt et aktstykke til Finansudvalget medhenblik på at tilvejebringe hjemmel til tiltrædelsen? I benægtende faldhvorfor ikke?Vil Danmark skulle bidrage til pakken ud over det sædvanligemedlemsbidrag til EU?Hvilke sanktionsmuligheder er der over for medlemslande der fremoverovertræder EU’s regler og herunder afgiver urigtige oplysningervedrørende overholdelse af reglerne?Hvilke sanktioner forventes taget over for lande der allerede har afgiveturigtige oplysninger vedrørende overholdelse af reglerne?

På det ekstraordinære ECOFIN-møde d. 9.-10. maj 2010 blev det besluttet atoprette en europæisk stabiliseringsmekanisme, der kan stille lån i størrelsesor-denen 500 mia. euro til rådighed for eurolande i særligt akutte vanskeligheder. Detforventes, at IMF vil kunne bidrage med yderligere ca. 250 mia. euro i tillæg hertilinden for sine sædvanlige instrumenter. Mekanismen blev etableret for at geno-prette tilliden og dæmpe usikkerheden og uroen på de finansielle markeder.Hovedparten af mekanismen (440 mia. euro) finansieres af eurolandene alenegennem bilaterale lån eller garantier. Danmark og de øvrige lande uden for euroen

deltager ikke i denne del af mekanismen. Det resterende beløb på 60 mia. euroudgøres af en EU-facilitet finansieret ved indirekte sikkerhedsstillelse fra alle 27EU-lande. Det fungerer således, at faciliteten giver Kommissionen mulighed for atoptage lån på markedet eller i kreditinstitutter, som EU-landene i fællesskab vilskulle dække, såfremt de ikke tilbagebetales.Denne foreslående mekanisme hænger sammen med den allerede eksisterendeEU-finansieringsmekanisme (”betalingsbalancefaciliteten”) for ikke-eurolande,som er vedtaget med hjemmel i Traktatens artikel 143, hvor Kommissionen kanoptage lån på markedet for op til maksimalt 50 mia. euro (loftet blev i maj 2009udvidet fra de hidtidige 25 mia. euro, hvilket blev forelagt FEU den 1. maj 2009).Der er udstedt lån på grundlag af den eksisterende facilitet til Letland, Ungarn ogRumænien på i alt ca. 15 mia. euro, og der er således mulighed for nye lån på ca.35 mia. euro i betalingsbalancefaciliteten. Denne udvides med yderligere ca. 25mia. euro, hvorefter den samlede tilgængelige låneramme i den nye facilitet udgør ialt ca. 60 mia. euro, der herefter kan ydes til både eurolande og ikke-eurolande.Stabiliseringsmekanismen kan anvendes til at yde lån eller åbne en kreditfacilitet tilen eller flere medlemsstater i euroområdet, som er ramt af vanskeligheder elleralvorlig risiko for store vanskeligheder, som den pågældende medlemsstat ikkeselv er herre over. Mekanismen refererer eksempelvis til de alvorlige forringelseraf lånevilkårene, som flere eurolande har oplevet.Aktiveringen af lån eller kreditfaciliteter under mekanismen forudsætter, at denpågældende medlemsstat i samarbejde med Kommissionen og ECB udarbejder ennærmere redegørelse for den økonomiske og finansielle situation i medlemsstatenog den planlagte økonomiske genopretning. Rådet træffer på denne baggrund ogunder inddragelse af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) beslutningmed kvalificeret flertal om ydelsen af lånet eller kreditfaciliteten, de økonomisk-politisk betingelser for lånet, samt løbetiden og de øvrige betingelser for lånet ellerkreditfaciliteten, der som udgangspunkt udbetales successivt (trancher). De nær-mere vilkår for lån ydet under stabiliseringsmekanismen er således ikke fastlagt påforhånd, men der forudses opkrævet en merrente på lån ydet til eurolande gennemstabiliseringsmekanismen i forhold til de lån Kommissionen kan optage.Kommissionen overvåger løbende og i samarbejde med EFC den økonomiskepolitik i den pågældende medlemsstat med henblik på at sikre overensstemmelsemed genopretningsplanen og forpligtelser og betingelser i forbindelse med lånet,og denne overvågning lægges til grund for de successive udbetalinger af lånet ellerkreditfaciliteten.Faciliteten er oprettet gennem vedtagelsen af en forordning i Rådet, jf. traktatensartikel 122. Forud for vedtagelsen fik regeringen støtte til sit forhandlingsoplægherom i Folketingets Europaudvalg på basis af notat af 8. maj 2010.

Danmarks medvirken i EU-faciliteten er ikke forbundet med udgifter for Dan-mark, medmindre eventuelle lån optaget gennem EU-faciliteten ikke tilbagebetalesaf det medlemsland, der har lånt pengene, og med mindre Kommissionen ikkeselv kan dække udgifterne til disse lån fra disponible budgetbevillinger. Somudgangspunkt vil det således være Kommissionens disponible budgetbevillinger,der skal dække udgifter til lån, der ikke tilbagebetales. Først hvis udgifterne til lån,der ikke tilbagebetales bliver så store, at disse budgetbevillinger ikke kan dækkeudgifterne, vil Kommissionen opkræve yderlige bidrag fra medlemsstaterne, dervil optræde som en udgift på finansloven, i form af et forhøjet EU-bidrag detpågældende år.Den eventuelle danske betaling på baggrund af garantien for lån, der ikke tilbage-betales er i øvrigt hjemlet i de generelle regler for fastsættelsen af EU’s egne ind-tægter. Disse regler, og det danske bidrag til EU, er opført på finanslovens §38.51. EF-ordninger. Hvis garantistillelsen skulle påvirke det danske EU-bidrag vildette ske i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2007/436/EF af 7. juni 2007om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter, der trådte i kraft1. marts 2009 samt Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen forFællesskabernes egne indtægter, jf. bl.a. artikel 12.Såfremt der udbetales lån under denne facilitet, som efterfølgende tilbagebetales aflåntager, vil det give en gevinst for den danske statskasse, da der forudsesopkrævet en merrente på disse lån i forhold til de lån Kommissionen kan optage.Dette vil give en indtægt til Kommissionen, som alt andet lige vil reducere Dan-marks bidrag til EU-budgettet.Medlemslande, der afgiver urigtige oplysninger vedr. overholdelse af EU’s reglervedr. de offentlige finanser, herunder offentlig gæld og underskud, vil kunne blivegenstand for en traktatkrænkelsessag. Kommissionen har i det konkrete tilfældevedrørende Grækenland tilkendegivet, at den har intentioner om at indlede entraktatkrænkelsessag mod Grækenland i relation til manglerne i den græske sta-tistik for de offentlige finanser. EU og Grækenland har endvidere iværksat enhandlingsplan, der skal sikre, at Grækenlands afrapportering af statistik vedr. of-fentlige finanser vil leve op til EU’s statistikregler.De seneste måneders begivenheder har desuden vist det nødvendigt at styrkehåndhævelsen af de fælles regler vedr. den finanspolitiske koordinering. Der ernedsat en taskforce under Det Europæiske Råds faste formand, som skal kommemed konkrete forslag til initiativer på dette område.

Spørgsmål:

Svar: