FIU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 156:

Ministeren bedes angive den tidligste efterløns- og folkepensionsalder i perioden2010-2100 samt den isolerede virkning på den finanspolitiske holdbarhed af:1) Den nuværende velfærdsaftales isolerede ændringer i efterløns- og folkepensi-onsalder med antagelserne om restlevetiden for 60-årige, renten mv., som ligger iKonvergensprogram 2009.2) En afskaffelse af efterlønnen gradvist over 10 år fra 2011 og en fortsættelse afreguleringen af folkepensionsalderen som i velfærdsaftalen fra 2006.3) En afskaffelse af efterlønnen gradvist over 10 år fra 2011 samtidig med, at fol-kepensionsalderen fastholdes på 65 år i al fremtid.4) En afskaffelse af efterlønnen gradvist over 10 år fra 2011 samtidig med, at fol-kepensionsalderen løftes de første to år som i velfærdsaftalen og efterfølgendefastholdes på 67 år i al fremtid.5) Fremrykning af velfærdsaftalen til 2015, som vicestatsminister Lene Espersenhar foreslået.Svar:

Spørgsmål 1)Velfærdsaftalen indebærer, at efterlønsalderen løftes 2 år med ½ år af gangen fra2019-2022, og at folkepensionsalderen hæves tilsvarende fra 2024-27, således atefterlønsperioden fortsat maksimalt er på 5 år. Herefter justeres efterløns- og pen-sionsalderen med stigningen i restlevetiden for 60-årige.Justeringerne varsles 10 år forud for stigningen i efterlønsalderen og dermed 15 årfør stigning i folkepensionsalderen. Selve indekseringsprincippet sigter på, at detforventede antal mulige år med efterløn og pension udgør 19½ år (for en 60-årig).Men hvis den forventede levetid permanent stiger mere end ca. 0,6 år i løbet af 10år, indebærer varslingsperioden mv., at perioden kan blive længere. Restlevetidenfor en 60-årig stiger i DREAM’s befolkningsprognose med ca. 1 år pr. 10 år i pe-

rioden 2020-60, hvorved det forventede antal mulige år med efterløn og pensionbliver ca. 20 år i fremskrivningen.Figur 1.1viser efterløns- og folkepensionsaldrene efter Velfærdsaftalen beregnetpå baggrund af antagelser om restlevetid fra DREAM’s befolkningsfremskrivningfra 2009, som også ligger til grund for Konvergensprogram 2009. Den tidligsteefterløns- og folkepensionsalder i perioden 2010-2100 er vist ibilagstabel 1(Spm.1).Figur 1.2angiver det forventede mulige antal år med efterløn og pension med oguden Velfærdsaftalen.Figur 1.1Efterløns-, pensionsalder med Vel-færdsaftale og forventet levetid for 60-årigAldersgrænseLevet idÅrÅr

Som følge af stigende forventet levetid for 60-årige stiger det mulige antal år medefterløn og pension indtil 2019, hvor efterlønsalderen første gang forhøjes med ½år. Omkring 2035 vil forhøjelse og indeksering af efterlønsalderen have bragt detforventede antal mulige år med efterløn og pension tilbage på 19½-20 år.Forhøjelsen af efterløns- og pensionsaldrene i kraft af Velfærdsaftalen bidragerisoleret set til at forbedre den finanspolitiske holdbarhedsindikator med 3,4 pct. afBNP svarende til knap 63 mia. kr. i 2011-niveau,jf. tabel 1.Uden Velfærdsaftalen (og ved uændret finanspolitik i øvrigt) ville der være udsigttil eskalerende underskud og gæld efter 2020. Velfærdsaftalen styrker imidlertidden offentlige saldo med stigende virkning fra 2019 og med fuld styrke fra 2035(hvor det mulige antal år med efterløn og pension er bragt ned i nærheden af dettilsigtede niveau).

I beregningerne er der taget hensyn til, at der i takt med højere efterløns- og fol-kepensionsalder vil være et stigende antal personer, der vil være berettiget til atmodtage forskellige typer af overførsler såsom førtidspension, sygedagpenge mv.,og at andre trækker sig tilbage for egne midler. Det er også forudsat, at den gen-nemsnitlige præsterede arbejdstid for de ældre generationer på arbejdsmarkedet vilvære lavere end gennemsnittet for yngre generationer. Principperne bag beregnin-gerne er beskrevet iMod Nye Mål - Danmark 2015, Teknisk Baggrundsrapport til 2015-planen, Finansministeriet december 2007, kap. 6.Spørgsmål 2)Der spørges til virkningen af at afskaffe efterlønnen gradvist over 10 år fra 2011og fortsat regulering af folkepensionsalderen som i Velfærdsaftalen. Det antages,at efterlønsalderen løftes med ½ år ad gangen, hvorved efterlønnen er fuldt af-skaffet i 2020. Det antages samtidigt, at fleksydelsen, som er en efterlønslignendeordning for personer på fleksjob, afskaffes i tilsvarende tempo. Afskaffelsen bety-der, at det forventede antal mulige år med efterløn og pension falder fra 2011 ogpå langt sigt udgør omkring 15½-16 år.Den tidligste efterløns- og folkepensionsalder i perioden 2010-2100 i dette scena-rium er vist ibilagstabel 1(Spm 2).Afviklingen af efterlønnen fra 2011-2020 forbedrer den primære offentlige saldomed ca. 0,6 pct. af BNP i 2015 og 1,1 pct. af BNP i 2020,jf. tabel 2.Det svarer tilen forbedring på ca. 11 mia. kr. i 2015 og ca. 20 mia. kr. i 2020.Beregningerne indebærer, at når efterlønnen afvikles, øges arbejdsstyrken medgodt 80 pct. af faldet i antal efterlønsmodtagere, mens resten overgår til fx syge-dagpenge, aktivering og førtidspension.Forudsætningerne svarer overordnet til de,der benyttes af De Økonomiske Råd og DREAM, jf. s. 251 iDansk Økonomi -Forår 2010, DØR.

Samlet set skønnes den gradvise afskaffelse af efterlønnen fra 2011 at forbedreden finanspolitiske holdbarhed (HBI) med ca. 0,8 pct. af BNP, svarende til ca. 14mia. kr. Virkningen på den strukturelle primære saldo er størst i 2020-2040, hvorældreårgangene er relativt store (virkningen svarer i disse år til ca. 20-23 mia. kr.om året), mens den beregnede effekt på længere sigt er noget mindre. Udoverbefolkningsudviklingen har det her betydning, at erhvervsdeltagelsen og arbejdsti-den for personer i aldrene op til pensionsalderen antages at aftage, jo højere fol-kepensionsalderen bliver.Det antages desuden, at efterlønsbidrag, der er indbetalt af personer, som ikke fårret til efterløn, udbetales. Hele udbetalingen er beregningsteknisk henlagt til 2012,hvilket medfører en forværring af saldoen på ca. 2 pct. af BNP i udbetalingsåret,hvilket isoleret set medfører større gæld og rentebetalinger i årene efter.Spørgsmål 3)Der spørges til virkningen af at afskaffe efterlønnen gradvist over 10 år fra 2011,mens folkepensionsalderen fastholdes på 65 år. Efterlønnen afvikles således grad-vist fra 2011 til 2020 som i spørgsmål 2. Det forventede antal mulige år med efter-løn og pension falder dermed til ca. 18 år frem mod 2020. Herefter stiger det for-ventede antal år på pension efterhånden som den forventede levetid stiger. Fra2035 vil det forventede antal år med pension være højere end i forløbet inkl. Vel-færdsaftalen.Den tidligste efterløns- og folkepensionsalder i perioden 2010-2100 i dette scena-rium er vist ibilagstabel 1(Spm 3).

Samlet forværres den finanspolitiske holdbarhed med i størrelsesordenen 2 pct. afBNP ift. gældende regler, svarende til ca. 36 mia. kr.,jf. tabel 3.Beskæftigelsen ogsaldoen forbedres af, at der bliver færre med efterløn, men fra 2030 vil et stigendeantal folkepensionister mere end opveje virkningerne heraf. Fra 2030 vil beskæfti-gelsen således være lavere end under gældende regler (dvs. inklusive Velfærdsafta-len).Tabel 3Virkning af afskaffelse af efterløn og folkepensionsalderen fastholdt på 65 år.2015Pct. af BNPOff. saldo (inkl. renter)Primær saldo (ekskl. renter)1.000 personerBeskæftigelse- heraf ordinær beskæftigelse1)EfterlønFolkepension1) ikke-støttet beskæftigelse5143-6409076-1090-28-30-121211-122-120-117324-257-243-109498-389-360-1156950,70,71,61,41,00,2-0,8-1,4-6,9-3,2-19,9-4,9-2,020202030204020702100HBI

De nærmeste årtier forbedres den strukturelle saldo, men herefter er saldoen mar-kant ringere. Fraværet af indekseringen af pensionsalderen betyder, at der ifølgeberegningen vil være strukturelle underskud over 3 pct. af BNP fra omkring 2035,og som vokser derefter. Underskuddet stiger gennem fremskrivningsperioden tilop mod 20 pct. af BNP i 2100, fordi der ikke er sammenhæng mellem levetid ogpensionssystemet. Finanspolitikken vil ikke være holdbar og gælden vil ikke stabi-liseres.Spørgsmål 4)Der spørges til virkningen af at afvikle efterlønnen gradvist fra 2011 og forhøjefolkepensionsalderen med 2 år som i Velfærdsaftalen, og derefter fastholde folke-pensionsalderen på 67 år. Efterlønnen afvikles således gradvist fra 2011 til 2020som i spørgsmål 2 og 3. I dette beregningseksempel vil det forventede antal muli-ge år med efterløn og folkepension falde fra 2011 til 2027, for derefter at stige. Fra2055 er det forventede antal år med pension højere end under gældende reglerDen tidligste efterløns- og folkepensionsalder i perioden 2010-2100 i dette scena-rium er vist ibilagstabel 1(Spm 4).

I dette eksempel forværres den finanspolitiske holdbarhed med i størrelsesorde-nen 1,1 pct. af BNP svarende til knap 21 mia. kr. i forhold til gældende regler,jf.tabel 4.Frem mod 2035 vil beskæftigelsen forøges, men herefter vil et stigendeantal pensionister mere end opveje virkningen af efterlønsafskaffelsen.Tabel 4Virkning af afskaffelse af efterløn og folkepensionsalder på 67 år.2015Pct. af BNPOff. saldo (inkl. renter)Primær saldo (ekskl. renter)1.000 personerBeskæftigelse- heraf ordinær beskæftigelse1)EfterlønFolkepension1) ikke-støttet beskæftigelse5144-6409076-10905139-12167-53-58-117194-190-183-109372-316-296-1155600,70,71,51,22,11,21,3-0,1-2,0-2,0-9,8-3,7-1,120202030204020702100HBI

Frem mod ca. 2055 vil der i beregningseksemplet være en forbedring af den struk-turelle saldo i forhold til gældende regler, men herefter vil saldoen være ringereend i grundforløbet. Fraværet af indeksering af pensionsalderen betyder, at der vilvære permanente og voksende strukturelle underskud efter 2030. Holdbarhedsin-dikatoren er negativ og gælden vil ikke stabiliseres.Spørgsmål 5)Der spørges til virkningen af at fremrykke Velfærdsaftalen til 2015. Efterlønsalde-ren forhøjes således 2 år med ½ år ad gangen fra 2015 til 2018 og folkepensions-alderen forhøjes tilsvarende fra 2020 til 2023. Efterlønsalderen hæves første gangsom følge af indekseringsmekanismen i 2020. Fremrykningen vil medføre, at detforventede antal mulige år med efterløn og folkepension falder fra 2015. Fra 2035vil efterlønsalderen være sammenfaldende med det oprindelige forløb i Velfærds-aftalen.Den tidligste efterløns- og folkepensionsalder i perioden 2010-2100 i dette scena-rium er vist ibilagstabel 1(Spm 5).En fremrykning af Velfærdsaftalens forhøjelser i efterløns- og folkepensionsaldre-ne vurderes samlet at forbedre den finanspolitiske holdbarhed med 0,1 pct. afBNP eller knap 2 mia. kr.,jf. tabel 5.Fra 2015 til 2035 forbedres beskæftigelsen ogden strukturelle saldo i kraft af, at der samlet er færre på efterløn og folkepension.

Fra 2035 er forløbet for beskæftigelse, antal efterlønsmodtagere, folkepensionistermv. identisk med det oprindelige forløb inklusive Velfærdsaftalen, mens saldoenfortsat er bedre som følge af rentevirkninger. Fremrykningen vil således medføreen permanent forbedring af den strukturelle saldo og gælden vil blive reduceret.Tabel 5Virkning af fremrykning af Velfærdsaftalen2015Pct. af BNPOff. saldo (inkl. renter)Primær saldo (ekskl. renter)1.000 personerBeskæftigelse- heraf ordinærbeskæftigelse1)Efterløn88-85347-46191970000000000,10,10,50,40,80,41,00,31,20,01,6-0,10,120202030204020702100HBI